Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?

Trusler, chikane, hadefulde beskeder og bølleadfærd er hverdag på sociale medier som Facebook. Det er især emner som religion og tro, ligestilling, politik, integration og flygtninge, der kan få folk op i det røde felt, viste en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der undersøgte 3.000 tilfældigt udvalgte kommentarer på nyhedsartikler hos DR og TV 2.

Samme rapport viste også, at 3 ud af 4 hadefulde beskeder var skrevet af mænd.

Samtidig rummer de sociale medier utvivlsomt også positive muligheder for øget dialog og demokratisk deltagelse.

I denne artikel vil jeg se på, hvilken betydning de sociale medier har haft for den demokratiske samtale og borgernes politiske engagement. Vi dykker både ned i, hvad tidligere studier har vist, og hvad vi endnu ikke ved på området.

Emnet bliver også diskuteret på konferencen 'Generation Skærm' 12. marts, som du kan læse mere om i faktaboksen længere nede.

Sociale mediers demokratisk potentiale

De sociale medier har fået en central plads i både unge og voksne danskeres liv.

Og det er måske meget godt. Fortalere for sociale medier fremhæver ofte platformenes enorme demokratiske potentiale. Sociale medier, hævdes det, giver adgang til uhørte mængder informationer om dette og hint. Og de bidrager til at binde samfundet tættere sammen.

Både horisontalt – hvor vi kan indgå i den demokratiske samtale med hinanden – og vertikalt, hvor vi let kan henvende os direkte til politikerne og give udtryk for vores ønsker og bekymringer.

Noget er der da også om snakken. I Danmark får omkring halvdelen af os vore daglige dosis nyheder gennem sociale medier, et tal der, måske ikke overraskende, er højest blandt den yngre 'generation skærm'.

Vi kaster os ivrigt ind i Facebook-debatterne med politikerne. De sociale medier bruges flittigt til ungdomspolitisk arbejde. Og mange af os, både store som små, mener ligefrem, at vi bliver klogere af de sociale medier.

En del tyder altså på, at de sociale medier har været en gevinst for vores demokratiske liv.

Ekkokamre, trusler og had

Men alt er ikke godt i den virtuelle verden.

En stor del af danskerne – omkring 55 procent – ændrer 'sjældent' eller 'aldrig' holdning, når de diskuterer på Facebook. Og ca. 30-40 procent af os lever i virtuelle 'ekkokamre', hvor vi sjældent konfronteres med politiske holdninger, der udfordrer os.

Når vi endelig møder vores politiske modstandere, præges debatten af en hård tone, had og ondsindede rygter.

Det gælder politikerne, hvor over halvdelen af vores folkevalgte oplever online trusler og chikane som et stigende problem. Men mønsteret genfindes i debatten borgerne imellem, og måske særligt blandt den yngre generation: Studier peger på, at den hårde tone på de sociale medier får over halvdelen af unge mellem 16-26 år til at holde deres meninger for dem selv.

Online had er et problem vi bør tage alvorligt. Det gør PET i hvert fald. Deres Center for Terroranalyse vurderede for nyligt, at »sociale medier i stigende grad [anvendes] til at fremsætte truende og fjendtlige bemærkninger […] og til at sprede rygter og falske nyheder.«

Hvorfor bliver debatten forrået?

Så selvom der er mange gode ting at sige om de sociale medier, medfører de altså også en række demokratiske udfordringer. Og heri ligger det store problem: Vi har endnu ikke særligt mange gode bud på, hvordan udfordringerne løses.

En del af grunden til det er, at vi kun i ringe grad forstår årsagerne til forråelsen af debatten i den virtuelle verden.

Nogle af problemerne skyldes ganske givet de sociale medier selv, og måden de er skruet sammen på. Det hæsblæsende debattempo og de 'ansigtsløse' interaktioner på de sociale medier gør, at vi sjældent stopper op og overvejer, hvordan andre mon reagerer på vores kommentarer.

Den cocktail er sprængfarlig, og danner ofte grobund for, at debatter hvirvler ud af kontrol.

Marginalisering er – måske – med til at skabe hadefuld debat

Men det er nok for nemt at give de sociale medier hele skylden. De sociale medier har kun magt i det omfang, vi som brugere giver dem magt: Når alt kommer til alt, er det jo os selv, der er ansvarlige for at kommentere og dele forskellige typer af indhold.

Så hvad er det ved os selv, der gør, at vi sender hadefulde beskeder til hinanden?

En del af det skyldes de offline frustrationer, vi selv tager med os, når vi bevæger os rundt i den virtuelle verden. Netop de frustrationer, og hvor de kommer fra, er, hvad jeg arbejder på bedre at forstå.

Sammen med min kollega, professor Michael Bang Petersen – leder af projektet Research on Online Political Hostility – og andre, forsker vi i, hvordan samspillet mellem især tre udviklinger – politisk polarisering, social ulighed, samt psykologisk stress og angst, særligt blandt unge mennesker – kan føre til følelser af marginalisering og ensomhed.

Og de følelser, påstår vi, kan let antændes og føre til hadefulde udvekslinger i online-debatter.

LÆS OGSÅ: 'Skærme tager elevernes opmærksomhed - og det sker helt ubevidst'

Drømmen: En virtuel verden med gensidig tillid

Målet for vores forskning er, at vi ved at kortlægge årsagerne til det stigende online had kan udvikle strategier, som uddannelsesinstitutioner og tech-virksomheder som Facebook og Twitter kan bruge til at bekæmpe den fjendtlige adfærd.

Ambitionen er, at vi på den måde kan få skabt en virtuel verden, hvor vi igen har tillid til hinanden og tør kaste os ind i debatten.

Der er naturligvis lang vej endnu. Opgaven kræver både store mængder data, innovative analysestrategier, og samarbejde på kryds og tværs af forskellige videnskabelige discipliner. Men som vi ser det, er det den eneste farbare vej, hvis vi endelig skal få forløst de sociale mediers demokratiske potentiale.

LÆS OGSÅ: 'Gratisspil skaber ikke afhængighed – men de er uigennemsigtige forretningsmodeller'

LÆS OGSÅ: 'Er digitale medier usunde?'