Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

Planter, buske og træer på landmændenes marker lokker flere dyr til, binder næringsstoffer i jorden, trækker CO₂ ud af luften og øger måske endda udbyttet for den enkelte landmand.

Sådan kan man sammenfatte international forskning i såkaldt skovlandbrug.

Antallet af bestøvere – bier, svirrefluer og lignende – er dobbelt så højt i skovlandbrug, hvor markerne er brudt op af for eksempel egetræer eller områder med blomster, i modsætning til de klassiske, langstrakte marker, man kender fra det typiske danske landskab.

Det konkluderer et nyt studie fra engelske University of Reading.

Resultatet lægger sig oven på megen anden forskning, som blev sammenfattet i en stor gennemgang allerede i 2016.

Gennemgangen – en såkaldt metaanalyse, lavet af blandt andre forskere ved Københavns Universitet – samler forskning fra landbrug i særligt Sydeuropa. Den viser, at skovlandbrug blandt andet kan:

• Gøre jordbunden rigere på næring (undgå udvaskning til grundvandet)
• Gøre jorden mere stabil, så markerne ikke eroderer ved for eksempel meget regn
• Øge optaget og bindingen af CO₂ fra atmosfæren til gavn for klimaet
• Øge biodiversiteten

Mens skovlandbrug med både dyr og afgrøder har været ivrigt brugt i troperne, subtroperne og i lande som Frankrig, Italien og Spanien, er fænomenet ikke rigtigt kommet til Danmark endnu.

Det kan ændre sig snart.

»Der sker en masse nu, og det passer rigtig godt ind i, hvad der i øvrigt foregår i samfundet med grøn omstilling,« konstaterer Beate Strandberg, seniorforsker på Institut for Bioscience – Terrestrisk Økologi ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Naturlige bakterier kan gøre sprøjtemidler overflødige

Første store undersøgelse i Danmark

Et eksempel på et skridt mod et mere bæredygtigt landbrug er et nyt projekt med en række partnere, herunder Økologisk Landsforening.

Over de næste fire år skal forskere i samarbejde med blandt andre et mejeri og landmænd for første gang lave en systematisk undersøgelse og følge udviklingen på fire forskellige danske landbrug med skovlandbrug.

Beate Strandberg står i spidsen for den del, der skal undersøge, hvad skovlandbrug gør ved biodiversiteten, altså mangfoldigheden af arter af dyr, planter eller andre organismer.

»Jeg tror, det vil bidrage på de fleste parametre, vi vil måle på. Når man sammenligner skovlandbrug med en monoton hvede- eller majsmark, er det svært at forestille sig andet, end at det for eksempel vil give mere biodiversitet,« funderer Beate Strandberg.

\ Læs mere

Forskere: Husk biodiversiteten, når I vil redde klimaet

Derfor giver skovlandbrug mere liv

Marker med flere blomster og træer har i udlandet vist sig at trække dyr til af flere årsager.

Træer er i sig selv indbydende for fugle, fordi de får marklandskabet til at rage op i luften. Men træer kan også gemme på bladlus, som tiltrækker flere bestøvere, fordi insekter kan lave såkaldt lusehonning. (Lusehonning bliver i øvrigt som regel solgt under det mere appetitlige navn skovhonning.)

Under jorden giver rødderne bedre muligheder for liv til bakterier og mikroorganismer.

Over jorden er blomster på mange træer og buske populære hos insekterne. Om foråret kan især hvidblomstrede træer og buske som fuglekirsebær, slåen og mirabelle tiltrække mange bestøvende insekter, beretter Beate Strandberg.

\ Læs mere

Forskere: Fremtidens landbrug bør efterligne naturen

Flere bestøvere betyder også, at afgrøderne bliver bedre bestøvede, konkluderer det nye studie fra University of Reading. Bedre bestøvning kan betyde bedre kvalitet og måske større udbytte.

Præcist hvilke dyr og planter, en mark tiltrækker, afhænger dog af, hvilke afgrøder og træer, der bliver plantet. Og her kan andre hensyn end biodiversitet spille ind for landmanden.

»Man vil måske se træer komme ind, som kan bruges til anden produktion, om det så er frugt eller tømmer. Jeg forventer, at der i Danmark vil være fokus på, hvordan man kan kombinere træer og buske med øvrige afgrøder, så det både giver mindst mulig negativ effekt for afgrøden mellem træerne, og så man kan udnytte træplantningerne til at få større indtjening,« siger Beate Strandberg.

Flere træer har til gengæld den positive effekt, at de øger optaget af CO₂ fra atmosfæren.

\ Læs mere

Forskere har regnet på populær klimaløsning: Kloden kan huse 1,8 milliarder hektar mere skov

Skovlandbrug gav bedre dyrevelfærd

Enkelte steder i Danmark er man allerede i gang med skovlandbrug.

Et eksempel er hos Hestbjerg Økologi i Holstebro, som avler fritgående grise kaldet poppelgrise.

Navnet dækker over, at grisene kan boltre sig under blandt andet poppeltræer.

Hestbjerg Økologi har på markerne i alt 70.000 træer, som ud over popler også omfatter graner og frugttræer. I alt er godt en fjerdedel af grisenes areal plantet til med træer.

Kombinationen giver blandt andet skygge fra træer til grise og gødning fra grise til træer.

Da ægteparret Bertel og Marianne Hestbjerg gik i gang med at plante træer i grisemarkerne for 10 år siden, var det dog ikke så meget for at hjælpe klimaet, miljøet eller biodiversiteten, men mere for at give grisene et bedre liv.

»Vi plantede træer for grisenes skyld for at øge velfærden. Og det har været 100 procent en succes,« melder Bertel Hestbjerg. Han fortæller, at grisene vandrer frem og tilbage mellem hytter og træer for blandt andet at finde den rette temperatur.

Mindre sygdom, mere dyreliv

Muligheden for at finde skygge er specielt god for grisene under ’faring’ – et fagudtryk for når soen føder grise.

På varme dage kan en so vælge at føde blandt træerne. Det her ifølge Bertel Hestbjerg givet en ”ekstrem lav frekvens« af komplikationer under faring, som ellers kan være en stor udfordring i varmen.

»Vi har stort set ingen syge søer omkring faring længere.«

»Man bliver også bare gladere af at se på en grisemark, der er brudt af bælter med træer i stedet for et dominerende syn af ikke så pæne stålhytter, grisene kan ligge i – og så ser vi flere agerhøns, harer og den slags. Det er jo også noget,« siger Bertel Hestbjerg til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Professor: Drop kampen for de grønne enge – den kan koste biodiversitet

Skovlandbrug kan blive win-win

Ulempen ved skovlandbrug er ifølge Bertel Hestbjerg, at der mangler viden om, hvordan man gør det optimalt. Hestbjerg Økologi er løbet ind i flere udfordringer i de seneste syv år.

Bertel Hestbjerg nævner, at et læhegn kan kaste skygger på 5-10 meter, hvor udbyttet af korn går ned på områder, der bliver dyrket, når der ikke går grise. Et andet eksempel er, at nye planter og træer kan ændre, hvordan vand løber af marken, så man kan blive nødt til at lægge alle dræn om.

\ Læs mere

Lav din egen klimahave: Fem tips fra professoren

Men ifølge Bertel Hestbjerg er det vigtigste at finde ud af, hvordan skovlandbrug kan give endnu større udbytte, og hvordan en landmand kan udnytte til fulde, at man i modsætning til klassisk landbrug ikke kun dyrker på jorden (horisontalt), men også i højden (vertikalt).

»Ingen tvivl om, at vi skal lære, hvordan vi gør det bedst, for der er åbenlyst positive effekter: Det binder mere kulstof, gør jorden mere robust og giver et mere varieret miljø og dermed bedre levebetingelser for fugle, insekter og pattedyr. Der er mange positive ting ved det.«

»Men vi skal jo også forholde os til, at der snart er 10 milliarder mennesker, der skal have noget at spise. Hvis vi med skovlandbrug kan øge den samlede afgrødemængde på en given mark – ligesom de gør i skovlandbrug i troperne – ville det være win-win for alle parter,« siger Bertel Hestbjerg.

Flere bestøvere kan betyde mere mad

Det er et naturligt næste skridt for videnskaben at afdække, om flere bestøvere og flere insektbestøvede afgrøder også betyder større udbytte, melder forskerne bag undersøgelsen fra University of Reading.

»Hvis udbyttet også er højere, kan skovlandbrug være en fantastisk måde at øge produktionen af afgrøder, samtidig med at man øger antallet af bestøvere.«

»Det ville gøre os i stand til at producere mere mad på en mere miljømæssig bæredygtig måde,« siger Alexa Varah, førsteforfatter på det nye studie fra University of Reading, ifølge Phys.org.

Udfordringer for skovlandbrug

Selv hvis skovlandbrug skulle vise sig at kunne give større udbytte end andre landbrug, vil der sandsynligvis være bump på vejen hen mod en vejledning til alle landmænd, der vil kaste sig over skovlandbrug.

Indtil videre bygger forskningen i skovlandbrug på et væld af forskellige typer landbrug. Nogle har dyr, andre har korn, grøntsager eller frugt. Nogle har træer, andre har buske. Nogle har mange, andre få.

For at gøre det endnu mere indviklet, vil typen af liv, der kommer til i kølvandet på et skovlandbrug, helt naturligt også være påvirket af omgivelserne.

En landmand vil nok også have større gavn af beplantning, som holder på jorden, hvis markerne skråner, end hvis markerne er flade.

\ Læs mere

Pløjefrit landbrug: Naturvenlig trend eller miljøsvineri? 

De mange faktorer gør det svært at samle erfaringer, som uden videre kan indføres mange steder.

En anden udfordring er mere praktisk: Hvis markerne bliver brudt op af buske og træer, er det sværere for landmanden at høste afgrøder så let, som han er vant til. Det kan gøre skovlandbrug dyrere end det traditionelle.

»Der vil klart blive behov for at ændre sin maskinpark, hvis man skal have større områder med træer og buske, for når der bliver mindre afstand mellem for eksempel rækkerne af hegn, så kræver det måske nogle mindre maskiner, end vi ser i dag.«

»Så det har givet også nogle udgifter for landmanden, men vi oplever stor interesse blandt landmænd for at hjælpe til med at løse problemer med miljø og biodiversitet,« bemærker Beate Strandberg.

Skovlandbrug kan vise vejen frem

Det danske projekt ROBUST, som Beate Strandberg er med i, har fået knap 15 millioner kroner i støtte fra blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug.

I Økologisk Landsforening har man store forhåbninger til, at projektet vil være med til at vise vejen til fremtidens landbrug.

»Skovlandbrug er ikke løsningen på alt, men det vil givetvis kunne være en del af de løsninger, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt,« siger Mette Kronborg, skovlandbrugskonsulent hos Økologisk Landsforening.

Du kan høre mere om erfaringer med skovlandbrug og foreningens holdninger til det i denne video fra Mads Helms’ skovlandbrug Sommerbjerg ved Ejstrupholm i Midtjylland.

\ Læs mere

Forskere: Sådan kan du redde insekterne

\ Læs mere

Kan GMO redde verden?

\ Læs mere

Landbrug: Forskere bruger gamle metoder mod nye problemer