Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Selv små stigninger i højden påvirker rytternes kondition, fordi der er mindre ilt til musklerne.
iltoptagelse bjerge højde

Den maksimale iltoptagelse (konditallet) falder med 5-7 procent per 1.000 meter, hvilket medfører en reduceret præstation hos Tour de France-cykelrytterne. (Foto: Shutterstock)

Den maksimale iltoptagelse (konditallet) falder med 5-7 procent per 1.000 meter, hvilket medfører en reduceret præstation hos Tour de France-cykelrytterne. (Foto: Shutterstock)

Når Tour-rytterne knokler op ad bjergene, er deres benmuskler selvsagt på hårdt arbejde!

Arbejdet kræver udover energirige næringsstoffer også ilt, som føres til musklerne med de røde blodlegemer i blodet. 

Og når arbejdet skal foregå i lang tid, bliver blodets ilttransport til musklerne ganske afgørende. Ilten kommer fra den luft, vi indånder, og den passerer over til blodet i lungerne. 

Men hele dette system bliver udfordret, når rytterne cykler op i de høje bjerge. Der er ilttrykket nemlig mindre. Det betyder, at ilttilbuddet til de arbejdende muskler mindskes. 

Forskerne Hahn og Gore har i en oversigtsartikel fra 2001 beskrevet, at den maksimale iltoptagelse – også betegnet konditionen – falder med 5-7 procent per 1.000 meter, man kommer op over havniveau. 

Dette medfører en reduceret præstation – for eksempel målt som den effekt, man kan præstere i en cykeltest. Måske har du endda selv oplevet at have mindre at skyde med i benene og lungerne under en vandretur i høje bjerge? 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Mindre vindmodstand hjælper ikke opad

Helt konkret har en akut højdestigning på bare 600 meter vist sig at medføre en 6 procents reducering af effekten (det vil sige, hvor mange watt man træder) i en fem minutters maksimal cykeltest, ifølge Hahn og Gore

Man kan så undre sig over, at timeverdensrekorden på cykelbane ofte bliver angrebet i højtbeliggende byer som for eksempel Mexico City, der ligger 2.250 meter over havniveau. 

Men det er, fordi vindmodstanden er mindre i højden, og at det samlet set medfører en præstationsfordel, selvom højden går ud over den maksimale iltoptagelse.

Desværre opnår rytterne i Touren ikke denne fordel i relation til reduceret vindmodstand, når de cykler op i de høje bjerge. For hastigheden er meget lav, når der køres op af bjergene, sammenlignet med de over 50 km/t der køres med, når timeverdensrekorden angribes. 

LÆS OGSÅ: Virker højdetræning overhovedet?

LÆS OGSÅ: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden, men gør det ikke

15. etape - 21. juli – bjerge

15. etape på Touren er endnu en bjergetape i de franske alper. Dagens servering består af Côte de Montségur til forret og Prat d’Albis til dessert, som slet ikke er for sarte sjæle. Hovedretten vil bestå af to serveringer, som tilsammen vil ende ud i bestigningen af 4.700 højdemeter.

15 etape tour de france

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.