Den 20. maj sendte et jordskælv chokbølger gennem flere danskere, for det er ikke noget, vi plejer at mærke.
Selvom jordskælvet, der ramte Hovedstadsområdet og Sydsjælland, var ufarligt og ’kun’ nåede cirka 3,9 på Richterskalaen, var det det tredje kraftigste nogensinde registreret.
Vi skal hele 14 år tilbage, siden vi sidst oplevede et jordskælv.
Men hvorfor opstår jordskælv overhovedet i Danmark? Kan vi forvente os flere i fremtiden, og kan de blive farlige?
Vi går igennem de mest presserende spørgsmål med en professor og en lektor med stor viden om jordskælv.
1. Hvorfor opstår jordskælv i Danmark?
»Danmark er normalt ikke et sted, hvor der opstår mange eller voldsomme jordskælv,« siger Ditte Marie Pagaard, der er lektor på Københavns Professionshøjskole.
»For vi ligger midt på den eurasiske plade, der understøtter Europa. Andre lande, der ligger på plader, som støder mod hinanden, er langt mere udsatte. Eksempelvis områder langs Sydamerikas vestkyst eller i Himalaya.«
Årsagen til, at vi alligevel oplevede et jordskælv, der blandt andet fik borgere på Amager og i Køge til at ringe bekymrede til politiet, handler blandt andet om to forhold:
Det første er, at Europa oplever et generelt tryk fra den afrikanske kontinentalplade og Atlanterhavet.
»Den eurasiske plade under Europa, som Danmark er en del af, bliver konstant skubbet lidt af den afrikanske kontinentalplade,« forklarer Søren Bom Nielsen, der er professor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
»Samtidig er der et tryk fra Atlanterhavet.«
»Det kan størstedelen af Danmark godt tåle, og vi mærker intet ryste under fødderne til daglig. Men der er en svaghedszone, som ikke kan tåle samme pres,« siger han.
\ Hvad er et jordskælv?
Et jordskælv opstår, når de yderste stive klippelag i jordens yderste skal - også kaldet lithosfæreplader – rykker sig i forhold til hinanden.
»Pladerne rykker sig, fordi varmen inde fra jordens kerne, vil ud. Det skaber strømninger, der skubber til pladerne. Nogle plader flytter sig væk fra hinanden, andre støder sammen, og nogle flytter sig på tværs af hinanden. Det er dér, der opstår jordskælv,« forklarer Ditte Marie Pagaard, der underviser lærerstuderende.
Derudover udgøres vores kontinenter af større eller mindre tektoniske plader, der skubber rundt på hinanden. Og det er de enkelte landes placering på pladerne, der afgør, hvor hårdt ramt man er af jordskælv.
Svaghedszonen, der mere præcist hedder Sorgenfrei-Tornquist-zonen, er et snævert område mellem Det Baltiske Skjold, det østlige Polen og det vestlige Rusland mod nordøst og så Nordsøen og det centrale Europa mod sydvest.
Svaghedszonen går fra Nordsøen syd for Farsund i Norge, gennem Aalborg og Kattegat nord for Sjælland, gennem det sydlige Sverige, videre til Bornholm og ned gennem det centrale Polen.
»I grundfjeldsområderne nordøst for zonen er jorden stærk og sej,« siger Søren Bom Nielsen.
»I selve zonen er jordskorpen relativt svag. Den ubalance har givet spændinger og brud igennem flere hundrede millioner år. Og brud giver jordskælv, som det, vi så den anden dag.«
2. Er jordskælvene farlige?
Selvom det for mange var meget ubehageligt at mærke rystelser under fødder, eller klirrende glas i skabet, er et jordskælv på størrelse med det seneste på 3,9 på Richterskalaen ikke farligt.
Det understreger begge forskere.
»Det, vi oplevede i går, er i den lidt større skala for danske forhold, for flere kunne mærke det. Men det gav næppe anledning til de store skader, så det er uproblematisk,« siger Søren Bom Nielsen.
Hvis der kommer efterskælv, vurderer geologiforskeren da også, at de vil være meget små og måske slet ikke til at mærke.
Andre steder som eksempelvis i Indien er der langt voldsommere skælv, påpeger Ditte Marie Pagaard.
»Indien ligger på den indiske kontinentalplade og bevæger sig nordpå og gnider mod den eurasiske plade. De spændinger, det giver, når pladerne presser mod hinanden, udløser voldsomme jordskælv med forfærdelige katastrofer til følge,« siger hun.
»De kan ligge på mellem 6 og 8 på Richterskalaen, og selvom det måske ikke lyder så langt fra tre, er skalaen logaritmisk, så det skal ganges mange gange i effekt. Det er virkelig vildt.«
3. Kommer der flere jordskælv i fremtiden?
Herhjemme skal vi være taknemmelige for vores placering på Jorden.
»I Danmark er der virkelig ikke grund til bekymring. Hverken nu eller i nærmeste fremtid,« siger Søren Bom Nielsen.
For selv hvis klimaforandringerne sætter skub i jordens tektoniske plader, vil det sandsynligvis ikke påvirke Danmark, forklarer Ditte Marie Pagaard.
»Der er flere forskere, der taler om, at klimaforandringerne kan give flere jordskælv. Eksempelvis kan varme temperaturer smelte gletsjere i fremtiden.«
»Dét gør, at jorden bliver mindre tung, og så kan nogle områder – eksempelvis i Grønland – være mere udsatte for jordskælv. Men vi har jo ingen gletsjere i Danmark, så vi vil sandsynligvis ikke opleve mange flere jordskælv i fremtiden,« siger hun.
Et brud i jordskorpen opstår, når spændinger overstiger jordskorpens styrke, forklarer geologiprofessor Søren Bom Nielsen.
»Sorgenfrei-Tornquist-zonen har gennem adskillige hundrede millioner år oplevet den slags brud. Den er i dag en relativt snæver zone, der har mange gamle forkastninger. Sammenlignet med jordskorper uden brud, er disse forkastninger svage,« siger Søren Bom Nielsen.
»Derfor kan de spændinger, der opbygges, ikke blive særligt store, før der sker yderligere små, pludselige forskydninger svarende til de små jordskælv, som vi ser i Danmark.«
