Et kridhvidt landskab med kilometervis af snedækket, bundsolid indlandsis.
Sådan forestiller du dig måske, at Grønland så ud, før klimaforandringerne gjorde deres indtog, men der skal tilføjes mange flere grønne penselstrøg til det billede, viser ny forskning i det videnskabelige tidsskrift Science.
For 424.000 til 374.000 år siden - omkring det tidspunkt, hvor mennesket opfandt ilden - forvandlede en moderat varmeperiode tværtimod mindst 20 procent af Grønland til frodig tundra. Det kan lyde idyllisk, men de enorme mængder smeltevand fra Indlandsisen fik verdenshavene til at stige mindst 1,5 meter.
Den nye viden om Grønlands fortid overrasker og bekymrer en førende dansk klimaforsker, der har læst det nye studie, men ikke har været med til at lave det.
»Store dele af isen var væk i en periode, hvor vi troede, at der var et betydeligt større isdække. Klimaet dengang var nogenlunde det samme eller lidt varmere end nu, så studiet giver grobund for bekymringstanker om, hvad der kan ske med Indlandsisen i dag, hvis vi ikke får bugt med CO2-udledningerne,« siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af forskningscentret SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.
Da isen trak sig tilbage, var der 50 procent mindre varme fanget i kuldioxid i luften end i dag. For meget kuldioxid i atmosfæren opvarmer Jorden, så når så store dele af Grønland smeltede på trods af den mindre drivhuseffekt, kan det være et tegn på, at Indlandsisen er langt mere klimafølsom, end man hidtil har forstået.
Det mener de amerikanske forskere bag det nye studie, som Københavns Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) også har bidraget til.
Hemmelig koldskrigsmission smed beviser på bordet
Historien bag afsløringen af Grønlands fortid har involveret så forskellige ting som en bortkommet borekerne, den amerikanske hær, marmeladeglas, en hemmelig koldkrigsmission og et hold danske forskere. Det kræver vist yderligere forklaring.
Det hele startede under Den Kolde Krig i 1960’erne, da forskere sammen med den amerikanske hær på en hemmelig mission i Nordvestgrønland hev en 3,6 meter lang, rørformet borekerne af jord og sten op fra under isen.
Ad omveje endte den frosne iskerne i en københavnsk fryser og blev glemt i årtier, indtil den i 2017 blev fundet af et dansk forskerhold, da den skulle flyttes til en ny fryser i Rødovre.
»Det var vildt fantastisk! Der stod nogle store marmeladeglas med totalt velbevarede kerner, der ikke var af is, men frossen grus. Her kunne vi finde små kviste, mos og pollen fra den skov, der stod på Grønland for 400,000 år siden,« siger klimaprofessor Dorthe Dahl-Jensen, der ledede forskerholdet bag fundet.
Dorthe Dahl-Jensen er medforfatter på det nye studie, og lige så fascineret, som hun er over fundet af den skjulte skat i sylteglassene, lige så bekymret er hun for, hvad analyserne af fundet varsler for den fremtid, vi kigger ind i.
»Det er alvorligt, at 20 procent af isen smeltede, og at vandet steg med 1,5 meter. Det fortæller os, hvordan vi skal forholde os frem i tiden og gør os klogere på, hvor lang tid vi skal varme Indlandsisen, før den forsvinder,« siger klimaforskeren fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Du kan læse mere om fundet af borekernen og den hemmelige amerikanske militærbase, hvor kernen blev trukket op, i disse artikler på Videnskab.dk:
- Glemt i en kasse i Rødovre: Gammelt fund afslører en tid, hvor Grønland var grønt
- Camp Century: Den hemmelige by under Grønlands indlandsis
- Bog afslører USA’s forsøg på at få kontrol over Grønland
Varsler om store havstigninger, hvis vi ikke bremser klimaforandringerne
Nutidens indlandsis kan over tid lide samme skæbne som for 400.000 år siden, hvis vi ikke bremser de menneskeskabte klimaforandringer, der forårsager globale temperaturstigninger, vurderer Sebastian Mernild.
»Den varmeperiode, forskerne beskriver i studiet, varede 50.000 år, hvor den globale opvarmning, vi ser i dag, begyndte efter industrialiseringen for 160 til 170 år siden. Det fortæller os, at hvis nutidens temperaturer fortsætter i tilpas lang tid, kan det få betydelige konsekvenser for Indlandsisen og havniveauet,« lyder det.
Den udvikling er allerede i gang. Inden for 10 år vil den globale temperatur overstige 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau, konkluderer den nyeste FN’s IPCC-klimarapport fra 2023. Samtidig er stadig større dele af Grønlandsisen smeltet i løbet af de seneste årtier, og afsmeltningen gør, at havet stiger lidt hvert år.
Det er slemt nok i sig selv for vores havniveau, at Indlandsisen smelter, men vi skal huske, at alle de andre gletsjere i Arktis, i Nordamerika og på Island også smelter, påpeger Dorthe Dahl-Jensen - Grønland er bare så stor, at det er den farligste kilde, lyder det.
I alt gemmer der sig en havvandsstigning på hele 7 meter i Grønlands enorme iskappe. Netop Grønlands imponerende størrelse gør også, at det vil tage enormt lang tid, før al isen smelter, påpeger hun.
»Isen smeltede rigtig meget dengang, og det gør den også i dag, men Grønland er jo en ordentlig isklump, så der skal virkelig meget varme til at smelte den hurtigt. Se bare, hvor lang tid det tager for en isterning at smelte i et glas vand,« siger Dorthe Dahl-Jensen.
Kastede lys over Grønlands fortid i et mørkekammer
Forskerne bag det nye studie kalder evidensen for deres nye resultater ‘skudsikker’. De har brugt såkaldt luminescens-teknologi og isotop-analyse til at datere den grønlandske boreprøve, og metodevalget høster ros fra den uvildige klimaforsker.
»Der er usikkerheder ved alle målemetoder og især, når man bruger dem til at kigge så langt tilbage i tiden. Det her er dog solide videnskabelige metoder, som giver et retvisende billede af, hvordan Grønland har set ud,« siger Sebastian Mernild.
Kort forklaret går luminescens-analyse ud på at at eksponere jorden i boreprøven for blå-grønt eller infrarødt lys i et mørklagt rum for at undersøge, hvor mange elektroner der bliver frigivet.
Elektronerne stammer, fra dengang Solens lys sidst ramte de små stykker af sand og sten i prøven, men de blev låst fast i sedimentet, da det blev dækket af is. Ved at undersøge antallet af frigivne elektroner i mørkekammeret, giver det forskerne et slags ur, der viser, hvornår prøven sidst så Solens lys.
Den data har forskerne kombineret med analyser af de isotoper - atomkerner - som bliver bygget op i visse mineraler i boreprøven, når de bliver eksponeret for Solens kosmiske stråler.
Klimaets historiske udvikling rummer stadig spørgsmål
Det er fascinerende, hvordan gamle jordprøver kan fortælle en så detaljeret historie om, hvordan vores klima og geologi opførte sig langt tilbage i forhistorisk tid, mener Dorthe Dahl-Jensen.
Men det er en historie, som vi stadig er langt fra at have læst færdig.
»Vi har kun kunnet følge Indlandsisens udvikling ved hjælp af moderne satellitter i omkring 20 år, så boreprøver hjælper os med at forstå, hvordan klimaet tidligere har udviklet sig, og der er stadig meget, vi skal finde ud af,« siger hun.
Hvem ved, måske dukker der flere vidnesbyrd om Jordens forhistorie op af forskernes frysere i fremtiden.
