Danske Universiteter: Forskere har pligt til at oplyse om bånd til industrien

Forskere bør fortælle om det, hvis de har interesser i særlige behandlinger, som de anbefaler i medierne.

Sådan lyder det fra Brian Bech Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet og forperson for organisationen Danske Universiteter, i et skriftligt svar på spørgsmål fra Videnskab.dk.

»Forskere har forpligtelse til at oplyse om interessekonflikter,« understreger han og fremhæver reglerne på området.

Det samme siger flere andre talspersoner for læger, som udtaler sig, efter at Videnskab.dk har afdækket flere sager om bånd til industrien.

Bånd, som ikke er blevet oplyst, når forskere er kommet med særlige anbefalinger i den offentlige debat om sundhed.

Forskerleder: ‘Tillid forudsætter åbenhed’

Her er de to sager, som Videnskab.dk tidligere har omtalt:

• I ét tilfælde har tre hjerteforskere anbefalet »alle voksne« at få foretaget en særlig test, som de kan have en økonomisk interesse i at promovere.
  
• I et andet tilfælde har en demensforsker i en årrække anbefalet ny medicin mod demens, som han selv er økonomisk koblet til i form af relationer til industrien.

Begge budskaber er blevet delt vidt og bredt i danske medier - uden at forskernes samarbejde med en række medicinalfirmaerne er blevet nævnt - og det er en fejl, har beskeden lydt fra flere ansvarlige medier, som sidenhen har tilføjet interessekonflikter i deres udgivelser.

Spørgsmålet er, om forskere også selv har et ansvar for at oplyse om deres interesser, når de udtaler sig til journalister?

Det svarer Brian Bech Nielsen ikke direkte på.

Han angiver ikke, præcis hvor og hvornår, han mener, at forskere er forpligtede til at oplyse om samarbejde med industrien. I stedet kommer han med en generel kommentar:

»Tillid til forskningen på universiteterne forudsætter åbenhed om mulige interessekonflikter. Det gælder både i videnskabelige publikationer, og når forskere deltager i den offentlige debat,« skriver han.

Danske Universiteters forperson udtaler sig heller ikke om de konkrete sager, som Videnskab.dk har sat fokus på. Men han slår fast, at han ikke ser anledning til at skærpe retningslinjerne for forskerne:

»Universiteterne har allerede klare regler på området, ligesom det er en del af det for nyligt opdaterede danske kodeks for integritet i forskning,« skriver han.

Råd for ny medicin indfører nye regler

Medicinrådet er et andet organ, som rådfører sig med forskere, og her har man i 2026 opdateret sine regler på området.

Det fortæller rådets næstforperson Jannick Brennum, som desuden er vicedirektør på Rigshospitalet.

»For Medicinrådet er uafhængighed afgørende for vores troværdighed,« siger han og tilføjer, at han »personligt sætter stor pris på«, at interessekonflikter fremgår tydeligt, hvis læger i medierne udtaler sig positivt om bestemte lægemidler.

Medicinrådet er sat i verden for at vurdere forskning i nye behandlinger med henblik på en eventuel anbefaling af dem i Danmark.

Ifølge de nye regler er det ikke længere tilladt for rådsmedlemmerne at eje aktier i medicinalindustrien.

Det er dog fortsat muligt at indgå »faglige samarbejder med henblik på efteruddannelse, forskning og vidensdeling«, som næstforpersonen formulerer det.

Men reglerne er blevet præciseret, og »alt samarbejde skal oplyses til Medicinrådet sekretariat, som derefter vurderer, om samarbejdet har betydning for medlemmernes habilitet«.

Det nye regelsæt bunder ikke i konkrete sager om særlige, skjulte interesser, understreger Jannick Brennum over for Videnskab.dk. Men, siger han:

»Vi så et behov for at styrke transparensen og gøre reglerne mere forståelige.«

Læger: Skjulte interesser er et udbredt problem

Flere talspersoner for læger efterlyser generelt mere gennemsigtighed.

»Vi ser fortsat eksempler på, at interessekonflikter ikke fremgår tydeligt, når forskere udtaler sig i medierne,« siger Maria Krüger, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) - et organ for de praktiserende læger, som udskriver en stor del af danskernes medicin.

»Problemet opstår, når bestemte stemmer får stor gennemslagskraft, uden at læsere og patienter kender den fulde kontekst.«

Maria Krüger tilføjer, at »det gælder, uanset om emnet er Wegovy, demensmedicin, screening eller nye blodprøver.«

»Patienter, læger og beslutningstagere har krav på at kende de interesser, der kan ligge bag anbefalingerne.«

Mats Lindberg er formand for netværket Læger uden Sponsor, der »kæmper for industriuafhængig forskning«, som man skriver på hjemmesiden.

Forskere bør slet ikke udtale sig offentligt, hvis de har interessekonflikter i forhold til emnet, mener han.

»Jeg vil gerne se en fremtid, hvor eksperter med industrisamarbejde udelukkende rådgiver industrien.«

»Og så kan andre eksperter uden den slags samarbejde rådgive myndigheder og den brede befolkning om nye forskningsresultater.«

Men går vi ikke glip af vigtig viden, hvis vi udelukker forskere med interessekonflikter fra den offentlige debat? Det er trods alt ret udbredt at få privat forskningsstøtte …

»Jeg mener ikke, at man skal udelukke nogen. Men journalister bør vælge deres kilder med omhu. Hvis en forsker eller ekspert samarbejder med et firma, som sælger et produkt på området, så er den forsker eller ekspert nok ikke den mest troværdige kilde.«

Skal universiteterne have en klageinstans?

Brian Bech Nielsen fra Danske Universiteter mener godt, at forskere med interessekonflikter kan udtale sig i medierne.

»Ekstern finansiering fra fonde, virksomheder og internationale programmer er en vigtig del af forskningen,« skriver han og understreger, at »vi skal samarbejde med omverdenen, men naturligvis aldrig på bekostning af troværdighed.«

»Derfor er det afgørende, at interessekonflikter deklareres. Det er et ansvar, som universiteterne tager alvorligt.«

Brian Bech Nielsen forholder sig til dog ikke til flere konkrete forslag om, hvad ledelsen på universiteterne selv kan gøre for at skabe mere gennemsigtighed.

I 2024 blev 47 procent af omkostningerne til forskning på universiteterne i Danmark dækket af eksterne bevillinger, herunder fra virksomheder og private fonde.

Derfor bør ledelsen bringe offentlige lister over, hvor den eksterne finansiering kommer fra, lød det fra Heine Andersen i en anden artikel på Videnskab.dk.

Han er professor emeritus ved Københavns Universitet og har forsket i interessekonflikter siden 1980’erne.

Man bør også oprette klageinstanser, der er uafhængige af universitetsledelsen, og som kan behandle sager om uoplyste interessekonflikter, mener han.

Herunder kan du læse om en række sager om interessekonflikter omtalt i medierne.