Hvad er tørvejorde – og hvorfor er de gode for klimaet?
Tørvejorde. Lavbundsarealer. Klima. Mange taler om dem, men hvordan er det lige, de hænger sammen?

Måske har du lagt mærke til, at forskere og politikere taler meget om, at det er helt oplagt at holde tørvejorde fri for landbrug, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet.

Men måske du også har lidt svært ved at forstå, hvorfor tørvejorde – også kaldet lavbundsarealer eller lavbundsjord – så tit bliver nævnt? Hvad er deres rolle i klimaregnskabet, og hvorfor er det lige, at det gør en forskel, om der er landbrug på dem eller ej?

I så fald er denne artikel lige noget for dig.

Allerførst: Hvad er tørvejorde overhovedet?

Tørvejorde holder på CO2

Tørvejorde er kort sagt våde områder, der binder rigtigt meget kulstof og på den måde gemmer CO2 væk fra atmosfæren. 

De findes typisk i moser, som tit står under vand, men kan også findes ved søer eller på arealer langs vandløb.

Tørvejorde, infografik, Sarafina Kimø, lavbrundsarealer, CO2, klima, udledning

(Grafik: Sarafina Kimø, Videnskab.dk)

Kulstoffet gemmer sig i jorden i døde planterester som blade, grene og døde træstammer, også kaldet organisk materiale. På den måde holder tørvejorde på rigtig meget kulstof i stedet for at afgive det til atmosfæren.

Tørvejord har bevaret danske moselig

Du har formentlig hørt om mekanismen før, måske uden helt at tænke over det.

Det er den samme, som gør det muligt for arkæologer at hive uvurderlig viden ud af gamle lig fundet i moser.

Moselig som Tollundmanden og Grauballemanden ville aldrig have været klaret sig gennem mere end 1000 år og helt ind i montrerne på jyske museer, hvis ilt var nået ned til deres jordiske rester i mosen.

tollundmanden kulstof-14 datering akæologi moselig museum

Tollundmanden blev fundet i en mose ved Silkeborg i 1950. I dag er han på Silkeborg Museum. (Foto: Museum Silkeborg)

De iltfattige tørvejorde har tusindvis af år mere på bagen end Tollundmanden og Grauballemanden. Gennem tiden har de fungeret som naturlige CO2-lagre – men lagrene bliver mindre, i takt med at mennesker dræner jorden for vand for at kunne bruge den til landbrug.

»Tørvejord er som sild eller agurker på glas. Den organiske masse rådner væk, hvis du fjerner væsken omkring den,« fortalte professor Hans Joosten for nylig på et symposium på Københavns Universitet.

Hans Joosten er leder af tørvejord-forskningsgruppen ved Universität Greifswald i Tyskland og var med til at udforme den internationale klimaplan, Paris-aftalen.

Du kan læse mere om det bredtfavnende arbejde med tørvejorde på den engelsksprogede hjemmeside hos Greifswald Mire Centre.

Tørvejord holder på mere CO2 end skovene

Når jord bliver drænet, kan ilt pludselig komme ned til den organiske masse, som bliver nedbrudt af mikroorganismer og begynder at sende CO2 op i atmosfæren.

Drænet jord udleder mere CO2 end meget bilkørsel

Sænker du vandet i en hektar tørvejord med 10 cm, øger du ifølge Hans Joosten mængden af CO2 frigivet til atmosfæren med mindst 5 ton pr. år.

Professoren fortæller, at en hektar dybt drænet tørvejord i Tyskland hvert år udleder lige så meget CO2 som en »middelklasse-bil«, der tilbagelægger hele 145.000 km.

Køber du landbrugsprodukter skabt på tørvejord, vil det ifølge professorens beregninger have krævet 55 kg CO2 udledninger fra jorden at lave 1 kg ost.

I øjeblikket opsuger tørvejorde blot 1 procent af menneskets CO2-udledninger fra fossile brændstoffer.

Det kan hurtigt blive til voldsomt meget CO2, for tørvejord er landjordens suverænt største kulstoflager.

Ifølge Hans Joosten gemmer klodens tørvejord på dobbelt så meget CO2 som verdens skove. Med til den sammenligning hører, at tørvejorde blot findes på 3 procent af Jordens areal. Skove breder sig over 10 gange så meget, nemlig 30 procent.

Vi taler altså ekstremt meget CO2, gemt væk på et lille areal.

Det betyder, at drivhusgas-måleren kommer på overarbejde, når vi sænker vandstanden på tørvejorde for at dyrke jorden.

I Danmark stammer godt en fjerdedel af landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser fra drænet tørvejord, der udleder både CO2 og lattergas.

Mange andre lande har en lige så stor andel af drivhusgasser fra tørvejorde som Danmark. En fjerdedel svarer nogenlunde til gennemsnittet i EU.

Udleder CO2 som et kæmpe kraftværk

Det kan være svært at forholde sig til, hvad en fjerdedel af udledningerne svarer til. Hans Joosten hiver fat i Tyskland som et eksempel.

I Tyskland udleder tørvejorde med landbrug dobbelt så meget CO2 som Europas tredjemest udledende energiværk i Berlin.

Og vi giver oven i købet penge til det.

Tysklands landbrug på tørvejord modtager EU-støtte for over 400 millioner euro om året – selvom tysk landbrugs udnyttelse af tørvejord hvert år udøver klimaskader, der ifølge Hans Joosten løber op i 7,4 milliarder euro.

Tørvejorde, lavbundsarealer, landbrug, co2, klima, drivhusgasser, forskning, Hans Joosten

Slide fra Hans Joostens oplæg på symposiet på Københavns Universitet, arrangeret af IPBES i Danmark. På IPBES' hjemmeside kan du se alle hans slides med mange flere tal og informationer.

»Vi støtter altså et landbrug, som skader klimaet massivt. Og ikke nok med det. Ser man på Danmark, betyder dræningen, at overfladen bliver sænket med 1-2 cm om året. Hvis vi bliver ved, vil mange tørvejorde med tiden blive oversvømmet,« mener Hans Joosten.

LÆS OGSÅ: Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser

Fortsætter vi med at støtte landbrug på tørvejorde verden over, vil 10-20 millioner hektar landbrugsjord ifølge Hans Joosten blive ramt af ukontrollerede oversvømmelser inden 2100.

Vi vil med andre ord miste en masse jord på et tidspunkt, hvor vi får mere og mere brug for den, i takt med at vi bliver flere mennesker på Jorden - alene, fordi tørvejorde falder sammen, efterhånden som den afgiver CO2 til atmosfæren.

»Det er samme mekanisme, der gør, at Florida nu bliver oversvømmet. De sænker arealet 2-3 cm hvert år. De inviterer havet indenfor og er overraskede over, at de bliver oversvømmede.«

Miami, oversvømmelser, klima, forskning, tørvejorde

Oversvømmelser i Miami i Florida i kølvandet på orkanen Sandy i 2012. (Foto: Shutterstock)

»Den slags er ikke en katastrofe. Det er menneskelig dumhed, og den skal vi have stoppet,« lød det fra Hans Joosten på symposiet, der handlede om klima og biodiversitet.

»Giv tørvejorde vandet tilbage«

Hans Joosten var med til at sætte Paris-aftalen sammen.

Tørvejordens kulstof

Tørvejord er mere teknisk defineret ved at indeholde over 12% kulstof i de øverste 30 cm og mindre ler og sand end andre typer jord.

Kulstof udgør op mod halvdelen af tørvejordens indhold af organisk materiale, også kaldet humus.

Dermed var han også med til at fastsætte målet om at stoppe al menneskeskabt udledning af drivhusgasser i 2050 for at bremse temperaturstigningen og klimaforandringerne – og finde en opskrift for, hvordan vi kommer derhen.

Et vigtigt værktøj i Paris-aftalen er at bringe vandet tilbage til tørvejorde over hele kloden.

Den løsning har dog sine ulemper. Du kan læse argumenterne for og imod at give vand tilbage til drænede arealer i næste artikel om tørvejorde.

LÆS OGSÅ: Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget

LÆS OGSÅ: Hvad skal vi dyrke, når klimaet bliver varmere?

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker