Uendeligheds-scrolling er som en enarmet tyveknægt: Sådan er sociale medier designet til at stjæle din tid
Psst! Og sådan kan du blive bedre til at tage kontrol over dem.

I bunden af artiklen kan du få forskernes konkrete råd til at tage mere kontrol over din brug af sociale medier. (Foto: Shutterstock)

I bunden af artiklen kan du få forskernes konkrete råd til at tage mere kontrol over din brug af sociale medier. (Foto: Shutterstock)

Fem minutter blev til en halv time, og om et par minutter klikker du liiiige ind og tjekker igen. 

Dine venner har måske liket dit billede eller skrevet i fællestråden. Ellers er der nok et par sjove videoer eller nyheder, du lige kan koble af til.

Det er svært at forestille sig en hverdag uden Instagram, TikTok, Facebook og Snapchat. 

De sociale medier er underholdende og selvfølgelig også nyttige til at skrive med sine venner og holde sig opdateret.

Men for nogle kammer det over. Det kender de fleste nok.

I en mini-serie på Videnskab.dk går vi helt tæt på, hvad det er i de sociale mediers design, der gør det så svært at lukke ned for dem. 

Har vi et problem med sociale medier?

At tænke hurtigt og langsomt

Inden vi dykker ned i designet, skal vi dog lynhurtigt stifte bekendtskab med en vigtig teori, der kan være med til at forklare, hvorfor de sociale medier virker så effektivt på os.

I 2011 udgav den israelske psykolog og nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman bogen ‘At Tænke - hurtigt og langsomt’. 

Her forklarer han, hvorfor vi mennesker har det med at opføre os så ulogisk i mange sammenhænge. 

Det kan for eksempel være, når du shopper tøj og sneaks, selvom du har minus på kontoen. Eller det kan være, når du sumper på Instagram, selvom du ved, at der er en opgave, der skal skrives, som er vigtig for din årskarakter, der er vigtig for dit gennemsnit, der er afgørende for din fremtid. Aaargh! 

Daniel Kahneman forklarer den type adfærd ved, at vi har to måder at tænke på: Vi tænker ‘hurtigt’, og vi tænker ‘langsomt’. 

Når vi tænker hurtigt, så reagerer vi ofte på impulser, tænker ikke så meget eller dybt over tingene, og det kan for eksempel se sådan her ud: 

NBC The Good Place GIF from Nbc GIFs

Når vi tænker langsomt, så reflekterer vi, er selvbevidste og overvejer situationen. Det kan se sådan her ud:

Thinking Pondering GIF from Thinking GIFs

Sociale medier er designet til hurtig tænkning

»Alle sociale medier bruger helt bevidst design-kneb, der henvender sig til vores hurtige tænkning,« fortæller professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet Peter Dalsgaard, der netop forsker og underviser i, hvordan designet på eksempelvis sociale medier fungerer. 

»På den korte bane betyder det, at vi får en form for tilfredsstillelse, når vi bruger dem. Men på længere sigt er det enormt effektivt til at skabe en vane hos os, som vi har meget svært ved at få bugt med eller styr på, selvom vi egentlig gerne vil trappe ned,« tilføjer professoren overfor Videnskab.dk.

Peter Dalsgaard forklarer, at meget af den viden, der bruges i interaktionsdesign, bygger ovenpå andre felter som adfærdspsykologien og hjerneforskningen.

Forskning peger for eksempel på, at hjernen giver os et lille skud af stoffet dopamin, når vi bruger sociale medier eller får ny information. Dopamin får vi også af sex og mad, og det er stærkt afhængighedsskabende – og det er det, mange sociale medier udnytter.

Scrolling er en slags enarmet-tyveknægt

Du kender nok den her situation: 

Kim Kardashian Bored GIF from Kimkardashian GIFs

De fleste sociale medier fungerer ved, at man scroller. 

På TikTok, Facebook og Instagram scroller du for at se nye videoer, fotos eller opdateringer. Scroller, scroller og scroller i én uendelighed. 

»Når man designer noget, har man altid en intention, og intentionen for de sociale medier er at fastholde dig på deres platform så længe som muligt. Her er den uendelige scrolling-funktion et rigtig nyttigt værktøj,« forklarer Peter Dalsgaard. 

Designet bag uendeligheds-scrolling er direkte inspireret af de enarmede tyveknægte, som du kender fra casinoer og gamle værtshuse, hvor du også hiver ned, ned og ned i én uendelighed: 

Toilet Paper Slot Machine GIF from Toiletpaper GIFs

På samme måde som med enarmede tyveknægte spiller scrolling-funktionen også på, at du hele tiden tror og håber, at du bliver belønnet – ikke med penge, men med et billede eller en sjov video, når du scroller ned gennem feedet. 

Med andre ord er de sociale medier ofte designet til, at vi, med Daniel Kahnemans ord, tænker 'hurtigt', så vi altså glemmer tiden og ikke rigtig overvejer, hvorfor vi sidder og scroller.

Du kan dykke ned i bøger 'Hooked: How to Build Habit-Forming Products' fra 2014 og 'Irresistible: The Rise of Addictive Technology and the Business of Keeping Us Hooked' fra 2018, hvis du vil blive klogere på design-grebene.

Hvorfor er de sociale medier SÅ interesseret i din tid?

Hvorfor er sociale medier så interesserede i din tid og opmærksomhed?

Sociale mediers forretningsmodel bygger på at indsamle din data, som de kan sælge videre, og dataen får de altså kun, når du er aktiv på mediet. 

Det er en forretningsmodel, som den amerikanske socialpsykolog Shoshana Zuboff kalder for ‘overvågningskapitalisme’ - fordi de sociale medier tjener på at holde øje med dig og dine vaner.

Vi gider ikke KUN at se trafikuheld

Og hvad så, tænker du måske? Hvad er problemet egentlig, hvis du nu synes, det er fedt at scrolle løs?

Problemet er, at det, der serveres for dig, når du scroller ned gennem TikTok og Facebook, bygger på nogle såkaldte algoritmer (digitale formler), der egentlig kun har et meget begrænset billede af, hvem du er, og hvad du har appetit på. 

»Kriteriet for, hvad der udvælges, bygger udelukkende på, hvad der kan få dig til at bruge ekstra tid på platformen. Det er altså ikke indhold, der udfordrer din holdning, gør dig klogere eller tvinger dig til at tage stilling,« forklarer Peter Dalsgaard og kommer med et eksempel:

»Det kan sammenlignes med, at du kører forbi et trafikuheld, som fanger din opmærksomhed. Det betragter algoritmen, som at du gerne vil se flere uheld. Men selvom du vender hovedet, i det du kører forbi uheldet, betyder det ikke, at du er interesseret i hele tiden at se trafikuheld.«

Newsfeeds er ligeglade med, hvad der er sundt og usundt

Det er en rigtig vigtig pointe, at algoritmerne på TikTok og Facebook ikke er interesserede i, hvad der gavner dig eller er ‘sundt’ for dig at se, tilføjer medieforsker Malene Charlotte Larsen.

»Noget af det, jeg er optaget af i min forskning er, hvorfor mange – især unge – sidder tilbage med en negativ følelse, når de har været på deres sociale medier,« forklarer medieforskeren, der er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Malene Charlotte Larsen understreger, at forskningen langt fra er sort/hvid på området, og at undersøgelser viser, at sociale medier også kan have en positiv indflydelse på unges velbefindende. Samtidig kobler andre studier sociale medier til øget ensomhed, usikkerhed og uro hos unge. 

»Designet og algoritmerne går kun op i, at du bruger mest muligt tid på medierne. Så er det underordnet, hvad man får ud af den tid. Alt efter hvordan platformene anvendes, kan det i værste fald lede til en følelse af usikkerhed eller dårligt selvværd,« pointerer Malene Charlotte Larsen.

Mini-serie om sociale medier på Videnskab.dk

Det er svært at forestille sig en hverdag uden Instagram, TikTok, Facebook og Snapchat. Men for nogle kammer det over. Det kender de fleste nok. 

I en mini-serie på Videnskab.dk går vi helt tæt på, hvad det er i de sociale mediers design, der gør det så svært at lukke ned for dem. 

Her er de to andre artikler i serien:

Kunne du tvinges til at tænke langsomt?

Det er i al fald vigtigt at huske på, at de sociale medier sagtens kunne indrettes og designes på mange andre måder, end de er i dag.

Feeds på Instagram og Facebook kunne eksempelvis designes på en måde, så man aktivt skal klikke sig videre, når man vil se mere i sit feed, ligesom vi kender det fra Google, hvor man kan se 10 søgeresultater ad gangen.

Eller man kunne tvinge dig som bruger til at se på hvert billede eller opdatering, du scroller forbi, i minimum 10 sekunder, før du ser noget nyt. 

»Det er en simpel, men nok også lidt radikal beslutning, men på den måde, ville man blive tvunget til, at forholde sig til det man ser,« lyder det fra Peter Dalsgaard.

Forskernes råd: Sådan kan du tage kontrol over sociale medier

Hvordan tager du så kontrol over din brug af sociale medier?

Det mest drastiske – og mest effektive – er at lukke helt ned for medierne. Slet din profil og dine apps, eller læg telefonen helt væk, når du ikke skal bruge den.

»Det er lidt, ligesom hvis man er på slankekur og står nede i supermarkedet. Det mest effektive, man kan gøre, er ikke at købe den plade chokolade, så den ikke ligger og kalder på en i køkkenskabet,« siger Peter Dalsgaard.

Men du behøver altså ikke gå fuldstændig 'kold tyrker'. Sæt dig ned og overvej, hvad du får ud af sociale medier, og hvad du gerne vil have ud af dem. 

Hvis du føler dig stresset eller bliver ked af det, når du tænker på din Instagram, så overvej, om du skulle gøre noget ved det.

Men der er også flere hacks og små praktiske råd, man kan bruge:

  • Du kan overveje, hvad du vil se i sine feeds. Søg efter hashtags som #fuckidealet eller #perfektuperfekt på Instagram, eller snooze opslag for noget, du egentlig ikke gider se. 
  • Du kan slå alle notifikationer fra, så du kun selv vælger det til, når du vil bruge appen. 
  • Du kan slette appen på mobilen og kun bruge de sociale medier på din computer.
  • Du kan lave nogle klare regler for dig selv om, hvornår du bruger sociale medier, så du vælger det til for eksempel en time om dagen, fremfor hele tiden at være på.
  • Du kan gemme de apps, du ikke vil bruge, langt væk fra startskærmen, så du i hvert fald skal swipe fem-seks gange, inden du kommer til appen. Så kan du måske nå at overveje, hvorfor du nu er på vej ind på Instagram igen-igen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: