5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain

Vi skal kun et par årtier tilbage, før kokain var en sjældenhed blandt unge.

Sådan er det ikke længere.

»Hvis du går gennem Indre By i København en lørdag nat og kigger efter det, så ser du et meget stort og åbenlyst brug af kokain,« siger Henrik Vigh, der forsker i udviklingen inden for ulovlige stoffer.

I dag er kokain for mange blevet et fast indslag til festen, på klubben og på festivaler.

Det hænger blandt andet sammen med et holdningsskifte blandt unge.

»Da jeg var ung, tænkte man på kokain som et hårdt stof,« siger Henrik Vigh, som er professor og leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.

»I dag er der flere, der synes, at det er normalt at tage kokain. Der er en forventning om, at er du i nattelivet, på barer og til fester, så tager folk kokain.«

I en undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen fra 2024 formulerer en 21-årig mand det sådan:

»Jeg vil ikke tage heroin, det synes jeg er krads. Men hash og coke, det er ikke hårdt.«

»Det er skrupforkert, at kokain er et mildt stof,« fastslår hjerneforsker Claus Juul Løland, der forsker i, hvordan kokain påvirker hjernen og skaber afhængighed.

Her får du fem grunde til, at du ikke skal eksperimentere med kokain:

1. Coke kan få dit hjerte til at svigte

Kokain rammer kroppens organer - først og fremmest hjertekarsystemet.

Kokain påvirker genoptaget af noradrenalin. Et signalstof, der er tæt forbundet med kroppens stresssystem.

Når hjernen frigiver noradrenalin, stiger din puls og dit blodtryk, og blodkarrene trækker sig sammen. Det gør det sværere for blodet at løbe rundt i kroppen, så hjertet skal slå hurtigere og mere kraftfuldt end normalt for at pumpe den samme mængde blod rundt.

»Det øger belastningen af hjertet, og det er kapitel ét i bogen om hjertesvigt. Herefter begynder de andre organer at stå af, hvis hjertet ellers bliver ved at holde til presset,« siger Claus Juul Løland fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Ifølge forskning kan kombinationen af øget puls, forhøjet blodtryk og sammentrukne blodkar i værste fald føre til alvorlige hjertekarsygdomme. Herunder blodpropper og hjerteflimmer i både hjertet og hjernen.

Det gælder også blandt unge, hvor hjertekarsygdomme ellers er sjældne.

2. Du betaler en psykologisk pris

Kokain kan forstyrre de naturlige følelser af glæde og lykke i hverdagen, for stoffet virker i hjernen ved at påvirke det såkaldte belønningscenter.

Belønningscenteret frigiver signalstoffet dopamin, når vi gør noget nydelsesfuldt. For eksempel spiser lækker mad, lytter til musik, har sex, løber en tur eller får et kram.

Det er forbundet med følelsen af velvære og motiverer os til at søge belønningen igen, næste gang muligheden opstår.

»Men kokain overtager belønningscenteret ved at blokere for den naturlige kontrol af dopamin, så dopaminen i stedet oversvømmer belønningscenteret fuldstændig,« fortæller Claus Juul Løland.

»Så vil alle de sanseinput opleves som en kæmpe glædesrus. En leverpostejmad eller at kigge ud på en regnvejsdag - ligegyldigt hvad du laver, tænker du: ‘Hold kæft, hvor er det fedt!«

Men efter flod kommer ebbe, og når dopamin-oversvømmelsen er overstået og kokainens effekt aftager, er belønningscenterets dopamin-lagre drænede.

Det føles som et »kæmpe crash, hvor det lykkelandskab, man har oplevet, forsvinder,« siger Henrik Vigh.

»Hvor alt før var vildt og spændende, er det hele kedeligt. Mange fortæller om en følelse af ligegyldighed, hvor intet føles belønnende - ikke engang chokolade, for der er intet dopamin tilbage, der kan frisættes,« siger Claus Juul Løland.

Når alting føles fladt og uinteressant, kommer lysten til at tage mere kokain snigende.

3. Stoffet kan ødelægge dit ansigt

»Et meget synligt tegn på, at du har taget kokain i et stykke tid, er, at mange får et hul i skillevæggen mellem næseborene,« fortæller Claus Juul Løland.

Det sker især, når du sniffer kokain, frem for at ryge eller injicere stoffet, forklarer han.

Når pulveret ryger op i næsen, trækker blodkarrene sig sammen og blodforsyningen til området falder.

Over tid begynder slimhinden i næsen at tage skade, og i længden dør vævet, så der opstår et hul i brusken eller i værste fald i knoglerne i næsens skillevæg.

I begyndelsen kan generne vise sig som en konstant irriteret næse, at du ofte får næseblod eller at du har en tør, sviende fornemmelse i næsen, der ikke rigtig går væk.

Men ved længere tids brug kan skaderne blive permanente.

Når næsens skillevæg er sunket sammen, oplever man ofte, at der danner sig smertefulde og irriterende skorper. Mange har også tale- eller synkebesvær og en slags ‘fløjtende’ lyd, når de trækker vejret.

Oveni det kan din lugtesans også blive dårligere, og nogle føler, at næsen hele tiden er stoppet, så det er svært at trække luft ind.

4. Verden bliver trist og grå med tiden

Kokain skaber afhængighed.

Når du spiser en is, hører musik eller griner med venner, sender hjernen normalt dopamin fra én nervecelle til en anden. På modtagercellerne sidder små dopaminreceptorer, som opfanger signalet. Det er den lillebitte udveksling, der giver dig følelsen af glæde og belønning.

Men når du tager kokain, bliver hjernen bombarderet med unaturligt store mængder af dopamin, og over tid bliver receptorerne overstimulerede. Det betyder, at modtager-nervecellerne danner færre receptorer, og de bliver dårligere til at modtage dopamin.

»Man kan beskrive det som, at man får hård hud på modtager-nervecellerne, og jeg synes, det lyder som et mareridt,« siger Henrik Vigh.

»Man oplever en manglende evne til at føle glæde og begejstring - noget, der svarer til tung depression. Forestil dig, at du ikke kan nyde duften af nyslået græs eller regn. De der små fornemmelser af lykke, der gør livet værd at leve, forsvinder.«

Det er den her flade fornemmelse, der kan lokke dig i en afhængighedsfælde.

»Verden bliver grå og kedelig, for der skal pludselig store mængder dopamin til for at give dig en belønning - og den kan du få, hvis du tager mere kokain,« fortæller Claus Juul Løland.

5. Stoffet kan pille ved din virkelighedsopfattelse

»Mange kokainmisbrugere får kokain-psykoser, og det ville jeg ikke ønske for min værste fjende,« siger Claus Juul Løland.

Kokain-psykoser kan udløse vrangforestillinger, hvor du føler dig forfulgt eller overvåget. For eksempel at folk taler om dig, eller at din telefon bliver aflyttet. Nogle oplever også at se eller høre ting, der ikke er virkelige.

Risikoen for at få en psykose stiger ved at tage store mængder kokain og ved lang tids brug. Men symptomerne kan også melde sig hos personer, der lige er begyndt at tage stoffet.

Kokain kan lede til en psykose, fordi stoffet slår dopamin-produktionen ud af kurs. Dopamin giver os nemlig ikke kun en følelse af motivation og rus - det påvirker også, hvad hjernen opfatter som vigtigt og giver opmærksomhed.

Når hjernen bliver oversvømmet med unaturligt meget dopamin, kan du altså begynde at tillægge neutrale ting overdreven stor betydning. Og det kan komme til udtryk som paranoia, hvor du overfortolker folks adfærd.

I nogle tilfælde forsvinder symptomerne igen, når rusen lægger sig og du vågner dagen derpå. Men nogle studier har vist, at de psykotiske symptomer kan vare i flere dage eller i ugevis.

»Det kan godt være, at din hjerne genvinder sin normale tilstand efter et stykke tid, men du kan jo ikke vide, hvor lang tid der går,« siger Henrik Vigh.

»Det er en ret stor risiko at løbe, bare fordi man gerne vil feste i nogle timer.«