Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
Ud fra en energiøkonomisk betragtning burde Tour-ryttere ikke have så høj en pedalfrekvens. Hvorfor træder de så hurtigt rundt alligevel?
tour de france 8etape bjerge traening videnskab

Kroppen finder langt henad vejen selv ud af, hvilket tråd der er 'bedst'. (Foto: Shutterstock)

Forskere og andre nysgerrige personer vil som bekendt gerne forstå verden. 

Et spørgsmål, som har undret og optaget idrætsforskere og humanfysiologer igennem mere end 100 år, er, hvorfor cykelryttere vælger en relativt høj og energetisk uøkonomisk pedalfrekvens, som de gør under let til moderat cykling (se for eksempel her og her).

Altså, hvorfor træder rytterne hurtigere rundt i pedalerne, end de – ud fra en energiøkonomisk betragtning – burde?

Pedalerer man hurtigt for at mindske kraften i hvert enkelt tråd?

For at blive klogere på spørgsmålet er der blevet gennemført mange studier. For eksempel var jeg i 2008 med til at undersøge, om den mekaniske belastning i pedaleringen (for eksempel afspejlet i kraften i hvert tråd) påvirkede valget af pedalfrekvens under moderat cykling. 

Den mekaniske belastning i pedaltråddet kan ved hjælp af receptorer i benene opfattes af cyklisten. 

Hypotesen kunne være, at en øget mekanisk belastning medfører et øget og samtidig generende mekano-sensorisk respons fra benene og videre op gennem nervesystemet til hjernen. 

Med andre ord er det muligt, at receptorerne i benene registrerer den mekaniske belastning fra tråddet, og at man i hjernen opfatter dette som irriterende hårdt og kommer frem til, at det måske vil være behageligt at lette belastningen. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Tanken er så, at dette kunne få cyklister til at reagere med at pedalere hurtigere for dermed at mindske kraften i hvert enkelt pedaltråd og på den måde reducere det mekano-sensoriske respons. 

Det hænger jo bekendt sådan sammen, at hvis der cykles med en konstant hastighed, og pedalfrekvensen samtidig øges, så mindskes kraften i hvert tråd. Det vil de fleste cyklister nikke genkendende til.

Vores studie afviste imidlertid hypotesen. Selvom de otte cyklister, som deltog i studiet, nemt kunne have øget pedalfrekvensen, når vi øgede den mekaniske belastning, der blev cyklet med, og dermed kunne have mindsket kraften i hvert tråd, valgte de ikke at gøre det. 

Kroppen vælger selv den høje pedalfrekvens

Baseret på resultatet, samt anden forskning indenfor områdetvar vores fortolkning, at den selvvalgte pedalfrekvens under let til moderat cykling primært er en robust, frivillig motorisk rytme, som formentlig primært er påvirket af neurale netværk i rygmarven (centrale mønstergeneratorer). 

Sagt med andre ord:

Kroppen finder langt hen ad vejen selv ud af, hvilket tråd der passer bedst. 

Denne motoriske kontrol er kun i et beskedent omfang påvirket af ydre faktorer såsom den mekaniske belastning, som benene er udsat for. 

LÆS OGSÅ: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

LÆS OGSÅ: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

8. etape - 13. juli – bakker

Ottende etape bliver i høj grad bakket. Der er 3.800 meter opstigning på menuen, serveret af Croix de Montmain, Croix de Thel, Croix Paquet, Croix de Part og côte d’Aveize. Etapen går gennem smukke franske vindistrikter fra Mâcon til Saint-Étienne og er 200 kilometer langt.

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.