Det er den tid på året: Musik, woooooo-råb, dytten og dansende studenter brager gennem gaderne.
De festlige vogne bringer glæde, forventning og nostalgi, men de har også fået en af Videnskab.dk’s læsere, Kasper, til at undre sig:
»Hvordan startede traditionen med studenterkørsler, og hvordan har den udviklet sig?« skriver han til Spørg Videnskaben.
Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek, kender nogle af de første kilder, der dokumenterer studenternes festkørsel.
»Det er svært entydigt at afklare, hvornår man begynder at køre i studentervogne, men vi ved, at traditionen har mere end 100 år på bagen. Vi har skriftlige kilder, der nævner studenterkørsler med hestevogne i 1910’erne og 1920’erne,« fortæller hun.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Studenter dansede om monumenter
Oprindeligt blev vognturen rundt til klassekammeraternes familier akkompagneret af en anden tradition, der vist ikke længere er så udpræget.
»Studenterne dansede rundt om offentligt kendte monumenter i byerne. Aviser bragte fotos af unge, der dansede rundt om Christian den V´s rytterstatue på Kongens Nytorv i København med hinanden i hænderne,« fortæller Caroline Nyvang.
Andre ritualer omkring studenterkørslen har også ændret sig i takt med tidsånden. For eksempel hvad de nyudklækkede studenter spiser og drikker, hvordan de går klædt, og hvilken musik de danser til.
Og nye ritualer er kommet til: I dag er det for eksempel normalt at hænge bannere med interne citater fra klassen på vognene, at lave memes, fælles playlister og særlige ‘førertrøjer’, som går på skift mellem klassekammeraterne undervejs på turen.
Vognturen har altid været vild
Én ting har dog ikke ændret sig, siden de første studenter kørte rundt i hestevogne i begyndelsen af det forrige århundrede: Det går vildt for sig i dag, og det gjorde det også dengang, fortæller Caroline Nyvang.
»Aviserne rapporterede om vilde drukgilder og studenter, der faldt af vognen. Vildskaben er gennemgående i hele den hundrede år lange periode.«
Caroline Nyvang mener, at studenterkørslen markerer en overgang eller transformation, hvor de unge bevæger sig fra identiteten som gymnasieelev, eller elev på en anden ungdomsuddannelse, til en ny status i det omkringliggende samfund.
»De hedonistiske (nydelsesfulde, red.) og vilde ritualer i forbindelse med vognturen står i voldsom kontrast til den sobre og isolerede periode med eksamenslæsning, de lige har været igennem. Køreturen kan ses som de unges behov for at markere overgangen,« siger hun.
Overgangsritualer er universelle
Ritualer, der markerer unges transformation fra en status til en anden, findes overalt i verden på tværs af kulturer og tidsaldre, fortæller Caroline Nyvang.
Hun henviser til tre grundlæggende faser, som i 1910 blev beskrevet af den franske etnolog Arnold van Gennep:
- Adskillelse: Den unge forlader sin gamle status fysisk, socialt eller symbolsk. De danske studenter befinder sig i denne fase, når de træder ud af klasseværelset for at isolere sig under eksamenslæsningen, mener Caroline Nyvang.
- Overgang: Studenternes vogntur finder sted i denne fase, der markerer overgangen fra det gamle og velkendte til noget nyt. I denne fase befinder den unge sig mellem to verdener. Det markeres typisk med ritualer, hvor normale regler ophæves.
- Reintegration: Den unge træder ind i en ny social status, der anerkendes af det omkringliggende samfund.
»I overgangsfasen er det vigtigt, at der er vidner til ritualerne, så de unges nye status bliver anerkendt. Derfor kører studenterne ikke i lukkede partybusser, men i åbne vogne, så alle kan se dem. Familierne, de kører rundt til, får også syn for sagn,« siger Caroline Nyvang.
\ Hvem var Arnold van Gennep?
Arnold van Gennep (1873-1957) var en fransk etnolog og folklorist.
Gennep betragtede etnologien som en sammenlignende naturvidenskab, der studerer mennesket i dets omgivelser.
Hans bog Les Rites de passage (1909) har haft central betydning for studiet af ritualer.
Dans i kreds er et stærkt symbol
Studenternes oprindelige dans rundt om rytterstatuen på Kongens Nytorv og andre offentlige monumenter er også en helt klassisk del af et overgangsritual, fortæller hun:
»Det har en stærk symbolsk betydning at danse i ring om noget. I antropologien siger man, at den fysiske bevægelse er en afspejling af den indre bevægelse, der sker for individet.«
\ Tre grundlæggende faser i andre kulturer
Overgangsritualer, der indgår i den trefasede transformationsproces, som blev beskrevet af Arnold van Gennep, findes overalt i verden.
Eksempler fra andre kulturer end den vestlige:
Pigers menstruation hos Navajo-folket: I Nordamerika markerer det oprindelige folk, Navajo, pigers første menstruation med ceremonien Kinaaldá. Den består af flere dage med ritualer, løb, sang og undervisning. Efter ceremonien integreres pigerne igen i fællesskabet som unge kvinder.
Unges myndighedsalder i Japan: I Japan fejrer man, at unge bliver myndige ved en festival kaldet Seijin no Hi, som bliver afholdt hvert år den anden mandag i januar. De unge deltager i traditionsrige ceremonier, hvorefter de anerkendes som voksne med nye rettigheder.
Unge Maasai-mænd bliver krigere: Unge mænd hos det oprindelige folk Maasai i Kenya og Tanzania gennemgik traditionelt en række ritualer, før de blev anerkendt af stammen som krigere. De blev adskilt fra deres familier i en periode med særlige ceremonier og regler.
Andre ritualer og ungdomsuddannelser er kommet til siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de første studenter dansede om monumenter og kørte rundt til deres familier i hestevogne efter afgangseksamen på det almene gymnasium.
I dag er der også vogne med glade studenter fra blandt andet STX, HHX, HTX og HF i de danske gader.
Studenterne har huer med bånd i forskellige farver, der markerer, hvilken uddannelse de har afsluttet. I en tidligere artikel her på Videnskab.dk kan du læse om historien bag studenterhuerne.
Således oplyste siger vi tak til Kasper for at stille sit gode spørgsmål - vi kvitterer med en t-shirt eller mulepose. Hvis du selv sidder med noget, du undrer dig over, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
