Overvægtige mennesker har ikke selv valgt at veje for meget. De kan ikke bare tage sig sammen og spise mindre. For overvægt er en kronisk tilstand, der skyldes genetik, komplekse biologiske processer, samfundsstrukturer, opvækst og meget andet.
Alligevel oplever mange overvægtige, at der bliver set skævt til dem, og de møder fordomme på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet, viser en ny forskningsgennemgang, netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.
»Mennesker med overvægt mødes ofte af en gennemgribende, vedvarende form for social stigmatisering,« konkluderer forskerne.
Stigmatisering af overvægtige er helt uacceptabel i et moderne samfund, skriver de i en erklæring – et såkaldt konsensusstatement – der er underskrevet af 100 organisationer og forskningscentre.
\ Opråb bygger på forskning
Opråbet i Nature Medicine – den såkaldte konsensusstatement – er ikke et traditionelt videnskabeligt studie, men en erklæring, der bygger på en gennemgang af den videnskabelige litteratur samt en vurdering af, hvor stor videnskabelig konsensus der er på området.
Et panel af forskere står bag.
Danske forskere er enige
Kritikken af samfundets behandling af og syn på overvægtige får opbakning fra flere førende fedmeforskere i Danmark.
»Jeg kan fuldt ud støtte op om initiativet og er helt enig med forfatterne hele vejen igennem,« lyder det fra Thorkild I.A. Sørensen, som har forsket i overvægt i flere årtier og er professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.
I Nature Medicine fremlægger forskerne dokumentation for, at stigmatiseringen af mennesker med høj BMI skader de ramtes fysiske og mentale sundhed, fører til forskelsbehandling og i det hele taget underminerer menneskerettighederne.
Stigmatiseringen bør stoppe, for overvægt er ikke selvforskyldt, men kan snarere betegnes som en sygdom eller en kronisk tilstand, skriver de og får opbakning fra Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor og overlæge på Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center.
»Vi skal væk fra den der idé om, at folk selv er skyld i det, hvis de er overvægtige,« siger han.
LÆS OGSÅ: Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt
Erklæringen er »superstærk«
Centrale samfundsaktører såsom forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, medier og politikere bør tage ansvar for »at fremme et nyt offentligt narrativ om overvægt, som er i overensstemmelse med videnskaben,« anbefaler forskerne i Nature Medicine.
Mads Tang-Christensen, der er forskningschef i virksomheden Novo Nordisk, kalder deres erklæring »superstærk.«
»Den kommer vidt omkring alle de forskellige former for stigma, overvægtige er udsat for, samt hvilke konsekvenser stigmatiseringen har. Erklæringen viser, at der er bred videnskabelig konsensus om, at overvægt ikke er folks eget valg,« siger Mads Tang-Christensen.
En lang, sej kamp at ændre opfattelsen
Som chef i en virksomhed, der udvikler lægemidler mod fedme og type 2-diabetes, er Mads Tang-Christensen ikke overraskende enig i, at overvægt bør anerkendes som en sygdom.
»Overvægt er absolut en sygdom. Men er nødt til at anerkende, at det ikke er selvforskyldt, men i høj grad bunder i genetik og andre biologiske faktorer,« siger Mads Tang-Christensen.
»Men det er en lang, hård kamp at få overbevist folk om, at det forholder sig sådan. I modsætning til andre sygdomme er overvægt sjældent forbundet med empati, fordi folk tror, det kun handler om dovenskab og mangel på viljestyrke,« fortsætter han.
Processer i hjernen kan meget vel være årsagen til, at det er umuligt for mange overvægtige at opnå varige vægtab, viser forskning i følge Mads Tang-Christensen. Læs mere om det i boksen under artiklen.
LÆS OGSÅ: Kostrådene virker ikke mod overvægt
Overvægtige føler sig oversete
Der er fortsat meget, forskerne ikke forstår om, hvorfor nogle mennesker kommer til at veje for meget og ikke kan tabe sig igen.
Men det står efterhånden klart, at overvægt skyldes et samspil mellem genetik, komplekse biologiske og neurologiske processer, opvækstvilkår og alt muligt andet, som man ikke selv er herre over.
Hvis man er disponeret for overvægt, kan det være en livslang proces at holde vægten nede, siger Jens Meldgaard Bruun.
I sit job taler han ofte med svært overvægtige patienter, der føler sig stigmatiserede.
»Jeg møder desværre ofte personer, som lider af overvægt, der føler sig oversete i samfundet. De føler, at man kun ser deres vægt, for vægt er så visuel en ting. Det er helt essentielt. Du kan ikke skjule 140 kilo, ligesom du kan skjule eksem, diabetes eller andre sygdomme,« siger Jens Meldgard Bruun.
Så længe samfundet bliver ved med at give individer ansvaret for fedmeepidemien, og så længe overvægtige bliver mødt med en holdning om, at de er dovne og bare skal tage sig sammen, får vi ikke bugt med problemet, vurderer forskerne.
»En særlig pointe, der er værd at fremhæve – mere end jeg synes, de gør i erklæringen i Nature Medicine – er, at stigmatiseringen og alt, hvad deraf følger, efter alt at dømme er en meget stærk faktor i fastholdelse og videreudvikling af fedme,« lyder det fra Thorkild I.A. Hansen.
LÆS OGSÅ: Forældre ser ikke deres børns overvægt
2,7 millarder overvægtige i 2025
Mens der er bred videnskabelig konsensus om, at overvægt er en biologisk betinget og ofte kronisk tilstand, man ikke selv er herre over, er der stadig mangel på viden om årsagerne.
Forskerne er også i vildrede om, hvad man kan gøre ved den fedmeepidemi, der har spredt sig globalt i løbet af de seneste fem årtier.
På verdensplan er antallet af overvægtige mennesker næsten tredoblet siden 1975. Blandt børn og unge er antallet femdoblet, anslår verdenssundhedsorganisationen WHO.
I 2018 var over halvdelen af danskerne er overvægtige, og 17 procent af befolkningen led af svær overvægt, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. På verdensplan lider 650 millioner af svær overvægt.
Hvis tendensen fortsætter vil der i 2025 være 2,7 milliarder overvægtige og 1 milliard, som lider af svær overvægt, viser WHO’s beregninger.
LÆS OGSÅ: Overvægt aktiverer gener for overvægt
Overvægt er ‘The mother of all diseases’
Overvægt øger risikoen for en lang række andre sygdomme markant, for eksempel type 2-diabetes, fedtlever, hjertekarsygdomme og forskellige typer kræft.
»Vi kalder det for ‘Mother of all diseases’. Vi er nødt til at tage problemet alvorligt,« opfordrer Mads Tang-Christensen.
I øjeblikket er fedmeoperationer – gastrisk bypass eller gastric sleeve – de eneste effektive og varige behandlinger mod svær overvægt, siger Jens Meldgaard Bruun:
»Jeg er ikke talsmand for, at alle skal have foretaget et fedme-indgreb, men på nuværende tidspunkt er det den behandlingsform, der er mest effektiv, hvis man vil bevare et vægttab over ti og tyve år,« siger han og fortsætter:
»For mig at se er det vigtigste, at vi bliver ved med at forske i årsager og behandling, og at vi er ydmyge overfor, at der stadig er meget, vi ikke ved. Forskning i overvægt er stadig en relativ ny disciplin, som først for nylig er begyndt at rykke.«
LÆS OGSÅ: Nyt lægemiddel fører til stort vægttab hos 9 ud af 10
LÆS OGSÅ: Kropsneutralitet: Hvad er det, og kan det hjælpe os til et bedre kropsimage?
LÆS OGSÅ: At spise sent om aftenen kan føre til vægtøgning – ny undersøgelse peger på hvorfor
LÆS OGSÅ: Kan man være overvægtig og sund?
\ Neurologiske processer kan spænde ben for vægttab
Processer i hjernen kan være afgørende for, at nogle mennesker ikke kan tabe sig, indikerer rotteforsøg, publiceret i en artikel i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology.
Hjernen tilpasser sig til den vægt, man har, og den gør alt, hvad den kan, for at sørge for, at man bevarer den, lyder en teori ifølge Mads Tang-Christensen.
»Man kan forestille sig, at der indeni hjernen sidder en termostat, som registrerer, hvor meget man vejer. Termostaten vil holde vægten konstant, og hvis man er overvægtig, opfatter den det, som om det er normalt,« forklarer han.
Yo yo-effekt er svær at håndtere
Rotteforsøg kan ikke direkte overføres til mennesker, men det kunne tyde på, at hjernen opfatter det som en trussel, når kroppen mister vægt.
»Der går formentlig nogle neurofysiologiske mekanismer i gang, så der bliver sendt signaler til de områder i hjernen, der regulerer vores sult, om, at man skal finde noget at spise,« siger Mads Tang-Christensen og fortsætter:
»For at bevare vægten på det normale niveau, sørger hjernen samtidig for, at energiomsætningen falder, hvis man har tabt sig. Selv om det ikke er særligt hensigtsmæssigt, beskytter hjernen simpelthen mod vægttab, fordi den opfatter det som en trussel.«
De neurologiske mekanismer kan være en del af årsagen til, at de fleste overvægtige tager på igen, efter at de har tabt sig.
»Lige så snart de snacker lidt, tager de på, og så opstår der en yoyo-effekt, som er svær at have med at gøre,« siger Mads Tang-Christensen.
