Mens næsten hele landet lukker ned: Så effektiv var nedlukningen af Nordjylland

Stirrende ind i et stigende smittetal og med angsten for en mink-mutation, der kunne skabe et nyt Wuhan i Danmark, trykkede statsminister Mette Frederiksen på knappen og lukkede Nordjylland ned.

Fra 5. november måtte borgere i 7 nordjyske kommuner ikke krydse kommunegrænsen, to dage efter lukkede barer og restauranter ned, og skolebørn blev sendt hjem. Kommunerne genåbnede 20. november.

Resultatet? Smittekurven, der før var på himmelflugt, knækkede, og regionen, der før var den andenstørste smittezone, blev blot to uger senere den af de fem regioner med færrest ugentlige smittetilfælde, hvilket den stadig er i dag. 

Men hvad var sket, hvis man intet havde gjort?

»Rundt regnet ville vi have 500 flere smittede i Region Nordjylland to måneder senere, hvis der ikke havde været nedlukninger,« lyder vurderingen fra Kim G. Larsen, professor i computervidenskab på Aalborg Universitet.

Vurderingen bygger på en ny computermodel, som Kim G. Larsen og hans team den seneste måned har kørt igen og igen og igen for at få indsigt i den nordjyske nedlukning.

Antallet af aktive smittede to måneder efter nedlukningen af Nordjylland vil ifølge modellen være på 3.100 smittede, men uden en nedlukning ville smittetallet altså være kravlet helt op på 3.600.

Aktive smittede dækker over smittede, der på dagen har overstået inkubationstiden. Det er ikke nye smittede den pågældende dag.

Resultaterne fra Nordjylland er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men selve modellen bag beskrevet i tidsskriftet ISoLA. Læs mere om upublicerede studier og resultater i faktaboksen.

Hård britisk lukning havde givet endnu færre smittede

Computermodellen er en såkaldt individ-baseret model (forklaring følger senere i artiklen), der – som modeller jo gør – skaber en parallel virkelighed eller computerversion af den virkelige verden. Det smarte er, at man derefter kan simulere forskellige scenarier af verden i én uendelighed.

På den måde kan man se, om corona-smitten vil være faldet eller steget, alt efter hvordan og hvornår man har lukket ned i et givent område. Og på samme måde kan man få et bud på, hvordan potentielle nedluknings-strategier kan virke i fremtiden.

Gennem de mange simuleringer har Kim G. Larsen og hans team eksempelvis også kørt en hårdere nordjysk nedlukning, inspireret af den britiske, hvor alle fritidsaktiviteter var sat på pause, og befolkningen kun måtte være ude én time om dagen.

»Her vil smitten toppe med 2.600 efter to måneder, så det ville have givet betragteligt færre smittede, end de 3.100 der vil være med den faktiske nedlukning,« fortæller Kim G. Larsen, der samtidig understreger, at han ikke tager stilling til nedluknings-politikken, men blot regner på den.

Zoomer man ind på forskellige nordjyske kommuner, kan man også få et indtryk af, hvordan nedlukningen har virket. Læg eksempelvis mærke til Aalborg, der ikke var nedlukket. Her følger modellen uden nedlukning (sjovt nok) den faktiske model.

Resultaterne fra Nordjylland kan dog ikke sige noget om, at de nuværende nedlukninger i 69 danske kommuner virker, påpeger Kim G. Larsen:

»Alt afhænger af de konkrete personers adfærd. For at sige noget om de aktuelle nedlukninger vil det oplagte være at lave vores individ-baserede modellering for de berørte kommuner og så foretage simuleringer.«

Fornuftige modeller og plausible resultater

Bjarke Frost Nielsen, ph.d.-stipendiat på Niels Bohr Institutet, hvor han forsker i biokompleksitet, der er en blanding af fysik og biologi, kalder forskernes individ-baserede modeller for »rigtig fornuftige«.

»I traditionelle epidemiologi-modeller kommer man hjem til en ny hustru hver aften. Individ-baserede modeller holder rent faktisk styr på, at det er den samme du kommer hjem til aften efter aften,« forklarer Bjarke Frost Nielsen.

»Det gør selvfølgelig en enorm forskel, for man kan jo trods alt kun smitte sin kone én gang – i virkeligheden og i en individ-baseret model. I de traditionelle epidemiologi-modeller kan du jo smitte en ny familie hver dag,« tilføjer han.

Derfor vurderer Bjarke Frost Nielsen også forskernes konklusioner på nedlukningen i Nordjylland til at være »meget plausible«, selvom de endnu ikke er udgivet et videnskabeligt tidsskrift.

En ‘SimCity-model’

Fidusen med den nye model er ifølge Kim G. Larsen, at den har en større detaljegrad og er mere dynamisk, end mange af de modeller man ellers bruger til at følge og forstå corona-smitten:

»Man kan sige, at det er lidt ligesom computerspillet SimCity, bare med de 500.000 mennesker, der bor i Nordjylland,« forklarer Kim G. Larsen:

»Vi har modelleret en befolkning, der ligner den nordjyske i meget stor detaljegrad. Der er de korrekte antal mennesker med den korrekt aldersfordeling på de korrekte hjemmeadresser med de korrekte arbejdspladser og de korrekte antal pendlere,« forklarer han.

På den måde kan de få et billede af folks adfærd, og hvem de krydser på deres vej – nærmest på et dagligdags-niveau – og dermed få et meget lokalt blik for, hvordan forskellige nedlukningsstrategier påvirker smitten.

Al dataen er indhentet fra Danmarks Statistik, Bygnings- og Boligregistret (BBR), CVR-registret og Statens Serum Institut, og faktisk er metoden kun ‘ny’ i corona-forstand. Ud fra dette har de konstrueret en helbreds- og en adfærdsmodel for hver borger.

»Det er et værktøj, vi har arbejdet med i 20 år, og det har eksempelvis været brugt til at modellere biler og trafik. Det nye er, at det bruges til at følge en smitten under en pandemi,« forklarer Kim G. Larsen.

Kan bruges på resten af landet

Derfor er Kim G. Larsen også tryg ved at foreslå, at deres model bliver brugt til at forudsige smitte og lægge nedlukningsstrategier i hele Danmark.

»Det er plug and play,« siger Kim G. Larsen og fortsætter:

»Modellen kan bruges i hele landet, og den kan blive endnu bedre, hvis man har endnu mere korrekt data, og det har Staten jo gennem vores cpr-register. Derfor skal der også lyde en stor opfordring herfra til, at Staten og SSI bruger vores model.«

Kim G. Larsens forskergruppe fra Aalborg Universitet har siden foråret været i løbende kontakt med SSI angående udviklingen af smitte-modeller.

Lige nu bruger SSI to andre individ-baserede modeller, og Kim G. Larsen forstår derfor ikke, hvorfor de ikke også bruger hans model endnu.

»Jeg håber og tror, at det er et spørgsmål om tid. Ligesom det er med vacciner. Vores model er ‘ny’ i forhold til smitteudvikling. Men jeg mener, at det er et godt supplement til de modeller, man allerede bruger, der mere grovkornede i det.«

Et flot stykke arbejde

En af dem fra SSI, som Kim G. Larsen har været i løbende kontakt med, er Mathias Heltberg, der er en del af infektionsberedskabet hos SSI.

Han har udviklet én af de individ-baserede modeller, der bruges af SSI og kender udmærket til arbejdet fra Aalborg Universitet:

»Jeg synes, at de laver et flot stykke arbejde,« lyder det fra Mathias Heltberg, der også er postdoc i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet.

Mathias Heltberg medgiver samtidig, at de modeller, der bruges nu er mere simple og grovkornede, men det er ikke nødvendigvis en svaghed. Der er nemlig forskel på stor detaljegrad og stor præcision.

»Man kan godt sige, at de modeller, vi bruger nu, er lidt som en bisværm, og deres model er en ‘SimCity-model’, men det betyder ikke, at den er mere præcis til at forstå smittespredningen,« siger Mathias Heltberg og fortsætter:

»Modeller er kun så gode som den data, der bruges i dem, og derfor kan en model også være for detaljerig. Man kan tage mange detaljer med som smitterisiko i restauranter eller til fodbold, men mange af tingene har vi ikke data på. Og så kommer vi op i et felt, hvor detaljegraden bliver for stor.«

SSI: Udelukker ikke at bruge ny model

Hvorvidt Aalborg-forskernes model af er ‘for detaljeret’ vil Mathias Heltberg ikke kommentere på, og han understreger, at man slet ikke udelukker at inddrage og bruge Aalborg-forskernes model hos SSI for fremtiden.

»Vi vil gerne have forskellige modeller, der kan undersøge de samme spørgsmål, så vi er åbne for at diskutere det,« siger han.

Det, håber Kim G. Larsen, sker inden alt for længe:

»Jeg er ikke bekendt med, at der findes nogen modeller, der kan give så realistisk en simulering af 500.000 mennesker i Nordjylland som vores – og endda på så kort tid. En simulering af et to måneders forløb tager halvanden time,« pointerer Kim G. Larsen.

Han understreger igen, at deres model ville skabe meget stærke simuleringer, hvis SSI, der har adgang til cpr-registre, bruger den:

»Hvis du kan slå op med vores cpr-nummer, hvor de bor, arbejder og har af fritidsinteresser, så får du en model, der afspejler virkeligheden i en helt særlig grad, og det kan understøtte de andre modeller, der bruges nu,« slutter han.