Du har måske hørt, at vi brænder træ af for at få el og varme - det er den type energiproduktion, der kaldes afbrænding af biomasse.
Faktisk er Danmark det land, der brænder mest træ af per indbygger for at få energi, viser en artikel i Information.
Men brugen af træbiomasse har været heftigt diskuteret og bliver skarpt kritiseret af blandt EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Council (EASAC).
Den intensive afbrænding af træ skader klimaet, og det er 'perverst' at kalde biomasse for klimaneutral, lyder det fra EASAC i en netop offentliggjort pressemeddelelse. (Læs mere om debatten om biomasse i boksen under artiklen)
Men er det overhovedet muligt at skrue et vedvarende energisystem sammen uden at få energi fra træafbrænding?
Energiforsyning uden biomasse kræver tre ting
Det har en gruppe danske forskere kortlagt i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Applied Energy.
Forskerne har opstillet en række scenarier for en energiforsyning, hvor nogle af dem er med udgangspunkt i en mindre - eller helt ingen - brug af biomasse.
Resultaterne viser:
- Det vil kræve en høj grad af elektrificering at skabe et energisystem, hvor vi bruger mindre biomasse (elbiler og elfærger er et eksempel på elektrificering )
- Brint vil udgøre en betydelig del af sådan et energisystem.
- Størstedelen af energien kommer fra vindmøller og solceller.
»Generelt er det billigere at elektrificere, så jo mere vi kan gøre det, jo mindre brint skal vi bruge for at holde biomasseforbruget på et bæredygtigt niveau,« siger førsteforfatter på studiet, Anders Winther Mortensen, ph.d.-studerende på SDU Livscykluscenter, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet.
Vil stadig være brug for biomasse
Helt grundlæggende har det danske forskerhold undersøgt, hvad der trin for trin skal til for at skabe et 100 procent vedvarende energisystem, der holder sig på et mere bæredygtigt forbrug af biomasse.
\ Sådan har forskerne gjort
Studiet er et analytisk review, hvor de danske forskere har gennemgået 16 scenarier fra 8 forskellige studier.
De 8 studier har alle kigget på, hvordan 100 procent vedvarende energisystemer kan designes, blandt andet ved elektrificering og brug af brint.
Forskerne har sammenlignet alle flows i hele energisystemer, og kigget på de grundlæggende designprincipper bag studiet, hvilket så er blevet til forskernes 9 energisystemer.
De viser, hvordan vi kan mindske vores biomasseforbrug i et energisystem, der udelukkende kører på vedvarende energi.
I studiet er der særligt to scenarier, der vil sikre det. I de scenarier vil en større del af vores energi komme fra vind- og solenergi, brint/biogas og elektrobrændstoffer (se scenarierne i figuren herunder):
- I scenarie DS7 indgår både sol- og vindenergi, brint/biogasser og biomasse - men biomasse fylder mindre i energisystemet. I det scenarie skal cement bruges til at lagre CO2. Det kan være en økonomisk optimal måde at holde sig under et bæredygtigt forbrug af biomasse på, lyder det i studiet.
- I scenarie DS8 indgår ligeledes en elektrificering, brint/biogasser, og biomasse (i mindre grad) som en del af den samlede løsning. Dog er der indlagt teknologien DAC til at trække CO2 ud af luften. Det er formentlig en løsning, der er klimamæssigt optimal, men også dyr, da DAC stadig er en dyr teknologi.
Kan vi ikke bare elektrificere det hele?
Måske sidder du så allerede og tænker, hvorfor vi ikke bare elektrificerer hele samfundet eller udelukkende bruger sol- og vindenergi?
Faktisk kan vi elektrificere meget af vores energisystem, men eksempelvis fly, tung transport og visse typer af industri er svære at sætte strøm til, lyder det fra Anders Winther Mortensen.
Derfor er der ligeledes brug for andre energiformer i et vedvarende enerigsystem.
»Hvis vi ikke får indarbejdet et mere fleksibelt forbrug som eksempelvis et elektrolyseanlæg, der kan producere brint, når vi har rigeligt med vind og sol, så bliver det svært at integrere nok vind og sol til at få biomassen ned på et bæredygtigt niveau,« erkender forskeren.
Og selv om vi optimerer sol, vind og brint vil biomasse imidlertid stadig være en del af vores energiproduktion.
Gylle og andre restprodukter fra landbruget kan eksempelvis bruges, så biomasse i en mindre skala har stadig sin berettigelse i energisystemet, som scenarie 7 og 8 også viser, forklarer Anders Winther Mortensen.
Hvis du vil være med i en debat om fremtidens enerisystemer og mange andre emner, så hop ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.
\ Læs mere
Vi kan ikke komme uden om brint og biogas
Men hvordan ved man, hvornår vi er på et bæredygtigt forbrug af biomasse?
Forestil dig to bigballer. Du ved, de store, runde, tætpakkede baller, du suser forbi på markerne.
Mere teknisk svarer de to bigballer til 20 GigaJoule (GJ). Og det er, hvad beregninger i studiet viser, at man vil have til rådighed af biomasse om året per person i 2050.
Tallene er med udgangspunkt i FN’s fremskrivninger om, at vi vil være cirka 10 milliarder mennesker på Jorden i 2050, og at levestandarden generelt stiger.
\ Vi kan ikke fortsætte i samme spor
Problemet med at brænde så store mængder træ af til energi, som vi gør i dag, er, at afbrænding af biomasse i stor sil beslater klimaet, og der simpelthen ikke er ressourcer nok til at opretholde forbruget af træ som biomasse, forklarer medforfatter Henrik Wenzel, der er professor og centerleder på SDU Livscykluscenter, til Videnskab.dk.
»Vi ved, at verdensarealerne allerede er presset, og træbiomasse er en begrænset ressource, så det er ikke holdbart, hvis efterspørgslen fortsætter med at stige.«
Professoren uddyber, at det ligeledes kan skabe en monokultur, altså ensartede skovarealer, hvor biodiversitet har trange kår, hvis man fælder gammel skov og erstatter den med produktionsskov til biomasse.
Derfor har forskerne undersøgt, hvordan forskellige vedvarende energisystemer i fremtiden kan se ud.
Grundlæggende betyder det altså, at vi skal under 20 GigaJoule per person om året, hvis vores forbrug af biomasse skal siges at være bæredygtigt på et globalt niveau. Altså svarende til de to bigballer.
Danskerne brugte i 2018 cirka 27 GJ biomasse per person til energi. Heraf cirka 20 GJ træ, viser en analyse fra Energistyrelsen.
Hvis man skal under de to bigballer på globalt niveau i 2050, så vil brint og biogas, sammen med en øget elektrificering af samfundet, være en del af løsningen, forklarer medforfatter på studiet Henrik Wenzel, der er professor og centerleder på SDU Livscykluscenter, til Videnskab.dk.
I dag arbejdes der allerede på metoder til at lave grønt flybrændstof i Danmark gennem CO2, brint og biogas fra gylle og fødevareaffald.
Det betyder groft sagt, at man hiver CO2 ud af luften og kombinerer det med brint, som man får fra strøm, der er blevet skabt af for eksempel vindmøller. Det kaldes elektrobrændstoffer, hvilket du kan læse mere om her.
I fremtiden kan vi forvente, at energisystem i Danmark får elektrificeret transporten og vores varmeforsyning, lyder det fra Henrik Wenzel.
Peger på relevante scenarier
Energiforsker Philip Loldrup Fosbøl har læst studiet for Videnskab.dk og mener, at det et »fint og relevant studie.«
Et energisystem, hvor biomasse fylder en så lille del af vores vedvarende energiproduktion, som beregningerne forudsætter, har imidlertid længere udsigter, uddyber energiforskeren, der ikke har været en del af forskningen.
Men studiet peger på nogle relevante scenarier:
»Der en mængde biomasse til rådighed, viser tallene, og det nytter ikke noget, man laver et samfund på verdensplan, hvor der bruges for meget træbiomasse. Studiet her viser, at et samfund med mindre brug af biomasse, der kører på vedvarende energi, kan ligge i størrelsesordenen mellem scenarie 7 og 8,« siger Philip Loldrup Fosbøl, der lektor ved Center for Energy Resources Engineering (CERE), Institut for Kemiteknik på DTU.
Nogle af forskernes scenarier indebærer, at man bruger teknologier, hvor man hiver CO2 ud af luften. Den slags teknologi er dyrt. Og som altid spiller økonomi en rolle for, hvilke scenarier der er mest sandsynlige.
»Et scenarie uden 'direct air capture' (teknologi, hvor man hiver CO2 ud af luften; red.) vil overordnet set være væsentligt billigere,« konstaterer Philip Loldrup Fosbøl og tilføjer, at der dog er indikationer på, at det er ved at blive billigere at hive CO2 ud af luften.
Samtidig peger FN’s klimapanel på, at 'direct air capture' er en teknologi, der skal satses på fra landenes side.
Vi skal lægge energisystemet radikalt om
Uanset hvordan man griber det an, skal energisystemet lægges radikalt om, hvis man skal i mål med et vedvarende energisystem uden en stor brug af biomasse, siger Philip Loldrup Fosbøl.
»Man skal indstille sig på, at omkostningen bliver større, og det er også okay. En af de ting, vi har besluttet os for i Danmark, er at bruge vindenergi, og det er dyrt, men i et grønt samfund er det en af de eneste løsninger.«
Hverken Anders Winther Mortensen eller Henrik Wenzel forestiller sig et samfund uden nogen brug af biomasse fra landbrug eller affald.
Det gør Philip Loldrup Fosbøl heller ikke.
Han peger dog på, at der stadig kan være en idé i at bruge træer. Hvis man dyrker træerne rigtigt og får biomassen fra lokale skove, kan træbiomasse ligefrem blive en gevinst for klimaet. Hvis træerne bare får lov at stå, vælter de i skoven og rådner.
»Når det sker, så vil skoven optage meget lidt CO2. En ansvarlig klimaperson kan bruge skoven til at fjerne CO2. En måde at gøre det på er at lave el og varme af det fjernede træ. Stole og huse er også en god idé, men de forgår med tiden,« lyder det fra Philip Loldrup Fosbøl, der tilføjer:
»Vi skal huske på, at biomasse ikke kun er træ. Det er også strå fra markerne, men vi skal ikke drive rovdrift på biomassen, så vi unødvendigt overbelaster skovarealer og biodiversitet.«
Den problematik kan du snart læse mere om i en kommende artikel på Videnskab.dk.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Pengene skal følge med
Anders Winther Mortensen anerkender, at økonomi spiller en rolle, hvis man skal lave radikale omlægninger i vores energisystem, der betyder mindre brug af biomasse.
Det vil blandt andet være investeringer i vindmøller og solceller. Men det betaler sig, mener han:
»Hvis vi udbygger med så store mængder vind og sol, som vi ser i scenarierne med mindre biomasse, så vil vi langt størstedelen af tiden have et overskud af energi, der kan bruges til produktion af brint og grønne brændstoffer,« forklarer forskeren.
Når der så er mindre mængder vind og sol, så vil brintproduktionen stoppe.
Og i de få timer, hvor der ikke er strøm nok til at dække vores klassiske elforbrug, kan strømmen komme fra eksempelvis biogas eller et biomassefri scenarie fra elektrometan (CO2 og brint konverteret til metan).
Anders Winther Mortensen forestiller sig ikke, at et scenarie, der udelukkende beror på såkaldte elektrobrændstoffer (scenarie 9), bliver realiseret. Han peger på, at det rent teknisk er en mulighed.
Det er dog »dyrt og mindre bæredygtigt end nogle af de andre scenarier med elektrificering og brug af biomasse,« tilføjer forskeren.
Også Henrik Wenzel gør klart, at brug af biomasse som gylle og andre restprodukter og affald fra landbrug, industri og husholdning er et klimamæssigt og økonomisk gode.
Derfor vil et vist forbrug af restprodukter være en gevinst i et vedvarende energisystem, lyder det.
Hvad skal der så til?
Hvis vi nu antager, at vi så stræber efter et energisystem, hvor forbruget af biomasse holder sig under 20 gigajoule per person, som forskerne har regnet sig frem til, hvad kræver det så?
Her peger Anders Winther Mortensen på to udfordringer, der skal løses:
- Det vil kræve borgernes accept, i forhold til at vi opstiller ny infrastruktur og opstilling af vindmøller og solceller. (Videnskab.dk har tidligere skrevet om udfordringerne ved at sætte vindmøller op)
- At prisen på brændstoffer – formentlig – altid vil være dyrere end fossile brændsler.
Derfor ser Anders Winther Mortensen, at en eller anden form for politisk regulering kan blive nødvendig.
Samtidig skal der en folkelig opbakning til, hvis man nogensinde skal nå i mål med et 100 procent vedvarende energisystem, ifølge forskeren.
»Og så skal vi bruge energien smartere. Det kan eksempelvis være ved elektrificering, sammentænkning af el, varme og transport og energieffektiviseringer,« argumenterer han og tilføjer:
»Derudover skal vi have gang i produktionen af grøn brint, som kan bruges til produktionen af grønne brændstoffer. På den måde ville man kunne få et energisystem, der ikke overskrider den bæredygtige mængde biomasse.«
\ Kilder
- Henrik Wenzels profil (SDU)
- Anders Winther Mortensens profil (SDU)
- Philip Loldrup Fosbøls profil (DTU)
- Niclas Scott Bentsens profil (KU)
- "The role of electrification and hydrogen in breaking the biomass bottleneck of the renewable energy system – A study on the Danish energy system", Applied Energy (2020), DOI: doi.org/10.1016/j.apenergy.2020.115331
\ Brug af biomasse er omdiskuteret
Brugen af biomasse til energi er en af de metoder, der har været med til at nedbringe vores brug af kul i Danmark siden midt 90’erne.
Men det har gennem tiden været meget omdiskuteret, om afbrænding af importeret træ kan siges at være en bæredygtig måde at få sin energi.
Ifølge tal fra Danmarks statistisk er vores brug af trærester til energi steget markant de seneste år, uden det er blevet inkluderet i klimaregnskabet.
TV2 har tidligere dækket Danmarks brug af biomasse, hvor flere udenlandske forskere faktisk gik så langt som at kalde det ‘klimasvindel’. Og tal i selvsamme artikel viser, at 47 procent af den vedvarende energi, vi fik i 2017, var fra afbrænding af træ.
Derudover består den vedvarende energi af halm og bionedbrydeligt affald, vind og andre energiformer.
Information har for nyligt løftet sløret for, hvordan embedsmand tidligere i år har rejst tvivl om Danmark brug af biomasse.
»Et stort forbrug af biomasse – som det, der finder sted i Danmark i dag – er derfor ikke klimaneutralt og er ikke i overensstemmelse med, at det danske energisystem skal være et foregangsland,« skrev embedsmændene ifølge Information i et notat.
Hvordan ser en skovforsker på problemet?
På Videnskab.dk har vi spurgt skovforsker fra Københavns Universitet Niclas Scott Bentsen, hvilke udfordringer han ser med brug af skov til biomasse.
»Der er enighed om, at vi bruger meget biomasse, og at vi importerer meget biomasse. Og hvis alle andre lande gjorde det samme, så ville det skabe problemer for skovene i de lande, der skulle levere biomassen,« skriver forskeren i en mail til Videnskab.dk.
Niclas Scott Bentsen uddyber imidlertid, at der ikke nødvendigvis er enighed om, hvorvidt vi importerer for meget.
En amerikansk forsker og Klimarådet har tidligere rettet kritik af vores stigende forbrug af trærester til kraft og varme, hvilket blandt andet er beskrevet i Berlingske Tidende.
Dog har Niclas Scott Bentsen ikke selv set overbevisende eksempler på, at vores forbrug af biomasse leder til skovrydning eller til overudnyttelse af skovressourcer hverken i Danmark eller i de lande vi importerer fra.
»Biomassen har bidraget til det vigtigste klimatiltag af alle: at stoppe brugen af fossil energi. Det er klart, at biomasse ikke skal stå i vejen for anvendelse af andre og mere ’grønne’ vedvarende energiformer, og derfor vil vi også se at biomassens rolle kommer til at ændre sig over tid,« siger lektoren ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
»Det startede med fokus på el og varmeproduktion og kommer formentlig til at flytte sig over mod flydende brændstoffer til tung transport, og på lidt længere sigt som kulstofkilde til CCS og CCU for at realisere forventningerne om negative emissioner,« slutter forskeren.
