Vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren (opdateret med kritik fra andre forskere)
KOMMENTAR: Danmark brænder biomasse af som aldrig før. Officielt er det vedvarende energi, reelt bidrager det til mere CO2 i atmosfæren.
biomasse co2 afbrænding vedvarende energi

Størstedelen af Danmarks 'vedvarende' energiproduktion kommer fra biomasse fra træer, og ikke fra vind, som man måske ellers kunne tro. (Foto: Shutterstock)

Størstedelen af Danmarks 'vedvarende' energiproduktion kommer fra biomasse fra træer, og ikke fra vind, som man måske ellers kunne tro. (Foto: Shutterstock)

Denne artikel har modtaget kritik fra andre forskere efter publicering. Kritikken har i nogle tilfælde ført til justeringer i teksten.

Massive afbrændinger af træer i tropiske regnskove har igen i år vakt opsigt verden over. Afbrændingerne kan i værste fald medføre, at mange vilde arter af dyr og planter forsvinder for altid. 

Men også klimaet påvirkes, fordi der frigives store mængder af CO2, når træ brænder. Mere CObetyder øget drivhuseffekt og global opvarmning.

I Danmark brænder vi også mere træ af end nogensinde – endda i en bestræbelse på at nå vores politisk vedtagne mål om at sende mindre COop i atmosfæren.

Hvordan kan dét hænge sammen? 

Politisk satsning på træafbrænding

Svaret skal findes i et EU-direktiv om vedvarende energi fra 2009. Direktivet betød nemlig, at biomasse taget fra træer skulle betragtes som 'vedvarende energi' på linje med energi fra vindmøller og solceller. 

I Danmark regner vi ikke COfra træafbrænding med i vores drivhusgasudslip, da man forudsætter, at nye træer hele tiden optager tilsvarende mængder CO2.

Desuden regner man med, at det uundgåelige udslip af CO2, når træet brændes, bliver registreret i det land, hvor træet blev fældet. 

Vi satser derfor i stor stil på at afbrænde træ som erstatning for kul i vores kraftvarmeværker (se figur 1 herunder). Politisk er denne omstilling støttet gennem energiafgifter, der favoriserer biomasse frem for fossil energi (kul, olie og naturgas).

træer energi co2 grøn omstilling biomasse

Figur 1: Hvor det tidligere var en femtedel af hugsten i danske skove, der gik til energi, går størstedelen (57,5 procent i 2016) nu til brænde, træpiller og flis til kraftvarmeforsyningen. (Kilde: Johannsen m.fl. 2019a, s. 59)

I øjeblikket kommer størstedelen af vores ’vedvarende’ energiproduktion derfor fra biomasse fra træer (se figur 2 lidt herunder) – ikke fra vind, som man måske ellers kunne tro. 

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi

Træ frigiver mere COend kul og naturgas

Der er dog en hage ved den danske strategi: Træ afgiver mere COper kilowatttime end det kul, det erstatter. Sammenlignet med naturgas (metan) frigiver afbrænding af træ mere end dobbelt så meget COper produceret kilowatttime. 

I Danmark bruger vi nu betydeligt mere energi i kraftvarmeværker, end den hjemlige træproduktion kan levere. Derfor importeres der træpiller i et omfang, der årligt svarer til hugst fra skove på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen.

Hvis man indregner transporten, bliver energiregnskabet for biomasse endnu dårligere. Den samlede mængde CO2 udledt ved fremstilling og transport er således dobbelt så stor for træpiller importeret fra USA som det typiske for kul

At gå bort fra kul og metangas til fordel for træ for at begrænse vores CO2-udledning virker derfor ikke rationelt. Så hvorfor gør vi det? 

co2 træer biomasse grøn omstilling vedvarende energi

Figur 2. Den største del af Danmarks vedvarende energi kommer i dag fra biomasse fra skove, som det er politisk vedtaget at betragte som CO2-neutralt, selv om afbrænding giver mere CO2 end kul. (Kilde: Nørtoft 2018)

CO2-reduktionen findes kun på papiret

Det handler som sagt om EU-direktivet fra 2009, der betegner biomasse som vedvarende energi. Men hvorfor er det ikke så enkelt, at nye unge træer blot optager den CO2, der slipper ud, når det fældede træ brændes?

For at det skal stemme, må man forudsætte, at skovøkosystemet er i kulstofbalance, og at nye træer tager over, når de gamle fældes.

Det er der tre problemer med: 

  1. Hvis hugsten og afbrændingen af træ i dag overstiger den tilvækst, der er i skovene, betyder det mindre lagring af kulstof i levende skovtræer. 
  2. Afbrændingen af træ og dermed udledningen af COsker her og nu, men optagelsen af COfra de nye unge træer er en fremtidig gevinst. 
  3. Hugst af træ til energi og andre formål nedsætter den pulje af kulstof, der lagres i skoven – både i form af levende og død biomasse og som organisk stof i jordbunden. 

En række internationale forskere kritiserer dette ’hul’ i vores CO2-regnskab og omtaler det som en 'kulstofgæld' (f.eks. Searchinger m.fl. 2018). Regningen for dagens afbrænding ender på den måde ude i fremtiden, og biomassens CO2-neutralitet er fiktiv. 

Denne grundlæggende fejl gør det muligt på papiret at reducere de nationale udslip af drivhusgas, fordi man straks reducerer ved at skifte fra kul (hvor der skal rapporteres CO2-udslip) til biomasse (ingen rapportering). 

Uforenelig med Paris-aftalen

Når vi fælder og afbrænder skov, tager det flere årtier, før den nye skov kan optage og binde tilnærmelsesvist ligeså meget COsom den gamle. Reelt fortsætter vi altså med et nettoudslip, mens vi bogfører et rundt nul. 

I forhold til klimaaftalen fra Paris er tilbagebetalingsperioder på mere end et årti uforenelige med klimaforandringsmålene. Vores nuværende praksis er således i modstrid med Paris-aftalen. 

I Danmark anbefaler Klimarådet derfor, at man i en kommende dansk klimalov forpligter sig til reelle reduktioner i udslip af drivhusgas i Danmark, og herunder reviderer vurderingerne af biomasse som CO2-neutralt (Arp 2019Klimarådet 2019).

LÆS OGSÅ: DTU's klimaberegner kan lynhurtigt give svar på, hvordan vi kan nå Danmarks ambitiøse klimamål

Skovbranchens falske påstande

Træer og skoves evne til at lagre COfra atmosfæren via fotosyntese i organisk materiale er et vigtigt aspekt i klima- og biomassediskussionen. Men det er mere kompliceret end blot balancen mellem hugst og genvækst af træer.

Den danske træsektor argumenterer for, at CO2-lagringen går i stå, hvis man lader skoven stå urørt. Nedbrydning og forrådnelse af træ vil da opveje væksten af træerne, hævdes det.

Dansk Skovforening fremfører ligefrem, at eksisterende skov, der har ligget urørt mere end 120 år, vil afgive mere CO2, end den optager og dermed blive en nettokilde til CO2-udledning.

Træbranchen bruger disse påstande som argument for, at skovene skal dyrkes og træerne skal fældes i klimasagens navn. Det er bare ikke rigtigt. Skove trækker kulstof ud af atmosfæren i stort tempo, også når de er 200, 300 eller 500 år gamle (se f.eks. figur 3 samt Luyssaert m.fl. 2008Wirth & Lichstein 2009). 

kulstof træer brændsel biomasse grøn omstilling vedvarende energi

Figur 3. Kulstof bundet i træers levende biomasse over og under jorden i en række sjællandske bøgeskove i forskellige aldre samt i den gamle Suserup Skov (opmålt i 1992, 2002 og 2012). Hvis man betragter skovbevoksningerne under ét, kan de give et tilnærmet billede af, hvordan kulstoflageret i træerne ændres med tiden. (Figur: Omtegnet efter Nord-Larsen m.fl. 2019)

Gamle skove er vedvarende kulstoflagre

Misforståelsen skyldes især en teori fremsat af systemøkologiens fader Eugene P. Odum. Teorien var, at en fritvoksende skov efter 100 år ville ende med at slippe lige så meget COud, som den bandt via fotosyntese

Denne teori er dog ikke blevet bekræftet af empiriske studier. Tværtimod viser nye studier, at gamle skove i mange tilfælde optager mere kulstof end de udsender og samtidig udgør store og vedvarende kulstoflagre. 

Danske skovbrugsforskere udgav for nylig et studium, hvor en række bøgeskove på Sjælland blev sammenlignet med den over 200 år gamle Suserup Skov ved Sorø. 

Kulstof i den levende biomasse blev beregnet i produktionsskov i forskellig alder op til 142 år og sammenlignet med tre opmålinger af Suserup Skov gennemført i løbet af 20 år. 

Konklusionen på studiet var, at den gamle skov »efter 200 år ikke ophobede mere kulstof end en dyrket bøgeskov på 100 år,« og ikke kunne forventes at ophobe yderligere. 

Studiet viste, at skove mellem 35 og 45 år er allerbedst til at øge deres levende træmasse (svarende til ca. 2 ton kulstof per hektar årligt (Figur 3). 

Men gennemgår man forskernes egne tal, viser det sig, at den 200 år gamle skov i løbet af 20 år bandt 0,75 ton kulstof per hektar per år i sin levende biomasse over jorden, hvilket helt sikkert ikke er mindre end de 0,50 ton i dyrkede skove ældre end 50 år (OBS: Den udlægning af data er forskerne bag Suserup-studiet ikke enig i, læs mere i faktaboksen). 

Faglig kritik

Førsteforfatteren til Suserup Skov-studiet samt to andre forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, er uenige i udlægningen af data fra det og andre studier i denne artikel. 

Læs deres seks kritikpunkter under artiklen. 

Under de seks punkter har forfatterne til denne artikel svaret på kritikken. 

Tallene understøtter dermed ikke forskernes egen konklusion om, at dyrkede skove på 50-150 år er mere effektive til at fange kulstof end den gamle urørte skov (Figur 3).

LÆS OGSÅ: Klima og kulstoffets kredsløb: Livet på Jorden er med til at regulere klimaet

Ældre skove optager mere kulstof 

En række internationale studier af gamle skove har vist, at tendensen fra Suserup Skov ikke er et enkeltstående fænomen, og selv meget gamle skove på op til 5-600 år optager gennemsnitligt meget mere CO2, end de slipper ud (Luyssaert m.fl. 2008Wirth & Lichstein 2009). 

I en blandet løvskov på mindst 250 år i Midttyskland lavede forskere direkte målinger af, hvor meget COder undslap skoven, og hvor meget den optog. 

Det gjorde man hver time gennem syv år. Resultatet var, at den gamle urørte skov optog lige så meget kulstof som sammenlignelige dyrkede og meget yngre skove (Thomsen 2011Herbst m.fl. 2015). 

Dette er i klar modstrid med den forældede idé om, at gamle skove hurtigt opnår en stabil kulstofbalance, som indgår i de generelle beregninger, som skovbrugsforskere ved Københavns Universitet er kommet med i forhold til klimaeffekten af urørt skov

Men hvordan er det muligt, at gamle skove fortsat optager kulstof?

Forklaringen skal dels søges i, at unge træer trods deres hurtige tilvækst har langt færre blade per areal end en fuldvoksen skov med træer på flere hundrede år. 

Derfor vil det direkte kulstofoptag i en ældre skov være meget stort, og det vil gå til at udbygge blade, kviste, bark, frugter og rødder og til sukker, som træet forbrænder i sine celler (respiration) eller sender ned til mykorrhiza-svampe i skovbunden. 

Ekstremt meget kulstof er bundet i jorden

Men hvor bliver alt det kulstof af, når nu nettotilvæksten i levende stammer og grene ikke er så stor som i en ung skov? 

I en urørt gammel skov som Suserup Skov findes der, ud over den levende træmasse, meget store mængder dødt ved (dødt træ), som også udgør et kulstoflager. 

Selve jordbunden er dog formentlig det største kulstoflager. Nyere studier har revideret opfattelsen af, at kun tørverige jorde har store mængder organisk bundet kulstof. 

De øverste to meter jord på verdens kontinenter menes nu at indeholde fire gange mere kulstof, end der er bundet i alle landjordens planter og tre gange mere end al den CO2, der er i hele atmosfæren.

Meget af dette er i det døde organiske materiale, der kun langsomt nedbrydes, især når jorden er våd og vanddækket. Blade, der ender i vandpytter og damme, nedbrydes kun meget langsomt. 

Derved ophobes kulstof og der dannes efterhånden tørv, der engang i fremtiden vil kunne ende som brunkul og stenkul. 

Dansk Skovforening stirrer sig klimablind på skovens salgbare biomasse, men fakta er, at kulstofbindingen ikke kun sker i det levende træ, men i alle levende og døde plantedele, og i de døde planterester, der ligger på jorden (førne), i jorden (humus) og i damme og småsøer (dynd og tørv). 

Desuden sendes op til 20 procent af det producerede sukker ned til mykorrhiza-svampe i skovbunden, som har en meget stor betydning for lagringen af kulstof i gamle skovjorde

Endelig udånder planter store mængder COi deres aktive rødder under jorden. Jordvandet vil derfor mættes med CO(som carbonat/kulsyre). Det sker under stort tryk, som skyldes jordens vægt. Typisk vil grundvandet vende tilbage til overfladen gennem kildevæld i vandløb efter 15-20 år, hvor noget af det optagne kulstof lagres som kildekalk (calciumcarbonat). 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lad de store træer stå

Danmarks grønne omstilling bør baseres på den bedste tilgængelige viden. Det er derfor vigtigt, at vi ser i øjnene, hvad der er reelle CO2-udslip, og hvad der er reelle CO2-optag. 

Fiktiv CO2-neutralitet ændrer ikke på virkelighedens processer og morgendagens klima. 

Det mest effektive vi kan gøre for så hurtigt som muligt at mindske Danmarks udslip af CO2, er altså at lade flest mulige skove med store træer passe sig selv som urørt skov. 

Derved skaber vi ikke den 'kulstofgæld', som kommer af at fælde de gamle træer og brænde biomassen. Gamle træer og dødt ved er tilmed afgørende for bevaring af biodiversiteten. 

Vi kan i tillæg plante ny skov på landbrugsjord, men det vil tage mange årtier, før det for alvor batter i CO2-regnskabet.

Den kulstofbindende effekt af at begrænse skovhugst er derimod stor og indfinder sig fra dag ét, det vil sige i det tidsvindue, som IPCC har anvist for påkrævet handling.

På baggrund af nedenstående kritik har forfatterne ændret i formuleringen til billedteksten ved figur 1, ændret fra 'Når hugsten...' til 'Hvis hugsten' ved 'Det er der tre problemer med'. Endelig er ''hvilket er mere end de kun 0,50 ton i dyrkede skove ældre end 50 år blevet ændret til ''hvilket helt sikkert ikke er mindre end de 0,50 ton i dyrkede skove ældre end 50 år.

Læs kritikpunkterne og svar fra denne artikels forfattere herunder.

LÆS OGSÅ: 'Verdens lunger' er en myte: Skovbrandene i Amazonas er ødelæggende, men de udtømmer ikke Jorden for ilt

LÆS OGSÅ: Forsker afliver 5 myter om klimaforandringerne

LÆS OGSÅ: Forskere har regnet på populær klimaløsning: Kloden kan huse 1,8 milliarder hektar mere skov

Faglige kommentarer til ovenstående artikel

Af Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker, Emil Engelund Thybring, postdoc, Thomas Nord-Larsen, seniorforsker. Alle ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Danmarks grønne omstilling bør baseres på den bedste tilgængelige viden. I ovenstående artikel om skovenes rolle i den grønne omstilling rejses spørgsmål vedrørende den aktuelle politik og anvendelse af træ-biomasse i energiforsyningen, som er både centrale og vigtige, og ikke simple at svare på.

Derfor er debatten også for vigtig til at blive baseret på misforståelser og forkerte analyser. I artiklen optræder der flere alvorlige fejl, som vi ser os nødsaget til at korrigere i nedenstående.

I det følgende citerer vi seks steder fra artiklen, hvor der optræder fejl eller utilstrækkelige analyser.  

Punkt 1: Usikkerheder i statistiske analyser

»Konklusionen på studiet var, at den gamle skov »efter 200 år ikke ophobede mere kulstof end en dyrket bøgeskov på 100 år,« og ikke kunne forventes at ophobe yderligere (…)

Men gennemgår man forskernes egne tal, viser det sig, at den 200 år gamle skov i løbet af 20 år bandt 0,75 ton kulstof per hektar per år i sin levende biomasse over jorden, hvilket er mere end de kun 0,50 ton i dyrkede skove ældre end 50 år.«

Tallene er korrekt citeret fra artiklen om Suserup Skov, men Bruun m.fl. undlader i deres analyse at inddrage den statistiske usikkerhed forbundet med opgørelserne af kulstoflagret. Herved undlader de, at tage stilling til, hvorvidt de observerede ændringer i kulstoflageret er statistisk sikre.

En analyse, som den Bruun m.fl. lægger op til, viser netop, at ændringerne i kulstofpuljerne ikke er statistisk sikre. På baggrund af studiet i Suserup Skov kan man derfor ikke konkludere, at skoven øgede sit kulstofoptag over de 20 år studiet omfatter, helt som konkluderet i den publicerede artikel.

Punkt 2: Kulstofbindingen i dyrkede og urørte skove

»Men gennemgår man forskernes egne tal, viser det sig, at den 200 år gamle skov i løbet af 20 år bandt 0,75 ton kulstof per hektar per år i sin levende biomasse over jorden, hvilket er mere end de kun 0,50 ton i dyrkede skove ældre end 50 år«

Udsagnet beror på en fejlagtig forståelse af kulstofoptaget i dyrkede skove. Ændringer i skovenes kulstoflager beregnes som det samlede optag af kulstof gennem fotosyntesen fratrukket mængden af kulstof, der fjernes gennem hugst af træ.

træhugst_optag_lager

Figuren viser optaget, lageret og hugsten (Figur: Forfatterne)

Bruun m.fl. sammenligner kun ændringen skovenes kulstoflager (svarende til den røde kurve i ovenstående figur) og medtager altså ikke kulstoffet bundet i fældet træ (skraveret område).

Ved sammenligningen udelades altså kulstof bundet i den biomasse, som er fjernet ved hugst. Vi har genanalyseret data for de dyrkede bøgeskove, som indgår i den citerede artikel (Nord-Larsen m.fl. 2019).

Analysen viser, at der sker gennemsnitlig forøgelse af bøgeskovens kulstoflager (rød kurve) på 1,2 ton per hektar og år samtidig med at der fjernes 2,5 tons per hektar og år ved hugst og naturlig død (skraveret areal).

Bøgeskovenes samlede optag af kulstof per hektar (grøn kurve) er altså 3,7 tons kulstof per hektar og år. Noget mere end de 0,5 tons der nævnes af Bruun m.fl.

Bruun m.fl. har altså misforstået hvordan man sammenligner kulstofoptaget i urørte og dyrkede skove.

Punkt 3: Om kulstofbindingen i urørte tyske skove

 »I en blandet løvskov på mindst 250 år i Midttyskland lavede forskere direkte målinger af, hvor meget CO2 der undslap skoven, og hvor meget den optog (…) Resultatet var, at den gamle urørte skov optog lige så meget kulstof som sammenlignelige dyrkede og meget yngre skove (Thomsen 2011, Herbst m.fl. 2015).«

Bruun m.fl. blander alderen på skoven sammen med, hvor lang tid den har været urørt, dvs. uden udtag af træ. Således er skoven ved Hainich i det tidligere DDR godt nok gammel, men den har ikke været urørt særligt længe.

Frem til 1992 er der dokumenteret hugst i skoven (Mund 2004, s. 44), og først fra nytåret 1997/98 er den fredet for hugst af træer. Det betyder, at skoven ved Hainich, med maksimalt 27 år som urørt skov med hensyn til hugst, endnu ikke er i en ligevægtstilstand og derfor naturligt må forventes fortsat at opbygge kulstof.

Skoven ved Hainich kan derfor ikke bruges som bevis for, at ældre, urørte skove er bedre til at optage kulstof end yngre skove og sammenlignelige med dyrkede skove – slet og ret, fordi den ikke har været urørt ret længe. 

Punkt 4: Tilvækst i skov eller ej?

»Når hugsten og afbrændingen af træ i dag overstiger den tilvækst, der er i skovene, betyder det mindre lagring af kulstof i levende skovtræer.«

Det er faktuelt forkert. I de danske skove er tilvæksten større end hugsten med omtrent 1,6 millioner kubikmeter træ om året. Det svarer til en kulstoflagring på 443.000 ton kulstof om året (Nord-Larsen m.fl., 2018).

Punkt 5: Bogføring af CO2-udslip

»Når vi fælder og afbrænder skov, tager det flere årtier, før den nye skov kan optage og binde tilnærmelsesvist ligeså meget CO2 som den gamle. Reelt fortsætter vi altså med et nettoudslip, mens vi bogfører et rundt nul.«

Bruun m.fl. misforstår de internationale regler for opgørelser af CO2-udledninger. Når vi fælder træer i Danmark, bogføres det som et straks-udslip af CO2, uanset hvad træet anvendes til (Nielsen m.fl., 2019).

Punkt 6: Hugst af træ

»Figur 1: Hvor det tidligere var en femtedel af hugsten i danske skove, der gik til energi, er hugsten i løbet af ti år fordoblet, og størstedelen (57,5 pct. i 2016) går nu til brænde, træpiller og flis til kraftvarmeforsyningen. (Kilde: Johannsen m.fl. 2019a, s. 59

Bruun m.fl. overser at opgørelsen af hugstmængderne blev ændret af Danmarks Statistik i 2012, idet også hugst i små skovejendomme blev inkluderet, hvilket blandt andet medførte en stigning i den registrerede hugst af træ til energiformål.

Denne ændring i opgørelsesmetoden er også diskuteret i den publikation, som forfatterne henviser til (Johannsen m.fl. 2019, s. 29).

Hugsten har dog været jævnt stigende med en samlet stigning på 25 procent fra 2012 til 2017 (Statistikbanken.dk/SKOV6). Samtidig er skovarealet øget igennem mange årtier.

Alene i perioden 2010-2017 er skovarealet steget med 6,6 procent (Nord-Larsen m.fl., 2018, tabel 1.3), og således fordeler den stigende hugst sig på et gradvist større areal med skovrejsning samtidig med en øget udnyttelse af hugstrester (Johannsen m.fl. 2019, s. 29).

Forfatternes påstand om en fordobling af hugsten i det seneste årti bygger således på en fejltolkning af det statistiske datamateriale.

Forfatterne til artiklen 'Vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren' har svaret på kritikken i boksen herunder.

Kilder: 

Johannsen VK, Nord-Larsen T, Bentsen NS og Vesterdal L 2019. Danish National Forest Accounting Plan 2021-2030. IGN report. Department of Geosciences and Resource Management, University of Copenhagen, Frederiksberg. 79 p. ill.

Mund M 2004.  Carbon pools of European beech forests (Fagus sylvatica) under different silvicultural management. Berichte des Forschungszentrums Waldökosysteme, Reihe A, 189, 256 pp. 

Nielsen O-K, Plejdrup MS, Winther M m.fl. 2018. Denmark's National Inventory Report 2018: Emission Inventories 1990-2016 – Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy, vol. 272, Aarhus University, Aarhus.

Nord-Larsen T, Johannsen VK, Riis-Nielsen T, Thomsen, IM, Bentsen NS, Gundersen P og Jørgensen BB 2018, Skove og plantager 2017: Forest statistics 2017. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Nord-Larsen T, Vesterdal L, Bentsen NS og Larsen JB 2019. Ecosystem carbon stocks and their temporal resilience in a semi-natural beech-dominated forest. Forest Ecology and Management 447, 67-76.

Svar på kritikken

Overordnet var vores ærinde med artiklen at stille spørgsmålstegn ved nogle knæsatte dogmer, som gentages ofte. Mere specifikt ville vi sætte fokus på to reelle problemer:

1) Hvis man lod det træ blive i skoven, som man i dag brænder af til bioenergi, ville det faktisk gavne klimaet frem mod Paris-aftalens skrappe tidsfrister i 2030 og 2050.

2) Kulstoflagring i gammel urørt skov er underbelyst, men klart undervurderet af forskerne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, hvilket fører til skæve anbefalinger af intensiv skovdyrkning i klimaets navn.

Vi mangler at se overbevisende modargumenter i deres replik og andre steder.

Og nu til kritikpunkterne:

Punkt 1: Usikkerheder i statistiske analyser

Det er en relevant kritik. Vi har nu justeret ordlyden, så der står ’ikke er mindre’ i stedet for ’større end’.

Kritikken er dog lige så relevant for forfatternes egen tolkning om, at der indtræder en balance mellem optag og frigivelse af kulstof i urørt skov over normal hugstmodenhed.

Kvist-Johannsen, Nord-Larsen m.fl. har i et notat til Miljøministeriet skrevet at »Udlægning af skov til urørt skov og biodiversitet vil på sigt reducere det samlede areals optag af drivhusgasser til 0 t CO2 eq /ha/år«.

Den konklusion har de flere gange gentaget på landsdækkende tv, selvom den ikke støttes af de indsamlede data.

Punkt 2: Kulstofbindingen i dyrkede og urørte skove

Vi er enige i, at udtaget træ er helt relevant at medregne i bundet kulstof, men kun forudsat at der modregnes, når kulstoffet igen udledes til atmosfæren, typisk ved afbrænding.

En reel sammenligning af driftsskov og urørt skov må indebære, at al binding af kulstof i skovsystemet inddrages, også kulstofbinding i jord til fuld roddybde, dødt ved etc.

Effekten af ophørt dræning må også inddrages. Disse aspekter er i dag groft undervurderede.

Punkt 3: Den urørte tyske løvskov

Skoven i Hainich var ikke en intensivt dyrket produktionsskov, inden den blev lagt urørt. Så vi blander ikke noget sammen. Derudover refererer vi til flere studier af endnu ældre skove, som også generelt har en fortsat forøgelse af kulstof bundet i levende vedmasse og dødt ved.

Punkt 4: Tilvækst i skov eller ej?

Vores sætning skulle læses som en betingelse i et logisk ræsonnement, hvilket vi syntes fremgik af konteksten. For at gøre dette umisforståeligt har vi rettet ’når’ til ’hvis’.

Punkt 5: Bogføring af CO2-udslip

Vi står langt fra alene med kritikken af, at biomasse tæller som vedvarende energi, altså som CO2-neutralt, i Danmarks klimaregnskab (se f.eks. Klimarådet].

For det første fordi der er rejst tvivl om tilvæksten i eksportlandene reelt kan følge med hugsten. Dette er der rejst tvivl om i både USA og Estland, som er blandt de største kilder til flis i danske varmeværker.

Vi ved fra en kollega i Estland, at man der kan iagttage en stigende hugstintensitet, som tilskrives øget fokus på energitræ.

For det andet fordi CO2 fra udenlandsk biomasse ikke bogføres i Danmark, hvilket svarer til, at Danmark eksporterer sine problemer.

Punkt 6: Hugst af træ

Kritikken rammer ikke plet. Vores hovedpointe drejer sig om den relative del af hugsten, som går til biomasse. Denne andel er stærkt stigende. Det har afgørende betydning for vurderingen af bæredygtigheden i skovdriften, om der virkelig er tale om resttræ fra plantager eller reelt er ukurante stammer og dødt ved hentet ud af naturskov, skovbryn og anden ikke-produktionsskov.

Afsluttende bemærkning

Vi anbefaler, at der opstilles en reel beregning af klimaeffekten ved skovdyrkning, som indeholder de fulde effekter på kulstoflagring og CO2-udslip – også lagring i jordbund og i byggematerialer.

Det er også nødvendigt at få beregninger af omkostningseffektiviteten ved nyplantning af skov som alternativ til udtagning af landbrugsjord til fri succession.

Og endelig, at få en ædruelig bæredygtighedsvurdering af biomasse til energi, som skelner mellem reelle restprodukter fra skovdriften, affald fra savværker og træ fra ikke-forstligt drevne bevoksninger.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.