Professorer: Ny IPCC-rapport bliver et ‘wake-up-call’

Verden over har politikere travlt med at erklære, at deres land skal handle for klimaet og gøre en indsats for at blive CO₂-neutralt engang i fremtiden. Alle vil gerne undgå, at temperaturen på Jorden stiger for voldsomt.

Virkeligheden er bare, at klodens regeringer handler alt for langsomt i forhold til målene i internationale aftaler – og det vil politikerne formentlig få at vide i tydelige gloser, når FN’s klimapanel, IPCC, i næste uge udgiver en ny delrapport.

I en artikel på BBC’s website gætter en forsker på, at den nye rapport bliver et ’wake-up-call’ til politikere verden over, blandt andet fordi retorikken bliver skærpet i forhold til tidligere rapporter.

Den vurdering er Sebastian Mernild helt enig i – og han ved, hvad han taler om.

Sebastian Mernild er nemlig ikke bare professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet. Han er også hovedforfatter på IPCC-rapporten, der udkommer mandag og har været med til at lave IPCC-rapporter siden 2010.

»Jeg tænker bestemt også, at den bliver et wake-up-call, for der er mange stærke konklusioner, som er ret markante,« fortæller han til Videnskab.dk.

Menneskets ansvar bliver kun tydeligere

Delrapporten er blevet til i et kæmpe-samarbejde mellem hundredvis af forskere.

De har gennemgået tusindvis af videnskabelige artikler for at gøre status over vores viden om klimaet, siden forrige store IPCC-rapport udkom i 2014 og støbte det videnskabelige grundlag for Paris-aftalen.

Den nye udgivelse vil sætte to streger under, hvad der er sket med klimaet indtil videre og hvorfor.

Den skal også pege på, hvad konsekvenserne bliver, hvis klimaet udvikler sig i den ene eller den anden retning med større eller mindre hast.

Sebastian Mernild må som hovedforfatter ikke afsløre detaljer, før rapporten er udgivet, men i overskrifter vil den kredse om:

• Menneskets store og mere og mere tydelige ansvar for klimaforandringerne.
• Ekstreme vejrhændelser og deres plads i verden både nu og i fremtiden
• Regionale forhold og tendenser på tværs af kloden – og hvilke konsekvenser vi kan forvente

Ifølge Sebastian Mernild vil der i det hele taget være langt større fokus på regionale forskelle i klimaforandringer.

Klimaforandringerne kommer tættere på

Konkret vil forskerne præsentere et interaktivt atlas, hvor du – og beslutningstagere, som rapporten er rettet mod – kan zoome ind på cirka 60 forskellige regioner på kloden.

Det vil give et indblik i, hvad observationer og data fra modeller peger på kan ske, hvis klimaet udvikler sig i den ene eller anden retning; om et område for eksempel vil opleve mere tørke, mere regn, voldsommere hedebølger.

»Det vil blandt andet gøre, at klimaforandringerne bringes tættere i kontakt med os borgere. Det er spændende, fordi det viser interessante variationer fra et område til et andet,« forklarer Sebastian Mernild.

Forskerne bag rapporten kan gå mere ned i detaljer nu end tidligere, fordi videnskaben gennem årene og siden de første IPCC-rapporter i 90erne har bevæget sig mod en større forståelse af hele klimasystemet og hvordan det påvirker på regionalt plan – og de har fået bedre modeller.

Derfor kan de bedre komme med bud på lokale og regionale konsekvenser og med større sikkerhed ridse op, hvad der kan komme til at ske i længere perioder fremover.

IPCC laver ingen anbefalinger

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet er ’review editor’ på rapporten.

Hans opgave er blandt andet at sørge for, at forfatterne til rapporten tager hensyn til alle substantielle kommentarer, der kommer ind, mens der bliver lavet udkast til den endelige rapport.

Det kan løbe op i mange tusinde kommentarer, for forskere og regeringer fra hele verden har haft mulighed for at give input undervejs.

Jens Hesselbjerg Christensen understreger over for Videnskab.dk, at IPCC kun skal kridte stregerne op, så politikere verden over ved, hvilken bane klimakampen foregår på.

Det er hverken IPCC’s rolle at lægge taktikken for kampen eller at komme med anbefalinger – som du kan læse meget mere om i artiklen Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN's klimapanel.

Bliver meget tydeligt, hvad der skal gøres

Professoren beskriver normalt formålet med IPCC’s rapporter ved at udbygge billedet fra fodboldens verden:

Forskerne lægger bolden ind over, og så er op til embedsmændene at prikke bolden over stregen – altså føre beslutninger ud i livet.

Jens Hesselbjerg må ligesom Sebastian Mernild ikke blive for konkret, når han skal omtale rapporten, der udkommer mandag.

Han antyder dog, at det denne gang er helt oplagt, at der skal langt mere handling til fra politisk side, hvis man vil holde sig inden for de internationale klimaaftaler.

Derfor får fodboldmetaforen en ekstra detalje med i forhold til tidligere rapporter:

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at med denne rapport sørger vi også for, at målmandens hænder er bundet på ryggen. Det bliver endnu lettere at se, hvordan man får bolden i mål,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen, der har været med til at lave IPCC-rapporter siden 1995.

Hvis du har fulgt bare en smule med, når Videnskab.dk har skrevet om studier inden for klimavidenskab – for eksempel i vores store serie Red Verden – ligger det i kortene, at det altoverskyggende middel til at nå klimamålene er at bremse menneskets udledning af drivhusgasser som for eksempel CO₂.

Ekstreme hændelser skyldes klimaforandringer

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen vil det også komme til at fremstå tydeligere, at ekstreme vejrhændelser – i stil med de voldsomme uvejr, oversvømmelser og skovbrande, vi har oplevet hen over sommeren fra USA og Canada i vest hen over Europa til Asien i øst – er knyttet til ændringer i klimaet.

»For et årti siden kunne vi ikke sige noget om, hvorvidt en hedebølge i Sydeuropa var klimaforandringer eller helt naturlige udsving. Nu har vi fået mange flere studier og metodikker, som gør, at vi kan udtale os om det.«

»Det kommer til at blive reflekteret i rapporten, hvor vi også understreger, hvorfor igen har oplevet det varmeste årti, vi nogensinde har målt,« fortæller han.

Danmark kan også blive hårdt ramt

Den nye rapport peger sammen med næste IPCC-rapport, der udkommer i foråret 2022, lige så stille i retning af, at også Danmark går en hård fremtid i møde.

I hvert fald, hvis politikerne kun fra tid til anden gør noget for at forebygge højere temperaturer og vandstigninger, der bliver omtalt som risici, der kan ramme os i fremtiden.

»Problemet er, at konsekvenserne allerede nu er ved at indtræffe. Ekstremerne sniger sig ind på os, som vi så med sommerens oversvømmelser i Tyskland. Vi kommer ikke til at opleve helt samme type hændelse herhjemme, men vi kan få store mængder vand og store ødelæggelser,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

»Vi taler kun om det, lige når det kommer op, men efter nogle år går det i glemmebogen igen.«

»Hvis vi vil undgå den slags i Danmark, skal vi finde ressourcer og bruge dem på den rigtige måde, og det er ikke i system i Danmark. Det er det bare ikke,« lyder advarslen fra Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Flere rapporter følger

Mandagens rapport har primært fokus på årsager til klimaforandringer, lavet af det, IPCC kalder arbejdsgruppe 1.

Til foråret kommer arbejdsgruppe 2 med sin rapport, som handler om, hvordan man kan tackle klimaforandringer.

Senere i 2022 følger en rapport fra arbejdsgruppe 3, der har særligt fokus på, hvordan vi kan løse klimakrisen.

De tre rapporter en del af en samling, som IPCC kalder den sjette serie vurderingsrapport (AR6), som groft sagt samler al den nyeste viden om klimaet ét sted.

Det kan være lidt svært at holde styr på alt det, der bliver udgivet af FN's klimapanel, men IPCC har lavet en oversigt over alle IPCC’s rapporter.