Løbeure og skridttællere hitter: Her er fordelene og faldgruberne ved selvmåling

Smarte ure, blodsukkermålere og motions-apps.

Vi har aldrig målt og vejet os selv så meget, som vi gør nu.

Men hvad er op og ned, godt og dårligt, i hele selvmålings-bølgen?

Sammen med flere danske forskere guider Videnskab.dk dig igennem, hvordan du kan bruge selvmåling produktivt, og hvorfor du også bør være kritisk.

Det startede med en badevægt

For det første er selvmåling ikke en ny ting.

Allerede i 1885 blev den såkaldte ‘penny scale’ opfundet i Tyskland. Det var en slags offentlig badevægt, hvor man kunne veje sig selv for en penny (i hvert fald i USA, hvor de blev særligt populære).

Siden begyndte vi dog i højere grad at måle og veje os selv i hjemmet. Nogle vil måske kunne forstå, at man ikke altid gider at veje sig foran banken eller på togstationen, mens vægten spiller sjove sange eller siger insisterende lyde.

Nu, små 135 år senere, er vi nået til en ekstrem grad af selvmåling, der i princippet kan stå på alle døgnets timer og dækker over alt fra søvn til kost, skridt og menstruation gennem vores små computere i lommen blandt andet.

»Det særligt kendetegnende for vores tid er, hvor gennemgribende denne tendens er blevet. Vi 'rater' og måler os selv i næsten alle sammenhænge, hvor vi kan komme af sted med det,« fortæller Peter Dalsgaard, professor i interaktionsdesign ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Joeb Høfdinghoff Grønborg, ph.d.-studerende i digitalt liv ved Aarhus Universitet, er enig.

»Avancerede kropsmålinger kender vi bedst fra sundhedsvæsnet. Men elektroniske sensorer er blevet mindre, billigere og mere præcise, hvorfor almindelige mennesker nu har fået mulighed for at selvmåle gennem devices såsom smartphones,« siger han.

Et eksempel er teknologijournalisten Anders Høeg Nissen, der hver dag måler alt fra sin hjerterytme til sit søvnmønster.

Kan få sofakartoflerne ud af sækken

Der findes mange gode grunde til, at vi er blevet så glade for selvmåling.

Joeb Høfdinghoff Grønborg har siden 2016 ledet et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, hvor han har undersøgt, hvordan 20 såkaldte ‘motionsudfordrede’ bruger mobil-apps og herunder selvmåling for at komme ud og motionere.

Det har han tidligere skrevet om til ForskerZonen på Videnskab.dk.

Mange af hans forsøgspersoner har positive oplevelser ved at bruge selvmåling som et middel til at trække én op af sofaen og ud i naturen eller ned i fitnesscenteret.

»Selve det at blive målt på er en oplevelse, der kan have værdi i sig selv. For nogle giver selve overvågningen et ekstra kick,« fortæller Joeb Høfdinghoff Grønborg til Videnskab.dk.

»Nogle tracker sig selv, men analyserer ikke på dataene, og det kan være nok til at blive motiveret. Det kan give en tryg og rar fornemmelse blot at træne med træningsteknologi tilsluttet,« forklarer han.

Han nævner et eksempel med en 29-årig kvinde, der dyrker aerobic, samtidig med at hun har motions-appen Endomondo kørende, en app, der tracker én, når man bevæger sig, og som især bruges af løbere.

»Det giver ikke rigtig mening, men alligevel gav det hende en fornemmelse af, at der var bedre styr på situationen,« fortæller Joeb Høfdinghoff Grønborg, der ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Professor: Sundhedsapps skal understøtte folks livsstil

Fællesskabet kan motivere

Samme kvinde, der er overvægtig, har for eksempel også droppet fitnesscenteret, da hun følte sig forkert og utilpas på grund af de mere veltrænede i centeret.

I stedet træner hun alene hjemme i kælderen, og så bruger hun Endomondo som en måde at være social på, når det gælder motion gennem at dele målinger af sin træning med et netværk af andre brugere på appen.

Netop fællesskabet ved brugen af nogle selvmåling-apps kan have en motiverende effekt, fortæller Joeb Høfdinghoff Grønborg.

»Folk kan have svært ved at finde tid til at træne med vennerne, så det at dele sine måledata med hinanden online bliver et supplement. Man føler, man 'catcher up', og man kan se, at det virker som en motiverende faktor,« forklarer han.

Det blev også konkluderet af et etnografisk studie fra 2017, der pegede på tre grunde til, at folk bliver fanget af selvmåling:

1. Folk får et fællesskab med andre, der måler sig selv.
2. Selvmåling bruges som middel til mindfulness.
3. Det ses som et alternativ til gængse sundhedsinstitutioner, som folk er skeptiske overfor - for eksempel, hvis man ikke stoler på, at éns læge eller sundhedsvæsnet kan diagnosticere en korrekt.

LÆS OGSÅ: Har du også målt dig selv i dag?

Private menstruations-apps hjælper kvinder

Den sidste af de tre grunde kommer også til udtryk i et andet forskningsprojekt på Aarhus Universitet, som Amanda Karlsson, ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur, står bag.

Hun undersøger, hvordan brugen af selvmålings-apps til tracking af menstruationscyklus bruges i kvinders hverdagsliv, og hvordan dette påvirker kvindernes selvforståelse og deres bevidsthed om deres krop.

»Mange af kvinderne bruger de her apps, fordi det opleves som mere privat end at have sin menstruationscyklus stående i sin online-kalender, som kollegaer ofte også har adgang til,« fortæller Amanda Karlsson.

På den måde kan deres brug af menstruations-apps være en måde at tackle stigma omkring menstruation på, forklarer Amanda Karlsson.

Når man tracker sin menstruation, handler det ikke så meget om at optimere sig selv, blive bedre og slå rekorder, hvilket ellers ofte forbindes med selvmåling.

»Menstruations-tracking adskiller sig fra andre selvmålingspraksisser, da det ikke handler om selvoptimering, men i højere grad om at få et redskab, man kan støtte sig til og informeres af,« forklarer Amanda Karlsson.

Det er ifølge hende vigtigt at undersøge, hvordan selvmålingsteknologier bruges i praksis, så teknologiudviklere kan få en dybere indsigt i den målgruppe, de designer til.

Når kvinder oplever menstruations-apps som private, er det eksempelvis afgørende, at udviklerne bag gør alt for, at de data, kvinderne registrerer, også forbliver private og beskyttede.

»Hvis man bruger selvmålingsteknologier på eget initiativ, og altså ikke er presset af en arbejdsplads eller lignende, så kan de potentielt bringe os tættere på kroppen og gøre os klogere,« siger Amanda Karlsson.

»Men vi skal være opmærksomme på, hvem der i sidste ende ejer og har adgang til vores data,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Apps kan gøre dig klogere

Du skal stadig lytte til dig selv

Joeb Høfdinghoff Grønborg pointerer som Amanda Karlsson også, at selvmåling giver masser af muligheder til at hjælpe folk med at forstå deres krop bedre.

Samtidig, tilføjer han, kan selvmåling og motions-apps aldrig stå alene, og det er vigtigt at være opmærksom på.

»Man skal passe på ikke at glemme, at man selv er ekspert i sin egen krop. Selvmålingsværktøjer kan aldrig fortælle dig lige så meget, som du kan selv, men de kan give nogle redskaber, der kan hjælpe en,« siger han.

Nogle løbe-apps vurderer for eksempel, om man er i en træningsmæssig rød eller grøn zone. Det er et udtryk for, om man bør restituere eller løbe flere kilometer inden for en tidsperiode. Men hvis man er i den grønne zone og samtidig kan mærke, at man har enormt ondt i knæet, så bør man jo ikke lytte blindt til appen, påpeger Joeb Høfdinghoff Grønborg.

»Man skal være opmærksom på, at man ikke skal stoppe med at lytte til kroppen på grund af et digitalt apparat,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Vi former teknologien – men den former også os

Indstil dine apps efter behov

Derfor anbefaler Joeb Høfdinghoff Grønborg også, at man går ind og indstiller sine apps efter behov.

»Det skal være et værktøj, der arbejder for dig, men forskning viser, at app-brugere tit beholder standardindstillinger, og det virker ikke altid for én,« fortæller han.

Man bør altid sætte sig ind i, hvad der er af muligheder for tilpasse værktøjerne og ellers prøve sig frem med, hvad der virker for en, for det ved man sjældent allerede fra begyndelsen, fortæller Joeb Høfdinghoff Grønborg.

LÆS OGSÅ: Får apps som Endomondo os til at træne mere?

Spørg dig selv, hvorfor du måler?

Træder vi et skridt tilbage og ser bort fra, hvordan man bruger diverse selvmålingsværktøjer bedst, så er der også mange gode grunde til at være kritisk over for hele tendensen.

Peter Dalsgaard, professor i interaktionsdesign ved Aarhus Universitet, giver nogle af dem her.

»Det potentielt negative er, at værktøjerne kan blive styrende for ens adfærd i et omfang, hvor man mister kontrollen over dem, og hvor man i tvivl om, hvem der styrer hvad,« forklarer han.

De fleste producenter sælger selvmålingsprodukter med en lovning om, at man bliver et bedre menneske, eller at man lærer sig selv bedre at kende, fortæller Peter Dalsgaard.

Men det er der altså ingen garantier for, medmindre man gør sig bevidst om, hvorfor man bruger dem, peger han på.

»Det bedste råd er, at man engang imellem stopper op og ser på, hvad man skal bruge det her til. Vi har som menneskehed overlevet mange år uden den her teknologi, så hvis man er i tvivl, kan man holde en pause og se, om det gør noget godt eller skidt for en,« siger han.

LÆS OGSÅ: Professor advarer: 'Big Data' kan føre til overdiagnosticering

Data, data, data

Endnu en faldgrube, man skal være opmærksom på, ved brug af selvmåling er ens databeskyttelse.

Man skal være afklaret med, at ens data ikke kun er tilgængelig for en selv, men også for de apps eller producenterne bag de selvmålingsredskaber, man bruger.

Et kritisk amerikansk studie fra 2015 kaster blandt andet lys over nogle af de dataetiske skyggesider, der findes ved selvmåling.

For det første mener forskerne bag, at man så vidt muligt skal gøre sig bevidst om, hvor ens data ryger hen, og desuden kritiserer de mange producenter for at være meget lidt gennemsigtige med, hvad de gør med ens data.

I et af de mere grelle eksempler blev en anklagets FitBit-data brugt imod personen i retten under en injuriesag i Canada fra 2014.

Ifølge forskerne bag studiet stiller det nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt virkeligheden bedst genfortælles gennem dataen, som ens selvmålingsredskab producerer, eller gennem den, der bærer selvmåleren.

Oftest vil dataen blive tolket som en objektiv udlægning af en sag, mens en persons fortælling vil blive opfattet som subjektiv, og dermed får man et splittet narrativ, skriver de.

Her skal man altså huske på, at data er en overfladisk form for information, der sjældent fortæller noget om konkrete sammenhænge.

LÆS OGSÅ: Forskere skal afsløre farerne ved 'big data'

'Little-brother is watching you'

Ifølge Peter Dalsgaard kan hele selvmålingsbølgen ses som et led af en større trend, hvor vi i højere grad kvantificerer og bedømmer alt, hvad vi kan.

Man kan for eksempel ikke gå en tur i El-giganten uden at blive tilbudt at give en smiley for betjeningen. På samme måde er det med restauranter på Tripadvisor, Uber-chauffører og AirBnB-lejligheder.

Det kan alt sammen være ganske fint og nyttigt, pointerer Peter Dalsgaard, men det kan også være et usundt tegn - især når vi går ind og bedømmer hinanden.

»Man har tidligere brugt billedet af ‘big brother’, når man taler om overvågning, men den nye tendens er et udtryk for en ‘little brother’, fordi vi alle sammen 'rater' hinanden hele tiden og på den måde er med til at forstærke et overvågningssamfund af en anden og mere gennemgribende karakter,« forklarer han.

»Det kan godt bekymre mig, om det er en sund tendens. For en vurdering på, at din dag har scoret 7 ud af 10, siger jo ikke nødvendigvis særlig meget om din dag,« tilføjer han.

Det kan jo være, at man har haft en ret så stabil og jævn dag, eller det kan være, at ens dag har bølget kraftigt op og ned, men at den alligevel lander på et 7-tal.

»Man mister blikket for vurderingen, der ligger bag sådan et 7-tal, og på den måde risikerer man at forveksle data med information, der faktisk fortæller noget af substans«, fortæller Peter Dalsgaard.

LÆS OGSÅ: Kinas nye sociale pointsystem er et spil om medborgerskab

LÆS OGSÅ: Vi er på vej mod velfærdsstaten version 2.0