»Overvældende«: Dansker dykker ned til berømt vrag på 390 meters dybde

Den berømte dybthavsubåd Alvin glider henover havbunden på knap 400 meters dybde.

I maven på ubåden sidder den danske marinarkæolog Annamaiya Norling sammen med en af verdens mest erfarne vragjægere, David Mearns.

De kigger rundt i det mørke dyb efter det sunkne skib ’Quest’ – et skib, som den berømte polarforsker Ernest Shackleton brugte på sin allersidste ekspedition.

»Det er lidt overvældende at sejle rundt i mørket og vide, at der er så meget vand ovenover os. Vi bliver mødt af hundredvis af torsk, som flokkes om os og følger med os,« fortæller Annamaiya Norling, marinarkæolog på Nationalmuseet på en telefonforbindelse fra Labradorhavet ud for Canada.

Midt i det mørke dyb mellem de mange torsk dukker stævnen af skibet ’Quest’ pludselig op i lyskeglen fra dybthavsubåden.

»Stævnen rejser sig op foran os, og det er et virkelig stærkt og smukt syn. Der er søanemoner på vraget, og bløde koraller i gule og orange farver hænger ligesom i tråde rundt omkring på skibet,« fortæller Annamaiya Norling.

»Bevægende« oplevelse

Annamaiya Norling er en del af en canadisk-ledet ekspedition, som nu for første gang har bragt mennesker ned til vraget ’Quest’.

Vraget blev lokaliseret i 2024 af folkene bag den nuværende ekspedition, men de ønskede at vende tilbage og få taget nærbilleder af vraget og kortlægge det med avanceret fotogrej.

Ekspeditionslederen John Geiger, som også har dykket ned til vraget, kalder det en »bevægende« oplevelse »at se Shackletons skib og tænke på, at han stod på dækket for et århundrede siden.«

Britiske Ernest Shackleton er sammen med Robert Falcon Scott og norske Roald Amundsen de mest berømte udforskere af Antarktis i begyndelsen af 1900-tallet.

De tre mænd var i kapløb om at nå først frem til Sydpolen. Selvom Shackleton ikke vandt kapløbet, blev han »en central skikkelse i en af de mest ekstraordinære historier om menneskelig overlevelse«, lyder det i en pressemeddelelse fra Royal Canadian Geographic Society, som står i spidsen for ekspeditionen.

Spøgelsesnet på vraget

Danske Annamaiya Norling er med på ekspeditionen som et led i et forskningsprojekt om bevaring af undervandskultur.

Og netop inden for hendes felt ventede der en trist overraskelse i dybet. Vraget viste sig nemlig at være blevet beskadiget og tildækket af flere fiskenet, som gennem tiden er ramlet ind i det historiske skib.

»Store dele af agterenden og styrbord side af skibet er helt tildækket af fiskenet, og der ligger fiskeudstyr ved siden af skibet på havbunden,« fortæller Annamaiya Norling.

»Så vi blev lidt skuffede over, hvor meget skibet var tildækket af net. Men på den anden side giver det også mulighed for at sætte fokus på spøgelsesnet, som er et stort problem i havene.«

Spøgelsesnet er gamle fiskenet, som er blevet tabt eller glemt i havet, og som kan fortsætte med at fange fisk i årevis – uden nogensinde at blive tjekket eller tømt.

Vraget er skadet

Fundet af spøgelsesnet på vraget af ’Quest’ understreger, at de gamle fiskenet ikke kun er til fare for havets dyreliv, men også for kulturarven på havets bund, lyder det.

»Der er meget skade på skibet,« siger ekspeditionslederen John Geiger i pressemeddelelsen.

»Nettene er en trist historie, som begrænser vores muligheder for at se på vraget. Vi må tage ansvar for, hvad vi gør ved vores have – det er et stort problem.«

Ifølge Annamaiya Norling kan en del af skaderne på skibsvraget formentlig også tilskrives, at skibet sank med agterenden først, og dermed kan en del af skibets træbeklædning på dækket være sprunget væk, da det sank ned på bunden.

I de kommende dage vil ekspeditionen kortlægge vraget yderligere ved hjælp af fjernstyrede robotter, som gennemfotograferer vraget. Målet er at lave en 3D-model af vraget, så man fremover ikke behøver at dykke ned på 390 meters dybde for at undersøge det.

»Vi kommer til at bruge den bedst tilgængelige billedteknologi til at skabe en digital tvilling af skibet,« siger Dwight Coleman, der er en af ekspeditionens chefforskere fra Woods Hole Oceanic Institution i pressemeddelelsen.

»Den type 3D-modellering har kun været tilgængelig inden for havforskning i de seneste par år, og den giver os helt nye muligheder for at udforske disse historiske skibsvrag og gøre dem levende for offentligheden.«

Et levende vrag

Dykket ned til ’Quest’ bekræfter ifølge Annamaiya Norling også forskning, som viser, at skibsvrag ofte ender med at blive et levende hjemsted for en række dyrearter på havets bund.

»I forskningen snakker man om, at skibsvrag kan understøtte dyrelivet, og det var tydeligt at se, at rigtig meget dyreliv var tiltrukket af selve vraget. Der var blandt andet søanemoner og en masse fisk omkring vraget,« siger Annamaiya Norling.

Efter besøget ved Quest sejler ekspeditionen videre til et andet skibsvrag fra en anden berømt polarhelt; Robert Falcon Scott.

Du kan følge med i ekspeditionen her på Videnskab.dk, og vil du være sikker på ikke at gå glip af noget, så skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev.