Forsker: Det er afgørende for klima og sundhed, at vi reducerer udledningen af metan

Metan, som er den primære bestanddel i naturgas, er et langt større klimaproblem end hidtil antaget. Det er afgørende, at vi reducerer metanudledningen for at bremse den globale opvarmning, advarer en ny FN-rapport.

Drivhusgassens bidrag til klodens stigende temperaturer er mange gange større end kuldioxid, og metankoncentrationen i atmosfæren stiger hurtigere end på noget tidspunkt, siden registrering begyndte i 1980'erne.

Metan er dog meget mere end et klimaproblem, og det er her, rapporten bliver rigtig interessant.

I takt med at metanudledningen reduceres, vil det hurtigt komme verden til gavn – både i forhold til sundhed og klima. I de fleste tilfælde opvejer fordelene ved at skride til handling langt omkostningerne – de betaler faktisk mere end sig selv.

Rapportens hovedforfatter Drew Shindell, er klimaforsker og fysiker. I denne artikel forklarer han resultaterne, samt hvorfor det haster så meget.

Hvad er det vigtigste, metanrapporten fortæller os?

Hovedbudskabet er, at metanudledningen stiger meget hurtigt, og det er nødvendigt, at den falder med næsten 50 procent inden 2030 for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader celsius, hvis vi skal gøre os håb om at slippe så billigt som muligt. Det betyder, at vi hurtigt skal lave en kovending.

De gode nyheder er, at vi har meget at vinde ved at reducere udledningen.

Metan er en potent drivhusgas, men det er også en forstadie til ozon ved jordoverfladen, som er en giftig forureningskilde.

Så en reduktion af mængden af metan vil forbedre luftkvaliteten og på samme tid hjælpe med at mindske klimaforandringerne næsten øjeblikkelig.

En masse tiltag, som har til formål at reducere metanudledningen, kan faktisk være noget af en pengemaskine: Hvis man eksempelvis kan fange metan på lossepladsen, har man fået noget af en indtægtskilde.

Vil skære 0,3 grader celcius af opvarmingen

Fang det fra utætte rørledninger, og det betaler for sig selv, for det er jo hele pointen med rørledningerne – de transporterer metan som naturgas.

Med allerede eksisterende teknologi kan verden reducere metanudledningen fra fossile brændstoffer, landbrug og affald i forrådnelse med 45 procent på mindre end et årti.

Det vil skære 0,3 grader celcius af opvarmingen. Det lyder måske ikke af meget, men det er 1/5 af Parisaftalens målsætning på 1,5 grader.

Så det gavner klimaet. Det gavner folkesundheden, og det gavner virksomhederne, som fanger metanudledningen.

Det er ikke raketvidenskab. En stor del af den metan, som bliver udledet, stammer fra naturgasrørledninger og olie- og gasudvinding og lossepladser – og det er alle problemer, vi ved, hvordan vi skal løse.

Hvordan kan det gavne folkesundheden?

Metan er skyld i ozon ved jordoverfladen, hvilket bidrager til en række vejrtrækningsproblemer, blandt andet astma blandt børn, luftvejsinfektioner eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der er ret solid evidens på, at det også kan forværre hjerte-kar-sygdomme.

Både metan og ozon er desuden drivhusgasser, der er skyld opvarmning, hvilket resulterer i flere sundhedsrisici, især gennem varmeeksponering.

Vi granskede medicinsk forskning og modellering og brugte det til at afdække, hvad der var på spil. Vi fandt, at metanudledningen er skyld i, at:

• Omkring 1.430 mennesker dør for tidligt for hver million ton udledt metan.
• Omkring 4.000 astma-relaterede akutsituationer.
• 300 millioner arbejdstimer går tabt som følge af sundhedseffekterne.

For at sætte det i perspektiv, bliver der hver år udledt omkring 370 millioner tons metan som følge af menneskelige aktiviteter.

Hvis vi reducerer udledningen af metan i 2022, vil vi se en ozonreaktion i 2022, hvorimod vi først kan se klimaeffekterne, når klimasystemet tilpasser sig i løbet af mindst et årti.

Hvorfor stiger metanudledningen så hurtigt?

Vi ved, at den globale udledning er stigende. Det er let at måle ved kemisk prøveudtagning af luften, og satellitter kan overvåge store metankilder. Men hvilke kilder, der er hovedsynderne, er straks et mere vanskeligt spørgsmål.

Den globale metanudledning var ret stabil for omkring 15 til 20 år siden, og så begyndte den at stige. I dag, og især i løbet af de seneste fem år, stiger den hurtigt.

Visse studier peger på stigningen i hydraulisk frakturering (også kaldet fracking), som hurtigt udvidede gasproduktionen, og som omtrent svarer til den nylige stigning i metan.

Andre siger, at husdyr og den stigende globale efterspørgsel på kød spiller en stor rolle.

Andre drejer pilen over på naturlige kilder – især vådområder i troperne, der reagerer på klimaforandringerne.

Det mest sandsynlige scenarie er, at det er en kombination af dem alle tre.

Vores stærkeste våben

Det korte af det lange er, at den samlede metanudledning skal reduceres, hvis vi skal bremse klimaforandringerne.

Hvis stigningen stammer fra fossilt brændsel eller affald eller husdyr, er vi nødt til at gå efter de menneskeskabte kilder.

Hvis den stammer fra naturlige systemer, der reagerer på klimaforandringerne, er vi stadig nødt til at gå efter de menneskeskabte metankilder.

En reduktion af metanudledningen er det stærkeste våben, vi har for at bremse feedbackmekanismerne.

Hvis en metanreduktion betaler sig selv, og teknologien eksisterer, hvorfor sker der så ikke mere? Der er delte meninger om metan i olie- og gasindustrien.

Ikke en stor økonomisk byrde

Mange af de store virksomheder støttede Obama-administrationens lovgivning omkring metanudledning, som blev rullet tilbage af Trump-administrationen, fordi de vidste, at metan-fangst betaler sig selv.

Det var ikke en stor økonomisk byrde, og ved at bakke op om lovgivningen kunne de forbedre branchens image.

For mindre operatører kan udgifterne til udstyr og behovet for at ansætte arbejdskraft til inspektion af rørledningerne dog være noget af en udfordring.

Hvis en virksomhed eksempelvis skal reparere en rørledning, kan de lukke en sektion, bringe en kompressor ind og pumpe alt overskydende gas længere ned ad linjen, inden man begynder arbejdet på rørledningen.

Men det kræver en kompressor og en lastbil til at flytte den samt personalet til at vedligeholde den. Mange studier har fundet, at denne investering på få år betaler for sig selv, fordi metan er så værdifuldt.

Men for mange små operatører er det langt mere enkelt og billigt bare lukke gassen ud i atmosfæren, når de skal arbejde på rørledningen.

Vi skal forholde os til problemet

Det er det samme problem med lossepladser og affald. I takt med at organisk stof som madaffald nedbrydes, udleder det metan. Mange lossepladser i udviklede lande fanger allerede en del af denne metangas, men mange udviklingslande har ikke forvaltede lossepladser eller endda affaldsafhentning, hvilket gør det umuligt at fange biogassen.

Rapporten giver et par anbefalinger såvel som tekniske løsninger, der kan bruges på lossepladser verden over, blandt andet bedre affaldssortering, så madspild reduceres, og organisk materiale holdes væk fra lossepladsen og i stedet bruges til kompost.

Landbruget ligger også inde med nogle enkle løsninger. En sund kost, hvilket for mange af os betyder langt mindre rødt kød, vil hjælpe meget i forhold til mængden af husdyr, der skal produceres til slagtning.

Det er politisk risikabelt at tilskynde til omlægning af fødevareforbruget, men det er en enorm emissionskilde. Vi kan ikke holde opvarmning under 1,5 °C, hvis vi ikke forholder os til problemet.

Hvad betyder det for naturgas som energikilde?

Rapporten viser, hvorfor vi ikke kan holde opvarmningen under 1,5 °C og samtidig bruge mere naturgas.

Den eneste måde, vi fortsat kan bruge naturgas – også længere ud i fremtiden – er ved at trække CO₂ ud af luften.

Men det er en kæmpe risiko, fordi det kommer med en antagelse om, at vi vil kompensere for de skadelige effekter, der sker i dag, på et senere tidspunkt.

Hvis denne teknologi viser sig at være for dyr eller socialt uacceptabel, eller hvis den simpelthen ikke fungerer, som vi troede den ville, kan vi ikke rejse tilbage i tiden og rette op på vores fejl.

Som rapporten forklarer, bliver verden nødt til at stoppe med at bygge mere infrastruktur for fossile brændstoffer.

Det er bedre at tage ansvar nu og forholde os til klimaet end at regne med, at vi kan fixe det på et senere tidspunkt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.