MUHU! Sådan kan malkekøer blive mere klimavenlige  
Kvæg bliver næppe helt metanfri. Men malkekøer kan avles til at udlede mindre drivhusgas, og tang kan potentielt begrænse deres metanbøvseri. 
metan klima oksekød køer kvæg malkekøer kødkvæg drivhusgas udledning klimaforandringer

Malkekøers metanudledning er nemmere at kontrollere end kødkvægs. (Foto: Shutterstock)

Rødt kød er for længst røget på den sorte klima-liste som den fødevare, der bidrager allermest til den globale opvarmning. 

Kødet kommer især fra drøvtyggende kvæg, der bøvser metangas, som siver op i atmosfæren, hvor det fungerer som en meget effektiv drivhusgas.

Meget kødkvæg græsser desuden på store arealer, blandt andet i Brasilien, hvor foruroligende meget CO2-lagrende regnskov i øjeblikket går op i røg for at få plads til mere kvæg. 

»Kød fra græssende kvæg er bare en af de mest ineffektive fødevareproduktioner, der findes,« siger lektor Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning, til Videnskab.dk.

»Ligegyldigt hvad man gør, vil udskæringer fra fritgående kødkvæg være en af de allermest klimabelastende fødevarer, man kan indtage,« fortsætter han. 

LÆS OGSÅ: Hvad nu hvis alle bliver veganere? I USA har de regnet på sundheds- og miljøeffekten

Malkekoen giver ekstremt meget mad

Kødproduktion belaster klima og natur enormt, viser beregninger. Verdens befolkning bør skære kraftigt ned på det røde kød og gå over til en mere plantebaseret kost, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimaforandringerne og undgå, at Jorden bliver udpint, advarer FN. Beregninger viser ovenikøbet, at folk godt kan blive brødfødt og få nok næring af en vegansk kost. 

Men mange mennesker er ikke parate til at droppe deres oksekød og mejeriprodukter. Er der overhovedet udsigter til, at kødproduktion kan bliver mere bæredygtig, og er det muligt at være klimabevidst, hvis man nægter at droppe kødet? 

Det bliver næppe muligt helt at undgå metanudledning, hvis vi fortsat vil avle kvæg og spise de fødevarer, der kommer ud af dem.  Men ifølge forskere, Videnskab.dk har talt med, er der knapper, man kan skrue på, så metanudledningen fra kødproduktionen bliver lidt mindre. For det første kan man selvfølgelig trappe ned på oksekødet og mejeriprodukterne.

For det andet kan man vælge kød fra malkekøer istedet for at spise udskæringer fra fritgående kødkvæg. 

For der er forskel på køer:

Malkekvæg er mindre klimabelastende end kødkvæg, blandt andet fordi de samlet set giver os mere mad, forklarer Jannick Schmidt: 

Malkekoens liv

Konventionelle malkekøer står som regel på stald hele livet.
Fra køerne er omkring 2½ år gamle, bliver de malket 2-3 gange i døgnet i de ti måneder om året, hvor de ikke er med kalv. Med tiden producerer de mindre og mindre mælk, så når de er blevet malket i cirka 3 år, bliver de som regel slagtet.
Meget hakket oksekød i danske butikker kommer fra malkekøerne. 

Malkekøerne, som giver os mælk, yoghurt, ost, smør, fløde og oksekød, står godt nok for størstedelen af dansk landbrugs samlede udledning af drivhusgasser, for i Danmark avles der meget mere malkekvæg end kødkvæg: I 2018 var der 570.000 malkekøer i Danmark, ifølge Danmarks Statistik.

En enkelt ko udskiller op til 500 liter metan om dagen. Til gengæld leverer en malkeko i gennemsnit cirka 26 liter mælk om dagen ti måneder om året. Når koen i 3 år har leveret en lind strøm af mejeriprodukter, bliver den slagtet og ender som hakket oksekød i frysedisken.

Kødkvæg er mindre bæredygtige

Kødkvæg bliver derimod ikke malket, men leverer kun kød. Så når man sammenligner de to typer kvæg, får man meget mere mad ud af malkekøer for samme mængde udledte metan. 

Kødkvæg går desuden ude og græsser om sommeren - nogle racer går også ude om vinteren. Udegående kødkvægs klimabelastning er sværere at styre end malkekøernes:

»Klimaaftrykket ved mælkeproduktion er meget nemmere at kontrollere end ved ren kødproduktion, for malkekvæg står som regel på stald hele året. I stalden kan man styre foderets sammensætning, så køerne ikke danner så meget metan i vommen,« siger Jannick Schmidt. 

»Man kan også behandle køernes gylle, så den udleder mindre metan og ammoniak. Det er sværere at gøre noget ved gyllen fra kødkvæg, fordi de går ude på marken og skider,« siger Jannick Schmidt, som er i gang med at kortlægge fordelene ved en ny norsk metode til at forsure gylle. 

Sådan kan gylle behandles

Forsuring: Gyllen bliver forsuret med svovlsyre, så den udskiller mindre ammoniak og metan. 

Bioforgasning: Gyllen bliver i et særligt anlæg omdannet til gas, der kan bruges til at opvarme vores huse og til brændstof.

Forskere arbejder på højtryk

Jannick Schmidt er langt fra den eneste, der ser et potentiale i at mindske malkekøers klimaaftryk. 

»På verdensplan sker der rigtig meget på det her område. I denne uge har der været en stor kongres i Brasilien om køer og klimagasser, og videnskabelige tidsskrifter har særnumre, som beskæftiger sig med emnet,« siger Peter Løvendahl, der er seniorforsker på Aarhus Universitet (AU). 

Peter Løvendahl er selv i gang med flere projekter, der skal optimere mælkeproduktionen, så den forårsager mindre metanudledning. 

»Vi kan ikke helt slippe for, at kvæg udleder metan, men de køer, vi gerne vil have i fremtiden, skal lave så meget menneskemad som muligt for den metan, vi ikke kan slippe for,« siger han.

LÆS OGSÅ: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

Færre køer giver samme mængde mælk

Sammen med kolleger fra AU’s institut for Molekylærbiologi og Genetik prøver Peter Løvendahl at finde ud af, hvordan man kan fremavle køer, der giver mere mælk, uden at de udleder mere drivhusgas. 

»I gennemsnit bliver cirka 6 procent af den energi, der er i køernes foder, til metan. Det er ikke små mængder, for køer æder meget. Kvægholdet i Danmark bidrager derfor væsentligt til drivhusgaseffekten, så det er helt klart værd at gøre noget ved,« siger Peter Løvendahl. 

Sponsoreret forskning

Peter Løvendahls forskning er finansieret af Innovationsfonden og Malkeafgiftsfonden.  

En ko kan æde 60-80 kilo foder om dagen.

Nogle køer giver mere mælk end andre, uden at de spiser mere, forklarer Peter Løvendahl.

Ved at avle på dyr, der producerer mere mælk for den samme mængde foder, kan man reducere antallet af malkekvæg, så der bliver udledt mindre metan fra den samlede bestand. 

»Vi er allerede godt på vej: Antallet af malkekøer i Danmark er faldet støt i de seneste 40 år, men vi får den samme mængde mælk ind på mejerierne. Vi ligger i toppen af Europa på det felt,« siger Peter Løvendahl. 

malkekøer antal kvæg stude kvier tyrer kalve mælkeproduktion slagtninger landbrug

I 1930-1980 var der ca. 3 mill. kvæg i Danmark. I dag er antallet halveret. Af den samlede bestand af kalve, kvier, tyrer, stude og køer var der 570.000 malkekøer per 31. december 2018, ifølge Danmarks Statistik. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Samtidig blev flere køer slagtet og produktionen af mælk steg. (Graf: Danmarks Statistik)

Genselektion kan mindske malkekøernes metanudledning en lille smule, men slet ikke eliminere den: Hvis man fremavler alle danske malkekvæg, så der kommer mere mælk ud af dem for den samme mængde udledte metan, vil reduktionen i køernes udledning af drivhusgasser svare til, at den danske bilpark bliver reduceret med 30.000 biler, viser forskernes beregninger. 

Mikrober afgør mængden af metan

Peter Løvendahl er også involveret i forskning, der forsøger at gøre noget ved de kemiske processer i koens vom, der skaber metan. 

Metan bliver dannet i gæringsprocesser i koens vom, når den tygger drøv og fordøjer maden. Koens vom indeholder omkring tre kilo forskellige mikrober, for eksempel bakterier, protozoer og svampe.

Mikroberne nedbryder fibrene i planteføden, så de bliver til kulhydrat. I nedbrydningsprocessen dannes blandt andet metan, som ryger ud, når koen bøvser.

køer drøvtygger drøv metan vom bakterier mikrober kvæg gæringsproces klimaforandringer

En ko har ikke enzymer, der kan nedbryde plantefibre. I stedet har den bakterier i vommen, som nedbryder fibrene i en gæringsproces. (Tegning: Sarafina Kimø/ Videnskab.dk)  

Sammensætningen af mikrober i vommen har betydning for, hvor meget metan koen danner. 

»Nogle køer er værter for mikrober, der danner mere metan end andre. Der er helt klart noget at hente, hvis man kan fremavle køer med en bestemt mikrobe-profil, så vi har kigget i vommen på omkring tusinde køer og lavet mikrobe-profiler af dem,« siger Peter Løvendahl. 

»Vi er nu i gang med at finde ud af, om vi kan bruge genetisk selektion til at ændre på det, der cirkulerer rundt nede i deres vom. Vi har kortlagt flere tusinde køers genomer og målt deres metanudledning,« fortsætter han. 

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker din mad klimaet

Mikrobe-transplantationer virker ikke

Peter Løvendahl og kollegerne måler, hvor meget metan de enkelte køer udleder, ved at installere særlige metan-sensorer i deres fodertrug. 

Metan-målingerne kan forskerne bruge til at identificere de dyr, der producerer mindst metan. 

»Vores næste trin er at få installeret tilstrækkeligt mange metanmålere, så vi kan bruge dataene i avlsarbejdet. Det er vi på kanten af i øjeblikket,« siger Peter Løvendahl. 

Andre forskere har forsøgt at transplantere mikrober fra en ko til en anden for på den måde at få den til at udlede mindre metan. 

»Men i løbet af en dag får koen sin egen mikrobe-profil tilbage, så det virker ikke,« fortæller Peter Løvendahl.   

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Få endnu flere gode råd og deltag i debatter i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Oregano virker heller ikke

Avl af mere klimavenlige malkekøer er ikke den eneste metode, forskerne arbejder på. De forsøger også at nedbringe drøvtyggernes metanudledning ved at tilsætte forskellige ingredienser til deres foder. Indtil videre er der dog ikke kommet noget videre brugbart ud af forsøgene.

Peter Løvendahl har kolleger, der har testet, om oregano har en effekt på økologiske malkekøers metanproduktion. 

»Oregano indeholder en særlig slags aromatiske fedtsyrer, som nedsætter dannelsen af metan. Amerikansk forskning har vist, at det potentielt kan have en indvirkning på mekanismerne i koens vom,« fortæller han og fortsætter: 

»Det lyder jo vældigt smart, men da mine kollegaer her på stedet testede, om oregano i foderet virkelig kan nedbringe malkekøers metanproduktion, virkede det desværre ikke.«

Tang har et stort potentiale

Oregano dur altså ikke i praksis som metan-reducerende stof. Tang har til gengæld en meget lovende effekt, viser australske forsøg. 

Metandannelsen i køernes vom bliver nærmest elimineret, når foderet tilsættes en lille smule rødalge af typen Asparagopsis taxiformis, viser forsøg lavet af forskere fra James Cook University, Queensland i Australien.

Rødalgen indeholder kemikalier, der reducerer de mikrober i koens vom, som får dem til at danne metan, skriver ScienceAlert. 

Også i Danmark tester forskere, om tang kan bruges som et metan-reducerende tilsætningsstof til køernes foder. 

»Vi arbejder på livet løs. Vi screener forskellige tangarter for at finde ud af, hvilke arter der laver stoffer, som nedsætter metandannelsen, samtidig med at de kan dyrkes på vores breddegrader,« siger Mette Olaf Nielsen, der er professor på Københavns Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. 

»Vi har fundet nogle tangarter, der indeholder stoffer, som i laboratoriet har vist sig at have den antimikrobielle funktion, der hæmmer dannelsen af metan. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi får stofferne hevet ud af algerne, så vi kan tilsætte dem til foderet i passende mængder,« fortsætter hun.  

LÆS OGSÅ: Kæmpe udregning: Så meget vil det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

Tang skal testes på køer 

Tang har et stort potentiale, men der er også udfordringer, siger Mette Olaf Nielsen. 

For det første indeholder nogle tangtyper stoffer, der ikke er sunde for mennesker og dyr.

For det andet skal man finde en måde, hvorpå man kan dyrke store mængder tang på en bæredygtig måde. 

Desuden har de danske forskere ikke testet tangen på køer endnu, så der går et stykke tid, før landmændene måske kan begynde at putte det i foderet. 

»Vi satser på, at vi kan teste det på køer til næste år. I starten bliver det i et pilotforsøg, hvor vi skal teste, om det overhovedet virker på køerne, og om effekten holder over tid,« siger Mette Olaf Nielsen. 

»Det eneste vi på nuværende tidspunkt ved med sikkerhed er, at algerne hæmmer metandannelsen. Men hvor effektivt metoden til syvende og sidst bliver, kan vi ikke vide,« fortsætter hun. 

Opsummering: Vælg kød fra malkekvæg

Kvæg stod i 2014 for 63 procent af landbrugets samlede drivhusgasudledning, viser tal fra National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Udledningen kom især fra malkekvæg, som udgør langt størstedelen af den danske kvægbestand.

Men i modsætning til kødkvæg, der primært bliver opdrættet i lande som USA, Brasilien, Argentina og Australien, er der altså, ifølge de forskere Videnskab.dk har talt med, udsigter til, at malkekvæget måske i fremtiden kommer til at udlede mindre og mindre metan. 

Køer bliver næppe helt metanfri, så for Jordens skyld er en god idé at spise mere plantebaseret. Men hvis du ikke har tænkt dig helt at droppe de røde bøffer, bør du ifølge forskerne købe oksekød fra malkekvæg i stedet for udskæringer fra kødkvæg. 

LÆS OGSÅ: Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser

LÆS OGSÅ: Genteknologien CRISPR kan gøre landbruget mere bæredygtigt 

LÆS OGSÅ: I Arktis tikker en metanbombe

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.