Man hører det hvert år i forsommeren: Mange af de store kaptajner på Tour-holdene tager på højdetræningslejr i ugevis som forberedelse til årets Tour de France. 

Dér lever de som munke, træner en masse og udholder det hele i en overbevisning om, at opholdet i højden vil medføre fysiologiske tilpasninger, som vil gøre dem i stand til at øge deres udholdenhed på cyklen. 

En af de fysiologiske tilpasninger, som rytterne håber på, er en øgning af mængden af røde ilttransporterende blodceller. En sådan tilpasning vil nemlig forbedre ilttransporten fra lungerne til de arbejdende muskler. 

Men spørgsmålet er, om højdetræning overhovedet virker. 

Gode studier om højdetræning mangler

Søger man svaret på spørgsmålet i diverse anekdoter, kan disse både indikere, at højdetræningen virker – og at det ikke har nogen effekt. 

Hvis man gransker den videnskabelige litteratur for at finde svar på, om højdetræning er besværet værd, er der heller ikke noget entydigt svar at komme efter. Faktisk mangler der gode studier inden for området. 

Således skriver danske forskere i en oversigtsartikel fra 2012, at der aldrig har været gennemført et dobbeltblindet, placebokontrolleret, cross-over-forsøg for at finde svar på, om højdetræning virker. Dén type forsøg er at betragte som guldstandard i denne sammenhæng.

Et andet problem med den eksisterende videnskabelige litteratur på området, som oversigtsartiklen også påpeger, er, at der ofte ikke er inkluderet en kontrolgruppe i de gennemførte forsøg. 

Dét forhold gør et studie noget nær ubrugeligt i forhold til at besvare spørgsmålet, om det er opholdet i højden, som i sig selv måtte have en præstationsfremmende effekt. 

Man kan ikke udelukke, at højdetræning hjælper nogen

På baggrund af den foreliggende videnskabelige litteratur er der således ikke belæg for generelt at anbefale ryttere at tage på højdetræningslejr. 

Men derfor kan det naturligvis ikke udelukkes, at enkelte ryttere vil have et fint udbytte af det. Og sådan vil det altid være, nemlig at nogle individer responderer anderledes på en stimulering end gennemsnittet. 

Det samme gælder eksempelvis for træningsformer. Nogle ryttere vil opnå et stort udbytte af at træne lange distancer ved moderat intensitet, mens andre vil opnå et stort udbytte af at træne kortere distancer ved højere intensitet. 

Som følge af dette er det indlysende, at dem, som træner og vejleder elitecykelryttere, skal levere en intelligent indsats, hvis rytterne skal hjælpes til at præstere maksimalt.

LÆS OGSÅ: Cykelryttere bør styrketræne

LÆS OGSÅ: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være