Vi kender nok alle de gode råd: Spis frugt og grønt, tag dine vitaminer og hold dig sund.
Rådene holder som regel stik, men nogle næringsstoffer er mere komplekse, og vitamin B12 er et godt eksempel.
B12 - som også er kendt som cobalamin - er livsnødvendigt.
Det hjælper kroppen med at danne røde blodlegemer, sikrer, at nervesystemet er velfungerende, og spiller en central rolle i, hvordan celler kopierer og reparerer DNA.
B12 findes naturligt i animalske produkter som kød, fisk, æg, mælk og ost.
Visse morgenmadsprodukter og brød er også beriget med B12, hvilket hjælper personer, der ikke spiser kød, med at få nok.
De fleste, der spiser en varieret kost, får den anbefalede mængde, men veganere, personer med visse tarmlidelser og ældre, som optager næringsstoffer mindre effektivt, kan have brug for kosttilskud.
Uden tilstrækkeligt B12 kan der opstå problemer, nogle gange alvorlige, især hvis manglen ikke bliver opdaget og behandlet.
I de senere år har forskere dog undersøgt, om højt indtag af B12 eller et højt niveau af B12 i blodet kan være forbundet med kræft.
Balance er afgørende
Kroppen danner hele tiden nye celler.
Hver gang en celle deler sig, skal dens DNA kopieres præcist.
Vitamin B12 er afgørende for denne proces.
Når niveauet er for lavt, kan DNA blive kopieret forkert, hvilket fører til mutationer, som over mange år kan øge risikoen for visse kræftformer – især tyktarmskræft. Derfor tages B12-mangel alvorligt.
Et case-kontrolstudie fra Vietnam fra 2025 fandt noget, som forskerne beskrev som en U-formet sammenhæng mellem B12-indtag og kræftrisiko, hvor både lave og høje indtag var forbundet med øget risiko.
Da denne type studie kan påvise en sammenhæng, men ikke bevise årsag og virkning, er konklusionen ikke, at B12 er farligt, men at balance er vigtigt.
Det virker logisk nok, at hvis B12 hjælper sunde celler med at trives, så bør ekstra tilskud give ekstra beskyttelse mod kræft.
Men den antagelse bakker forskningen ikke helt op om.
Svært at dokumentere hos mennesker
Vitamin B12 understøtter cellevækst generelt og ikke kun væksten af sunde celler.
Man er derfor bekymret for, at hvis der allerede er forstadier til kræft, kan meget høje niveauer af næringsstoffer som B12 i teorien også fremme deres vækst.
En bekymring er derfor, at en meget høj tilgængelighed af vækstfremmende næringsstoffer som B12 i teorien også kan understøtte væksten af kræftforstadier, hvis de allerede findes.
Det er dog svært at dokumentere hos mennesker.
Samlet set har studier af højdosis B-vitamintilskud over længere tid ikke vist en klar beskyttende effekt mod kræft eller kræftdødelighed.
Én analyse fandt ganske vist en lavere risiko for modermærkekræft, men det var et specifikt resultat og ikke tegn på, at højdoser af B-vitaminer forebygger kræft generelt.
En del observationsstudier har også peget på en let øget risiko for lungekræft ved langvarig indtag af høje doser B6 og B12, især hos mænd og rygere, men denne type studier kan ikke fastslå en årsagssammenhæng.
B12 og kræft
Flere læger har bemærket, at mange kræftpatienter har et usædvanligt højt niveau af B12 i blodet. Det rejser et vigtigt spørgsmål:
Bidrager forhøjet B12 til kræft, eller kan kræft få B12-niveauet til at stige?
Forskning fra 2022 konkluderede, at et højt niveau af B12 hos kræftpatienter ofte er et såkaldt 'epifænomen'. Det vil sige, at vitaminet optræder sammen med sygdommen, uden nødvendigvis at være årsagen til den. Senere forskning fra 2024 nåede frem til en lignende konklusion.
Effekten menes at skyldes hovedsaglig to mekanismer:
- For det første kan tumorer påvirke leveren, som lagrer store mængder B12. Når leveren er belastet eller beskadiget, kan den frigive mere B12 til blodet.
- For det andet kan nogle tumorer øge mængden af proteiner, der binder B12 i blodet. Det kan få blodprøverne til at vise højere værdier, uden at cellerne nødvendigvis optager eller bruger mere B12.
En mulig indikator
Forskere ser i stigende grad, at forhøjet B12 ikke nødvendigvis er en årsag til kræft, men kan være en nyttig markør for, om kræft er til stede eller udvikler sig.
Et stort studie fra 2026 viste, at patienter med tyktarmskræft og et meget højt niveau af B12 havde en medianoverlevelse på omkring 5 år, sammenlignet med næsten 11 år hos patienter med et normalt niveau.
Et lignende mønster er fundet ved mundhulekræft og hos patienter i immunterapi, hvor forhøjet B12 har været forbundet med en dårligere prognose.
Det betyder, at et vedvarende forhøjet niveau af B12 uden oplagt forklaring ikke bør ignoreres, især hvis det ikke skyldes kosttilskud.
Det kan pege på leversygdom, blodsygdomme eller en underliggende kræftsygdom, som endnu ikke er opdaget.
Mere er ikke altid bedre
For de fleste er der dog ingen grund til bekymring.
B12 fra en almindelig kost med kød, fisk, æg, mejeriprodukter eller berigede fødevarer er sjældent et problem, og det er meget svært at få for meget B12 gennem kosten alene.
Mangel på B12 er fortsat et langt mere almindeligt og veldokumenteret problem end et forhøjet niveau.
Bekymringen gælder primært langvarig brug af højdosis kosttilskud uden rådgivning fra en sundhedsprofessionel eller blodprøver, der viser vedvarende højt B12 hos personer, som ikke tager tilskud.
Det overordnede budskab er enkelt: Mere er ikke altid bedre.
Kræft kan ikke forebygges ved at tage store mængder af et enkelt vitamin. Det er de langsigtede vaner, der tæller: en varieret kost, regelmæssig motion, rygestop, solbeskyttelse og deltagelse i relevante sundhedsundersøgelser.
Så hvad med vitamin B12?
Sørg for at få nok gennem kosten eller tilskud, hvis du har behov for det, især hvis du er veganer, ældre eller har en sygdom, der påvirker optagelsen. Men lad de høje doser blive stående på hylden, medmindre det er anbefalet af en læge.
Med B12 handler det – som med så mange andre næringsstoffer – ikke om mest muligt, men om den rette mængde.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
