Det er normalt, at det er varmt, ja endog meget varmt, i Sydfrankrig i juli måned. Uheldigvis for rytterne i Touren falder tidspunktet sammen med den periode, hvor løbet afvikles.
Selvom man til en vis grad kan tilvænne sig varmen, som beskrevet i en tidligere Forskerzonen-Tour-artikel, trætter varmen generelt rytterne. Ligesom du måske kender det fra dig selv.
Det skyldes blandt andet, at varmen belaster termoreguleringen, hvilket påvirker hjertekredsløbssystemet, hjernefunktionen, lungeventilationen og energiomsætningen i musklerne.
Varmen tærer på både krop og psyke
Emnet er beskrevet i en oversigtsartikel fra 2014. Her beskrives det, at akut udsættelse for varme blandt andet medfører træthed i centralnervesystemet med psykologiske udfordringer til følge.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Det kan resultere i, at man i sidste ende præsterer dårligere.
De psykologiske udfordringer kan blandt andet omfatte en forringelse af humøret og en reduktion af smertetærsklen.
Forskerne sammenstillede også 11 studier og kom frem til, at en akut stigning på ca. 20 grader i omgivelserne medfører en ca. 11 procent reduktion af den maksimale iltoptagelse, som afspejler konditionen.
Det er en væsentlig forringelse, som ikke kan undgå at påvirke en cykelrytters udholdenhed.
Varmeudfordringen er forskellig fra rytter til rytter
Man kunne måske tro, at alt dette ikke spiller så stor en rolle, når samtlige ryttere som bekendt er udsat for det samme vejr.
Men her skal man huske på, at rytterne ikke responderer ens på de påvirkninger, de udsættes for. Der vil med andre ord være tale om store individuelle forskelle.
Nogle ryttere vil stort set ikke være påvirket af at skulle cykle i meget varme omgivelser, mens andre ryttere vil være meget plaget af præcis det samme.
LÆS OGSÅ: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
LÆS OGSÅ: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France
\ 12. etape - 18. juli – bjerge
Dagens ret består af smukke pyrenæiske bjerge bestående af toppene Peyresourde og La Hourquette d’Ancizan. Den er 209,5 kilometer lang og har to stigninger, hvor de bedste bjergryttere får en chance for at markere sig.

(Illustration: letour.fr)
\ Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen
Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.
Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere.
Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.
Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her.
Alle årets artikler finder du her:
1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere
2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?
3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen
4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør
5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?
6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?
7. etape: Virker højdetræning overhovedet?
8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde
9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen
10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!
Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen
11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det
12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne
13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad
14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden
15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen
Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen
16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form
17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?
19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte
20. etape: Opfindsom træning virker ikke
21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning


































