Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser
Forskere har fem bud på, hvordan landbruget kan blive lidt mere klimavenligt. Men »der er dælme lang vej igen,« siger professor.
landbrug klimaforandringer co2 drivhusgasser metan klima kvæg køer afgrøder

Med de redskaber, der findes, kan dansk landbrug ikke reducere udledningen af drivhusgasser nok til, at Danmark kan overholde internationale forpligtelser. (Foto: InsaPictures) 

Mælk, smør, fløde, is og kød. Kartofler, korn og grøntsager. Uden et effektivt landbrug er der ikke mad nok til alle.

Men desværre fosser drivhusgasser ud i atmosfæren, når bøndernes køer bøvser, og når markerne dyrkes. Drivhusgasserne medvirker til, at klimaet forandrer sig.  

Alvoren er efterhånden gået op for de fleste, måske også regeringen.

Ihvertfald har Miljø- og Fødevareministeriet hyret forskere fra Aarhus Universitet til at finde ud af, hvordan man kan gøre dansk landbrug mere klimavenligt - uden at det koster for mange penge, og uden at landbruget fuldstændig skal omlægge produktionen, vel at mærke.

Vi har ikke metoder til at nå målet

Nu er forskerne færdige med deres beregninger.

På nuværende tidspunkt findes der fem metoder, som ikke koster ret meget at implementere, og som vil kunne gøre en lille forskel, konkluderer forskerne i den bestilte rapport, der udkom for nyligt.

Hvis de fem tiltag bliver implementeret, kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser med 10-12 procent inden år 2030.

»Det er slet ikke nok til at nå de mål, vi i Danmark har forpligtet os til. Men det er et skridt på vejen,« siger rapportens hovedforfatter, Jørgen E. Olesen, der er professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

»Udfordringen er at få skabt en landbrugsproduktion, som kan levere næringsrig kost til hele Jordens befolkning, uden at den samtidig belaster naturen, miljøet og klimaet,« fortsætter han.

Politisk opgave

Miljø- og Fødevareministeriet hyrede Jørgen E. Olesen og kollegaerne til at finde ud af, hvor meget landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser inden år 2030 med metoder, man allerede kender til idag, og som ikke koster for mange penge at implementere.

Politikernes krav til forskerne var blandt andet, at metoderne skal: 

  • være økonomisk konkurrencedygtigt
  • kunne implementeres i praksis uden væsentlige negative sideeffekter

Opgaven gik altså ikke ud på at finde ud af, hvilken ny teknologi eller omlægning af produktion, der er brug for. 

    »Der er dælme langt igen«

    Regeringen har på foranledning af EU sat et mål om, at vi i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end der bliver trukket ud af atmosfæren igen. 

      Vi har travlt, og der er brug for en massiv forskningsindsats, hvis vi skal nå målet, siger Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet.

      »Det er helt sikkert nogle solide anbefalinger, rapporten fra Aarhus Universitet når frem til, for Jørgen E. Olesen er den ypperste forsker på området, vi har i Danmark. Det er alletiders, hvis de her tiltag bliver implementeret,« siger Katherine Richardson.

      »Men vi skal være realistiske omkring, hvor langt det kan bringe os: Der er dælme langt igen. Det er dejligt, at man tager problemet seriøst, men vi mangler desværre fuldstændig en langsigtet plan for, hvordan vi skal komme ned på nul,« siger hun.

      Køerne skal spise majs

      Rapporten fra Aarhus Universitet giver følgende bud på, hvordan dansk landbrug mest effektivt kan reducere udledningen af drivhusgasser med allerede kendte metoder:

      1. Køerne kan spise mindre græs. I stedet skal de i højere grad fodres med majs og fedtstoffer, eksempelvis rapsolie. Majs og fedt reducerer dannelsen af metan (CH4 ) i køernes maver. Metan er en af de væsentligste drivhusgasser, som blandt andet slipper ud i atmosfæren, når køer bøvser.

      2. Der kan laves biogas af dyrenes afføring. Biogas kan bruges som CO2- neutral brændsel, også i transportsektoren.

      3. Gyllen kan tilsættes svovlsyre, mens den stadig er inde i stalden. Når man tilsætter svovlsyre, reducerer man aktiviteten hos de bakterier, der danner metan.  

      4. Gylle og handelsgødning kan tilsættes stoffer kaldet nitrifikationshæmmere. Stofferne hæmmer en biologiske proces, som normalt medfører, at ammonium i gødningen bliver omdannet til nitrat. Processen, som kaldes nitrifikation, fører til, at der bliver dannet lattergas (N2O). Lattergas er en kraftigere drivhusgas end kuldioxid (CO2). Det kan du læse mere om i artiklen Drivhusgas 300 gange stærkere end CO2 truer i Arktis.
         
      5. Tørvejord - for eksempel tidligere mosejord - der er blevet drænet og opdyrket, kan bringes tilbage til den oprindelige tilstand. Det vil sige, at landbruget ikke længere bør dræne markerne og dyrke afgrøder på dem. Drænede og opdyrkede marker med tørvejord frigiver store mængder drivhusgasser (CO2 og N2O), fordi der med dræningen kommer ilt til tørvejorden, som ellers er iltfattig. Når der kommer ilt til tørven, bliver der dannet CO2 og lattergas.  

      Vådområder batter mest

      Den sidste metode - at gendanne vådområder - bliver i rapporten fremhævet som den mest effektive metode til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

      »Cirka 108.000 hektar af det opdyrkede areal i Danmark er tidligere moser og vådområder, der er blevet drænet. Vi regner med, at det vil give mening at holde op med at dræne cirka halvdelen af arealet og i stedet lade dem stå med høj vandstand,« siger Jørgen E. Olesen.

      Eksempler på vådområder

      Lammefjorden på Sjælland og Store Vildmose i Nordjylland er eksempler på landbrugsarealer, der tidligere var højmoser, men som i dag er drænet og brugt til højintensiv landbrug.

      Netop de to områder giver det nok ikke mening at stoppe med at dyrke på, fordi de giver et meget stort udbytte af kartofler og grøntsager, siger Jørgen E. Olesen.

      Men 50.000 hektar drænet jord andre steder i landet, især i årdalene, kan man med fordel stoppe med at dræne, konkluderer rapporten.   

      Hvis man stopper med at dræne cirka 50.000 hektar af de tørvearealer, der i dag bliver brugt til at dyrke afgrøder, kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser med det, der svarer til 1,35 millioner ton CO2 om årligt.

      Hvis landbruget tager alle fem anbefalede metoder i brug, kan udledningen være begrænset med det, der svarer til 1,70-2,75 millioner ton CO2 i 2030, har forskerne regnet sig frem til.

      Landbruget har i forvejen skåret 3 millioner ton af den årlige udledning siden 1990. I dag sender erhvervet cirka 10 millioner ton drivhusgasser ud i atmosfæren om året.

      Vi kan ikke bare opskalere

      Hvis rapportens anbefalinger bliver implementeret, kan landbruget nå ned i nærheden af 7 millioner ton.

      Men det er langt fra nok, for Danmark har i en EU-aftale forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 procent inden 2050, og regeringen har en målsætning om, at vi til den tid skal have en nettoudledning på nul.

      Der er brug for en massiv forskningsindsats, hvor man virkelig tænker ud af boksen, udvikler nye teknologier og omlægger produktionen, hvis landbruget skal nå målet om en nettoudledning på nul i 2050, siger Katherine Richardson.

      »Vi er i en situation i øjeblikket, hvor halvdelen af den isfrie jord på vores planet bruges til landbrug. Ifølge befolkningsprognoserne får verden i fremtiden mange milliarder flere munde at mætte,« pointerer hun og fortsætter:

      »Det siger sig selv, at vi ikke bare kan opskalere den landbrugsproduktion, vi har i dag. Vi er nødt til at tænke ud af boksen og udvikle nye metoder til at producere nok mad uden at ødelægge klimaet.«

      Danmark kan score kassen på teknologi

      Danmark bør blive et være et foregangsland, siger Katherine Richardson.

      »Hvis vi går forrest og investerer i at udvikle nye metoder til at bringe landbrugets emission af drivhusgasser ned, kan det blive en guldgrube for Danmark, for alle verdens lande står overfor at skulle reducere emissionen.«

      Jørgen E. Olesen er enig.

      »Overalt i verden står det højt på dagsordenen at få reduceret landbrugets udledning af drivhusgasser, så der vil være en kæmpe efterspørgsel efter teknologi, der kan bringe emissionerne ned,« siger han.

      Regeringen har netop afsat 90 millioner kroner over en treårige periode til forskning i, hvordan landbruget kan blive mere klimavenligt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

      Jørgen E. Olesen så gerne, at der var blevet afsat penge til en længere periode. Han er også ærgerlig over, at vi er kommet så sent i gang.

      »Klimaproblematikken har været alt for overset i de hidtidige forskningsprioriteringer indenfor landbrug og fødevarer. Man har haft nok at gøre med pesticider og kvælstofudledning, så det er først for nyligt, man er begyndt at opfatte klimaet som en akut udfordring for landbruget.«

      Videnskab.dk Podcast

      Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.