Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
Vi ved i dag, at Armstrong var dopet i stor stil. Men før dét blev dokumenteret, kæmpede nogle forskere med at forklare, hvordan han kunne være så god.
tour_armstrong_doping_effektivitet_pedalfrekvens

Lance Armstrong cyklede med en høj pedalfrekvens, og mange pegede på, det skulle give ham en fordel. På trods af manglende videnskabelig dokumentation kunne de fleste ikke gennemskue blufnummeret.  (Foto: Karin Hildebrand Lau / Shutterstock.com)

Lance Armstrong dominerede Tour de France i en årrække. Det kom som bekendt efterfølgende frem, hvordan systematisk doping var en del af opskriften på den bedrift.

Men i de år, det stod på, blev der mere eller mindre opfindsomt foreslået naturlige forklaringer på dominansen.

Fra Armstrong selv samt hans trænerstab blev der ofte peget på, at han cyklede med en specielt høj pedalfrekvens, og at det skulle give ham en fordel.

På trods af at der ikke eksisterede nogen videnskabelig dokumentation, som kunne understøtte den forklaring, kunne de fleste folk ikke rigtig gennemskue blufnummeret.

Propagandaen var faktisk så effektiv, at andre ryttere begyndte at træne med høje pedalfrekvenser for at efterligne Armstrong.

Mange måtte dog erkende, at det ikke var så let at speede en naturlig selvvalgt pedalfrekvens op, når den måske i udgangspunktet lå i den lave ende af den relativt store spredning, som man ser i variablen mellem individer.

Forsker forsøgte desperat af forklare Armstrongs effektivitet

En anden forklaring, der blev lanceret, var, at Armstrong skulle være særligt effektiv i den måde, han pedalerede.

En betegnelse for effektivitet under cykling er nyttevirkning (eller virkningsgrad), som kan måles og udtrykkes som forholdet mellem det mekaniske arbejde, som påføres pedalerne, og den energi, der omsættes i kroppen for at generere arbejdet.

Nyttevirkningen udtrykkes i procent og antager normalt en værdi omkring 20 procent. Det var faktisk en anerkendt, amerikansk forsker ved navn Edward Coyle, som i 2005 publicerede 'nyttevirkningsforklaringen', som langt hen ad vejen kom til at ligne en forskers desperate forsvar af en dopingmistænkt Armstrong.

Coyle havde tilsyneladende testet Armstrong igennem en årrække, fra rytteren var 21 til 28 år gammel, og observeret, at nyttevirkningen var steget markant gennem den lange periode.

Den øgede effektivitet blev delvist forklaret med en mulig ændring af muskelfibertyperne i retning af flere røde, eller oxidative, fibre, som er vist at være mere energetisk effektive af Coyle selv og hans medarbejdere i 1992, samt eksempelvis af mine kollegaer og mig i 2002.

Dertil blev der peget på, at Armstrongs fedtmængde var reduceret gennem perioden, blandt andet som følge af hans kræftsygdom.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Australske forskere var skeptiske

Det er relativt sjældent, at forskning, der publiceres, bliver kommenteret i skriftlige indlæg i de videnskabelige tidsskrifter af kolleger fra andre forskergrupper.

Men i dette tilfælde følte forskere fra Australian Institute of Sport sig tilsyneladende nødsaget til at reagere.

De pegede i en kommentar på en række metodemæssige svagheder i Coyles arbejde. For eksempel at testene ikke var foretaget på samme tidspunkt af året, hvilket nemt kan påvirke nyttevirkningsværdierne. Desuden at der ikke var redegjort tilstrækkeligt for kalibreringen og anvendelsen af testudstyret.

De sluttede deres svar af med at skrive, at andre mere konventionelle forklaringer formentligt lige så godt kunne forklare, hvorfor Armstrong var en succesfuld cykelrytter. Men de gav forventeligt nok ikke nogle specifikke eksempler på 'andre konventionelle forklaringer'.

Man kan sige, at det efterfølgende forløb af historien om Armstrong, som først indrømmede sit dopingmisbrug i 2013, gav os nogle indikationer på, hvad australierne måske havde i tankerne.

LÆS OGSÅ: Forsker: Stop med at straffe dopede atleter

LÆS OGSÅ: Bør russiske atleter virkelig udelukkes fra OL?

9. etape - 14. juli – bakker

13 kilometer før etapen slutter i Brioude, vil rytterne køre 3,7 kilometer på Côte de Saint-Just, der har en gennemsnitlig stigning på 7,3 procent.

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.