Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi
Politikerne skal i omdrejninger nu, lyder det fra en enig række forskere. Du vil til gengæld næppe mærke den mindste ændring i din dagligdag, selvom du skal undvære kul, olie og naturgas.
Vindmøller, klima, løsninger, Red Verden, fremtiden, Danmark, grøn energi, omstilling, CO2, brændstoffer

Vindmøller og grønne brændstoffer er nogle af kernerne i et 100% grønt Danmark i fremtiden, mener forskere. (Foto: Shutterstock)

Dropper Danmark fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas og fungerer som 100 procent grønt samfund i kampen mod globale klimaforandringer, vil udgiften til at holde hjulene kørende løbe op i rundt regnet 150 kroner ekstra om måneden pr. dansker. Højst.

Sådan lyder det samstemmende fra en række danske forskere.

»Vi skal i gang nu. Bæredygtige brændstoffer bliver aldrig billigere end fossile brændstoffer, og vi har travlt,« konstaterer Anders Winther Mortensen, ph.d.-studerende på SDU Livscykluscenter, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet.

Løsninger er klar til brug

Anders Winther Mortensen har sammen med sin kollega Kasper Dalgas Rasmussen undersøgt, hvordan vi kan undgå at bruge fossile brændstoffer, der udleder drivhusgasser, som gør kloden varmere.

Konklusionen er klar: Det er store samfundsændringer, der er brug for, hvis vi vil holde den internationale målsætning om, at Jordens temperatur stiger til helst ikke mere end 1,5 eller højest 2 grader i forhold til, hvad temperaturen var før industrialiseringen.

De to SDU-forskere nævner i flæng:

  • Kraftværker skal erstattes af vindmølleparker
  • Olie- og naturgasfelter skal lukkes
  • Brændstof til fly og store skibe skal laves af luft og vand
  • Mindre skibe skal sejle på strøm

Lyder det vildt og uopnåeligt? Det er det ikke.

Teknologier og løsninger er allerede opfundet. Nu handler det om at investere i dem, så de kan blive masseproduceret, og så prisen kan komme meget længere ned, bemærker de to forskere. Derefter vil omkostningerne for at leve i det fossilfri samfund ligge 150 kroner over niveauet i dag, lyder det.

Problemet er, at kul, olie og naturgas er utroligt billigt.

Markedskræfterne vil næppe komme til at diktere, at det bedre kan betale sig at investere i nye, teknologiske løsninger (se boksen under artiklen). Derfor er der brug for, at politikerne sætter ordentligt gang i udviklingen og støtter afgørende, grønne opfindelser, som så kan udkonkurrere de fossile brændstoffer.

Grønne brændstoffer af CO2 fra atmosfæren

Helt konkret skal det ifølge Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen være langt billigere især at:

  • Bruge el til transport.
  • Lave nye typer brændstoffer af CO2, for eksempel fra atmosfæren, der kan bruges i både biler, skibe og i fly.

En ny type brændstoffer er helt centrale for en mere klimavenlig verden. Fly, på sin vis biler og måske endda også skibe – som globalt udleder store mængder CO2 – kan drives frem af såkaldte elektrobrændstoffer, også kaldet elektrofuels.

Simpelt fortalt trækker man CO2 ud af luften og kombinerer det med brint, som man får fra strøm, der er blevet skabt af for eksempel vindmøller.

Her har man teknologien

SDU-forskerne nævner to virksomheder, som kan trække CO2 ud af luften og bidrager til at omdanne drivhusgassen til brændstoffer: Climeworks og Carbon Engeneering.

Firmaet Sasol i Sydafrika har god erfaring med at skabe flydende brændstof ud af CO2, fortæller de. I mindre skala gør virksomheden Greyrock det samme.

Det giver brændstoffer, som populært sagt kører på CO2, og som driver fartøjet frem uden at afgive ekstra CO2 til atmosfæren.

Elektrobrændstoffer kræver ingen omstilling

Det ekstra smarte ved elektrobrændstoffer er, at de kan puttes ned i tanken på din bil eller i flyet, som de ser ud i dag. Det kræver ingen andre store omstillinger end at få produktionen sat i gang.

»Det skal ikke være noget med, at folk ikke må sejle Jorden rundt eller flyve. Det må de rigtigt gerne. Bare brændslerne er bæredygtige, så er der intet forkert i at transportere sig rundt,« siger Kasper Dalgas Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe kloden, i vores Facebook-gruppe Red Verden

Anders Winther Mortensen supplerer:

»Generelt handler det rigtigt meget om at designe systemer, hvor folk kan agere i hverdagen uden at begå fejl. Man kan sammenligne det med ledningen i Apples computere, der er designet til at ryge ud, hvis man træder i den. Man skal kun kunne vælge bæredygtige løsninger i samfundet, hvis det skal lykkes,« siger Anders Winther Mortensen.

De to understreger igen og igen, at politikerne skal ud af starthullerne nu.

»Vi kan køre videre i 1.350 år, før vi løber tør for fossile brændsler. Men om 7 år har vi udledt så meget CO2, at vi ikke kan holde os under den kriminelle grænse på 1,5 grader, som helst skal holde os under. Vi er nødt til at komme i gang,« konstaterer Anders Winther Mortensen.

Udgifterne er tjent hurtigt hjem

Hvis man som politiker er meget bekymret for Danmarks økonomi, er den gode nyhed, at den samlede regning på op mod godt 10 milliarder kroner ekstra om året, som det ifølge de to forskere koster at holde Danmark kørende på udelukkende grøn energi, bliver tjent ind på mindre luftforurening alene.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at spise mindre kød. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Udgifter til partikelforurening i form af sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsudgifter og lignende er nemlig hele 28 milliarder kroner om året, viser en rapport fra Aarhus Universitet. Altså rigeligt til at finansiere en dansk omlægning.

De to forskere – som har lavet deres beregninger som en del af deres ph.d.-uddannelse i et speciale bedømt til 12 – skyder måske endda for højt, når de ender på en udgift for samfundet på 10 milliarder kroner om året for at blive grønt.

Det mener Brian Vad Mathiesen; en af verdens førende forskere i udgifterne ved omstilling til en bæredygtig fremtid.

»Jeg vil sige, at beløbet ligger tættere på at være det samme, som vi bruger på fossile brændstoffer i dag, eller endda lavere,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.

Grøn energi til samme pris som sort

Brian Vad Mathiesen har siddet i spidsen for en forskergruppe, som har beregnet for Ingeniørforeningen, hvad der skal gøres, før Danmark kan køre på 100 procent vedvarende energi.

Blandt anbefalingerne i forskernes rapport »IDAs Energivision 2050« er:

  • El-nettet skal udbygges
  • Kraftværker skal laves om, så de effektivt kan udnytte biomasse, altså vedvarende energi fra kilder som træ, gylle og halm.
  • Naturgas til opvarmning af huse skal fjernes totalt
  • Vores hjem skal isoleres langt bedre, så vi bruger mindre varme og dermed kan klare os med enten vedvarende energi eller overskudsvarme fra anlæg
  • Grønne gasser skal udvikles
  • Transport skal gøres elektrisk i så vid udstrækning som muligt, herunder al persontransport
  • Vi skal omstille os til at bruge penge på at betale penge tilbage på lån, som er taget for at investere i grøn energi

»Hvis vi gør det hele fornuftigt og intelligent og tænker tingene sammen, så der opstår symbiose, skal vi give cirka det samme for en grøn energiforsyning som for en sort. Så tankegangen fra de engagerede SDU-folk er lovende, og den ligger fint i tråd med vores egne studier og vurderinger,« lyder det fra Brian Vad Mathiesen.

Grønt brændsel ville gøre flyrejser 50% dyrere

Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen er både under deres speciale og i deres videre forskning som ph.d.-studerende blevet vejledt af professor Henrik Wenzel.

Professoren sender yderligere en opsang af sted mod demokratiets ledere på Christiansborg:

»Det her er noget, som alle politikere burde læse med interesse. Jeg tror, de færreste ved, hvor lidt der skal til for at løse denne her problemstilling. Vi har pengene. Vi har teknologien. Hvorfor er vores politikere ikke med?«

Henrik Wenzel nævner, at hvis fly begyndte at flyve på grønt brændstof, ville det ganske vist blive dyrere at rejse. Et overslag lyder, at en returbillet til New York til 3.000 kroner om nogle år ville koste 4.500 kroner.

Red Verden, klima, elektrobrændstoffer, flytur, flyvetur, flybilletter, co2-neutral, ferie, rejse

Medlemmerne i den åbne Facebook-gruppe Red Verden ville gerne betale 50% mere for deres flybillet, hvis de vidste, rejsen var CO2-neutral. Hvad tænker du? Deltag i debatten - meld dig til gruppen i dag.

Tilsvarende kunne man begynde at fremstille plastik af CO2 fra atmosfæren, som på den måde blev lukket inde i produkter, du bruger i hverdagen, for eksempel din computer. Henrik Wenzel vurderer, at udgifter til processen med tiden nok ville gøre din computer 100 kroner dyrere.

Pres grønt brændstof igennem!

»Vi kan gøre alle de her ting, som du som forbruger aldrig rigtigt ville opdage, og jeg tror faktisk, at betalingsvilligheden er enormt stor,« siger Henrik Wenzel og fortsætter:

»Hvis vi først får sat gang i den teknologiske udvikling, skal vi ikke passe på med at trække vejret eller lade være med at flyve. Med en enkel, men velplaceret støtte til grøn el vil man kunne udkonkurrere de fossile brændstoffer, og så klarer markedskræfterne resten.«

Største CO2-syndere

De største årsager til udledning af drivhusgasser fra Danmark er lige nu:

  • Energi
  • Landbrug
  • Transport

Internationalt udleder industri, især stål og cement, store mængder CO2 i atmosfæren.

Kina, USA og EU-landene står hver især for langt de største udslip i verden.

Kilder: Energistyrelsen og Our World in Data

Henrik Wenzel mener, at det er ude af dine og mine hænder at sætte gang i ændringerne - politikerne må gå forrest.

»Vi forbrugere er begrænsede til at købe det, der er på markedet. Det kræver politiske beslutninger at gøre de grønne brændstoffer konkurrencedygtige, og hvis man ikke får sat politisk skub i det, så sker det ikke.«

»Der nøler politikerne for meget. Det er nu. Vi skal ikke vente længere,« siger Henrik Wenzel, professor og centerleder på SDU Livscykluscenter.

Væk med meget mere CO2

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) forsker Philip Loldrup Fosbøl blandt andet i, hvordan vi kan lagre CO2.

Han er enig i, at det er godt at få elektrofuels i omløb, at det er prisværdigt at indkapsle CO2 i produkter og sætte gang i teknologiske løsninger, som kan gøre Danmark grønt.

Men skal klimaet ’reddes’, skal vi gøre endnu mere.

»Det er ikke nok, at Danmark bliver grønt og går i 0 på CO2-regnskabet. Vi er nødt til at fjerne CO2 fra atmosfæren for at opretholde vores klima, og derfor skal vi være endnu mere ambitiøse, end der bliver lagt op til her,« mener Philip Loldrup Fosbøl, lektor på DTU Kemi Teknik ved Center for Energy Resources and Engineering (CERE).

CO2 skal fanges i luften og lagres 

De helt oplagte muligheder for at fjerne CO2 fra atmosfæren er:

  • Lagring af CO2 i undergrunden, både til lands og til vands
  • Fangst af CO2 lokalt på store anlæg, især inden for cement- og stålindustrien; to rigtigt store CO2-syndere på globalt plan

Philip Loldrup Fosbøl er grundlæggende enig med SDU-forskerne i, at teknologien er til stede til at indfange CO2 lokalt, men han ser et stort problem i, at der kan gå mange år, før den er udviklet i tilstrækkelig målestok til at kunne gøre en forskel for klimaet.

Hvad med atomkraft?

I Facebook-gruppen Red Verden har flere undret sig over, hvorfor atomkraft ikke bliver nævnt som alternativ energikilde.

Meldingen fra de to forfattere lyder, at atomkraft har mødt så meget modstand i Danmark og er så langt fra den politiske virkelighed, at de har udeladt den.

»Og vi kan sagtens undvære atomkraft. Vi mangler ikke et alternativ til andre grønne energikilder,« melder Kasper Dalgas Rasmussen.

Selv hvis man i dag fanger al CO2 lokalt på en fabrik, der producerer cement, stål eller endda afbrænder biomasse, hvor skal man så putte den hen bagefter? 

»Det er jo helt utrolige mængder CO2, vi snakker om. Hvis man bare ser på et biomasseanlæg i Danmark, så udleder det op mod 250 tons CO2 i timen. Det er 5-6 store lastbiler med komprimeret CO2 på.«

»Vi kan ikke bare lave det om til eksempelvis plastikposer, for det er altså en del mere, end der bliver solgt i indkøbscentrene,« bemærker Philip Loldrup Fosbøl.

Vi står i dag, hvor vi stod med vindmøllerne

Philip Loldrup Fosbøl mener, at det kræver massive investeringer gennem de næste 20-30 år at finde frem til gode, bæredygtige løsninger, herunder udviklingen af elektrobrændstoffer, der kan aftage CO2 fra atmosfæren.

I hans øjne skal tre faktorer nu flette sig sammen og komme i omdrejninger:

  • Politisk vilje
  • Skatter eller hjælp, så industrien omlægger sin produktion
  • Økonomisk støtte til de rigtige teknologiprojekter

»Man skal forestille sig, at vi nu står der, hvor vi stod for 40 år siden med vindmøllerne. Der var sikkert nogen, der sagde, at de aldrig ville blive udbredt, men det blev de alligevel. Det kræver, at virksomhederne kan se fidusen i det, og at politikerne tør tænke langsigtet.«

»Lige nu er der et vindue for, at vi kan nå at ramme 0-udledning af CO2 i 2050, så vi skal bare i gang. Danmark kunne helt sikkert blive en lygtebærer og være frontfigur her. Nogen skal jo starte det game,« konstaterer han.

Specialet – en del af et større arbejde
Speciale, klima, SDU

Forsiden af specialet, bedømt til 12.

Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen er ansat af Syddansk Universitet på en særlig ordning, hvor kandidatuddannelsen så at sige er slået sammen med det efterfølgende arbejde med en ph.d.-afhandling. Forløbet varer i alt fire år.

De er uddannede civilingeniører, men på SDU Livscykluscenter finder man sammenhænge i et væld af forskellige forskningsdiscipliner og skaber overblik over eksisterende forskning, tal, målinger og rapporter fra autoriteter som f.eks. IPCC og sætter dem sammen på ny.

Fordele og ulemper

Ulempen ved den tilgang er, at de to forskere ikke har indsigt i alle detaljer på et felt, men er nødt til at læne sig op ad andres konklusioner, samt skøn, forudsigelser og modeller om eksempelvis efterspørgsel og prisudvikling, som giver en del usikkerheder i deres beregninger.

Fordelen er, at arbejdet skaber en sammenhæng mellem forskellige forskningsområder og discipliner, som tilsammen giver et solidt overblik over et emne. Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen siger selv, at de i stedet for at kigge i mikroskoper kigger i »makroskoper«.

Sådan gjorde de

Et konkret eksempel på deres arbejde:

Konklusionerne bygger blandt andet på en rapport fra Energistyrelsen, som har set på udgifter til energi i forskellige scenarier, herunder hvis Danmark kører på ren vindenergi, og hvis Danmark kører på udelukkende fossilt brændsel.

Det er forskellen på de to scenarier, som giver dem grundudgiften på 10 milliarder kroner for at omstille sig fra et sort til et grønt samfund.

Tilsvarende har de brugt en rapport fra Aarhus Universitet til at finde tallet på 28 milliarder kroner for, hvad luftforurening årligt koster Danmark. Sådan har de regnet sig frem til, at det faktisk kan ende med at betale sig for Danmark at omstille sig til grøn energi, alene ved at undgå sundhedsudgifter forbundet med luftforurening.

Bygger på 'Fælledens tragedie'

Grundlaget for specialets konklusioner ligger i teorien.

Ad forskellige veje viser Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen, at løsninger på klimaforandringerne ikke vil springe ud af den teknologiske udvikling som en naturlig konsekvens af markedets kræfter – og derfor er det i øvrigt også forkert bare at afvente teknologi, som vil løse problemerne.

Kul, olie og naturgas er nemlig så billige brændsler, at det ikke er muligt for grønne, teknologiske løsninger er udkonkurrere de fossile brændstoffer.

I stedet skal klimaforandringer betragtes ud fra en teori kaldet »Fælledens tragedie«, der er velkendt inden for økonomi og socialvidenskaberne.

Markedskræfter vil ikke anvise løsninger

For at forstå Fælledens tragedie, skal du forestille dig en mark – en fælled – hvor bønders kvæg kan græsse gratis. Så længe antallet af kvæg er lavt, kan græsset vokse fint, og fælleden har det godt. Men efterhånden som flere kvæg kommer til, vil fælleden blive mere og mere presset.

Adam Smiths klassiske økonomiske teori om de frie markedskræfter viser, at den usynlige hånd – udbud og efterspørgsel – vil regulere et marked til det optimale.

Det sker ikke på fælleden. For hvis en bonde trækker sit kvæg tilbage fra fælleden, fordi fælleden lider, tjener han ingen penge. Han går kun glip af fordelene, mens andre bønder vil tjene penge på at holde kvæget på græs og æde løs af de ekstra ressourcer, som bonden trækker sig væk fra.

I specialet sidestiller de to forfattere fælleden med klimaet.

Ingen tager ansvar for, om det har det godt, for begynder du at bruge penge på løsninger – altså, investerer du i noget andet end de billige fossile brændstoffer – bliver dit produkt bare dyrere, og ingen vil købe det.

Virksomheder kan altså aldrig vinde kampen på markedet ved bare at blive grønne. Det kræver en regulering af markedet, at politikere tør støtte de grønne initiativer, så de bliver billigere, lyder konklusionen.

Fokus på transport

Anders Winther Mortensen og Kasper Dalgas Rasmussen har som case sat særligt fokus på, hvordan transportsektoren bliver grøn. Den er ifølge de to forfattere én af de sværeste at omstille.

Transport kræver brændstoffer, som er både energitætte og sikre at bruge – og så skal de bruges på farten, hvilket stiller anderledes store krav end et anlæg, som ikke skal bevæge sig.

Specialet er bedømt til topkarakteren 12.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.