Professor: Sådan gør vi tørvejorde klimavenlige igen
Når drænede områder skal have vandet tilbage, bør vi tænke landbrug på en helt ny måde, lyder anbefalingen fra tysk forsker.
Vandbøffel, klima, tørvejorde, lavbundsjord, lavbundsarealer, forskning, CO2, biodiversitet

Vandbøfler kan sammen med stauder og elletræer blive vigtige for landbrug på drænede tørvejorde, som får vandet tilbage. Det mener tysk professor. (Foto: Shutterstock)

Vandbøfler kan sammen med stauder og elletræer blive vigtige for landbrug på drænede tørvejorde, som får vandet tilbage. Det mener tysk professor. (Foto: Shutterstock)

I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, at våde jorde i moser og søer eller tæt på vandløb kan gemme voldsomt store mængder kulstof væk.

Så længe vi lader de såkaldte tørvejorde være i fred, er kulstof bundet i gamle planterester nede i jorden.

Men når vi begynder at dræne tørvejorde for vand, kan ilt slippe ned til planteresterne. Det frigiver CO2 til atmosfæren og er med til at gøre Jordens klimaproblemer værre.

Tørvejorde, infografik, Sarafina Kimø, lavbrundsarealer, CO2, klima, udledning

(Grafik: Sarafina Kimø, Videnskab.dk)

Faktisk stammer over en fjerdedel af landbrugets udledning af drivhusgasser fra selve tørvejordene, der i Danmark bliver brugt til at dyrke blandt andet gulerødder og kartofler.

Men vi har en mulighed for at gøre skaden god igen og bremse tørvejordenes udledning af CO2 til atmosfæren.

Vi skal ganske enkelt lade vandet flyde tilbage, lyder det fra den tyske professor Hans Joosten, der forsker i tørvejorde ved Universität Greifswald i Tyskland.

Du kan læse mere om det bredtfavnende arbejde med tørvejorde på universitetet på den engelsksprogede hjemmeside hos Greifswald Mire Centre.

Når tørvejorde bliver våde igen

Danmark skal ifølge den nye finanslovsaftale i gang med at afbryde dræning og lade vandet flyde tilbage til tørvejorde med landbrug på.

Fordelene ved den manøvre er mange. Vådere tørvejorde vil ifølge Hans Joosten både:

  • sætte gang i ophobningen af kulstof,
  • afkøle landskabet lokalt (fordi energien bliver brugt til fordampning i stedet for opvarmning),
  • rense kvælstof fra naturen og rense drikkevandet – hvilket i øvrigt er en vigtig faktor for planlægningen af natur i Danmark,
  • være med til at begrænse skader, når havet går over sine breder, fordi våde tørvejorde vokser i takt med vandstanden.

Et par store ulemper er til gengæld, at vi i Danmark risikerer at skylle fosfor fra landbrugets gødning ud i vandmiljøet. Og måske endnu værre: At drænet tørvejord udleder den potente drivhusgas metan, når den bliver våd igen.

Professor Jørgen E. Olesen forsker i landbrug og klima ved Aarhus Universitet. Han fortæller, at flere studier har vist, at metan-udledninger kan fortsætte i lang tid efter, at lavbundsarealer har fået vandet tilbage.

LÆS OGSÅ: Metanudledningen stiger, og det er ikke kun køernes skyld

Problemet med metan er, at drivhusgassen virker langt værre end CO2 på kort sigt, og at man derudover skal regne med, at metan har indflydelse på klimaet de næste 100 år.

»Metanudledninger kan ikke ignoreres,« skriver Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi i en mail til Videnskab.dk.

»Ingen Paris-aftale uden tørvejorde«

Ikke desto mindre understreger Hans Joosten, at drænede tørvejorde skal have vandet tilbage. Professoren var med til at udarbejde den internationale klimaplan, Paris-aftalen.

»Overvej at droppe kartoflen«

I Danmark dyrker vi bl.a. kartofler på tørvejord, hvilket ifølge professor Hans Joosten er et eksempel på menneskelig dumhed, hvis man fokuserer på klimaregnskabet. En kartoffelmark på tørvejord udleder mere CO2, end samtlige kartofler indeholder, melder han.

»I har nydt dem historisk. Men måske skal I overveje at reducere indtaget,« foreslog Hans Joosten på symposiet.

»Vi er nødt til at sørge for fuld genfugtning af tørvejordene for at undgå at øge temperaturen yderligere på Jorden. Vi skal lave indsatser i en skala, som svarer til, hvad vi gjorde i gamle dage, da vi inddrog det hele til landbrug.«

»For der er ganske enkelt ingen Paris-aftale uden en indsats for tørvejorde,« lød det fra Hans Joosten på et symposium om klima og biodiversitet, arrangeret af IPBES i Danmark.

Ifølge Paris-aftalen skal lande i EU alt i alt give 150.000 km2 tørvejord tilbage til naturen inden 2050.

Det er 5.000 km2 om året. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn, Bornholm og Lolland-Falster lagt sammen – lige knap 1/6 af Danmark.

Professor: Landbruget bør lægges om

Det lyder måske urealistisk at fjerne så meget landbrugsjord, både fordi vi har brug for at producere fødevarer i en verden med flere og flere mennesker, og fordi landmænd vil lide store tab.

Løsningen er ifølge Hans Joosten at omlægge landbruget.

Det skal udvikle sig til at dyrke afgrøder, der trives i vådområder, kaldet paludikultur.

Hans Joosten nævner som en første mulighed stauder af Dunhammer-familien (Typhaceae), som ifølge professoren kan bruges i både byggematerialer, til isolering og som alternativ til plastik.

Dunhammer, staude, Typhaceae, klima, paludikultur, landbrug, tørvejorde, CO2

Ifølge Hans Joosten kan Dunhammer-planter også bruges til foder. Et studie i PNAS antyder endda, at mennesker spiste dem for 30.000 år siden.

En anden mulighed er at dyrke elletræer (Alnus) på selve tørvejordene. På den måde kan man både skabe biomasse over jordoverfladen og opbygge fugtig tørvejord under den. Det hele opsuger CO2. Træerne kan senere bruges til at lave møbler.

En tredje mulighed er at lade vandbøfler gå frit omkring og græsse – samtidig med, at de kan give os kød og mozzarella, tilføjede Hans Joosten.

Aarhus Universitet har tidligere luftet ideen om, at paludikultur kunne være vejen frem i Danmark. Det ville dog kræve bedre dokumentation for effekten på dansk jord.

I Danmark har vi fine erfaringer med en helt fjerde mulighed, nemlig at give genfugtede tørvejorde helt tilbage til naturen.

Det er sket i Lille Vildmose i Nordjylland, hvor planter som kæruld og dyr som vildsvin og elge har afløst tørvegravningsmaskiner og marker med vildmosekartofler.

LÆS OGSÅ: Ny rapport fra FN: Hvis klimaforandringerne skal bremses, er vi nødt til at omlægge landbruget

Forskere: Stop dræning nu

Vådere tørvejorde kan altså hjælpe miljø og klima, men ifølge Hans Joosten skaber de også mere biodiversitet end i dag og giver flere områder, som vilde dyr og planter kan leve i.

»Vi lever i den bedste tid i Jordens historie, hvor vi virkelig har mulighed for at handle. Vi skal blandt andet have stoppet alle tilskud til at dyrke tørvejorde i 2021, vi skal droppe dræning på statsejede jorde, og vi skal udbrede viden om paludikultur,« mener Hans Joosten.

På symposiet fik professoren opbakning fra Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

»Vi skal stoppe landbrug på tørvejorde. Det er kun en lille del af landbruget i Danmark, men det ville have stor effekt. Så hvorfor går vi ikke bare i gang i morgen?«

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Politikere og landmænd er parate

Et flertal af politikere på Christiansborg har gennem finansloven vedtaget, at tørvejorde nu skal trækkes ud af dansk landbrug.

Landbruget har også meldt sig klar til at afgive tørvejord, som kan være ret dårlig at dyrke på, når dræn holder op med at virke, og vand vender tilbage.

Indonesien kan inspirere

For få år tilbage blev skov og tørveområder i Indonesien brændt af eller drænet i vanvittigt stor skala for at give plads til at dyrke palmeolie (til bl.a. biodiesel og fødevarer) og Aloe vera. Det gjorde Indonesien til verdens største udleder af CO2 med hele 16 mio. ton om dagen – mere end hele USA.

Efter flere ukontrollerede brande med mange omkomne og enorme skader på markerne, vendte man rundt på en tallerken.

I 2017-2018 genskabte Indonesien ifølge Hans Joosten 6.700 km2 tørvearealer – det svarer til tre gange mere, end Europa har gjort i hele sin historie. Det er også mere, end Europa behøver gøre årligt for at nå målene i Paris-aftalen.

Men det kræver nogle penge fra politisk side, lyder det, for i dag udløser tørvejorde støttekroner fra EU. Man skal blot holde vegetationen nede, så arealet bliver betragtet som landbrugsjord.

Det er regler, som visse landmænd over for DR har kaldt »fjollede«. De føler sig straffet, hvis de lader naturen brede sig.

Løsninger koster penge

Professor Jørgen E. Olesen tilføjer dog, at det ikke er helt så enkelt bare at give vandet tilbage til de drænede tørvejorde.

»Der er mulige negative sideeffekter på oversvømmelser af ejendom, samt risiko for udledninger af metan og fosfor.«

»Desuden er der jo knyttet store investeringer i disse arealer, og det koster også at føre dem tilbage til den oprindelige hydrologi,« indskyder han på en mail til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

LÆS OGSÅ: Hvad er tørvejorde – og hvorfor er de gode for klimaet?

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.