Når Tour-rytterne knokler op ad bjergene, er deres benmuskler selvsagt på hårdt arbejde!
Arbejdet kræver udover energirige næringsstoffer også ilt, som føres til musklerne med de røde blodlegemer i blodet.
Og når arbejdet skal foregå i lang tid, bliver blodets ilttransport til musklerne ganske afgørende. Ilten kommer fra den luft, vi indånder, og den passerer over til blodet i lungerne.
Men hele dette system bliver udfordret, når rytterne cykler op i de høje bjerge. Der er ilttrykket nemlig mindre. Det betyder, at ilttilbuddet til de arbejdende muskler mindskes.
Forskerne Hahn og Gore har i en oversigtsartikel fra 2001 beskrevet, at den maksimale iltoptagelse – også betegnet konditionen – falder med 5-7 procent per 1.000 meter, man kommer op over havniveau.
Dette medfører en reduceret præstation – for eksempel målt som den effekt, man kan præstere i en cykeltest. Måske har du endda selv oplevet at have mindre at skyde med i benene og lungerne under en vandretur i høje bjerge?
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Mindre vindmodstand hjælper ikke opad
Helt konkret har en akut højdestigning på bare 600 meter vist sig at medføre en 6 procents reducering af effekten (det vil sige, hvor mange watt man træder) i en fem minutters maksimal cykeltest, ifølge Hahn og Gore.
Man kan så undre sig over, at timeverdensrekorden på cykelbane ofte bliver angrebet i højtbeliggende byer som for eksempel Mexico City, der ligger 2.250 meter over havniveau.
Men det er, fordi vindmodstanden er mindre i højden, og at det samlet set medfører en præstationsfordel, selvom højden går ud over den maksimale iltoptagelse.
Desværre opnår rytterne i Touren ikke denne fordel i relation til reduceret vindmodstand, når de cykler op i de høje bjerge. For hastigheden er meget lav, når der køres op af bjergene, sammenlignet med de over 50 km/t der køres med, når timeverdensrekorden angribes.
LÆS OGSÅ: Virker højdetræning overhovedet?
LÆS OGSÅ: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden, men gør det ikke
\ 15. etape - 21. juli – bjerge
15. etape på Touren er endnu en bjergetape i de franske alper. Dagens servering består af Côte de Montségur til forret og Prat d’Albis til dessert, som slet ikke er for sarte sjæle. Hovedretten vil bestå af to serveringer, som tilsammen vil ende ud i bestigningen af 4.700 højdemeter.
(Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen
Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.
Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.
Alle årets artikler finder du her:
1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere
2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør
5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?
7. etape: Virker højdetræning overhovedet?
8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne
13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden
15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen
16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form
17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?
19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte
20. etape: Opfindsom træning virker ikke
21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning
