Verdenshavene har de seneste mange år fået nogle ordentlige tæsk i form af forurening, overfiskeri og ødelæggelse af naturlige levesteder for mange af havets dyr.
Men hvis vi fortsætter med at sætte bæredygtige initiativer i søen, kan livet i havene genopbygges på blot 30 år.
Det er i hvert fald budskabet i et nyt studie, der er publiceret i Nature.
I studiet har forskere gennemgået en lange række videnskabelige artikler for at lave en balanceret analyse af de gode og negative faktorer, der påvirker verdenshavene.
Beskeden fra forskerne er klar:
Det ser ikke så sort ud, som det ellers er blevet portrætteret.
»Indtil videre har den videnskabelige litteratur, der har beskæftiget sig med verdenshavenes tilstand, ikke været i balance. Der har været alt for stort fokus på de negative historier, mens de positive historier er blevet skubbet i baggrunden.«
Det fortæller hovedforfatteren bag det nye studie, professor Carlos Duarte Quesada fra Arctic Research Center ved Aarhus Universitet (AU) og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudi Arabien, til Videnskab.dk, da vi fanger ham på telefonen.
Han uddyber:
»Derfor tror folk, at det ikke nytter noget at gøre noget for verdenshavene, men det kan det entydigt godt, og hvis vi fortsætter med at lave flere tiltag, kan tingene om 30 år se meget bedre ud, end de gør i dag.«
Lang række tiltag har haft en positiv effekt på livet i havene
I metastudiet i Nature har forskere fra 16 universiteter og 10 lande gennemgået 144 videnskabelige studier af effekten af forskellige indsatser for at redde havmiljøet.
Samlet set tegner studierne et meget klart billede af, at det hjælper at gøre noget for havene.
- I Danmark er der gjort en stor indsats for at bremse udledning af næringsstoffer til havene, og det har reduceret omfanget af iltmangel i blandt andet det Baltiske Hav.
- Pukkelhvaler blev fredet i 1968, og i dag er bestanden af de store dyr gået fra ganske få individer til over 40.000.
- Antallet af nordlige søelefanter er steget fra blot 120 ynglende individer i 1880 til over 200.000.
- I Østersøen stiger bestanden af gråsæler.
- Det samme gør bestanden af blåhvaler i verden.
- Antallet af havoddere i det vestlige Canada var på et lavpunkt i 1980 med under 100 individer. Nu er der flere tusinde.
- I 1980'erne talte man om ophobning af bly i økosystemerne i havene, men forbud mod bly i benzin har elimineret det problem.
»Mange af initiativerne for at redde de her dyr blev igangsat i 1980'erne, og kiggede man på tingenes tilstand i år 2000, ville man tro, at det ikke hjalp noget at lave de her indsatser. Men det gør det, og det kan vi se nu, hvor der er gået tilstrækkeligt med år, til at initiativerne kan have haft en effekt,« forklarer Carlos Duarte Quesada.
\ Havets årti
FN har erklæret, at årene 2020 til 2030 skal være ’Decade of Ocean Science for Sustainable Development’ – altså årtiet, hvor der bliver sat fokus på at gøre menneskers indflydelse på verdenshavene bæredygtig.
Det betyder blandt andet, at der indenfor det næste årti vil blive iværksat initiativer og forskning i måder at beskytte verdenshavene mod de ni milliarder mennesker, som befolkningsmodeller forudsiger der vil være på Jorden i 2050.
Københavns Universitet har som eksempel netop åbnet et nyt forskningscenter under navnet Danish and Icelandic Ocean Research Center.
Positiv læsning, men kollega har forbehold
Det nye studie er opmuntrende læsning, for det er en lang opsummering af, hvor det går bedre med verdenshavene.
Sådan lyder en kommentar til det nye studie fra professor og havmiljøforsker Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Jens Kjerulf Petersen har ikke deltaget i forskningsarbejdet med det nye studie, men han har læst det og er generelt positiv overfor budskabet.
»Men studiet er også meget globalt og kigger på de store linjer, så man skal huske, at tingene ikke nødvendigvis ser ligesådan ud i en lokal eller regional kontekst,« fortæller han og fortsætter:
»Og så må vi også bare erkende, er vi nogle steder har påvirket og ødelagt naturen så meget, at det, uanset hvad vi gør, ikke længere kan lade sig gøre at vende tilbage til noget, der var engang,« siger Jens Kjerulf Petersen.
Forskeren fra DTU peger derfor på, at punktvise initiativer som eksempelvis at frede sæler eller hvaler godt kan have en positiv effekt på bestanden af netop disse dyr.
Men det kan samtidig forstærke ubalancer i økosystemet, for eksempel hvis fiskebestanden lokalt ikke er i balance som følge af iltsvind eller mangel på levesteder.
Verdenshavene er ramt af fake news
Carlos Duarte Quesada er enig med Jens Kjerulf Petersen i, at der stadig er meget arbejde forude for at forbedre forholdene i verdenshavene, men for ham handler det om balance i både den videnskabelige litteratur og i mediernes dækning.
»Det her drejer sig ikke om at fortælle en god historie, men om at fortælle en balanceret historie, og så kan fokus ikke altid være på, at tingene står så skidt til, at man foranlediges til at tro, at det ikke nytter at gøre noget,« siger han.
Carlos Duarte Quesada peger på, at der på sociale medier, i medier og selv i politikernes retorik florerer historier om havenes katastrofetilstand, som simpelthen ikke er rigtige.
Blandt andet hører vi ifølge forskeren hele tiden om, at der i 2050 vil være mere plastik i havene, end der er fisk.
Det statement er ifølge Carlos Duarte Quesada fake news, og BBC har også sat fokus på og været kritisk overfor forskningen bag.
Ligeledes flyder der heller ikke plastikøer rundt i verdenshavene, og gopler er ikke ved at overtage verdenshavene.
»Ingen af disse historier er underbygget af nogen former for videnskabelige analyser. Når det gælder forskningen i verdenshavene, er der allerede meget fake news. Vi forskere behøver ikke skabe den selv,« siger Carlos Duarte Quesada.
\ Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.
Du kan få flere råd og debattere andre løsninger i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Tiltag siden år 2000 kommer til at slå igennem i fremtiden
Det nye studie peger også på, at vi indenfor de seneste 20 år har lavet mange initiativer, der slet ikke har haft mulighed for at slå igennem endnu, men som vi vil se effekten af i de kommende årtier.
- I år 2000 var kun 0,4 procent af verdenshavene fredet. Det tal er i dag steget til 8 procent og vokser år for år.
- Der er sket en stigning på 900 procent i antallet af tiltag for at restaurere havmiljøer forskellige steder på Jorden.
- Fiskeri bliver hele tiden mere bæredygtigt.
- Overalt i verden bliver essentielle levesteder for havmiljø, eksempelvis mangrover og havgræsenge, beskyttet og restaureret. Ødelæggelsen af disse er næsten ophørt.
»Baseret på vores erfaringer kommer det til at tage omkring 30 år, før tiltagene slår igennem. Det betyder, at vi kommer til at se en positiv effekt af alle vores tiltag indenfor de næste 10, 20 eller 30 år, og så er det bare om at få igangsat nogle flere initiativer,« siger Carlos Duarte Quesada.
Klimaet er den store joker
Fremadrettet skal der ifølge Carlos Duarte Quesada sættes gang i en samlet køreplan for beskyttelse af arter, mere intelligent fiskeri, fredning af havområder, gendannelse af levesteder, mindre forurening og ikke mindst forebyggelse af klimaændringer
Carlos Duarte Quesada og Jens Kjerulf Petersen er enige i, at specielt klimaet er den store joker, fordi vi aldrig kommer til at kunne komme tilbage under de temperaturtærskler, vi overskrider.
Jo mere den globale temperatur stiger, des sværere bliver det at arbejde med naturbeskyttelse, fordi nogle arter ikke vil være tilpasset til at leve under de nye klimatiske forhold, og så kan mennesker gøre nok så meget, lige lidt hjælper det.
Klimaforandringer kommer også til at få en effekt på spredningen af invasive arter, og hvis et område først er invaderet af nye arter, er det ikke længere muligt at hjælpe de naturligt forekommende.
»Vi kan kun genoprette livet i oceanerne, hvis vi reducerer de globale udledninger af drivhusgasser så meget, at vi overholder de mest ambitiøse mål i Parisaftalen – altså holder den globale temperaturstigning under 1,5°C. Ellers risikerer vi at spilde vore kræfter,« siger Carlos Duarte Quesada.
