Studenterhuer med farvede bånd bliver i disse dage sat på hovederne af titusindvis af unge studenter, som har gennemført en ungdomsuddannelse.
»Hvorfor, og hvornår fik den første student huen på? Og hvordan har den udviklet sig?« spørger vores læser Thilde.
Traditionen kom oprindeligt fra Tyskland til København, hvor den første student fik en hvid hue med bordeauxfarvet silkebånd på hovedet i 1850’erne, fortæller Caroline Nyvang, der er kulturhistoriker og forsker i arkiver på Det Kongelige Bibliotek.
»Men dengang brugte man studenterhuen anderledes, end vi gør i dag,« siger hun.
I begyndelsen var det kun unge mænd, der fik studenterhue på, når de havde gennemført gymnasiet. Og det var der ikke ret mange, der gjorde.
»Det var en lille indviet flok. Studenterhuen symboliserede, at man tilhørte en akademisk elite,« fortæller Caroline Nyvang.
De mandlige studenter beholdt den hvide hue på hovedet i årevis, efter at de havde bestået studentereksamen og var startet på en videregående uddannelse.
»De havde studenterhuen på, mens de gik på universitetet. Det var helt normalt at gå med den dagligt i flere år som en slags uniform. Op til 1940’erne var det ikke usædvanligt, at universitetsstuderende bar huen helt op til kandidatniveau,« fortæller Caroline Nyvang.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Studenterhuen markerede kønsligestilling
Huen blev ved med at være forbeholdt mænd i årtier: Selv om den første kvinde blev student fra et dansk gymnasium i 1877, fik kvindelige studenter først huer på i 1930’erne.
»Studenterhuen blev der en markering af, at kvinder endelig blev betragtet som fuldgyldige medlemmer af studenter-fællesskabet,« siger Caroline Nyvang.
I de efterfølgende årtier fik flere og flere mænd og kvinder hue på, når de bestod afgangseksamen, indtil 1960’erne og 1970’erne, hvor ungdomsoprøret rasede, og forfatteren Leif Panduro skrev romanen ‘Rend mig i Traditionerne’.
\ Rend mig i traditionerne
Er en humoristisk og satirisk roman om den unge gymnasieelev David, der ikke kan tilpasse sig samfundets regler og normsæt.
Han gør romanen igennem oprør imod den forrige generations borgerlighed, materialisme og tilpasningsevne.
Romanen markerer på linje med Klaus Rifbjergs 'Den kroniske uskyld' et gennembrud for den danske nynaturalistiske modernisme.
Bogen stiller sammen med den i tiden omdiskuterede psykiater R.D. Laing spørgsmålet om, hvem der i et samfund er mest ’normal’ er det den gale eller den konventionelt normale? Er galskab ikke blot et sundt tegn i et sygt samfund?
På den måde markerer Panduros 'Rend mig i traditionerne' et tidstypisk billede af den nye generation og det oprør og den galskab, der snart skulle blive tydeligere.
Kilde: Litteratursiden
»Studenterhuen oplevede et lavpunkt i de år, hvor det var helt almindeligt, at studenter fravalgte den. Mange ville ikke have den på i 60’erne og 70’erne,« fortæller Caroline Nyvang.
I 1980’erne steg huernes popularitet igen, og gymnasiet blev for alvor en uddannelse for masserne. Den hvide hovedbeklædning var ikke længere et symbol på, at man tilhørte en akademisk elite.
Studenterhuen er blevet individualiseret
Brugen af de hvide huer har også ændret sig i tidens løb.
Studenter bruger dem ikke længere til dagligt i flere år for at vise et akademisk tilhørsforhold, som de gjorde op til 1940’erne.
I dag får man som bekendt huen på hovedet, når man har bestået afgangseksamen. Derefter bruger man den kun kortvarigt på vognturen og til studenterfesterne, hvorefter den måske bliver hængt på væggen som et minde.
Til gengæld er huerne blevet langt mere avancerede. De fås i forskellige prisklasser, og producenterne tilbyder, at man selv kan være med til at designe sin hue, så den får et særligt udtryk.
»Der er sket en individualisering af studenterhuen - den er med til at markere, hvem man er, og hvilket fællesskab man tilhører,« siger Caroline Nyvang.
\ Sådan har båndenes farver udviklet sig
I mere end 100 år var der kun huer med bordeauxfarvede silkebånd, for der fandtes kun én boglig ungdomsuddannelse, nemlig det almene gymnasium (i dag STX).
I 1967 kom den toårige gymnasiale uddannelse HF - nogle år senere fik HF-studenterne deres egne huer med lyseblå bånd.
I 1970’erne blev handelsskolen, HHX, føjet til de gymnasiale uddannelser, og der kom huer med kongeblå bånd, og i 1982 kom det tekniske gymnasium (HTX), som fik huer med marineblå bånd.
I dag er der kommet bånd i mange flere farver og de hvide huer er ikke længere forbeholdt gymnasiale uddannelser: Nyudklækkede frisører får eksempelvis lyserøde bånd på deres huer, mens SOSU-hjælpernes er lyselilla.
Man får sit navn broderet på indersiden af huen, og nogle vælger at udskifte den røde og hvide kokarde (roset) foran, som symboliserer Dannebrog, med et mere personligt emblem. Det kan for eksempel være et kors eller et andet religiøst symbol, en globus eller en regnbue.
Man kan vælge inderfor i forskellige kvaliteter, få personlige tekster i skyggen og tilføje andre særlige symboler.
Kodesprog er knyttet til huen
I tidens løb er der også blevet knyttet et væld af regler og ritualer til studenterhuen. Det startede med, at man fik sine kammerater til at skrive deres navne i inderforet.
»I arkiverne er der eksempler på, at studenter i 1930’erne fik klassekammeraters autografer i huerne,« fortæller Caroline Nyvang.
Autograferne er siden blevet udvidet med personlige hilsner, og mange studenter beder deres bedste venner om at bide i skyggen.
Et helt kodesprog, der konstant ændrer og udvider sig, er desuden blevet knyttet til huen.
Eksempler fra Studenterhueregler.dk:
- Studenten med det største hattemål skal give en kasse øl til klassen
- Hvis man fester til solopgang, får man et klip i huens skygge
- Opkast på grund af fuldskab medfører et hak i skyggen.
- Sex med huen på markeres med et lyn i skyggen
- Hvis kæresten slår op, bliver metalknapperne på huens sider skåret af
Nogle klasser opfinder desuden deres helt egne regler.
»Studenterne ved, hvad de forskellige symboler i huen betyder, men det gør deres forældre og andre udestående ikke,« siger Caroline Nyvang og tilføjer:
»Det interne kodesprog er en konsolidering af det mindre fællesskab, en gymnasieklasse eller en årgang kan være. Koderne markerer, hvem der er med i fællesskabet, og at man holder øje med hinanden internt.«
Huen er stadig betydningsfuld
Selv om studenterhuen med tiden har fået en anden betydning end den oprindelige, er den stadig et værdifuldt symbol, pointerer Caroline Nyvang.
»Huen er et fast element, man kalkulerer med at få, når man går på gymnasiet. Nogle elever starter med at betale ind til den, når de går i 1.g. Det forpligter lidt til at gennemføre.«
I en periode efter afgangseksamen er huen et synligt symbol på, at studenterne er i gang med en transformation, mener kulturhistorikeren: De bevæger sig fra at være gymnasieelever til en ny status i samfundet.
Huen viser omverdenen, at de unge befinder sig i overgangsfasen, hvor der gælder særlige regler og udføres forskellige ritualer - for eksempel vognturen, som du kan læse om i en anden artikel.
Ifølge Caroline Nyvang er studenternes ritualer et led i tre universelle overgangsfaser, der findes overalt på kloden. Faserne - adskillelse, overgang og reintegration - blev i 1910 beskrevet af den franske etnolog Arnold van Gennep.
I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse mere om, hvordan de danske studenter-traditioner passer ind i Arnold van Genneps teori om de tre overgangsfaser.
Vi håber, Thilde er blevet klogere på huernes historie. Har du selv et godt spørgsmål, som du gerne vil have forskernes svar på, kan du sende en mail til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
