Hvorfor portrætteres Jesus med langt hår og skæg?

Bibelen siger ikke noget om, hvordan Jesus så ud.

Så hvorfor ser vi Jesus, der menes at være en historisk person, med langt hår og skæg, når vi træder ind i alverdens kirkerum?

Det har vores læser Jonathan undret sig over. Han har sendt følgende spørgsmål til Videnskab.dk’s brevkasse, ‘Spørg Videnskaben’:

»Så vidt jeg ved, står der ikke et ord om, hvordan Jesus så ud, i Bibelen. Så hvordan er han endt med at blive gengivet som en 'flot' mand med pæne kindben, langt, mørkt, kruset hår og langt skæg?«

Til at svare på spørgsmålet har vi taget fat i Kasper Bro Larsen, som er professor i Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet. Her forsker han i kristendommens tilblivelse, og hvordan Bibelen er blevet modtaget gennem tiden.

Var Jesus grim?

Det er korrekt, siger Kasper Bro Larsen, at Bibelen ikke rigtig sladrer om Jesus’ look.

»Bibelens tekster er underligt tavse om hans udseende. De beskriver ham bare som en 30-årig jøde fra Galilæa,« siger han til Videnskab.dk.

»Det er underligt, fordi i datidens biografier ville man forvente en beskrivelse af hovedpersonens udseende,« tilføjer han.

Den mest detaljerede beskrivelse af Jesus’ ydre får vi i Johannes' Åbenbaring, der er den sidste bog i Det Nye Testamente.

Her beskrives det i en vision om, hvordan Jesus vil se ud, når han engang vender tilbage til Jorden, at »hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild«.

Meget mere får vi ikke foræret.

De første århundreder efter kristendommens fødsel var der derfor også en kamp om Jesus' udseende, siger Kasper Bro Larsen.

»Kritikere af kristendommen mente, at Jesus var lille, grim og proletarisk. Andre samfundskritikere som Sokrates er ofte blevet beskrevet som grimme Quasimodo-typer i et forsøg på at underminere dem.«

»Så hvis Jesus var grim, må kristendommen også være grim og samfundsskadelig,« forklarer forskeren.

Nogle kirkefædre modsagde rygterne om, at Jesus var grim. Andre prøvede at vende det til en fordel.

Jesus havde måske et ydmygt ydre, men han var smuk og skøn indeni, og det uheldige udseende var bare et tegn på, at han var et ægte menneske af kød og blod, argumenterede de.

Der var også forfattere i oldkirken, der mente, at Jesus kunne se ud på mange måder. Jesus kunne være både »stor og lille, smuk og hæslig, ung og gammel«, står der i en tekst fra 100-tallet, der beskriver disciplen Peters gerninger.

»Så pointen er altså, at Jesus allerede i den tidlige kristendom kan portrætteres, nogenlunde som det ønskes. Der er frie rammer,« siger Kasper Bro Larsen.

Tidligste portræt: Ung mand – uden skæg

De tidligste fysiske Jesus-portrætter, vi kender til, stammer fra 200-tallet.

Her er Jesus gengivet »som en ung og flot fyr uden skæg«, fortæller Kasper Bro Larsen:

»Vi kan se her, at den skønne Jesus løb med sejren,« siger han.

På et af de ældste kendte portrætter af Jesus fra cirka år 235 er han fremstillet som en glatbarberet græsk-romersk mand.

Og det er netop de græsk-romerske guder, der bliver forlægget for de tidlige portrætter.

Jesus får skæg

I 300-tallet begyndte en ny, men for os mere genkendelig, Jesus-skikkelse at dukke op:

Jesus får skæg. Og langt hår.

»Det er sådan, som vi kender ham fra kirkekunsten siden middelalderen og frem til i dag,« siger Kasper Bro Larsen.

Med skægget vokser Jesus ind i en ny liga af store mænd.

Siden den romerske kejser Hadrian i første halvdel af 100-tallet anlagde et såkaldt ‘filosof-skæg’, har mange kejsere fulgt trop. Det fyldige skæg er lidt af et modeideal for magtfulde mænd.

»Skæggede guder som Zeus, filosoffer eller kejsere er forbilledet,« siger Kasper Bro Larsen.

Men den nu skæggede frelser er ikke bare et udtryk for tilfældig romer-mode, siger Jesus-forskeren også:

»Det falder sammen med, at kristendommen går sin sejrsgang op gennem 300-tallet, hvor den går fra at være en forfulgt religion til at blive officiel statsreligion i det romerske imperium.«

»Så kan Jesus ikke længere være en ung knøs. Han skal være herredømmets voksne ansigt,« forklarer han.

Kampen om Jesus

Op igennem middelalderen, hvor kristendommen spreder sig til hele Europa, fastholder man billedet af den modne og myndige Jesus med skæg.

Under renæssancen i 1400-1500-tallet får vi nogle af de mest ikoniske billeder af Jesus fra malere som Leonardo da Vinci og Michelangelos hånd.

Det betyder dog ikke, at Jesus ikke har været gengivet på andre måder siden. Andre steder i verden er Jesus gengivet med afrikansk eller kinesisk eller indisk etnicitet.

»Særligt i 1930’erne var der kunstnere, der eksperimenterede med at gøre Jesus mere nordisk og blond,« fortæller Kasper Bro Larsen.

Den danske digterpræst Kaj Munk var midt i 1930’erne af den overbevisning, at Jesus måtte have været nordisk og blåøjet, hvilket han dog ændrede holdning til under krigen. I USA gengav afroamerikanske borgerretsaktivister i 1960’erne Jesus som sort.

Hvorfor det langhårede og skæggede Jesus-billede alligevel er forblevet det gængse, kan ifølge Kasper Bro Larsen være svært at svare på.

»Men det kan være svært at lave ham om, når traditionen er blevet så fasttømret. Ellers kan folk jo ikke genkende ham. Et firma kan heller ikke bare lige skifte logo,« siger han.

Vi siger tak til Jonathan for det gode spørgsmål. Der er en Videnskab.dk t-shirt på vej til dig. Også tak til Kasper Bro Larsen for at dele sin viden om Jesus’ look gennem tiden.

Hvis du sidder derude med et godt spørgsmål til videnskaben, må du endelig tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk, eller brug formularen på videnskab.dk/sv.