Hvis vi stopper med at udlede CO2, stabiliserer temperaturen sig i løbet af få årtier

Forestil dig en verden fri af kul, olie og gas.

En verden, hvor strømmen i din stikkontakt udelukkende leveres af vedvarende energikilder. Eller at din gadget ikke kommer med en CO₂-gæld.

Tanken kan måske virke fjern, da omkring 80 procent af verdens primære energi i dag kommer fra fossile brændstoffer. Men lad os alligevel prøve, for det ér kuren mod den globale opvarmning og klimaforandringer:

Hvis verden lykkes med at stoppe CO₂-udledningen - forstået sådan, at vi ikke tilfører mere til atmosfæren, end klimasystemet kan optage - vil den globale opvarmning nemlig i store træk stoppe og stabilisere sig.

Og den opløftende nyhed er, at temperaturen faktisk kan stabilisere sig efter ganske få årtier, lyder det fra flere forskere.

»Det er vores bedste forståelse, at hvis vi sænker CO₂-udledningen til nul, vil opvarmningen flade ud. Klimaet vil stabilisere sig inden for et årti eller to. Der vil være en meget lidt eller ingen yderligere opvarmning,« siger Joeri Rogelj, en af hovedforfatterne bag den store IPCC-rapport og klimaforsker ved Imperial College i London, til mediet Insideclimatenews.

En pointe, som den amerikanske klimaforsker Michael Mann også har fremhævet flere gange. Se blot klippet herunder.

If all carbon emissions were to cease today, both plants and the ocean would increase the amount of carbon they take out of the atmosphere, says geophysicist Michael Mann. As a result, temperatures would remain fairly flat. https://t.co/gBhLIlxjEv pic.twitter.com/k1jyhiI2zt

— 60 Minutes (@60Minutes) October 5, 2020

Det betyder ikke, at alt på Jorden vil være i den skønneste orden, hvis vi formår at gå i nul på den globale CO₂-konto. Arktis’ hedeslag vil fortsætte, og det stigende havniveau udspiller sig over længere tid og halter efter opvarmningen af overfladetemperaturen. Det vender vi tilbage til.

Først skal vi lige runde, hvor hurtigt temperaturen potentielt kan stabilisere sig, efter vi stopper med at øse store mængder CO₂ ud i atmosfæren.

Forskere: Vi skal først i nul

Lad os lige slå fast, at vi i den her artikel tager udgangspunkt i en verden, hvor vi har slukket helt for den menneskelige CO₂-kontakt - ikke blot stabiliseret den – læs mere om dét i faktaboksen.

I den sammenhæng bruges begrebet ‘net-zero emissions’ - eller netto-nuludledning af CO₂. I den nye IPCC-delrapport fremgår det, at det er et must at opnå global netto-nuludledning, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at stabilisere den globale overfladetemperatur.

»Netto-nuludledning kan opnås ved enten at stoppe med at udlede CO₂ helt, hvilket vi i øjeblikket har utrolig svært ved, eller ved kraftigt at reducere CO₂ -udledningen kombineret med en begrænset grad af CO₂ -fjernelse,« uddyber klimaforsker Joeri Rogelj i en mail til Videnskab.dk.

Det betyder, at menneskelige aktiviteter ikke skal tilføre yderligere CO₂ til atmosfæren, end hvad klimasystemet kan opsuge igen.

I det scenarie vil oceanerne og livet på land stadig trække CO₂ ud af luften, så koncentrationerne af CO₂ gradvist falder mod en ligevægt, hvor temperaturen stabiliserer sig.

I denne artikel dykker vi ikke yderligere ned i vejen dertil, men begrebet nettoudledning har været heftigt diskuteret af klimaforskere i artiklen: Klimaforskere: Idéen om nettoudledning på nul er en farlig fælde.

Vi snakker årtier, ikke århundrede

Men hvis vi nu prøver at lege videre med tanken om at slukke for CO₂-udledningen allerede i morgen, ville to ting ske, forklarer professor Peter Langen.

For det første vil der være en tendens til en mindre, yderligere opvarmning på grund af den CO₂, vi allerede har udledt.

»Men der vil samtidig ske dét, at klimasystemet, både oceanerne og livet på land, fortsat vil fjerne en del af den CO₂, vi har udledt. De to effekter modvirker hinanden, og det vil stabilisere temperaturen inden for få årtier,« siger Peter Langen, der er professor i klimamodellering ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og leder af forskningscentret iClimate, til Videnskab.dk.

Her vil det dog være nødvendigt, at udledningerne allerede begynder at toppe inden for få år. Derefter skal de tage et jævnt dyk mod netto-nuludledning. Jo hurtigere, vi begrænser udledningerne og dermed temperaturstigningerne, jo mere begrænser vi altså skaderne.

Flere videnskabelige artikler - en fra 2014 og et studie tilbage fra 2008 - har vist, at temperaturen vil stabilisere sig, når vi stopper med at udlede CO₂ til atmosfæren. Det er dog kompliceret at slå fast, præcis hvor hurtigt det vil ske.

Men et af de nyere forskningsmæssige bud på, hvad der vil være af opvarmning, 50 år efter vi slukker for udledningen, ligger på mellem minus 0,3 grader til plus 0,3 grader - med det bedste estimat i omegnen af en afkøling på 0,08, uddyber Peter Langen.

Det er forskerne kommet frem til ved at køre en række avancerede matematiske computermodeller, som de bruger til at forudse klimaudviklingen.

»Det betyder ikke, at vi efter få årtier vender tilbage det naturlige mellemistidsniveau, som er omkring de 280 ppm. Det vender vi ikke tilbage til de næste adskillige tusinder af år. Så temperaturen vil heller ikke dale nævneværdigt. Der er tale om en stabilisering,« uddyber Peter Langen.

Før den industrielle revolution lå CO₂-niveauet i atmosfæren på 280 ppm, mens CO₂-niveauet i atmosfæren nu ligger på 417 ppm, ifølge NASA's enhed for globale klimaforandringer.

Stopping CO2 emissions still halts CO2 warming.
Removing all aerosol emissions sees a sudden uptick in warming.
Removing all other GHGs (most of which are short-lived) sees their contribution slowly decline to a lower stable level.

(see blue range in the @IPCC_CH figure below) pic.twitter.com/FYPh0OmMlM

— Joeri Rogelj (@JoeriRogelj) January 3, 2021

Joeri Rogelj, en af hovedforfatterne på den nye delrapport fra FN's klimapanel, illustrerer på Twitter, hvordan et stop af udledningen af CO₂ kan være med til at stabilisere temperaturen. Det kræver imidlertid, at vi kommer hurtigt i gang med at banke udledningerne i bund.

Et klima på doping

Det høje niveau af CO₂ i atmosfæren betyder, at balancen i det naturlige kulstofkredsløb bliver forstyrret – nærmest udsat for doping - af de store mængder af olie, kul og gas, vi brænder af.

I øjeblikket optages godt 50 procent af det menneskeskabte udslip primært af oceanerne og livet på landjorden. Det har indtil nu været med til at sænke tempoet på stigningen af CO₂ i atmosfæren og dermed også den globale opvarmning.

»Til at starte med er det den øvre del af havene og biosfæren, der reagerer relativt hurtigt og er med til at suge en del af CO₂'en ud. Men der vil stadig efter flere tusinde år hænge spor af vores del af udledningerne – efter 1.000 år er der stadig cirka 25 procent tilbage,« forklarer Peter Langen.

I praksis vil det være nærmest umuligt at genskabe de vilkår, som eksisterede, før verden begyndte at udlede store mængder af CO₂ til atmosfæren - også selvom vi stopper CO₂-udledningen. Her vil det blive nødvendigt at trække noget af CO₂’en ud af luften, hvilket stadig er utrolig dyrt i stor skala, påpeger Joeri Rogelj. Læs mere om det i faktaboksen herunder.

Det omtales også som negative udledninger, fordi man her sigter mod at gå i minus på den globale CO₂-konto. Et scenarie, vi dog ikke er i nærheden af.

Betaling ved kasse 1 - hvert et gigaton tæller

I den nye delrapport fra FN’s klimapanel udtrykkes udfordringen også på en anden måde, nemlig ved at arbejde med et såkaldt CO₂-budget.

Det estimerer groft sagt, hvor meget mere CO₂ vi globalt kan tillade os at udlede over tid, hvis Parisaftalen skal holdes.

Historisk har den moderne verden siden de fossile brændslers indtog omkring 1850 udledt sammenlagt 2.390 milliarder ton CO₂. I skrivende stund lægger vi omtrent 40 milliarder ton oven i hvert år.

Hvis vi skal have bare 50 procents sandsynlighed for at bremse den globale opvarmning til omkring 1,5 grader, har vi et globalt budget tilbage på 500 milliarder ton, viser IPCC-rapporten.

I de estimater ligger også en forståelse af, at når vi har brændt det sidste gigaton CO₂ af, så vil temperaturen på sigt stabilisere sig, uddyber Peter Langen.

Og for hver halve grad temperaturen stiger, vil der være yderlige signifikante ændringer i klimaet. En verden, som er 2 grader varmere, vil altså stadig være betydeligt bedre at leve i end en, der er 2,5 grader varmere.

»Hver halve grad gør en forskel, og det vil sige, at hvert 1.000 gigaton CO₂ gør en forskel. Alle de steder, vi kan spare, begrænser det en lille smule. Det er mere eller mindre kontant afregning ved kasse 1, viser det sig,« siger Peter Langen.

»Det, du sparer på CO₂’en, det sparer du direkte på temperaturen. Så det er ikke noget enten eller, hvor vi allerede er kørt ud over skrænten og bare kan fyre den af.«

Did you know, that if CO₂ emissions go to zero, the atmospheric CO₂ concentration will decline, perhaps 100ppm over 100 years.

That is since land & ocean sinks continue to take up carbon until equilibrium is reached.

But...

1/https://t.co/snlrzR4l5t pic.twitter.com/PORtdMTFZB

— Glen Peters (@Peters_Glen) August 26, 2021

Klimaforsker Glen Peters forklarer her, hvordan temperaturen kan stabilisere sig, hvis vi verdens CO₂-udledning går i nul. Han understreger dog, at det lige nu beror på forskernes bedste estimater, og det lige nu er svært at slå fast, om man vil se en kort stigning i temperaturen, før den stabiliserer sig. 

Mere til historien end bare CO2

Historien om en klode i ubalance slutter imidlertid ikke, hvis verden skulle sætte en prop i CO_2-udledningen. Vi ved nemlig, at der er andet end CO_2, der påvirker vores klima. Det gælder både:

• Udledning af drivhusgasserne metan og lattergas.
• Menneskeskabte luftbårne partikler, også kaldet aerosoler. Det er sod eller dråber, som påvirker sollysets passage af atmosfæren. De kommer blandt andet fra brændeovne, biler, røg fra kraftværker og flytrafik.

Udledningen af andre drivhusgasser og luftbårne partikler er i den grad med til at forplumre billedet om, hvad der sker, hvis vi stopper med at udlede CO₂. Metan er for eksempel en drivhusgas med en kortere levetid i atmosfæren end CO₂. Til gengæld er den langt mere potent, og udledningen af metan er banket i vejret siden 1850.

Flere forskere understreger til Videnskab.dk, at det er afgørende at se på hele paletten af drivhusgasser. Vi kan ikke lykkes med hverken 1,5 eller 2 graders målet uden en stærk reduktion i disse udledninger samtidig.

Og selvom der er både miljø- og helbredsmæssige fordele ved at få bugt med aerolsoludledningerne, »kommer vi sandsynligvis til at betale en klimamæssig pris for det,« forklarer Peter Langen.

»Det er en af de ting, der gør det ekstremt kompliceret. For hvad så med alle de andre ting; slukker vi også for aerosolerne, når vi slukker for udledningerne?«

»Det kan give en kortvarig kraftig opvarmning, hvis vi slukker for aerosolerne. De har en relativt kort levetid og virker afkølende, da de skærmer os fra noget af opvarmningen, så vi må forvente, at hvis vi også slukker for dem samtidig, så vil det resultere i en midlertidig opvarmning,« siger han.

I en dybdegående artikel på mediet Carbon Brief gennemgår den amerikanske klimaforsker Zeke Hausfather, hvordan færre aerosoler i atmosfæren kan lede til et bump med en øget temperatur, der dog vil stabilisere sig i et scenarie uden udledning af CO₂ og metan.

Havet betaler prisen

En helt central pointe, som Peter Langen fremhæver, er, at fremtiden for havet og gletsjerne stadig ser noget dyster ud.

Selv hvis verden kommer i mål med at stoppe afbrændingen af fossile brændstoffer og få stabiliseret temperaturen, vil afsmeltningen af gletsjerne ikke bare stoppe fra det ene årti til det andet.

Derudover vil havet fortsat udvide sig.

»Havniveauet er ikke nået op til, hvad der svarer til den nuværende overfladetemperatur og den mængde af CO₂, der er i atmosfæren. Dybhavet er ikke varmet op så meget, som det vil gøre på flere hundrede års skala, hvis vi fastholder overfladetemperaturen, der hvor den er i dag.«

FN’s Klimapanel skriver i den nye delrapport, at selv i et scenarie med netto-nuludledning, hvor temperaturen stabiliserer sig, vil andre klimaændringer med høj sandsynlighed fortsætte i deres nuværende retning. Her er billedet af klimasystemet som en supertanker retvisende.

»For eksempel ville det tage flere århundreder - eller årtusinder - for det globale, gennemsnitlige havniveau at vende kursen, selv under store netto-negative CO₂-emissioner,« fremgår det af rapporten.

Verden skal i gang nu!

Derudover fortsætter forsuringen af havet også. Når der opløses store mængder CO₂ i verdenshavene, forsures de på grund af kulsyren. Det er den pris, vi betaler for den hjælp, vi får. Mere end halvdelen af det CO₂, vi har udledt, har klimasystemet optaget, og det er både på land, men også af havet.

Og som en sidste krølle på halen kan der gemme sig overraskelser, som modellerne for kulstofkredsløb har svært ved at forudse. Det er derfor vigtigt at forstå, at resultaterne skal ses som vores bedste estimater, forklarer Peter Langen.

»Hvis der skulle være tipping points eller overraskelser gemt, som relaterer sig til for eksempel permafrosten i Arktis, så er det ikke noget, modellerne har med i særlig god grad. Det kan også gemme på en yderligere opvarmning.«

Men det understreger, hvor vigtigt det er at komme i gang allerede nu, mener Peter Langen.

»Det vil være en bedrift i sig selv, hvis vi lykkes med at gå i nul og stabilisere temperaturen, hvor den er i dag, men det positive her er, at det nytter at handle nu, og det er ikke for sent.«