Man hører det hvert år i forsommeren: Mange af de store kaptajner på Tour-holdene tager på højdetræningslejr i ugevis som forberedelse til årets Tour de France.
Dér lever de som munke, træner en masse og udholder det hele i en overbevisning om, at opholdet i højden vil medføre fysiologiske tilpasninger, som vil gøre dem i stand til at øge deres udholdenhed på cyklen.
En af de fysiologiske tilpasninger, som rytterne håber på, er en øgning af mængden af røde ilttransporterende blodceller. En sådan tilpasning vil nemlig forbedre ilttransporten fra lungerne til de arbejdende muskler.
Men spørgsmålet er, om højdetræning overhovedet virker.
Gode studier om højdetræning mangler
Søger man svaret på spørgsmålet i diverse anekdoter, kan disse både indikere, at højdetræningen virker – og at det ikke har nogen effekt.
Hvis man gransker den videnskabelige litteratur for at finde svar på, om højdetræning er besværet værd, er der heller ikke noget entydigt svar at komme efter. Faktisk mangler der gode studier inden for området.
Således skriver danske forskere i en oversigtsartikel fra 2012, at der aldrig har været gennemført et dobbeltblindet, placebokontrolleret, cross-over-forsøg for at finde svar på, om højdetræning virker. Dén type forsøg er at betragte som guldstandard i denne sammenhæng.
Et andet problem med den eksisterende videnskabelige litteratur på området, som oversigtsartiklen også påpeger, er, at der ofte ikke er inkluderet en kontrolgruppe i de gennemførte forsøg.
Dét forhold gør et studie noget nær ubrugeligt i forhold til at besvare spørgsmålet, om det er opholdet i højden, som i sig selv måtte have en præstationsfremmende effekt.
Man kan ikke udelukke, at højdetræning hjælper nogen
På baggrund af den foreliggende videnskabelige litteratur er der således ikke belæg for generelt at anbefale ryttere at tage på højdetræningslejr.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Men derfor kan det naturligvis ikke udelukkes, at enkelte ryttere vil have et fint udbytte af det. Og sådan vil det altid være, nemlig at nogle individer responderer anderledes på en stimulering end gennemsnittet.
Det samme gælder eksempelvis for træningsformer. Nogle ryttere vil opnå et stort udbytte af at træne lange distancer ved moderat intensitet, mens andre vil opnå et stort udbytte af at træne kortere distancer ved højere intensitet.
Som følge af dette er det indlysende, at dem, som træner og vejleder elitecykelryttere, skal levere en intelligent indsats, hvis rytterne skal hjælpes til at præstere maksimalt.
LÆS OGSÅ: Cykelryttere bør styrketræne
LÆS OGSÅ: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være
\ 7. etape - 12. juli – flad
Den 7. etape er en af de længste i årets Tour de France på hele 230 kilometer. Det er en fladere en af slagsen, og den går blandt andet gennem byen Ornans, hvor maleren Gustave Courbet blev født for 200 år siden. Gustave Courbet var en vigtig skikkelse indenfor kunstretningen realisme.
(Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen
Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.
Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.
Alle årets artikler finder du her:
1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere
2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør
5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?
7. etape: Virker højdetræning overhovedet?
8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne
13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden
15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen
16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form
17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?
19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte
20. etape: Opfindsom træning virker ikke
21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning
