Ny forskning bruger virusser i kampen mod køers metanbøvser
Bare rolig, det er ikke virusser, der er farlige for mennesker, understreger forskeren.
ko_metan_udledning

Koen er blevet udråbt til en klimasynder, da dens bøvser udleder metangasser. Nu vil en dansk forsker bruge virusser til at gøre koen mere eller mindre klimaneutal. Foto: Shutterstock

Koen er blevet udråbt til en klimasynder, da dens bøvser udleder metangasser. Nu vil en dansk forsker bruge virusser til at gøre koen mere eller mindre klimaneutal. Foto: Shutterstock

Landbruget står for 25 procent af Danmarks samlede drivhusgasudslip og vejer altså tungt i klimaregnskabet.

En af mellemregningerne i det regnskab er drøvtyggernes konstante metanbøvsen. Det udleder nemlig metangas, som finder vej op i atmosfæren og fungerer som en drivhusgas, der påvirker klimaet. 

Flere danske forskere arbejder på at løse netop den problemstilling, og Videnskab.dk har før skrevet om forskningsprojekter, der involverer både tang og kemiske processer i koens vom.

Nu kaster endnu en dansk forsker sig ind i kampen mod metanbøvser.

Professor (MSO) Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet har netop fået bevilget to millioner kroner fra Villum Experiment til et nyt forskningsprojekt, der skal nedbringe metanudslippet fra primært køer.  

Til at vinde slaget gør forskeren brug af forskellige virusser, der skal gå til kamp mod køernes metanbøvser.  

»Helt grundlæggende arbejder vi på at reducere kvægs metanudledning ved at slå mikroorganismerne kaldet Archaea ihjel via bestemte virusser,« forklarer Dennis Sandris Nielsen, der endnu ikke vil gå længere ned i teknikken, før forskerne går i gang med forskningsprojektet 1. december.

Forskeren er bevidst om, at virus er et farligt ord for tiden. 

Han er derfor ikke sen til at understrege, at det er virusser, som ikke er farlige for mennesker. De skal blot gøre kål på bestemte mikroorganismer i koens vom.

Så meget metan udleder drøvtyggere


Cirka 70 procent af metanudledningen fra landbruget i Europa kommer fra husdyrproduktionen.

Ifølge tal fra Aarhus Universitet står drøvtyggere for de 60 procent. Samlet vurderes det, at drøvtyggere står for 3-4 procent af den globale drivhusgasudledning. 

Kilde: Aarhus Universitet

Ikke mange har forsøgt sig med den metode

Groft sagt er det de såkaldte methanogener (mikroorganismer), der blandt andet lever i tarmsystemer hos køer, virus skal slå ihjel.

Methanogener er en del i nedbrydningen af organisk materiale, og det er den primære metanproducerende organisme i koen.

Hvis du synes, det lyder en anelse teknisk, er du ikke alene. Og det er muligvis én af grundene til at ganske få på et teoretisk plan har forsøgt sig med den metode.

»De her achaea er meget sejlivede, men det er et projekt, der, hvis det lykkes, vil være et stort gennembrud, når det kommer til at nedbringe koens udledning af metangas og dermed nedbringe landbrugets klimabelastning,« siger Dennis Sandris Nielsen.

»Hvis vi kan slå mikroorganismen ned med virus, kan det potentielt betyde, at der vil blive produceret mindre metan eller slet intet, og koen vil samtidig få mere energi ud af kosten,« fortsætter forskeren.

Dennis Sandris Nielsen påpeger, at der ingen gener vil være for det drøvtyggende dyr. Der er nemlig tale om en særlig type virus, der angriber archaea.

I den spæde start

Ifølge Dennis Sandris Nielsen er der tale om et projekt med en høj gevinst – men med en risiko for, at det falder til jorden, hvis det ikke lykkes at få virus til at mindske mængden af metanproducerende bakterier.

»I et worst case-scenarie får vi noget god viden om biologien, så der skal nok komme noget god forskning ud af det,« forsikrer Dennis Sandris Nielsen.

Professor Peter Lund, som selv forsker i reducere klimabelastningen hos fra kvæg, ser en række spændende perspektiver i det nye forskningsprojekt – også hvis det ikke skulle løbe med den store gevinst.

»Jeg mener, at projektet er særdeles relevant og spændende. Der er lavet lidt forskning på området i forvejen, primært i laboratorieforsøg, men det er en interessant ny vinkel med stort potentiale,« siger Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Professoren peger dog på en udfordring - forbrugerne.

»Det er ikke sikkert forbrugerne vil acceptere, der er anvendes vira. Men forskningen vil stadig give en betydelig indsigt i, hvordan man får bugt med de særlige mikroorganismer, som er ansvarlige for produktionen af metan i koens vom, og den viden kan vi bruge i andre sammenhænge.«

Peter Lund ser generelt, at der stadig er mere fokus på naturlighed i forhold til kunstigt kød og mælk, og derfor vil en anvendelse af sådanne stoffer muligvis være en udfordring i den økologiske produktion.

Vigtigt med mere viden om klimabelastende drøvtyggere

Både Dennis Sandris Nielsen og Peter Lund understreger vigtigheden af at forske i husdyr og landbruget, så vi bliver klogere på, hvordan vi kan mindske udslippet af metan fra drøvtyggere. 

»Jeg forholder mig til den virkelighed, vi lever i, og her er det enormt vigtigt, at vi får skabt et stort ryk for at få nedbragt udledningen af metan og drivhusgasser i husdyrproduktionen og landbruget,« svarer Dennis Sandris Nielsen til spørgsmålet om, hvorvidt vi burde dreje forskningen over i plantebaserede alternativer.

Vi skal faktisk gå så langt som at »afkriminalisere køerne« , skriver Mette Olaf Nielsen, som er ny professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, i et indlæg på universitetets hjemmeside.  

Køerne opretholder nemlig en række funktioner – blandt andet at opretholde frugtbare landbrugsjord og som gode plejere af naturarealer.

Vi skal altså »gå efter bolden og ikke koen« og tænke i løsninger, der kan nedbringe koens metanudslip, argumenterer Mette Olaf Nielsen i indlægget.

Peter Lund stemmer i.

Vi skal tænke i samarbejde og ikke begrænse forskningen, og derfor er nye forskningsprojekter som det, Dennis Sandris Nielsen starter, vigtigt.

»Jeg mener helt klart al løsning ligger i samarbejde på tværs af forskningsområder. Husdyrproduktionen har bestemt en rolle at spille i et bæredygtigt landbrug, og os, der til dagligt arbejder med ernæringsfysiologi hos kvæg, har brug for ingeniører, mikrobiologer, molekylærbiologer etc. De ved måske intet om køer, men de har en enestående viden omkring biologi for at identificere de innovative løsninger.«

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: