De tre små prikker, der kan drive dig til vanvid: Sociale mediers små designgreb kan skabe socialt pres
Så svar dog! Små hints på sociale medier kan give anledning til store frustrationer.

Du har ventet en halv time, og så svarer idioten »OK«. Den såkaldte 'skrivebevidstheds-indikator' og andre - nærmest usynlige - designkneb kan være effektive til at lægge et gensidigt socialt pres. (Foto: Shutterstock / Videnskab.dk)

Du har ventet en halv time, og så svarer idioten »OK«. Den såkaldte 'skrivebevidstheds-indikator' og andre - nærmest usynlige - designkneb kan være effektive til at lægge et gensidigt socialt pres. (Foto: Shutterstock / Videnskab.dk)

Du kender sikkert den nærmest neglebidende spænding, som de tre prikker her kan sætte gang i: 

Waiting Texting GIF from Waiting GIFs

Han/hun skriver! 

Samtidig kender du nok også den her følelse, når du dagen efter stadig ikke har fået noget svar, selvom du kan se, at han/hun (for helvede da) har set din besked eller har været online:

Lol GIF from Lol GIFs

Den slags små – nærmest usynlige – designgreb, der fortæller os, hvad personen på den anden side af skærmen laver, er djævelsk effektive til at skabe en form for socialt pres, forklarer medieforsker Malene Charlotte Larsen:

  • Det fastholder din nysgerrighed, når du kan se, at den anden skriver, har set din besked eller er online men ikke har åbnet din besked: Hvad fanden har personen gang i?
  • Personerne, du har skrevet til, er typisk også pinligt bevidste om alle de samme ting, og det får dem til at tænke: Jeg må hellere få svaret. (Eller andre gange: Jeg lader lige personen hænge lidt…)  

»De her små informationer, der viser, om en besked er set eller blevet læst, kan der blive tolket enormt meget på,« uddyber Malene Charlotte Larsen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

»Især, hvis der ikke lige er svaret på beskeden,« tilføjer hun:

Og vi kender alle den naturlige reaktion, hvis beskeden er set, men der ikke svaret: 

Anxious Worried GIF from Anxious GIFs

Har de svaret nu?

7. Checking Your Phone Every 2 Minutes. GIF from Phone GIFs

Så svar dog! 

Spiller på gensidigt pres

De små pirrende prikker er kendt som ‘skrivebevidstheds-indikatoren’.

»iPhonens skrivebevidstheds-indikator er besynderlige bobler, der kommunikerer, at 'noget er undervejs', men den vil samtidig ikke sige hvad,« har professor Paul Dourish, der forsker krydsfeltet mellem teknologi og samfund på University of California, sagt til Kforum.

Mini-serie om sociale medier på Videnskab.dk

Det er svært at forestille sig en hverdag uden Instagram, TikTok, Facebook og Snapchat. Men for nogle kammer det over. Det kender de fleste nok.

I en mini-serie på Videnskab.dk går vi helt tæt på, hvad det er i de sociale mediers design, der gør det så svært at lukke ned for dem. 

Her er de to andre artikler i serien:

Medieforsker Malene Charlotte Larsen er netop ved at tage hul på et nyt projekt, hvor hun undersøger, hvilken betydning designgreb som 'skrivebevidstheds-indikatoren' på Messenger eller eksempelvis snap-maps og snap-points på Snapchat har på os.

»Noget af det, jeg er optaget af i min forskning er, hvorfor mange – især unge – sidder tilbage med en negativ følelse, når de har været på deres sociale medier,« fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hun understreger, at forskningen langt fra er sort/hvid på området, og at undersøgelser viser, at sociale medier også kan have en positiv indflydelse på unges velbefindende. Samtidig kobler andre studier dog sociale medier til øget ensomhed, usikkerhed og uro hos unge. 

Her er de tre prikker – skrivebevidstheds-indikatoren – og den her meddelelse om, at 'beskeden er læst' gode eksempler på designgreb, der kan skabe unødig usikkerhed for brugerne:

»Det kan skabe usikkerhed hos den, der har sendt en besked, men omvendt også et forventningspres om, at man lige skal svare, selvom det egentlig passer dårligt. Det smarte er selvfølgelig, at det skaber et gensidigt pres,« siger Malene Charlotte Larsen.

Pressure Robert Downey Jr GIF from Pressure GIFs

Et levn fra computerens oldtid 

Professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet Peter Dalsgaard forklarer, at den slags designgreb, der viser, om en besked er læst eller ikke er læst, er et grundprincip i interaktionsdesign fra computerens og internettets oldtid i 1980'erne og -90'erne.

»Det kommer fra den tidlige tid, hvor computere var ret langsomme, og man havde brug for at vide, hvad der skete på den anden side, gennem beskeder om at der loades for eksempel,« siger han. 

Loading Buffering GIF from Loading GIFs

Dengang var det meget nyttigt, fordi tingene bare gik langsommere, og så var det jo rart at vide, om der overhovedet skete noget på den anden side. I dag er ikke et nødvendigt onde, men det behøver heller ikke være en dårlig ting.

»Det er et åbent spørgsmål, om det er godt eller skidt. Det samme gælder, når vi kan se, at andre er online. Det er nyttig information, men det kan også spille på et pres,« vurderer Peter Dalgaard.

Det, man dog skal være opmærksom på, er, at ting altid designes med en intention for øje. 

»Intentionen for de sociale medier er at fastholde dig på deres platform så længe som muligt,« forklarer Peter Dalsgaard, der forsker og underviser i, hvordan designet på eksempelvis sociale medier fungerer. 

Pinball-effekten forstyrrer vores koncentration

På et lidt større plan kan den slags designkneb være et udtryk for det, som nogle forskere kalder for en pinball-effekt. Effekten forklarer, hvorfor sociale medier har det med at ødelægge din koncentration.

Det har to forskere fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet tidligere skrevet om på Forskerzonen hos Videnskab.dk.

Her forklarer de, at vi mennesker har det med at veksle mellem forskellige rum med forskellige informationer – såkaldte 'informationsrum'. Det er eksempelvis et informationsrum, når du har snuden begravet i en bog, mens Instagram er et andet informationsrum.

Udfordringen med sociale medier generelt er, at vi hele tiden har dem i baghovedet, og derfor ræser vores opmærksomhed – som metalkuglen i en pinball-maskine – mellem flere informationsrum. 

 

 

 

Her er de små designgreb, der kan få os til tjekke vores telefon i tide og utide, effektive til hele tiden at hive os ind i de sociale mediers informationsrum, fortæller en af forskerne bag, Vincent F Hendricks, der er professor i filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

»De sociale medier har forlængst implementeret mange af de tricks, som casino-industrien har forfinet i over 100 år. Fordi opmærksomhed er så flyvsk og pinball-effekten huserer, er disse kneb så effektive i at fastholde os som brugere,« siger Vincent F Hendricks til Videnskab.dk.

Han anbefaler bøgerne 'Hooked: How to Build Habit-Forming Products' fra 2014 og 'Irresistible: The Rise of Addictive Technology and the Business of Keeping Us Hooked' fra 2018, hvis man vil dykke mere ned i de pointer.

Hvorfor er de sociale medier SÅ interesseret i din tid?

Hvorfor er sociale medier så interesserede i din tid og opmærksomhed?

Sociale mediers forretningsmodel bygger på at indsamle din data, som de kan sælge videre, og dataen får de altså kun, når du er aktiv på mediet. 

Det er en forretningsmodel, som den amerikanske socialpsykolog Shoshana Zuboff kalder for ‘overvågningskapitalisme’ - fordi de sociale medier tjener på at holde øje med dig og dine vaner.

Vi har nok overvurderet folks evner

Man kan hurtigt få indtryk af, at vi alle er nogle slavegjorte, afhængige zombier, der ikke kan løfte blikket fra telefonen.  

Der er dog ingen grund til at gå i panik eller overdrive konsekvenser af sociale medier, men vi må erkende, at vi har overvurderet, hvor gode vi selv er til at styre vores adfærd, når det kommer til sociale medier, mener Peter Dalsgaard 

»Jeg har selv svært ved at styre og reducere mit eget brug af sociale medier, selvom jeg forsker i det og kender alle designknebene,« lyder det fra Peter Dalsgaard, der tilføjer:  

»Vi har nok haft en tilbøjelighed til at overvurdere, at folk selv var bedre til at tage styring over deres forbrug af sociale medier. Det er nok kommet lidt bag på os allesammen, hvor stærke effekterne er.«

Malene Charlotte Larsen sagde til Videnskab.dk tilbage i 2011, at hvis vi er afhængige af noget, så er det ikke selve teknologien i de sociale medier, men alle de venner vi er i kontakt med derinde. Den holdning har ændret sig i dag.

»Det er sket en del siden dengang, og designet på de sociale medier er blevet optimeret og perfektioneret på en måde, der gør det langt sværere for os selv at styre og tage kontrol,« vurderer hun i dag overfor Videnskab.dk.

    Forskernes råd: Sådan kan du tage kontrol over sociale medier

    Hvordan tager du så kontrol over dit brug af sociale medier?

    Det mest drastiske – og mest effektive – er at lukke helt ned for medierne. Slet din profil og dine apps, eller læg telefonen helt væk, når du ikke skal bruge den.

    »Det er lidt, ligesom hvis man er på slankekur og står nede i supermarkedet. Det mest effektive, man kan gøre, er ikke at købe den plade chokolade, så den ikke ligger og kalder på en i køkkenskabet,« siger Peter Dalsgaard.

    Men du behøver altså ikke gå fuldstændig 'kold tyrker'. Sæt dig ned og overvej, hvad du får ud af sociale medier, og hvad du gerne vil have ud af dem. 

    Hvis du føler dig stresset eller bliver ked af det, når du tænker på din Instagram, så overvej, om du skulle gøre noget ved det.

    Men der er også flere hacks og små praktiske råd, man kan bruge:

    • Du kan overveje, hvad du vil se i dine feeds. Søg efter hashtags som #fuckidealet eller #perfektuperfekt på Instagram, eller 'snooze' opslag for noget, du egentlig ikke gider se. 
    • Du kan slå alle notifikationer fra, så du kun selv vælger det til, når du vil bruge appen. 
    • Du kan slette appen på mobilen og kun bruge de sociale medier på din computer.
    • Du kan lave nogle klare regler for dig selv, om hvornår du bruger sociale medier, så du vælger det til for eksempel en time om dagen, fremfor hele tiden at være på.
    • Du kan gemme de apps, du ikke vil bruge, langt væk fra startskærmen, så du i hvert fald skal swipe fem-seks gange, inden du kommer til appen. Så kan du måske nå at overveje, hvorfor du nu er på vej ind på Instagram igen-igen.
    Har vi et problem med sociale medier?

    Forskningen er langt fra sort/hvid på området om sociale medier og sundhed. 

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Danske corona-tal

    Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

    Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

    Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.