Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt

Er du slank, og fryder du dig over, at du har mere viljestyrke end din overvægtige kammerat? Tænker du, at mennesker med deller på sidebenene er dovne, og at de bare kan lette sig fra sofaen, spise mindre og motionere mere?

Du kan godt pakke dine fordomme væk: Mennesker bliver ikke overvægtige, fordi de vælger det. De fleste vejer for meget, primært fordi de er født med et sæt gener, som medfører, at de hurtigere tager på og samtidig skal kæmpe hårdere på at holde vægten end slanke mennesker.

»Det kommer som en overraskelse for mange, som tror, at overvægt er et resultat af dårlig livsstil,« siger Torben Hansen, der er professor på Københavns Universitet.

»Men langt størstedelen af den forskel, der er på, hvor meget folk vejer, er genetisk,« fortsætter professoren, som i mange år har forsket i genetik og overvægt på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

1.000 genvarianter har betydning

Alle - både tykke og tynde - har flere hundrede genvarianter, som tilsammen spiller en rolle for, hvor pilen lander, når de stiller sig på vægten.

Genetik forklarer mellem 40 og 60 procent af den forskel, der er på folks kropsvægt, viser de seneste års genforskning, som er samlet i en metaanalyse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology.

»Vi har fundet knap 1.000 steder i DNA’et, der hver især har indflydelse på, hvilket BMI (Body Mass Index) vi hver især har. Nogle mennesker har mange genvarianter, der koder for overvægt, andre har færre. Hvis man ligger i den høje ende, er man mest følsom overfor en usund livsstil,« siger Torben Hansen og tilføjer:

»Jeg siger ikke, at generne betyder alt. Selvfølgelig har det også betydning, hvor meget man spiser. Hvis man lukker folk inde i et bur uden mad, så taber de sig. Men ude i det almindelige samfund er der nogle mennesker, som på grund af deres genetik meget nemmere tager på end andre.«

Fundet er blandt andet publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Human Molecular Genetics.

Generne gør vægttab svært

De 1.000 genvarianter, som er forbundet med BMI, har forskellige funktioner.

Nogle af dem har indflydelse på, hvor meget man tager på, og hvor nemt man taber sig igen. Nogle påvirker appetitten, andre betyder noget for, hvor god kroppen er til at forbrænde kalorier, forklarer Torben Hansen.

Forskerne kender ikke funktionen af samtlige genvarianter. Men det står klart, at folk, som har mange af de varianter, der koder for overvægt, har ekstremt svært at holde vægten i et samfund, der bugner med junkfood, overflod og fristelser.

»Implikationerne af de seneste års forskning i gener og overvægt er potentielt set massive,« siger Jens Christian Holm, der er klinisk forskningslektor på Institut for Kliniske Medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Holbæk Sygehus.

»Sundhedsvæsenet og samfundet i det hele taget bør virkelig tage resultaterne alvorligt og stoppe med at sige, at folk selv har ansvar for deres vægt, og at de bare skal tage sig sammen,« fortsætter han.

Stigmatisering er skadelig

Overlægen fra Holbæk Sygehus står langt fra alene med sin opfattelse. I det nyeste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature opfordrer forskere og eksperter fra hele verden til at stoppe med at udskamme overvægtige.

Fordomme om, at overvægtige mennesker selv er skyld i, at de vejer for meget, at de er dovne og mangler selvkontrol, er direkte skadelige, lyder det i en erklæring, som har fået hundrede underskrifter blandt andet fra forskellige forskningsorganisationer.

Fordommene kan føre til, at mennesker med for mange kilo på sidebenene, bliver diskrimineret, for eksempel på jobmarkedet, i sundhedsvæsenet og i uddannelsessystemet, erklærer underskriverne, efter at et uafhængigt ekspertpanel har gennemgået den samlede forskning på området.

Overvægt er en kronisk tilstand

Mennesker, som lider af overvægt, får det ikke bedre, og de får ikke nemmere ved at tabe sig af at blive stigmatiseret, konkluderer panelet.

I forvejen er det ekstremt svært at smide de ekstra kilo, hvis man er genetisk disponeret for overvægt. Det kan godt lade sig gøre, men for mange er det et livslangt projekt at holde vægten, siger Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center.

»Det er virkelig en kamp. Hvis man har en genpulje, der koder for overvægt, vil man resten af livet have høj risiko for at tage på. Overvægt er en kronisk tilstand,« siger han og fortsætter:

»Selv folk, der får en fedmeoperation, har risiko for påny at udvikle svær overvægt, for kirurgien er kun succesfuld, hvis man efterfølgende er i stand til at følge kostanbefalingerne og motionere som anbefalet.«

Folk tabte sig af flydende kost

Gener kan altså spænde ben for et varigt vægttab, og det er velkendt, at de fleste, som lider af svær overvægt, tager på igen, efter at de har været på slankekur.

Hvis et vægttab skal holde, er det ofte nødvendig med vedvarende, professionel hjælp fra sundhedsvæsenet, siger Jens Meldgaard Bruun.

Samme vurdering kommer fra Mathias Ried-Larsen, der er seniorforsker og gruppeleder på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed.

»Hvis man er svært overvægtig, kræver det en stor indsats at tabe sig og at holde vægten efterfølgende. De fleste, som ikke får støtte til at holde vægttabet, tager det hele eller mere på igen,« siger han.

Varige vægttab er mulige, men det kræver langvarig støtte, viser et skotsk forsøg publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. I forsøget tabte svært overvægtige mennesker med type 2-diabetes sig i gennemsnit 10 kilo, efter at de i 3-5 måneder kun spiste flydende kost og derefter gradvist gik over til fast føde.

Kun nogle af de forsøgsdeltagere, som efterfølgende fik støtte fra sundhedsprofessionelle til at overholde en kostplan, tog ikke på igen, fortæller Mathias Ried-Larsen, som er imponeret over resultaterne.

»Efter to år havde hver tiende af dem bibeholdt et vægttab på mere end 15 kilo - cirka 15 procent af deres kropsvægt. Hver fjerde person havde bibeholdt et vægttab på mere end 10 kilo. Det er ret gode resultater, at så mange kan holde et så betydeligt vægttab uden at have fået en operation.«

Motion er vigtigt

Mathias Ried-Larsen forsker selv i effekten af fysisk træning på folk, der lider af type 2-diabetes og ofte er overvægtige.

Alle har brug for at være fysisk aktive for at bevare et godt helbred. Hvis man er overvægtig og har type 2-diabetes, kan skræddersyede træningsprogrammer ovenikøbet fungere som en form for behandling. Mekanismerne kan du læse mere om i artiklen Derfor er motion den bedste medicin.

Der er dog forskel på, hvordan og hvor meget folk skal motionere for at få gavn af det, fortæller Mathias Ried-Larsen.

Mennesker responderer forskelligt både på træning og diæter. Årsagen kan være genetisk, men der kan også være andre faktorer på spil.

Mere og mere forskning tyder for eksempel på, at påvirkninger fra miljøet - for eksempel kost, rygning, tarmbakterier, forurening eller noget, man blev udsat for, mens man stadig lå i sin mors mave - kan påvirke generne og måske have betydning for, om vi bliver overvægtige, samt hvad vi får ud af motionere.

Mekanismen kaldes epigenetik og handler basalt set om, at miljøpåvirkninger kan ændre kemiske processer i DNA'et, så bestemte gener enten er aktive eller inaktive.

I 2012 skrev Videnskab.dk for eksempel om et forsøg, der viser, at fysisk aktivitet påvirker kemiske processer musklernes DNA.

Andre forhold spiller også ind på fedme

Den medfødte genpulje er altså ikke det eneste, der har indflydelse på, hvor meget man vejer, og hvor sund man i det hele taget er.

Udover epigenetik kan sociale forhold, uddannelsesniveau, indkomst, infrastruktur og meget andet, som man ikke selv er herre over, spille en rolle for, hvordan man spiser og motionerer.

Konsekvensen er, at ingen mennesker ultimativt er ansvarlige for egen sundhed, argumenterer filosof Martin Marchman Andersen, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

»Du kan selvfølgelig godt lave din livsstil om og leve sundt, men du kan aldrig være ansvarlig, hvis du ikke magter det,« sagde han i 2013 til Videnskab.dk i artiklen Filosof: Vi er ikke ansvarlige for vores egen sundhed, efter at han havde forsvaret sin ph.d. afhandling om social ulighed i sundhed.

»Vores liv og valg er altid determineret af de muligheder, vi har, af vores opvækst, miljø, genetik, sociale forhold, samfundsstrukturer og andre forhold, som vi ikke selv har indflydelse på. Der er en uendelig lang liste af alt muligt, som kan være medkausalt medbestemmende for, at et givent menneske handler på en bestemt måde,« fortsatte han.

At forskere efterhånden har fundet 1.000 genvarianter, der på forskellig vis er involveret i overvægt, understøtter det filosofiske argument, siger Martin Marchman Andersen i dag til Videnskab.dk:

»Efterhånden som man kortlægger flere og flere årsager til, at folk bliver overvægtige, tror jeg, at det vil gå op for flere mennesker, at det ikke er så enkelt at tabe sig. Opfattelsen af, at folk selv er skyld i det, hvis de vejer for meget eller har et dårligt helbred, vil forhåbentlig blive manet til jorden.«

Forebyggelse er bedre end behandling

Nu kunne det lyde, som om man er fuldstændig fortabt, hvis man er født med en genetik, der disponerer for høj vægt.

Men sådan skal det ikke forstås. Man skal kæmpe hårdere for det, men det kan godt lade sig gøre at holde vægten nede og undgå at blive meget overvægtig, selv om man har arvet mange fedmefremmende genvarianter.

»Det er altid bedre at forebygge end at behandle,« siger Mathias Ried-Larsen.

Genforskning kan afstigmatisere

Genforskningen kan aflive fordomme om, at overvægtige selv har valgt at veje for meget. Og fundet af de 1.000 genvarianter, der koder for vægt, taler for, at samfundet bør tilrettelægges på en måde, så folk ikke konstant bliver eksponeret for usunde fødevarer, siger forskerne.

Men derudover kan fundet desværre ikke bruges til ret meget, vurderer Jens Meldgaard Bruun.

»Da man startede med at lave de her store genkortlægninger, håbede man, at man ville finde monogenetiske årsager til fedme,« siger professoren.

Monogenetiske årsager betyder, at der er enkelte gener, som i sig selv fører til øget risiko, for eksempel for at blive overvægtig.

»Men det er kun i meget sjældne tilfælde, at enkelte genmutationer fører til overvægt. Hos langt de fleste er der hundredvis af gener involveret, som hver især spiller ind på BMI’en,« siger han.

Når så mange forskellige genvarianter er involveret, kan man ikke lave såkaldt skræddersyet behandling - for eksempel en fedme-pille, der er rettet mod et bestemt gen.

Så altså: Der er desværre ingen snuptagsløsning til de mange mennesker, som hele livet må slæbe rundt på et sæt gener, der øger risikoen for svær og helbredsskadelig overvægt.