»Det er enestående.«
Sådan lyder den første kommentar fra professor Jakob Stoustrup, da han skal beskrive et nyt coronastudie, der modellerer bevægelsen fra 98 millioner amerikanere.
Studiet, der er publiceret i Nature, bekræfter, at corona-smitten rammer socialt skævt i samfundet.
Amerikanere i minoritetsgrupper og med lavere indkomst har større risiko for at blive smittet end velstillede amerikanere - simpelthen på grund af den måde, deres hverdag er indrettet på.
Samtidig peger forskernes modeller på, at risikoen for såkaldte superspreder-begivenheder er størst på restauranter. Dette skal dog læses med store forbehold, som vi kommer ind på senere i artiklen.
Alligevel mener Jacob Stoustrup, at det nye studie kan fungere som et værktøj til at håndtere nedlukninger og genåbninger under coronakrisen.
»Studiet bør helt klart være interessant for danske beslutningstagere,« opsummerer Jakob Stoustrup, der er professor i Anvendt Matematik på Aalborg Universitet og en del af forskergruppen COVID-19-CTRL, og medlem af Sundheds- og Ældreministeriets Referencegruppe, der rådgiver om et nyt COVID-19-varslingssystem.
\ Sådan har forskerne bag gjort
Forskerne har indhentet demografiske data og mobildata på 98 millioner amerikanere. Gennem data kan de få et overblik over deres bevægelsesmønstre.
Data er hentet fra de 10 amerikanske byer Atlanta, Chicago, Dallas, Houston, Los Angeles, Miami, New York City, Philadelphia, San Francisco og Washington DC i perioden 8. marts til 9. maj.
På baggrund af dataen har forskerne kørt nogle epidemiologiske modeller, der fortæller, hvordan smitten spreder sig i de 10 byer.
Kilde: Mobility network models of COVID-19 explain inequities and inform reopening (Nature, 2020)
Fire gange flere smittetilfælde på restauranter end i fitness
Et af de umiddelbart mere opsigtsvækkende fund i studiet er som nævnt, at restauranten er det sted, hvor der har været flest smittetilfælde.
Faktisk var der ifølge forskernes modeller fire gange oftere smitte på en restaurant end i et fitnesscenter, som er det næstmest risikable sted, de har undersøgt.
Man skal dog være opmærksom på, at forskerne ‘kun’ har undersøgt 7 hverdags-steder, som, udover restauranter og fitnesscentre, tæller cafeer, hoteller, supermarkeder, psykologklinikker og religiøse bygninger.
Studiet viser altså, at restauranter er det sted med flest smittetilfælde af de 7 udvalgte steder. Men langt de fleste smittetilfælde - faktisk lige over halvdelen - finder imidlertid sted i en sidste kategori, som forskerne har kaldt for ‘øvrige’.
»Øvrige-kategorien tæller for eksempel barer og natklubber, hvor vi har en mistanke om, at smitterisikoen er relativ stor,« påpeger Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d.-stipendiat på Niels Bohr Institutet, hvor han forsker i biokompleksitet, der er en slags blanding mellem fysik og biologi.
»Man kan altså ikke konkludere at restauranterne er det største af alle smitte hot-spot. Hvis jeg læste den fortolkning som restaurant-ejer, ville jeg være muggen,« tilføjer han.
Stort menneske-miks på restauranter skaber flere smittetilfælde
Jakob Stoustrup har samme pointer, men når det er sagt, så giver det god mening, at risikoen for superspreder-begivenheder er relativt stor på restauranter, siger han:
»Det betyder ikke, at risikoen for at blive smittet isoleret set er større, hvis man går ud og spiser, end hvis man står og sveder i et fitnesscenter. Smitterisikoen i et fitnesscenter er meget højere end på en restaurant,« siger Jakob Stoustrup og fortsætter:
»Det er et udtryk for, at flere mennesker - og ikke mindst flere forskellige mennesker - går på restaurant end i fitnesscentret. Derfor er risikoen for de superspreder-begivenheder helt naturligt større.«
\ Forskel på smittetilfælde og smitterisiko
Forskerne har undersøgt, hvor der har været flest smittetilfælde, men det betyder ikke, at der på disse steder er en højere smitterisiko for den enkelte.
- Smitterisikoen er afhængig af de konkrete omstændigheder et sted. Det er udluftning, tæthed, aktiviteten mm.
- Smittetilfælde et sted kan i højere grad være et udtryk for, at stedet besøges ofte og at flere forskellige mennesker besøger det sted.
På en uge er det altså flere helt forskellige mennesker, der går ind og ud af døren på en restaurant, end det er i et fitnesscenter, hvor der i form af et medlemskab er mange gengangere. Dermed er risikoen for superspreder-begivenheder større på restaurant.
Derudover er det naturligvis helt forskelligt fra restaurant til restaurant, hvor stor smitterisikoen er. En restaurant med dårlig udluftning, hvor man sidder tæt, udgør en større risiko end en nærmest tom restaurant, hvor vinden suser gennem lokalet.
Med professor på Institut for Matematik og Computer Science ved DTU Sune Lehmanns ord viser resultatet dog, at et større miks af forskellige mennesker og netværk på et sted ser ud til at have effekt på smitten:
»Det er egentlig en interessant konklusion. Det er ikke ‘rocket science’, og det fortæller ikke meget om de konkrete omstændigheder, men det understreger, at en større blanding af forskellige mennesker har betydning for smitten,« siger han.
Bekræfter socialt skæv smitterisiko - også i Danmark
Ud over at sætte spotlys på restauranter sætter den nye amerikanske forskning også to fede streger under noget, vi i virkeligheden har vidst i et stykke tid:
Corona-smitten rammer socialt skævt.
Det viste Institut for Menneskerettigheder allerede med en rapport i juni, og Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke underbyggede det med en kommentar i Avisen Danmark i september.
»Studiet bekræfter den effekt, at det er borgere i lavere sociale klasser, der tager en stor del af smitten. Det er lavindkomstgrupper og minoriteter, der ikke kan fravælge at gå på arbejde eller har flere forskellige jobs,« kommenterer Jakob Stoustrup.
Og den indsigt kan overføres til danske forhold, hvis man tager højde for de demografiske forskelle mellem USA og Danmark. I skrivende stund ser vi eksempelvis for anden gang et markant smitteudbrud på Københavns Vestegn, og i sommer så vi et udbrud blandt somaliere i Aarhus.
For Sune Lehmann tydeliggør studiet også, at folk fra lavindkomstgrupper ofte ikke kan arbejde hjemme, de tager oftere offentlig transport, bor tættere sammen på mindre plads og går mere i supermarkedet frem for at bestille varer hjem til hoveddøren:
»Vi ved, at bevægelsesmønsteret hos folk under epidemien er anderledes i Gentofte end i Ishøj. Lavindkomstgrupper har mindre mulighed for at nedsætte deres mobilitet, og det øger deres risiko for at blive smittet med corona. Det bekræfter studiet her,« lyder det fra Sune Lehmann.
Godt studie - men læs med forbehold
Når man læser det nye studie, bør man imidlertid være skarp på flere forbehold, påpeger de danske forskere.
Studiet har brugt en blanding af demografiske data, epidemiologiske modeller og mobildata til at kortlægge de mange menneskers smittemønstre.
Når de amerikanske forskere har kortlagt sporene fra 98 millioner amerikanere, så betyder det ikke, at de har detaljeret info på hver af de knap 100 millioner individers færden.
Forskerne har i stedet klattet individerne sammen i nabolag på mellem 600 og 3.000 personer, og derfra kan de følge smitten.
»Det gør det selvfølgelig lidt grovkornet,« siger Bjarke Frost Nielsen, der samtidig mener, at det er et »godt studie«:
»De kan ikke se, hvem der er taget i fitness, men de kan se, hvor ofte en person fra puljen på 600 til 3.000 mennesker er taget i fitness, og det er sådan set fint nok,« siger han.
Samme ‘aber dabei’ kommer Sune Lehmann med:
»Studiet gør os klogere på de store linjer, men det siger ikke noget konkret om, hvad eller hvorfor smitterisikoen er større nogle steder end andre,« lyder det fra professoren.
Derudover er forskningen udelukkende udført på byer, og den fortæller derfor kun noget om, hvordan smittespredningen sker i bymiljøer - ikke noget om, hvordan smitten spredes på landet.
Kan studiet bruges i Danmark?
Forbeholdene til trods kan flere af indsigterne fra studiet bruges til forstå den danske smittespredning og vejlede omkring åben-regler og nedlukninger i Danmark, vurderer Jakob Stoustrup:
»Tager man højde for demografiske og kulturelle forskelle, og at studiet kun har fokus på storbyer, så kan det være meget værdifuldt til at forudse smitten i en dansk kontekst, hvor urbanisering faktisk er større end i USA.«
»Med alle forbehold in mente kan studiet være vejledende for og give indsigt i smittemønstre i Danmark,« supplerer Bjarke Frost Nielsen.
Sætter man det lidt skarpt op, indikerer den amerikanske forskning eksempelvis, at smitterisikoen statistisk nok er højere på en restaurant i Vestegnen end på en psykologklinik i Gentofte.
Forskerne bag studiet har også lagt deres data og modeller frem, så andre forskere kan bruge dem. Men selve modellerne vil næppe kunne overføres til Danmark lige nu, da danske forskere og myndigheder ikke har adgang til danskernes mobildata.
»Vi er lidt mere strikse i forhold til privacy her i Danmark. Men det ville ud fra et videnskabeligt perspektiv være spændende, hvis vi kunne få de data. Det ville kunne hjælpe os til at forstå, hvordan man på den mest intelligente måde kan lave nedlukninger, slutter Sune Lehmann.
