Overbelastningsskader i cykling kan kræve behandling og i værre tilfælde, at der holdes en decideret pause fra cyklingen.
Det sidste er naturligvis en alvorlig sag i et vigtigt løb som Tour de France, da rytteren så må udgå og ikke længere kan hjælpe sit hold.
Men der skal virkelig meget til, for at en rytter udgår af Touren. Det forekommer således af og til, at ryttere gennemfører Touren selv med store skader, herunder akutte skader som knoglebrud.
En del Tour-fans husker måske, da CSC-rytteren Tyler Hamilton tilbage i 2003 vandt en etape i Pyrenæerne efter et længere soloridt. På det tidspunkt havde han i to uger kørt rundt med et dobbelt brud på sit højre kraveben.
Knæ og ryg er mest udsat
For at få et overblik over overbelastningsskader blandt professionelle cykelryttere besøgte Clarsen og medarbejdere i 2010 116 ryttere på deres træningslejre og spurgte til deres skader.
Næsten alle – 109 ryttere eller 94 procent – svarede på forskernes spørgsmål om overbelastningsskader de sidste 12 måneder.
Undersøgelsen viste, at 23 procent af rytterne led af knæsmerter, mens hele 45 procent led af lænderygsmerter. Det var de to hyppigste skavanker blandt rytterne.
Af de to typer skader medførte knæsmerterne oftere, at der måtte holdes pause fra cyklingen, mens lænderygsmerterne oftere medførte behov for lægefaglig konsultation.
LÆS OGSÅ: Sådan slipper du hurtigst af med rygsmerter
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Sammenhæng mellem cykling og lændesmerter
Ondt i ryggen er jo nærmest en folkesygdom, og man kunne tænke, at den nok bare rammer de professionelle cykelryttere ligesom alle andre.
Men i Clarsen med fleres undersøgelse kom det frem, at cykelrytterne var mere plagede i sæsonen, hvor de cyklede mere.
Med andre ord så det ud til, at der er en sammenhæng mellem cyklingen og smerterne i lænderyggen.
Når man ser på deres foroverbøjede arbejdsposition, er det måske ikke så mærkeligt endda.
LÆS OGSÅ: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel
LÆS OGSÅ: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
\ Hviledag - 22. juli
I dag er det anden hviledag for de sandsynligvis hårdt ramte cykelryttere. Hviledagen tilbringes i Nîmes, der har mange historiske seværdigheder fra den romerske periode.
\ Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen
Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.
Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.
Alle årets artikler finder du her:
1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere
2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør
5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?
7. etape: Virker højdetræning overhovedet?
8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne
13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden
15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen
16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form
17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?
19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte
20. etape: Opfindsom træning virker ikke
21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning
