Det globale aktiemarked er styrtdykket. På nuværende tidspunkt står det værre til end i løbet af den globale finanskrise i 2008.
Grænserne er lukkede i forsøget på at inddæmme spredningen af coronavirussen, hvilket forstyrrer den økonomiske aktivitet verden over.
Der er en stærk korrelation mellem den økonomiske aktivitet og den globale CO2-udledning, som følge af vores store forbrug af fossile brændstoffer.
Denne kobling indikerer, at vi muligvis ender med en uventet sidegevinst som følge af coronapandemien:
Udledningen af CO2 vil falde, fordi vi bruger mindre brændstof.
Vil CO2-udledningen stige igen?
På grundlag af de seneste forudsigelser for økonomisk vækst i 2020, mener vi, at coronakrisen vil mindske den globale udledning signifikant.
Effekten vil sandsynligvis være mindre udtalt end i løbet af den globale finanskrise.
Men nedgangen i udledningen af CO2 i forbindelse med tidligere økonomiske kriser indikerer, at niveauet formentlig hurtigt vil stige igen, når pandemien er over.
Men hvis vi holder igen med de økonomiske hjælpetiltag, og hvis vores adfærd bliver permanent, kan det have effekt på udledningen i fremtiden.
Hele verden er lukket ned
Mange millioner personer er i karantæne, og hele regioner er lukket ned i forsøget på at inddæmme spredningen af coronavirussen.
Verden over bliver store events aflyst, og rejseplaner går i vasken.
Universiteter, skoler og arbejdspladser lukker, og mange vælger at arbejde hjemmefra, hvis det er muligt.
Selv FN’s Klimapanel (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change) har aflyst et møde af afgørende vigtighed; det vil i stedet blive holdt virtuelt.
Det Internationale Energiagentur (IEA) – en mellemstatslig organisation, der fungerer som energitænketank i de 28 medlemslandes bestræbelser på at sikre en pålidelig samt økonomisk og miljømæssig bæredygtig energi – har allerede spået, at forbruget af olie vil falde i 2020, og det var endda før oliepriskrigen mellem Saudi-Arabien og Rusland.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Luftfartsindustrien er i frit fald
Coronakrisen i Kina førte til en anslået reduktion af energiforbruget og emissionerne på 25 procent over 2 uger sammenlignet med tidligere år (mest som følge af et fald i forbruget af elektricitet samt mindre industriel produktion og transport).
Dette var nok til at mindske stigningen af Kinas udledning i 2020 med 1 procentpoint.
Også Italien har set den samme udvikling, der sandsynligvis også vil finde sted på tværs af Europa, i takt med at nationerne lukker ned.
Den udledningsintensive luftfartsindustri – der står for 2,6 procent af den globale CO2-udledning (både nationalt og internationalt) – er i frit fald.
Det kommer til at tage mange måneder, måske år, før vi igen begynder at flyve, når vi tager i betragtning, at coronavirussen kan blive hængende i flere sæsoner.
Den økonomiske omvæltning betyder, at den globale CO2-udledning vil falde i 2020.
Coronavirussen har ændret prognoserne for vækst
Myndighederne har revideret de økonomiske prognoser som følge af pandemien, men indtil videre indikerer prognoserne stadig, at den globale økonomi vil vokse i 2020.
For eksempel nedjusterede Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), der beskæftiger sig med økonomisk samarbejde og udvikling, estimaterne for den globale vækst i 2020 fra 3 procent (november 2019) til 2,4 procent (marts 2020).
Den Internationale Valutafond (IMF) har indikeret lignende fald med en opdatering, der forventes i næste måned.
Forudsat at verdensøkonomiens kulstofeffektivitet bliver forbedret på linje med det 10-årige gennemsnit på 2,5 procent per år, indikerer OECD’s vækstprognoser efter coronavirussen, at CO2-udledningen kan falde 0,3 procent i 2020 (inklusiv justering for skudår).
Kulstof-effektiviteten bliver kun forbedret meget langsomt i løbet af en krise
Men vores erfaring fra finanskrisen indikerer, at verdensøkonomiens kulstof-effektivitet muligvis kun bliver forbedret meget langsomt i løbet af en krise.
Hvis det er tilfældet i forbindelse med coronavirussen, risikerer vi, at CO2-udledningen fortsat vil vokse.
Ifølge OECD’s ‘værste scenarie‘ vokser verdensøkonomien blot 1,5 procent.
Alt andet lige siger vores beregninger, at CO2-udledningen i så fald vil falde 1,2 procent i 2020.
Dette fald er sammenligneligt med finanskrisen, der i 2009 førte til, at verdens landes BNP samt CO2-udledningen faldt 0,1 procent i 2009.
Indtil videre spår hverken OECD eller Den Internationale Valutafond, at coronavirussen vil vende de sorte tal i verdens BNP til røde tal.
CO2-udledningen vender tilbage
Finanskrisen udløste hurtigt store økonomiske hjælpepakker fra regeringer verden over, hvilket førte til, at den globale CO2-udledning kom sig med 5,1 procent i 2010, hvilket er langt over det langsigtede gennemsnit.
Tidligere økonomiske chok – som det tidligere Sovjetunionens sammenbrud eller oliekriserne i 1970’erne og 1980’erne – havde også perioder med langsommere eller negativ vækst, men væksten vendte hurtigt tilbage.
I bedste fald forsinker en finansiel krise stigningen af CO2-udledningen med et par år.
Strukturelle ændringer kan finde sted, som eksempelvis overgang til kerneenergi efter oliekriserne, men evidens indikerer, at CO2-udledningen fortsætter med at vokse.
Den økonomiske arv fra corona-krisen kan vise sig at være meget anderledes end efter finanskrisen.
Det lader til at ske langsommere med et fald i produktiviteten over en længere periode, snarere end et stort jobtab på kort sigt.
De økonomiske hjælpepakker kan investeres i grøn teknologi
Coronapandemien vil ikke vende den globale CO2-udlednings langsigtede opadgående tendens.
Regeringer verden over annoncerer økonomiske hjælpepakker, der har til formål at stimulere økonomien, og måden, de vil blive brugt, kan få effekt på, hvordan udledningen vil udvikle sig i fremtiden.
Nu er der mulighed for at investere de økonomiske hjælpepakker i strukturelle ændringer, der vil føre til en reduktion af udledningen, efter den økonomiske vækst igen vender tilbage. Dette kunne eksempelvis være videreudvikling af grønne teknologier.
Coronavirussen har tvunget mange til at arbejde hjemme, hvilket muligvis betyder nye vaner i form af færre pendlere, flere online-møder og en reduktion af mængden af forretningsrejser.
Det åbner muligvis for en reduktion af CO2-udledningen på lang sigt – men kun hvis vi tager de nye arbejdsvaner til os efter den nuværende globale krise.
\ Glen Peters er optimist – men også realist
Glen Peters er optimistisk og håbefuld i denne artikel.
Han har dog udtalt til BBC, at han godt ved, at det er sandsynligt, at de økonomiske hjælpepakker ikke tager højde for miljøbelastningen.
»Jeg tror bestemt, at klimakampen kan blive sparket til hjørne, og i så fald tror jeg ikke, der er meget håb for, at økonomiske stimuli går til grøn energi.«
»Det eneste positive kunne så være det, at vi får tillagt os nye vaner med at arbejde fra distancen, samt at vi får købt os nogle få år med mindre vækst, hvor sol- og vindenergi så kan nå at blive mere konkurrencedygtigt – selvom disse faktorer er i småtingsafdelingen,« sagde Glen Peters til BBC 19. marts 2020.
Kilde: BBC
2020 kunne blive året, hvor CO2-udledningen toppede
Coronavirussen er naturligvis en international krise og en tragedie for de mennesker, der har mistet og kommer til at miste deres kære.
Men med god planlægning kan 2020 blive året, hvor CO2-udledningen nåede sit højdepunkt (selv om man sagde det samme efter finanskrisen).
Når det er sagt, er tidligere økonomiske kriser nok ikke sammenlignelige med coronapandemien, som er hidtil uset i den moderne historie, og som stadig har lange udsigter.
Glen Peters modtager støtte fra Europa-Kommissionen (Horizon 2020). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
