Forskere: Millioner af landvindmøller i Europa kunne skabe mere strøm, end hele verden bruger

Ny forskning under dansk ledelse og med deltagelse af forskere fra vindmøllefabrikanter (se faktaboks) viser, at der i Europa er plads nok til at opstille landvindmøller til at dække hele verdens behov for grøn energi i 2050.

Fremskrivninger viser, at hele verdens energibehov vil lyde på 430 EJ (exajoule = 10¹⁸ joule) i 2050, og hvis man ifølge det nye studie opstiller 11 millioner yderligere vindmøller på 5 millioner kvadratkilometer europæisk landjord, vil de spytte 497 EJ ud.

Selvfølgelig skal Europa ikke forsyne resten af verden med energi ved at plastre hver en bakketop og mark til med vindmøller og sende strømmen til fjerne verdensdele.

I praksis vil det være alt for dyrt med strømkabler helt til Østasien eller Sydafrika, understreger forskerne over for Videnskab.dk. Regnestykket er blot gjort for at sætte vindkraftens muligheder i perspektiv.

Det nye studie peger nemlig på, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at bygge landvindmøller til at kunne imødekomme 2050-kravene til 100 procent grøn energiforsyning.

»I Vesteuropa har vi rigtig meget fokus på havvindmøller, men de er generelt dyrere at opstille end landvindmøller, og desuden har landene i Østeuropa ikke lige så meget hav at opstille havvindmøller i, som vi har i Danmark og andre vesteuropæiske lande,« siger førsteforfatteren bag det nye studie, Peter Enevoldsen, og fortsætter:

»Derfor er det vigtigt at vide, om der er plads nok til at opstille landvindmøller, og det viser vi i vores studie, at der er mere end rigeligt af,« fortæller Peter Enevoldsen, der er adjunkt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Energy Policy.

Resultat overrasker ikke forsker

At der er masser af plads at bygge landvindmøller på i Europa overrasker ikke Jake Badger, som er ph.d. og sektionsleder ved DTU Vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han har selv lavet lignende forskning, baseret på DTU’s Global Wind Atlas, som viser, at Europa rummer store arealer, hvor der kan bygges landvindmøller, men han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde.

Han finder det nye studie interessant, men han mener, at dele af metoden indeholder nogle fejl og mangler gennemsigtighed. Han har derfor kontaktet tidsskriftets redaktører.

Alligevel synes han, at studiet har værdi, fordi der generelt mangler offentlig bevidsthed om potentialet for at bygge vindmøller på land.

Han peger også på, at den del af studiet, hvor Peter Enevoldsen med kollegaer har brugt såkaldt GIS-data og -analyse (Geographic Information System er et værktøj til at analysere og modellere geografisk refererede data), er stærkest, så forskerne på den måde kan lave en oversigt over et teoretisk maksimum for bygning af vindmøller på land i Europa.

»Studiet sætter et ambitiøst GIS-baseret mål for kapaciteten for landvindmøller i Europa, og den er høj. Det næste skridt er at komme længere ned i detaljerne, så vi specifikt kan pege på, hvilke områder der er bedst egnet til at bygge vindmøller på,« siger Jake Badger til Videnskab.dk.

Industrisamarbejde bekymrer ikke

At forskere fra vindmølleindustrien deltager i studier er normalt og bekymrer ikke Jake Badger.

»Jeg er vant til det. Jeg kan godt se, at folk fra andre brancher kunne tænke, at det ser mistænkeligt ud, men det er normalt med den slags samarbejder,« siger han.

I forhold til det specifikke studie undrer han sig over, hvorfor der var brug for industrien til at bidrage med specifikationer om vindmøllerne, da der ifølge ham kun var brug for simpel information om møllernes højde og kraft (rated power), og hvor man ikke behøver at kende detaljerne.

Men generelt byder han samarbejde med industrien velkommen, så længe det er gennemskueligt og deklareret.

»Jeg synes, at det er en styrke, at den akademiske verden og industrien samarbejder, så forskningen bedre kan tage højde for de udfordringer, industrien har,« siger Jake Badger.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vindmøller tre vinger?

Østlande kan sælge grøn energi til Vesteuropa

Det nye studie viser, at nogle navngivne lande har et enormt potentiale for at opsætte landvindmøller og dermed også gøre det til en profitabel forretning at sælge strøm til resten af Europa.

Det gælder især Norge, Tyrkiet og Rusland.

At netop de tre lande har så stort et potentiale skyldes, at der er store uudnyttede landområder, hvor man kan opsætte landvindmøller uden at genere befolkningen.

Derfor forestiller Peter Enevoldsen sig også, at det for de tre lande vil være en god forretning at opsætte en masse vindmøller og bytte gas- og olieledningerne til resten af Europa ud med strømførende kabler.

»Det er interessant at se, at det ikke er EU-landene, som har det største potentiale for at opsætte landvindmøller og sætte skub i den grønne omstilling. Det har lande uden for EU. For et land som eksempelvis Ukraine kan det formentlig betale sig at opsætte en masse vindmøller på billig landjord og sælge strømmen til de lande, som ikke i samme grad har mulighederne for at opsætte møller på land,« forklarer han.

I EU er det dog kun ganske få lande, der ikke selv har plads til at opsætte møller nok til at imødekomme målene om 100 procent grøn energi i 2050. Det gælder Holland, Østrig og Malta.

Større politisk manøvrerum i nogle lande

Det er klart, at når det gælder potentialet for at opsætte vindmøller på land, har det ikke kun noget at gøre med pladsen. Det politiske liv og folks velvilje spiller også ind.

Også på den front har nogle lande ifølge Peter Enevoldsen et større potentiale end andre.

Eksempelvis er befolkningstætheden meget lav i Spanien, så der kan man mange steder opsætte vindmøller i hundredvis, uden at det generer nogen overhovedet.

I nabolandet Frankrig er den politiske situation dog skruet sammen på den måde, at landet er opdelt i 37.000 små kommuner, hvor nogle af dem kun består af 100 indbyggere. Så er det klart, at hvis en borgmester bliver spurgt, om han vil have vindmøller i sin kommune, og 51 af indbyggerne i kommunen synes, at det er en dårlig idé, bliver der ikke stillet vindmøller op.

Den baggrund er ofte årsagen til fejlslagne vindmølleprojekter i Frankrig.

»På den politiske front forholder det sig nok omvendt i Tyrkiet og Rusland, for jeg er ret sikker på, at hvis Erdogan eller Putin beslutter sig for, at der skal opsættes vindmøller et eller andet sted, så bliver der opsat vindmøller,« siger Peter Enevoldsen.

Peter Enevoldsen er netop nu i gang med et projekt, hvor de tager forskningen skridtet videre og ikke bare kigger på, om der er fysisk plads til at opsætte landvindmøller, men også om der er politisk og folkelig velvilje.

LÆS OGSÅ: Generer vindmøller mennesker og dyr?

Lavet kort over potentielle steder at stille vindmøller

I det nye studie har Peter Enevoldsen sammen med sine kollegaer lavet et Europakort, der viser opsætningspotentialet for vindmøller per kvadratmeter for de enkelte lande.

Kortet er konstrueret ved at sammenholde satellitdata med street map-data.

På den måde kunne forskerne konstruere et kort, hvor de overalt i Europa kendte til veje, huse, kirker, fabrikker, militære områder og så videre.

Hvert land har sine regler for krav om afstand fra en vindmølle til forskellige bygninger eller infrastruktur, og ved at lægge disse lovkrav ned over det skabte kort kunne forskerne skabe en oversigt over de steder i Europa, hvor man teoretisk kunne opsætte landvindmøller uden at placere dem for tæt på boliger, en vej, på Mont Blancs skråninger eller i midten af et beskyttet naturområde.

»Denne del af forskningen tog længst tid, fordi rigtig mange lande har både nationale, regionale og lokale krav, som vi var nødt til at have med i ligningen. Da vi havde alle vores datapunkter, tog det en computer på Aarhus Universitet flere måneder at regne ud, hvor der var plads til at bygge landvindmøller. Bagefter udelukkede vi alle de steder, hvor det alligevel ikke blæser nok til, at det giver økonomisk mening at investere i vindenergi, eksempelvis i det sydvestlige Tyskland,« fortæller Peter Enevoldsen.

Landvindmøller er billigere end havvindmøller

Peter Enevoldsen håber, at det nye studie vil få folk til at åbne øjnene for, at der er rigeligt med plads til at bygge landvindmøller i Europa.

Tidligere har både forskere og politikere argumenteret for, at der ikke er plads nok, og at det derfor er nødvendigt med både havvindmølleparker og andre former for grøn energi.

Peter Enevoldsen er enig i, at 2050-kravene til grøn energi kun kan imødekommes ved at kombinere det bedste fra landvindmøller, havvindmøller og solcelleparker, men kigger man udelukkende på det økonomiske aspekt, er landvindmøller den billigste og letteste løsning i forhold til at konvertere til 100 procent grøn energi.

Det er værd at tage med i ligningen, at det ikke kun gælder energi til at lave strøm, men også energi til eksempelvis at lave brint, som skibe, lastbiler og muligvis også fly kan bruge som energivenligt brændstof.

»Vi kommer til at få svært ved at komme i mål, hvis vi ikke laver nogle meget drastiske tiltag, og hvis man skeler til det økonomiske perspektiv, er landvindmøller på nuværende tidspunkt billigst. Vi har nu vist, at der rent faktisk også er pladsen til det i Europa. Nu skal vi bare have befolkningerne og politikerne i de forskellige lande med,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bør vi omdanne Sahara til et kæmpe solcelleanlæg?

LÆS OGSÅ: Vindmøllens historie: Sådan tæmmede danskerne vindens energi

LÆS OGSÅ: Tror du, at en vindmølle er bæredygtig?

Artiklen er opdateret 21. august kl. 11.10 med boksen om de tre forskeres ansættelse hos vindmølleproducenter samt ekstra kommentarer fra Jake Badger.