Der kan være rigtig mange grunde til, at arme eller ben 'sover', siger læge og neurologiforsker Martin Syvertsen Mykland ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.
»Det sker oftest, hvis man har sovet, siddet eller ligget på en arm på en bestemt måde.«
Du har sikkert hørt forskellige forklaringer på, hvad der sker.
En af de mest udbredte er, at blodtilførslen stopper.
Det er mest en myte.
To typer nervefibre
Lad os se på nerverne, så først en kort forklaring på, hvordan de er opbygget.
Nerverne er kroppens ledningsbaner for impulser. De sensoriske nervefibre sørger for at føre sanseindtryk fra forskellige steder i kroppen tilbage til hjernen.
Motoriske nervefibre leder derimod information fra hjernen ud til musklerne. Nerverne ligger i såkaldte myelinskeder, som er en slags hylstre omkring nerverne. De er opbygget på en måde, der hjælper signalerne med at blive sendt hurtigt.
De fleste nerver rummer både sensoriske og motoriske fibre, og her ligger en del af forklaringen på, at man både kan miste følelsen og evnen til at bevæge for eksempel en hånd, der sover.
\ Læs også
»Det er som regel ikke fordi, en stor blodåre bliver klemt af, sådan som mange har hørt. Man mener derimod, at trykket kan påvirke blodtilførslen i selve nerven.«
»Det er usikkert, om det er dette eller selve det mekaniske tryk på nerven, der er vigtigst for, at man mister følelsen,« forklarer Martin Syvertsen Mykland.
Signalet bliver blokeret
Signalerne bliver ganske enkelt midlertidigt blokeret, når nerven kommer i klemme.
Der sker lidt forskellige ting i nerven, alt efter hvor længe den er under pres, og hvor kraftigt trykket er, siger han.
Ved kortvarigt tryk vender det hele hurtigt tilbage til normalen.
Det kan dog ske, at nerven er klemt så længe, at den tager større skade, siger Martin Syvertsen Mykland.
»Det kan tage flere uger, før følelsen er helt normal igen. Men funktionen vender tilbage, fordi selve nervebanen ikke er blevet beskadiget.«
»Ved kortvarigt tryk på nerven er det sandsynligvis kun det yderste lag, der forhindrer signalet i at blive sendt på normal vis,« forklarer Martin Syvertsen Mykland.
Følelsesløs og svag
Måske har du oplevet, at en aften med meget alkohol indenbords også betyder en sovende hånd eller et sovende ben.
På engelsk kaldes det 'Saturday night palsy', siger Martin Syvertsen Mykland.
Det kan oversættes til 'lørdagaften-lammelse', og fagfolk kalder fænomenet 'klemning af Radialis-nerven'.
»Man er typisk mere udsat, når man har alkohol i kroppen, og sover tungt med armen i en uheldig stilling. Måske også i længere tid.«
Det kan give en skade, som tager længere tid at komme sig over. Det kan faktisk tage flere uger, før man er tilbage til normalen.
Det er radialis-nerven, der bliver klemt. Radialisnerven (nervus radialis) løber fra nakken ned langs armen og styrer strækkemusklerne i overarm, underarm og hånd samt følesansen på håndryggen.
Det er en af de tre store nerver i overarmen, som løber fra nakken, snor sig rundt om overarmsknoglen og fortsætter helt ned i fingrene.
»Det kan både give følelsesløshed og gøre dig svagere.«
Du kan mærke det i hele armen, hvis de nerver, der forsyner hele armen, kommer i klemme i skulderen, siger Martin Syvertsen Mykland.
Lidt mystisk prikken og stikken
Når følelsen i hånden gradvist vender tilbage, har du måske oplevet en slags elektrisk prikken eller stikken.
Hvad det skyldes, er faktisk lidt uklart, siger Martin Syvertsen Mykland.
»Det er et fænomen, der ofte følger med følelsesløshed. Man får nedsat sanseinformation. Hvorfor det føles som prikken, ved vi ikke.«
Men det handler under alle omstændigheder om, at nervesignalerne ændrer sig, siger Martin Syvertsen Mykland.
Det kan for eksempel påvirke, hvor hurtigt signalerne når frem.
Brug for en operation
Nogle oplever oftere end andre, at arme og ben sover. Her har vi heller ikke sikre svar på hvorfor, siger Martin Syvertsen Mykland.
Nogle gange er der simpelthen for lidt plads omkring nerverne. Det kan også være arveligt.
»Hvis man sidder meget med albuen bøjet, kan nogle for eksempel opleve følelsesløshed i lillefingeren. Der er ret trangt dér, hvor nerven passerer,« siger Martin Syvertsen Mykland.
Karpaltunnelsyndrom er en anden almindelig tilstand.
Her har medianus-nerven for lidt plads, når den passerer gennem håndleddet. En mindre operation gør, at de fleste slipper af med problemet, ifølge Helsenorge.
Brug din sunde fornuft
Der findes også tilstande, som gør nerverne mere følsomme over for tryk, fortæller Martin Syvertsen Mykland.
Så hvornår bør man få det undersøgt?
»Hvis man har vedvarende symptomer, som resulterer i svækkede kræfter eller er generende, kan det være en god idé at blive undersøgt hos lægen,« siger han.
»Ofte er sund fornuft nok. De fleste tilfælde er forbigående og af en mild karakter. Det er sjældent, at der ligger sygdom bag.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
