Årsagen til vores tykkere maver er stadig et mysterium

En pandemi har spredt sig langsomt, men støt over kloden i løbet af det seneste århundrede: Flere og flere mennesker lever med svær overvægt. I dag gælder det næsten en milliard mennesker på verdensplan, og andelen stiger også i Danmark.

I årtier har forskere søgt efter årsagen. De har studeret vores DNA, miljø, tarmbakterier, hormoner og hjerner. De har fundet mindst tusind små variationer i vores arvemasse, der har betydning for, hvor meget vi vejer.

Men i bund og grund er de stadig på herrens mark, når det gælder en fyldestgørende forklaring på det, de kalder en fedmeepidemi, konkluderer en statusartikel netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

»Svaret kommer nok ikke i min levetid. Jeg er 77 år, så der skal ske mirakler: Et geni skal komme og finde noget, vi slet ikke har tænkt på før,« siger Thorkild I.A. Sørensen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og medforfatter på artiklen.

I 50 år har Thorkild I.A. Sørensen forsket i flere forskellige aspekter af overvægt, blandt andet i årsagerne til, at et stigende antal vejer mere end anbefalet.

Nu har den danske professor emeritus og tre andre internationalt anerkendte fedmeforskere lavet statussen over, hvad de i dag ved og ikke ved om, hvorfor flere mennesker i både rige og fattige lande bliver tykke.

Artiklen i Science har de skrevet, efter at de mødtes med forskere fra hele verden, som på forskellig vis har undersøgt årsagerne og mekanismerne bag overvægt. På mødet, som blev afholdt af det videnskabelige akademi Royal Society i London, stod det klart, at mysteriet stadig ikke løst.

Selv om der er lavet utallige dyreforsøg og folkesundhedsstudier, er årsagen til, at flere mennesker bliver overvægtige, stadig ukendt, er fedmeforskerne enige om.

»Der er blevet forsket utroligt intenst i det her over hele verden. Alligevel ved vi stadig for lidt til at forstå, hvorfor nogle bliver tykkere end andre, og hvorfor forekomsten stiger så voldsomt på globalt plan,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

Er forskerne vanvittige?

Nu tænker du måske, at forskerne må være vanvittige, for årsagerne til, at vi bliver tykke, er vel lige foran næsen på os: I vores velfærdssamfund er der en overflod af fed og sukkerholdig mad. Samtidig har de fleste af os ikke hårdt fysisk arbejde som før i tiden. I stedet sidder vi på vores flade foran skærmen dagen lang. Det er vel derfor, vi bliver tykkere.

Men så enkelt er det ikke: Overvægt rammer også fattige, og pandemien har spredt sig til lande, der ikke har en overflod af mad, fremgår det i artiklen. Der er heller ikke evidens for, at stillesiddende arbejde er årsagen til epidemien, konkluderer forskerne.

Svær overvægt hos mennesker udvikler sig gradvist over mange år, hvor de, der er ramt, løbende tager en lille smule på uden at tabe det igen.

»Det er meget svært at studere en så langsom proces. Grundlæggende er vi blanke, når det kommer til at forstå, hvad der styrer, at nogle ophober et overskud af kalorier, mens andre ikke gør,« siger Thorkild I.A. Sørensen, som afviser, at det er, fordi de spiser mere end andre.

Thorkild I.A. Sørensen har skrevet en serie artikler til Videnskab.dk, hvor han gennemgår en række udbredte myter om vægt. I artiklen 'Myter på afveje: Hvad kommer fedme af?' går han i kødet på den sejlivede myte om, at overvægt skyldes overspisning og mangel på motion. Se links til de øvrige artikler i boksen herunder.

Forskelle i vægt ligger i generne

I årenes løb er der lavet adskillige dyreforsøg, som har givet varierede svar på, hvilke biologiske processer der spiller ind på vægten, fremgår det i artiklen i Science. Men resultaterne stritter i forskellige retninger og kan ikke overføres til mennesker.

Selv om den endelige forklaring stadig er ukendt, er den årtier lange forskningsindsats ikke spildt: Forskernes viden om, hvad der styrer vores vægt, er i dag meget større end for 50 år siden.

I dag ved forskerne for eksempel, at forskelle i menneskers vægt grundlæggende er styret af generne: Over 1.000 genvarianter spiller en rolle for, hvor meget vi vejer. Men det er uklart, hvordan de forskellige gener virker, og derfor hvordan de påvirker vægten.

Generne kan ikke forklare, at der er sket en stigning i antallet af overvægtige. Derfor må miljøet også spille en rolle, konkluderer forskerne.

»Vi har haft pandemien kørende siden før 2. verdenskrig, og den kan kun forklares ved, at miljøet har ændret sig, for generne ændrer sig ikke så hurtigt. Men vi er slet ikke i nærheden af at kunne identificere konkret, hvad det er i miljøet, der er årsagen, udover at hvis der ikke havde været mad nok til de mange mennesker, så var der næppe en fedmeepidemi,« siger Thorkild I.A. Sørensen.

Forebyggelse frem for behandling

Forskerne har også fundet ud af, hvor i hjernen vores appetit og mæthedsfornemmelse sidder, og hvordan den bliver reguleret. Den viden har ført til, at medicinalindustrien har kunnet udvikle lægemidler mod fedme som eksempelvis Novo Nordisks middel Wegovy, der er blevet ekstremt populært.

Selv om der i dag både er effektive lægemidler og kirurgiske indgreb, der kan hjælpe personer med overvægt, er der stadig gode grunde til at blive ved med at forske i årsagerne, siger Thorkild I.A. Sørensen.

»Præparaterne kurerer ikke overvægt. De undertrykker en naturlig appetit, som dukker op igen, så snart man holder op med at tage medicinen,« siger Thorkild I.A. Sørensen og fortsætter:

»Det er også en dyr behandling, og i mange lande har folk slet ikke råd til det. For at forebygge, at folk bliver overvægtige, er vi nødt til at forstå årsagerne til, at det sker.«

Det tager 10-15 år at blive svært overvægtig

Jens Meldgaard Bruun, der forsker i behandling af overvægt, er enig i, at der er brug for mere forskning i årsagerne til, at flere vejer mere.

»Man kan behandle og behandle, men det er ikke nødvendigvis en farbar vej. Det ville være rart, hvis vi i stedet kunne forebygge,« siger Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor på Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center.

I modsætning til de fleste virusser, som man hurtigt bliver syg af, udvikler overvægt sig langsomt over mange år.

»I de fleste tilfælde tager det 10-15 år at blive svært overvægtigt. Nogle mennesker tager lidt på hele tiden, andre tager på i højsæsoner og taber sig ikke igen, når de vender tilbage til hverdagen,« siger Jens Meldgaard Bruun.

»Der er ikke noget land eller nogen region i verden, som har formået at reducere forekomsten. Vi har brug for at blive klogere på, hvad årsagerne er,« tilføjer professoren, der har læst statusartiklen i Science, men ikke selv været involveret i den.

Overvægt er ikke et valg

Jens Meldgaard Bruun bifalder, at artiklen dræber udbredte myter om, at overvægt er selvforskyldt, og at tykke mennesker bare skal dyrke mere motion og spise sundere, så taber de sig.

Overvægt er ikke et valg, og det er ekstremt svært at opnå et varigt vægttab gennem kostændringer og motion, understreger han.

»Der er så meget stigmatisering af folk med svær overvægt. Nogle mener, at samfundet ikke skal betale for deres behandling. Men de her mennesker har nogle bestemte genkombinationer, samtidig med at de lever i et samfund, der gør, at det kan være utroligt svært at holde vægten,« siger Jens Meldgaard Bruun.