Snapstreaks og like-knapper: Alt gøres til et spil på sociale medier
24 marts 2023
Hvis nogen spørger dig, hvorfor du er på Instagram, Snapchat eller Facebook, vil du sikkert svare »for at være i kontakt med mine venner« eller »for at følge med eller blive inspireret«.
Et andet svar kunne være »for at spille med.«
De fleste mennesker elsker at spille, og det udnytter sociale medier – meget bevidst – som en vigtig del i deres design. Forskere og andre kloge hoveder kalder det for 'gamificering' eller 'spilificering'.
Det smarte i at gøre alt til et spil er, at konkurrenceelementet – om du tænker over det eller ej – kommer til at fylde en hel del, lyder det fra forskere.
»Snapstreaks fra Snapchat er et tydeligt eksempel,« fortæller professor Connie Svabo, der forsker i menneske-computer samspil og brugeroplevelser på Syddansk Universitet.
»Her ser vi, at det egentlig ikke handler om indholdet, eller det billede man sender, men om at holde 'streaken' i live så længe som muligt. På den måde er det det at holde 'streaken' i live, mere end det er det man sender og skriver, der er vigtigt,« tilføjer hun.
Konkurrencer motiverer dig
At sociale medier i den grad bruger elementer fra spil kan også ses i hele designet bag likes, delinger, følgere og kommentarer.
Mange likes og kommentarer er en 'sejr', mens et billede, der står og flagrer på Instagram i en time, er et lille nederlag.
Du kender det også fra TikTok, hvor den ultimative sejr er at komme på FYP, for your page, og få sindssygt mange 'views'. Og hvad gør man ikke for at gå viralt?
'Spilificering' af sociale medier er enorm smart, da det skaber en motivation for hele tiden at bruge medierne i håbet om at 'vinde' eller klare sig godt.
»Spil-delen gør, at det er nemt at forholde sig til, hvordan man klarer sig godt. Hvis der er 1.000, der har liket, så er det godt. Det giver en målestok, der er umiddelbar og meget let at forstå for os,« forklarer professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet Peter Dalsgaard.
Mini-serie om sociale medier på Videnskab.dk
Det er svært at forestille sig en hverdag uden Instagram, TikTok, Facebook og Snapchat. Men for nogle kammer det over. Det kender de fleste nok.
I en mini-serie på Videnskab.dk går vi helt tæt på, hvad det er i de sociale mediers design, der gør det så svært at lukke ned for dem.
Her er de to andre artikler i serien:
Problem, når det bliver til et spil at være social
Men når mange mennesker samtidig er på sociale medier for at få social anerkendelse, kan der opstå problemer.
»Alle mennesker har behov for social anerkendelse, og den mekanisme har sociale medier været gode til at gøre til et spil. Like-knappen er en lynhurtig måde at give anerkendelse til andre på,« påpeger Peter Dalsgaard og fortsætter:
»Men der er også et socialt pres indbygget i det. Vi kender alle det, at vi sidder og opdaterer app’en, for at se om vi har fået flere likes. Og det er også helt normalt, at man tager noget ned igen, hvis det ikke får likes eller kommentarer – altså, ikke klarer sig så godt i spillet.«
Medieforsker og lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen supplerer:
»Der er sågar nogle, der melder sig ind i like-grupper, hvor man liker hinandens opslag på Instagram eller Tiktok. Det er et smart hack, fordi man øger chancen for at bryde igennem og lave et populært opslag. Men på en måde er det også sørgeligt, fordi det bliver spillet, der driver værket,« siger hun.
Hvad betyder et like?
Det er selvfølgelig fair at spille spillet, men det lidt mere abstrakte og blurry problem ligger i, at alle de her spil-elementer skaber en meget forsimplet kommunikation mellem mennesker. Hvad betyder et like for eksempel?
Et finsk studie fra 2015 har peget på, at der som minimum findes 16 forskellige fortolkninger af like-knappen på Facebook. Den ellers simple knap betyder altså noget vidt forskelligt, afhængigt af hvem der bruger den, og det kan have konkrete konsekvenser, fortæller Malene Charlotte Larsen.
I hendes forskning har hun talt med unge mennesker, hvor mangel på likes kan føre til usikkerhed og flovhed, siger hun:
»Det kan være skamfuldt at indrømme, at man faktisk bliver ked af det, fordi ens veninde ikke liker et billede. Problemet er, at hele den her ‘spilificering’ skaber en forenkling af noget så mudret som en social relation,« forklarer Malene Charlotte Larsen og tilføjer:
»Vi kender det også fra Snapchat-scores, hvor mange også kan undre sig over, at deres vens tal er gået op, når vennen ikke har svaret på deres snap. Man kan jo spørge, hvorfor man overhovedet har de her 'scores'?« lyder kritikken.
Hvis du ikke er helt skarp på, hvad en Snapchat-score er, så læs mere her.
Hvorfor er de sociale medier SÅ interesseret i din tid?
Hvorfor er sociale medier så interesserede i din tid og opmærksomhed?
Sociale mediers forretningsmodel bygger på at indsamle din data, som de kan sælge videre, og dataen får de altså kun, når du er aktiv på mediet.
Det er en forretningsmodel, som den amerikanske socialpsykolog Shoshana Zuboff kalder for ‘overvågningskapitalisme’ - fordi de sociale medier tjener på at holde øje med dig og dine vaner.
Spil-element kan gøre det svært at give slip
Hele spil-delen i sociale medier kan også være en årsag til, at det er svært at give slip eller skrue ned for brugen af sociale medier, selvom man egentlig gerne vil.
Når man har opbygget en profil på Instagram, hvor det kører rimelig godt med masser af følgere og likes, så kan det samtidig være svært at vinke farvel til sit lille livsværk.
»Grundlæggende set går det ud på, at hvis du har brugt en masse tid på at opbygge det her mål, vil du nok have ekstra svært ved at give slip på det,« siger Peter Dalsgaard.
Han henviser til en teori fra den israelske psykolog og nobelprisvinder i økonomi Daniel Kahneman, som han kalder for 'sunk cost fallacy'. Det forklarer det ulogiske i, at man bliver ved med at bruge lidt ekstra ressourcer på noget, fordi ‘nu har man jo allerede investeret noget i det’.
»Vi ser det, når en rigmand som Jan Bech Andersen bliver ved med at investere i Brøndby IF, selvom pengene forsvinder i et sort hul. Det er ikke en god investering, men når man først har smidt så mange ressourcer i noget, er det svært at trække sig ud,« forklarer Peter Dalsgaard.
Forskernes råd: Sådan kan du tage kontrol over sociale medier
Hvordan tager du så kontrol over dit brug af sociale medier?
Det mest drastiske – og mest effektive – er at lukke helt ned for medierne. Slet din profil og dine apps, eller læg telefonen helt væk, når du ikke skal bruge den.
»Det er lidt, ligesom hvis man er på slankekur og står nede i supermarkedet. Det mest effektive, man kan gøre, er ikke at købe den plade chokolade, så den ikke ligger og kalder på en i køkkenskabet,« siger Peter Dalsgaard.
Men du behøver altså ikke gå fuldstændig 'kold tyrker'. Sæt dig ned og overvej, hvad du får ud af sociale medier, og hvad du gerne vil have ud af dem.
Hvis du føler dig stresset eller bliver ked af det, når du tænker på din Instagram, så overvej, om du skulle gøre noget ved det.
Men der er også flere hacks og små praktiske råd, man kan bruge:
- Du kan overveje, hvad du vil se i dine feeds. Søg efter hashtags som #fuckidealet eller #perfektuperfekt på Instagram, eller 'snooze' opslag for noget, du egentlig ikke gider se.
- Du kan slå alle notifikationer fra, så du kun selv vælger det til, når du vil bruge appen.
- Du kan slette appen på mobilen og kun bruge de sociale medier på din computer.
- Du kan lave nogle klare regler for dig selv, om hvornår du bruger sociale medier, så du vælger det til for eksempel en time om dagen, fremfor hele tiden at være på.
- Du kan gemme de apps, du ikke vil bruge, langt væk fra startskærmen, så du i hvert fald skal swipe fem-seks gange, inden du kommer til appen. Så kan du måske nå at overveje, hvorfor du nu er på vej ind på Instagram igen-igen.
