Gulerøddernes lysegrønne toppe skyder op af jorden. Æbletræerne blomstrer. Ærterne er sprøde, jordbærrene søde, og kartoflerne smelter på tungen, når de kommer direkte fra jord til gryde.
Nogle danskere vander og plejer i denne tid deres køkkenhaver, og hvis alt går godt, kan de i de kommende måneder supplere supermarkedets fødevarer med deres egne grøntsager og frugter.
Sådan har det været, så længe vi kan huske, men hvordan startede det egentlig?
»Hvornår fik vi de første køkkenhaver i Danmark?« spørger vores læser Sara.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Havebrug har en lang historie
Allerede i bondestenalderen (4000 – 1700 f.v.t.) dyrkede familier korn til egne husholdninger, og der kan have været en form for havebrug i oldtiden, men forskerne ved det ikke med sikkerhed.
Til gengæld ved man, at vegetariske munke fra Sydeuropa anlagde køkkenhaver i Danmark, da de kom hertil i 1100-tallet.
Munkene importerede ikke kun kristendom. De medbragte også podekviste til æbletræer, persille, rabarber, gulerødder og andre hidtil ukendte grøntsager.
»De kom også med spændende viden om at dyrke og bruge krydderurter til lægelige formål,« fortæller Bettina Buhl, der er museumsinspektør og madhistoriker på Det Grønne Museum på Djursland.
Efterhånden begyndte danske herregårde og slotte også at dyrke grøntsager og frugter i nyttehaver, som de hentede inspiration til på rejser til udlandet. Og længere nede på den sociale rangstige skød kål og humle op i haverne hjemme hos den almindelige befolkning.
»Vi ved ikke præcis, hvordan og hvornår det startede, men vi ved fra skriftlige kilder, at bønder dyrkede humle, kål, løg og æbler i 1600-1700-tallet.«
Fejlslagen høst var en katastrofe
Bøndernes køkkenhaver havde ikke lige så mange forskellige grøntsager som herremændenes og nutidens. De var inddelt i:
- Kålhaver, hvor man primært dyrkede grønkål.
- Humlehaver med humle til øl og mad
- Abildgårde med æbletræer, der leverede et par forskellige sorter
Derudover dyrkede bønderne blandt andet løg og timian.
Udvalget i de almene køkkenhaver var måske begrænset, men dyrkningen var en langt mere alvorlig sag end i dag, hvor vi kan ty til supermarkedets grøntafdeling, hvis vi taber kampen mod dræbersneglene eller glemmer at vande vores bede.
»I middelalderen var det en katastrofe, hvis høsten ikke kom ordentlig i hus,« fortæller Bettina Buhl.
\ Grønkål
Grønkål var en af de vigtigste afgrøder i middelalderens almene køkkenhaver. De blev dyrket i de såkaldte kålgårde.
»Grønkål er en nyttig plante, fordi den kan tåle sne og frost, så man kan høste den frisk om vinteren,« pointerer Bettina Buhl.
»Man brugte grønkål til suppe og søbe, som var en søndagsret, hvor grønkål blev kogt med havre og flæsk, der skulle give smag. Man sagde, at søbe var moderløs uden flæsk.«
Viden og overblik var afgørende
Køkkenhaverne gav næring året rundt. Fejlslagen høst på grund af dårligt vejr eller skadedyr medførte, at der var mindre mad til familierne. Det var desuden altafgørende, at udbyttet blev behandlet og opbevaret rigtigt.
»Afgrøderne skulle konserveres, for i Danmark har vi jo kun friske forsyninger i en meget kort periode hvert år. Man tørrede dem, så de kunne holde sig i mange måneder. Konserveringen satte store krav til faglig kunnen,« siger Bettina Buhl.
»Der var brug for et kæmpe overblik og konstant disponering over, hvornår man kunne spise hvad, og hvor længe de forskellige afgrøder kunne holde sig.«
Alligevel - selv om bønderne planlagde og konserverede efter alle kunstens regler - var der ingen garantier.
»Alt muligt kunne gå galt. En sulten rotte kunne for eksempel falde ned i fadeburet (rum til madopbevaring; red), så maden blev fordærvet, og der kunne komme larver og mider.«
Havebrug var en almennyttig sag
Mens bønderne selv måtte stå for både at dyrke, passe, høste og konservere, havde herremændene folk til at gøre det hårde arbejde.
»Herregårdene ansatte havemænd, som blev rekrutteret fra udlandet. De anlagde orangerier og havde eksotiske træer. Det gav prestige. Jo flere eksotiske krydderier og frugt man kunne servere, desto rigere var man,« siger Bettina Buhl.
Herremændene havde dog også en interesse i, at de lokale undersåtter fik en sund og nærende kost, for deres store bedrifter var helt afhængige af bøndernes arbejdskraft. Valdemars Slot ved Svendborg på Fyn begyndte derfor at uddanne bønderne i at dyrke grøntsager.
»Man stillede sin gartner til rådighed for bondestanden, og man uddelte æbleskud, som bønderne kunne plante derhjemme. Andre herregårde gav også mulighed for, at de lokale kunne rådføre sig, « fortæller Bettina Buhl.
»Gartnerne besad en kæmpe viden, og det var en almennyttig sag, at bønderne blev selvforsynende. Nogle herregårde lavede have-skoler til børn, og de første havebøger udkom i løbet af 1600-1700tallet. De gav blandt andet anvisninger til at dyrke æbler.«
Efterhånden som Danmark blev mere velstående og industrialiseret, ændrede køkkenhaven karakter til at være mere et hobby-projekt end en vigtig fødevarekilde.
Under 2. verdenskrig spillede hjemmedyrkede grøntsager og æbler igen en vigtig rolle i mange husholdninger, men derefter har det i perioder været umoderne at dyrke selv, og det er aldrig igen blevet livsnødvendigt, som det var i middelalderen.
\ Æbler
Æbler havde stjernestatus i kogebøger fra 1600-1700-tallet, fortæller Bettina Buhl. Bønderne dyrkede dem i såkaldte abildgårde.
»Man havde et eller to æbletræer med typer, der modnede på forskellige tidspunkter. De tidligst modnede æbler indeholdt saft og sødme. De sene blev taget direkte fra træet og brugt til julegaver.«
»Det var en hel videnskab at passe på æblerne. Man tilså træet flere gange dagligt for at undgå, at de faldt ned og slog sig. Men hengemte dem et sted, hvor de fik luft, og holdt nøje øje med, at de ikke fik mærker og begyndte at rådne.«
Æbler blev blandt andet brugt til æbleflæsk og æbleskiver, som ikke er som dem, vi kender i dag. Oprindeligt var æbleskiver bogstaveligt skiver af æbler, som man dyppede i dej og kogte i fedt.
»I 1960’erne fik vi parcelhuse og en stor velstandsstigning. Den almene befolkning fik køleskabe, og der kom supermarkeder med eksotiske frugter på hylderne. Vi behøvede ikke længere at være selvforsynende.«
»Hvis der var orm og pletter på et æble fra træet i haven, købte man hellere et i Brugsen. Det smagte måske ikke af så meget, men havde et eksotisk navn,« fortæller Bettina Buhl.
På den måde nåede vi omkring i historien - tak til Sara for det gode spørgsmål. Vi kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt, som sagtens kan bruges, når man er i haven.
Hvis du derude sidder med et godt spørgsmål, som du gerne vil have forskningens svar på, så tøv ikke med at skrive til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
