Dyster fremskrivning: Flere børn vil dø af corona-restriktioner end det totale antal corona-døde lige nu

På verdensplan er 800.000 mennesker indtil videre døde efter at have fået konstateret COVID-19.

Men tilsammen vil langt flere små børn – op mod 2,3 millioner – dø som følge af corona-restriktioner og mangel på tilstrækkelig hjælp til små børn og fødende kvinder.

Det viser en uhyggelig fremskrivning udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Global Health.

»Det er simpelthen så forfærdeligt, at jeg får gåsehud, når jeg læser det,« siger postdoc på Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet Nanna Maaløe.

De mange millioner små børn og tusindvis af fødende kvinder vil dø som en indirekte konsekvens af corona-pandemien, lyder det i studiet.

Ikke fordi de bliver syge med corona, men fordi adgangen til en sikker fødsel bliver bremset af smittefrygt, omlægning af fødeklinikker til COVID-centre, mangel på personale, mangel på medicin og mad og så videre og så videre.

»Alene det at komme frem til et fødested kan være stort set umuligt. Mange fattigere lande har indført vejspærringer og mere kontrol, som forsinker turen. Der er ofte krav om ansigtsmaske, og det har man måske ikke. Samtidig er kvinderne selv bange for smitte og tager måske oftere først afsted, når de har komplikationer,« siger Nanna Maaløe, som ikke har taget del i den nye undersøgelse.

Hendes observationer bakkes op af Verdenssundhedsorganisationen WHO’s erfaringer:

»Vores erfaringer viser, at nedgangen kan skyldes flere faktorer: Omrokering af personale for at håndtere COVID-19 tilfælde, mangel på værnemidler, som gør det umuligt for sundhedspersonalet at tilbyde sikker behandling, og en opfattelse i befolkningen om, at sundhedstilbud er lukkede eller ikke sikre,« skriver Anshu Banerjee, Director for the Department of Maternal, Newborn, Child and Adolescent Health and Ageing i WHO, i en email til Videnskab.dk.

WHO holder løbende øje med adgangen til essentielle sundhedstilbud i hele verden – herunder hjælp til kvinder, som skal føde. Og her er der sket en nedgang i både prænatal fødselshjælp – altså regelmæssige undersøgelser af gravide før fødsel – og i adgangen til at føde på et hospital, skriver Anshu Banerjee.

Reaktionen på corona koster liv

Sammen med danske og tanzaniske kolleger kører Nanna Maaløe i øjeblikket et forskningsprojekt i Tanzanias hovedstad, Dar es Salaam.

I projektet vil man indføre bedre guidelines til sundhedspersonalet på fem af landets største fødeklinikker. Men nu er en af de klinikker lukket og lavet om til et COVID-19-center.

»15.000 kvinder føder på klinikken hvert år, og den lukker man med 2 dages varsel,« fortæller hun.

De fødende kvinder, som formår at komme frem til et hospital for at føde, møder ofte et personale, som mangler værnemidler mod corona-smitte.

Derfor er personalet bekymrede for at komme tæt på kvinderne. Der bliver ikke taget blodtryk og lyttet til barnets hjertelyd, og kvinderne bliver ikke undersøgt ordentligt.

»Så tegn på komplikationer, som kunne være opdaget, for eksempel ved at blodtrykket var for højt, bliver oftere ikke opdaget. Hvis en kvinde har åndenød, som kan være tegn på fødselskomplikation, kan det ske, at den livsvigtige behandling udsættes, imens hun udredes for corona,« fortæller Nanna Maaløe.

\ Læs mere

COVID-19 viser sig i statistikkerne for overdødelighed, og det gør os klogere på virussen

WHO’s corona-anbefalinger kan ikke integreres i fattige lande

Ifølge WHO skyldes problemerne med adgang til sikre fødsler ikke WHO’s corona-anbefalinger:

»Vi har argumenteret for, at rutinebehandling skal fortsætte, men under sikre forhold,« skriver Anshu Banerjee fra WHO og henviser til en guide, WHO har udgivet om, hvordan man opretholder essentiel behandling under pandemien.

Problemet er, at i et sundhedssystem som det i Tanzania, er der allerede for få ressourcer til blot essentiel rutine-behandling. Så når ressourcer flyttes til COVID-centre, er det umuligt at fortsætte den essentielle behandling påpeger Nanna Maaløe.

Hun og hendes kolleger fra Københavns Universitet har skrevet en kommentar i The Lancet Global Health, hvor de gør opmærksom på, at det anbefalede respons på corona ikke kan integreres i de fattige landes sundhedssystemer.

Konsekvensen vil uundgåeligt være, at essientielle områder, for eksempel fødsler, i endnu højere grad mangler ressourcer.

\ Læs mere

Corona-krisen: WHO har altid balanceret mellem storpolitik og faglighed

Lukkede hospitaler og mangel på personale

Samtidig er udfordringen for mange fattigere lande, at de ikke har det nødvendige udstyr til at tilbyde en sikker behandling. Det gælder for eksempel i det Mellemamerikanske land Haiti.

»Mange af de større hospitaler har været nødt til at lukke, fordi man ikke har haft de påkrævede værnemidler til at beskytte mod COVID-19,« fortæller gynækolog Rodnie Delva-Senat fra Læger Uden Grænser i Haiti til Videnskab.dk.

Ifølge nationale opgørelser er der ske en markant nedgang i antal kvinder, der tager på hospitalet og føder, fortæller Rodnie Delva-Senat.

»Siden marts måned er det blevet sværere for fødende kvinder at komme til hospitalet. Mange er bange for at blive smittet med COVID-19, og samtidig går der rygter om, at hvis du kommer på hospitalet, så tester lægerne coronavaccine på dig,« fortæller Rodnie Delva-Senat.

Nationale opgørelser viser, at der i Haiti er sket en 74 procent nedgang i antal kvinder, der føder på et hospital, i maj 2020 sammenlignet med samme måned året før.

Rapporter fra andre fattigere lande tegner samme billede. For eksempel skriver BBC, at læger i Zimbabwe advarer om, at mangel på sundhedspersonale koster liv.

På Harare Central Hospital i Zimbabwes hovedstad oplevede lægerne en enkelt nat, at syv ud af otte fødsler endte med, at barnet døde. To læger fortæller BBC, at natten ikke er et enestående eksempel, og at dødsfaldene skyldtes for sent behandling på grund af personalemangel.

Tweet fra lægen Peter Magombeyi fra Harare Hospital. De små grønne poser indholder ligene af døde babyer.

Tre scenarier: Fra slemt til meget slemt

I artiklen i The Lancet Global Health har forskere fra John Hopkins University opstillet tre scenarier for, hvordan mor-barn-dødeligheden kan udvikle sig i den fattigste del af verden. De ser ikke på enkelte lande, men på fattigere lande som helhed.

I det mindst slemme scenarium vil der ske en relativt lille nedgang i adgang til fødselshjælp, i kvinders tilbøjelighed til at opsøge hjælp, i tilførslen af medicin og i bemandingen på fødesteder.

I det scenarium vil lidt over 500.000 småbørn og omkring 25.000 fødende kvinder dø som følge af corona-pandemien.

I det værste scenarium med en stor nedgang i fødselshjælp, vaccinationer og lægehjælp til små børn, kombineret med underernæring, vil corona-pandemien føre til 2.313.900 døde børn og 113.400 fødende kvinder, som mister livet i løbet af 12 måneder.

»Jeg kan ikke forudse, hvilket scenarie det bliver, men de rapporter, jeg får fra Tanzania, er dystre,« siger Nanna Maaløe.

\ Læs mere

Beregning: Vi kan forhindre den næste pandemi for en brøkdel af omkostningerne ved COVID-19

Fordobling af dødfødsler i Nepal

Et helt nyt studie af fødsler på ni hospitaler i det fattige land Nepal i Sydøstasien tyder på, at der kan være noget om snakken.

Studiet viser, at kun halvt så mange kvinder tog på hospitalet for at føde under corona-pandemien sammenlignet med før. Og dobbelt så mange af hospitalsfødslerne endte med et dødfødt barn.

Studiet er udgivet i Lancet Global Health.

»Det var et studie, som var i gang, og hvor man skulle undersøge brug af fødeklinikker i Nepal. Og så kom pandemien. De her tal tyder på noget, der er lidt værre end det værste scenarium,« siger Nanna Maaløe.

De tre scenarier har forskerne opstillet udfra matematiske modeller, som er udviklet blandt andet på baggrund af tidligere forskning, som har vist konsekvenserne af mere lokale epidemier – primært ebolaepidemien i Vestafrika.

Under og efter ebola var der 80 procent færre kvinder, der fødte på hospitaler og fødeklinikker, og langt færre børn fulgte vaccinationsprogrammerne i de forskellige vestafrikanske lande, som var hårdest ramt af epidemien (Guinea, Sierra Leone og Liberia).

Værre end det værste scenarium

I fremskrivningerne i artiklen fra The Lancet Global Health har forskerne ikke inkluderet dødfødsler, men kun regnet ud, hvor mange børn der vil dø, efter de er født.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at selv det værste scenarium med mere end to millioner småbørns dødsfald er for lavt vurderet, mener Nanna Maaløe.

I en kommentar i The Lancet Global Health gør en gruppe forskere fra Australien, USA, Sydafrika og Storbritannien opmærksom på det, og det anerkender forfatterne til studiet.

» I Nepal var der dobbelt så mange dødfødsler på hospitalet under corona, sammenlignet med før. Vi ved selvfølgelig ikke, om det særligt er kvinder med komplikationer, der søger hospitalshjælp under COVID-19. Alligevel er det et bekymrende tegn på dårlig kvalitet af fødselsbehandling for de kvinder, der når hospitalet. Og man kan frygte, at dette fald i kvaliteten bliver en ‘ny normal’, som hænger ved, efter pandemien slutter,« siger Nanna Maaløe.

Anshu Banerjee skriver til Videnskab.dk, at WHO samarbejder med en række lav- og middelindkomstlande om at opretholde adgang til sundhedstilbud til gravide, fødende, nyfødte og børn.

Man håber på baggrund af det arbejde at kunne forstå, hvad der bremser adgangen til sundhedstilbud, og hvordan man kan undgå sådanne forstyrrelser.

\ Læs mere

Amerikansk forsker: Coronavirus kan ramme hjemløse hårdt – og det kan ramme os alle

\ Læs mere

Coronavirus indtager Afrika: »Det kan blive rigtig grimt«

\ Læs mere

Studie: COVID-19-nedlukningen vil have ‘forsvindende lille’ effekt på klimakrisen