Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN’s klimapanel
Politiske repræsentanter skal godkende klimarapporterne, inden de er færdige. Få forklaringen på, hvorfor du alligevel kan stole på dem.
IPCC rapporter klima FN'øs klimapanel stole på rapporterne

Verdens regeringer virker som vagthunde for hinanden og råber højt, hvis IPCC blander politik ind i videnskaben. (Foto: Shutterstock)

Verdens regeringer virker som vagthunde for hinanden og råber højt, hvis IPCC blander politik ind i videnskaben. (Foto: Shutterstock)

Har du nogensinde hørt nogen sige: »Ifølge FN's klimapanel skal vi…«?

FN’s klimapanel, IPCC, skriver lange rapporter om klimaet, der bliver brugt verden over som grundlag til at træffe vigtige beslutninger om klimaet. Det har Videnskab.dk blandt andet skrevet om i artiklen Professorer: Ny IPCC-rapport bliver et 'wake-up-call'.

Men vidste du, at politikere faktisk skal godkende rapporten, inden den bliver udgivet? Vent... Betyder det så, at IPCC’s konklusioner er ført af en politisk hånd og dermed ikke er til at stole på, tænker du måske?

Svaret er nej, lyder det forskere, der har indgående kendskab til IPCC. 

Men hvorfor svaret er nej, er en smule mere kompliceret. Her dykker vi ned i det tunge FN-apparat og kigger nærmere på processen bag IPCC’s rapporter, og i boksen under artiklen kan du læse mere om balancen mellem videnskab og politik.

Sådan sikrer IPCC sin troværdighed

IPCC’s rapporter er skrevet af forskere fra hele verden, hvoraf de fleste arbejder helt for egen regning eller med deres normale løn. Det vil sige, at der er ingen personlige økonomiske fordele for forskerne ved at være med. De gør det, fordi de synes, det er spændende og vigtigt, forklarer de.

Selve panelet, eller generalforsamlingen, i IPCC består – ud over forskere – af blandt andet repræsentanter fra de 195 medlemslandes regeringer. Det er altså stort set alle lande i verden, der er repræsenteret.

Billedet nedenunder tager os igennem den lange fødsel af en IPCC-rapport.

ipcc

Sådan bliver en IPCC-rapport til. Temaet og forfatterne bliver valgt, og de skriver et udkast, der bliver fagfællebedømt. Andet udkast bliver sendt til gennemlæsning hos andre forskere og IPCC’s medlemslande, der senere godkender rapporten. (Grafik: www.ipcc.ch).

Når der skal laves en ny rapport, udvælger IPCC et stort hold forskere, der er blevet nomineret af medlemslandene. Forskerholdet bliver sat sammen, så der er god balance mellem køn, alder og forskere fra udviklingslande og ikke-udviklingslande.

Forfatterne giver sig så i kast med at skrive rapporten, hvor de indsamler al forskning på området og sammenfatter det (se faktaboksen om IPCC’s forskellige typer rapporter).

Hvis der er uenighed eller usikkerhed på et område, ryger det også med i rapporten. IPCC laver ikke på noget tidspunkt deres egen forskning.

IPCC’s rapporter

IPCC udgiver både vurderingsrapporter (Assessment reports, AR) og specialrapporter (Special reports, SR).

Det tager cirka syv år at lave en vurderingsrapport, og den sjette af slagsen kommer i 2021 og 2022.

Vurderingsrapporterne har tre overordnede temaer, eller arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppe I skriver om de naturlige videnskabelige dele af klimaforandringer i fortiden, nutiden og fremtiden.

Arbejdsgruppe II vurderer klimaforandringernes indvirkning på kloden og beskæftiger sig med klimatilpasning og forskellige typer sårbarhed overfor klimaforandringer.

Arbejdsgruppe III beskæftiger sig med, hvordan vi afbøder klimaforandringerne, altså handlinger, der gør klimaforandringerne mildere. Det er enten at udlede færre drivhusgasser eller at opsamle drivhusgasser fra atmosfæren.

Udover vurderingsrapporterne laver IPCC også specialrapporter. Det er rapporter, der har et bestemt fokus. F.eks. blev verdens lande med Parisaftalen enige om at arbejde mod en verden, der ikke bliver varmere end 2°C og gerne kun 1,5°C i forhold til før industrialiseringen.

I den forbindelse, blev IPCC bedt om at lave en rapport, om hvordan verden vil se ud, hvis det var 1,5°C og 2°C varmere end før industrialiseringen.

Kritisk gennemlæsning

Med en færdig rapport i hænderne bliver dørene åbnet, og forskere fra hele verden bliver nu inviteret til den helt store fagfællebedømmelse.

Det vil sige, at alle må komme med alle de kommentarer, de vil.

»Det er en kvalitetsgaranti, at alt skal kunne dokumenteres og tåle kritisk gennemlæsning,« pointerer Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU.

Kirsten Halsnæs har været en del af IPCC’s arbejde siden 1993 og er for tiden hovedforfatter på et kapitel om, hvordan klimapolitikken kan accelereres. Kapitlet er en del af en vurderingsrapport, der udkommer i 2022.

»For hver eneste kommentar, vi har fået, skal vi rapportere tilbage, hvad vi har gjort med den,« fortsætter Kirsten Halsnæs.

»Har vi indarbejdet det forslag, der ligger? Har vi sagt, at der er noget, vi ikke vil tage med, fordi det ikke passer ind i sammenhængen, eller fordi argumentet ikke holder stik? Eller har vi bare noteret os, at vi vil arbejde videre med det?«

IPCC-forfatterne kommer så med et nyt udkast, som igen sendes ud til fagfællebedømmelse og kommentarer fra verdens regeringer.

Forfatternes besvarelser på samtlige kommentarer er frit tilgængelige på IPCC’s hjemmeside. Man kan for eksempel finde kommentarerne på 1,5˚C-rapporten her.

Politisk tovtrækkeri om 'Opsummeringen for Beslutningstagere'

Til sidst skal rapporten sammenkoges til en kort 'Opsummering for Beslutningstagere'.

Den del af rapporten bliver læst af flest mennesker og har derfor størst politisk betydning. Selvom alle budskaber i opsummeringen er hentet fra den store IPCC-rapport bagved, kan der foregå en del tovtrækkeri imellem regeringerne, når det kommer til formuleringer i opsummeringen.

Ifølge Jens Hesselbjerg, professor i Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet, er formuleringen af Opsummering for Beslutningstagere det eneste sted, hvor IPCC’s arbejdsproces bliver en anelse politisk og i øvrigt foregår bag lukkede døre.

Jens Hesselbjerg, der ligesom Kirsten Halsnæs har været inde over IPCC’s arbejde siden midten af 90’erne, påpeger dog, at diskussionerne hovedsagelig handler om, med hvilken sandsynlighed de forskellige konklusioner kan drages.

I forbindelse med den sjette vurderingsrapport har Jens Hesselbjerg en koordinerende rolle og skal holde overblik over kommentar/besvarelses-processen på et kapitel om regionalt klima.

Stort klimafokus på Videnskab.dk

De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Forsker: Ikke plads til politiske holdninger

De 195 regeringers fælles samarbejde og godkendelse, og den meget grundige fagfællebedømmelse, er med til at sikre IPCC’s troværdighed.

Regeringerne virker med andre ord som vagthunde for hinanden og råber højt, hvis politik bliver blandet ind i videnskaben.

Jens Hesselbjerg mener, at hvis politikere fra alle 195 regeringer kan blive enige om rapporten, er der ikke noget politisk i det. Hvis der var det, ville de ikke kunne blive enige:

»Det ville da være mærkeligt, hvis der var noget i rapporterne, der var politisk af en karakter, hvor alle verdens lande er enige om det.«

Hesselbjerg mener, at IPCC er det eneste sted, hvor »videnskaben vinder over narhovederne på den politiske dagsorden.«

Hvem er så kritiske overfor IPCC?

Fagfællebedømmelsen og den globale godkendelse af IPCC-rapporterne får dog ikke alle til at være fans af IPCC.

Jens Olaf Pepke Petersen, seniorforsker ved DTU space, kritiserede IPCC tilbage i 2012. Han mente blandt andet, at forfatterne bag rapporterne er en mindre og mere lukket skare, end det umiddelbart fremstår, og at de holder sig lidt for meget til deres egen forskning, end hvad godt er.

Hans kollega Henrik Svensmark, fysiker ved DTU Space, kritiserede ligeledes IPCC i Weekendavisen i 2018. Han mener, at de ikke inddrager forskning om Solens påvirkning af klimaforandringer i høj nok grad – altså, at IPCC udelader relevant forskning.

I forhold til den kritik er det værd at bemærke, at forskerne kan melde sig til at kommentere på rapporten, inden den bliver udgivet.

Kirsten Halsnæs fortæller, at hun har lagt mærke til en tendens blandt nogle kritikere: »De kommer ikke med nogen kommentarer, men venter til rapporten er udkommet og går til medierne og siger, at det er biased.«

Hvis de brugte den officielle vej og tog del i fagfællebedømmelsen, ville deres kommentarer blive taget i betragtning, når rapporten skal rettest til, påpeger hun.

Sådan vil politisk indblanding blive modtaget

Selvfølgelig passer nogle videnskabelige konklusioner bedre ind i nogle landes politiske dagsordener end andres, men det kan ikke påvirke videnskaben, fortæller Jens Hesselbjerg.

Han kommer med et eksempel:

”Lad os sige for eksempel, at Saudi Arabien synes IPCC’s resultater var noget vås fordi de gerne vil sige, at der skal brændes noget mere olie af. Så skal de jo have et fagligt argument. Og det har de ikke. (…) Derfor, hvis de kom frem med sådan et ændringsforslag, ville nogle andre lande komme sige ”jamen hør nu kære venner, det er noget vås, al den anden videnskab siger noget andet.”

Hvad mener IPCC, vi skal gøre med…?

På Videnskab.dk sætter vi fokus på konstruktive løsninger under vores Red Verden-tema. Vi har en Facebook-gruppe, hvor medlemmer debatterer løsninger på verdens problemer og stiller spørgsmål til videnskaben.

Nogle af de spørgsmål tog vi med til de to klimaforskere. Et af dem lyder, om IPCC anbefaler atomkraft, hvor et andet går på, hvad IPCC mener, man skal gøre med overbefolkning.

Svaret på denne type spørgsmål er meget simpelt: »IPCC mener ingenting,« svarer Jens Hesselbjerg.

Det er ikke IPCC’s opgave at tage beslutninger eller mene noget. Den opgave ligger hos regeringernes politiske repræsentanter på klimatopmøderne, fortæller han.

»IPCC er en værktøjskasse med prismærker på værktøjet, men der står ikke, hvilket værktøj man skal bruge,« som Jens Hesselbjerg beskriver det.

Klimakrise om daglig kost

Som nævnt arbejder alle IPCC-forfattere frivilligt, og det, de får som betaling, er tilsyneladende kritik, misforståelser og grundig indsigt i, hvor slemt det står til med klimaet. Så giver arbejdet med IPCC dem håb eller hovedpine?

»Masser af håb og masser af arbejde – så hvis en hovedpine skulle dukke op, så er det på grund af arbejdet,« svarer Kirsten Halsnæs, der dog ikke synes, det er hård kost at arbejde med klimavidenskab.  

»Tværtimod!« siger hun.

»Der har været nogle enorme fremskridt. Jeg har jo været med i arbejdet siden 1993, og der er kæmpe fremskridt i mulighederne for at reducere drivhusgasser og også at få hele verden med

Jens Hesselbjerg har mere blandede følelser:

»Jeg har jo gjort mig bevidst om problematikken om klimaforandringer, og det er jo med til at give hovedpine.«

»Men det giver også håb, fordi man kan sige, at det stadigvæk er sådan, at med den viden, vi har i dag, og den viden, der hele tiden kommer til, så får vi jo et større og større overblik over katastrofens omfang. Jo mere vi får det, jo bedre kan vi agere på det.«

Er IPCC politisk?

Til spørgsmålet om, hvorvidt IPCC kan siges at være politisk, har vi hevet fat i Toke Emil Panduro, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab – Samfundsvidenskabelig og geografisk miljøforskning på Aarhus Universitet. 

Han er ikke involveret direkte i IPCC's arbejde, men har læst rapporterne og kender til processerne omkring dem. Toke Emil Panduro påpeger først og fremmest, at man skal være opmærksom på de to dele, som processen består af, nemlig 'Opsummeringen for Beslutningstagere' og selve rapporten – begge beskrevet i tidligere afsnit. 

»I det omfang, IPCC's klimapanel oplever et politisk pres fra medlemslandene for at vinkle nogle pointer i en bestemt retning, så vil det være i  'Summary for policymakers',« siger Toke Emil Panduo.

»Men de rapporter, jeg har læst, har været et solidt stykke arbejde. Og jeg mindes ikke, at der har været den store forskel på pointerne i 'Summary for policymakers' og rapporterne.«

Ifølge seniorforskeren er det vigtigt at forstå, at videnskab er politisk al den stund, at den hjælper os med at forstå verden omkring os. Det gør forskerne ved at udfordre den måde, vi tænker på. 

»Videnskab udfordrer de etablerede opfattelser af verden. Det er ikke rart som for eksempel politiker, embedsmand, virksomhedsejer, brancheorganisation at se fundamentet for sine opfattelser blive hakket løs på af folk i pæne skjorter og hornbriller.«

»Det er her, videnskab bliver politisk, og det er her, konflikterne opstår, når magthavere forsøger at fastholde eksisterende opfattelser eller ignorere videnskabelige resultater i forsøget på at fastholde magten,« uddyber Toke Emil Panduro.

Seniorforskeren peger ligeledes på, at der internt i forskningsverdenen bliver skubbet til vores verdenssyn. 

»Den videnskabelige kommunikation består blandt andet af diskussion og konflikt. Videnskabsfolk er ikke enige med hinanden, og vi tolker både vores egen forskning og andres forskning forskelligt. Kun gennem heftig diskussion og uenighed ændrer vi den måde, vi ser verden på.«

»Hvis ens forskning bliver citeret i en IPCC-rapport, betyder det, at man gennem sin forskning, har været med til at skubbe til vores samlede forståelse af klimaproblematikken.«

»IPCC-rapporterne er med til at skubbe til den måde, vi ser verden på. Det er ikke rart, for det, rapporterne fortæller os alle, er, at vi er ved ødelægge eksistensgrundlaget for mange millioner mennesker i fremtiden. Noget skal vi gøre anderledes. Vi kan ikke fastholde status quo, og på den måde er IPCC-rapporterne politiske,« lyder det fra Toke Emil Panduro.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.