Skal vi bremse overbefolkning for at redde verden?
Vi er ved at blive så mange mennesker, at der kan blive kamp om mad, vand og landområder. Men hvis du tror, antallet af mennesker bare bliver ved med at stige, og at det automatisk er dårligt for Jorden, tager du fejl.
Overbefolkning, Afrika, forskning, videnskab, Max Roser, Gapminder, Flemming Konradsen, Københavns Universitet, fremgang, befolkningstilvækst, demografi

Hvis du frygter overbefolkning, bør du virkelig læse denne artikel, der nok vil byde på en del positive overraskelser – ligesom fremtiden måske vil for disse børn i Uganda. (Foto: Shutterstock)

Det er politisk ukorrekt at tage fat på.

Men når man taler om udviklingen i verden, og hvordan den kan blive et bedre sted at leve i, vil argumentet på et tidspunkt komme på bane: Vi er ved at blive for mange mennesker.

Red Verden


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at se på sig selv og gøre en forskel derfra. Hvad siger videnskaben?

Du er altid velkommen til at kommentere under de enkelte artikler. Du kan også følge med på Facebook i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Det skal vi tøjle. Ellers går det ud over vores alle sammens adgang til vand, mad, energi, land. Det vil skabe konflikter. Og det vil skade miljøet og klimaet, fordi vi driver rovdrift på Jordens ressourcer. Det kan blive vores undergang.

Forskere har i årevis forsøgt at råbe politikere op (se for eksempel 1, 2, 3, 4) for at få dem til at tænke befolkningstilvækst med ind i store emner som miljø og klima – uden at vi blevet meget klogere på det grundlæggende spørgsmål: 

Hvordan håndterer vi overbefolkning?

»Det er det varme emne, det er klart,« konstaterer Flemming Konradsen, leder af School of Global Health ved Københavns Universitet.

Hvor hurtigt går det egentlig med tilvæksten?

Før du selv kan tage stilling, skal vi lige have et par fakta på plads.

Overbefolkning er nemlig et emne, der er præget af rygter, frygt og vilde forestillinger, som slet ikke har rod i virkeligheden.

Her er to eksempler:

  1. Hvor sætter en kvinde flest børn i verden - i Iran eller Danmark?
    Hvis du gætter på Iran, er det forkert. Fødselstallet for iranske kvinder lå i 2017 på 1,61. I Danmark var tallet 1,76, oplyser Gapminder.org, som indsamler data fra blandt andre Verdensbanken. Statistisk set er det nogenlunde det samme niveau, men i bund og grund føder en dansk kvinde altså flere børn end en iransk. Hvor meget ved vi hver især egentlig om, hvordan verdens befolkninger udvikler sig?
  2. Stiger antallet af mennesker på Jorden eksponentielt, altså hurtigere og hurtigere, i takt med at der kommer flere mennesker til?
    Hvis du tror ja, tager du fejl. Vi bliver flere og flere, men i et jævnt, stabilt tempo. Børn overlever i flere år, men samtidig føder kvinder verden over generelt færre og færre børn. På et tidspunkt vil antallet af mennesker i verden endda stagnere – formentlig omkring 9, 10 eller 11 milliarder, når antallet af nyfødte børn så at sige har fundet et fast leje.

Det er vigtigt at forstå denne grundlæggende mekanisme i verden, hvis du vil have et retvisende billede af, hvordan verden udvikler sig. Lidt flere ord om det!

Følger samme udvikling som Danmark

Lande kommer til at ligne hinanden mere og mere, i takt med at indkomsterne stiger, færre både børn og voksne dør af infektionssygdomme som diarré og malaria.

Flere og flere får dækket basale behov som vand og mad og flytter til byer. Især flere kvinder får uddannelse og mulighed for arbejde – samt får adgang til prævention.

Al erfaring viser, at når det går bedre i et land på alle de parametre, så føder kvinder helt naturligt færre børn, end da de levede under ringere kår.

»Det er fuldstændigt den samme udvikling, vi har været igennem i Danmark over flere generationer.«

»Vi havde engang en meget høj fertilitetsrate på omkring fem levendefødte børn per kvinde, det samme i andre tidligere vestlige landbrugssamfund, hvor der også bliver født langt færre børn i dag. Nu daler fertilitetsraten tilsvarende i stort set alle lande i verden,« beretter Flemming Konradsen, der så at sige holder fingeren på verdens puls som professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.

(I grafikken fra Gapminder herunder repræsenterer boldene verdens lande, inddelt i seks farver efter verdensdele. Klik på 'expand' for at se en større version. X-aksen er forventet levetid. Y-aksen er antal børn født per kvinde. Det betyder, at en bevægelse mod højre viser øget levetid, mens en bevægelse nedad viser færre børn per kvinde. Den store røde bold er Kina. Den store turkise er Indien.

(Læs om usikkerheder ved de tidligste, historiske tal her. Grafik: Gapminder.org)

Gapminder indsamler data

I fonden Gapminder i Sverige henter forskere, fagfolk og frivillige tal ind fra verdens største organisationer som FN, UNICEF og Verdensbanken.

Tallene bliver omsat til letforståelige grafikker.

Undervisere kan hente inspiration her.

Tilvækst i to generationer endnu; så stopper den

Befolkningstallet stiger lige nu mest i Afrika, og det er helt naturligt, fortæller Flemming Konradsen.

Fordi vi bliver bedre og bedre til at undgå, at små børn dør, bliver flere af dem ældre. Det øger mængden af mennesker på Jorden, og det vil ske i to generationer endnu.

»Derefter vil tilvæksten stagnere ligesom alle andre steder i verden gennem historien,« forklarer Flemming Konradsen.

Hvis du have en mere underholdende forklaring på, hvorfor befolkningsudviklingen vil gå i stå, skal du se denne YouTube-video med den afdøde, karismatiske professor i international sundhed Hans Rosling.

Sammenklippet version af et foredrag, der på lidt over et minut giver dig indtryk af Hans Roslings pointer. (Video: Youtube)

Har du appetit på endnu mere, kan du se Hans Rosling give en længere, flottere og mere detaljeret fremlægning her i et andet klip på YouTube.

Det velkendte fænomen har endda sit eget navn: 'Den demografiske transition', som du kan søge efter på nettet, hvis du vil vide mere.

11 milliarder mennesker kan give løsninger

Godt. Så verdens befolkning bliver næppe større end 11 milliarder.

Vil de 11 milliarder – en halv gang flere, end de 7,6 milliarder vi er i dag – så ikke helt logisk udnytte og udpine Jorden, mens vi ryger i totterne på hinanden i forsøget på at komme først hen til det sparsomme vand, et stykke land, som ikke er oversvømmet af stigende verdenshave, eller for at finde et stykke jord, hvor der kan dyrkes bare en smule korn?

Ikke nødvendigvis, lyder det fra flere sider. Hvis vi bruger den generelle vækst i verden til at hjælpe de fattigste lande med at komme godt fremad, kan det tværtimod betyde, at hele verden bliver bedre til at udvikle løsninger, finde nye teknologier og gøre kloden til et bedre sted.

Det er grundbudskabet i en video, lavet af blandt andre Max Roser, økonom og leder af Oxford Martin Programme on Global Development ved University of Oxford. Han er også grundlægger af sitet Our World in Data. Videoen er lavet med støtte fra Bill og Melinda Gates-fonden.

Videoen erklærer, at du gør en god gerning over for dig selv, hvis du hjælper mennesker i fattige lande. »Det er i din egen bedste interesse, at ethvert menneske på Jorden har det godt«. Det vil give større efterspørgsel, mere innovation og flere penge til for eksempel at finde en kur mod kræft.

Alt det vil gøre verden til et bedre sted, lyder argumentet.

Se selv i videoen hvordan:

Hvis en fattig bonde står lidt stærkere i morgen, gør det ganske vist ikke noget godt for dig lige nu, men måske får hans børn råd til at uddanne sig, og så er det med til at sætte en god cirkel blive sat i gang, lyder det blandt andet i denne video. (Video: Kurzgesagt – In a Nutshell/Youtube)

Afrika står over for unik mulighed

Flemming Konradsen lægger sig på linje med budskabet fra University of Oxford.

Professoren fra Københavns Universitet mener, at udviklingen i Afrika er en stor udfordring, som vi er nødt til at forholde os til: 

»Det er klart, at to milliarder mennesker ekstra, især i Afrika, vil lægge et utroligt tryk på ressourcerne, give behov for investeringer i uddannelse, sundhedsydelser og arbejdspladser, vække ønske om at migrere og så videre,« siger Flemming Konradsen.

På den anden side er befolkningstilvæksten en unik mulighed for verden. Hvis den skal udnyttes, kræver det, at man sørger for at lære af Asien, som har været gennem samme udvikling, som Afrika står overfor.

»I Asien sørgede man for at læse grundbogen i demografi, da man kunne se, at man ville få to generationer, hvor langt de fleste var mellem 15 og 65 år. De tænkte, ’hvad nu hvis vi investerer i at gøre dem veluddannede, produktive og skaber job, så får vi en vækst, der kan transformere vores samfund i betydelig grad?’»

»Det er en once-in-a-lifetime-chance, og hvis man gør det samme i Afrika, er det en vild mulighed for kloden,« siger Flemming Konradsen med reference til tidligere udvikling i asiatiske lande som Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Sydkorea.

Rigere lande skal hjælpe til

Hvis det skal lykkes i Afrika, kræver det ifølge Flemming Konradsen, at rigere lande er klar til at handle på lige fod, dele viden og lægge penge. Til sundhed, landbrug og uddannelse, men også til at sikre, at man lokalt bliver meget bedre til at beskytte land, vand, luft, jord og klima.

»Vi er elendige, både som forbrugere og som systemer, til at forvalte vores naturressourcer. Det skal vi gøre langt bedre, og det er langt mere vigtigt end at tænke på befolkningsstigningen i sig selv,« mener Flemming Konradsen.

Deltag i debatten om, hvordan vi gør verden til et bedre sted, i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

'Lad fattige afrikanere dø – så løser det sig'

I skarpe kommentarer, blandt andet under artikler på Videnskab.dk, har det lydt, at det er bedst at lade folk være.

Lad dem i Afrika dø af for eksempel sygdomme eller mangel på vand og mad; det er alligevel til det bedste for udviklingen på Jorden, og det er en slags naturens måde at regulere antallet af mennesker på.

Overbefolkning, børnedødelighed, Afrika, afrikanske børn

Et spørgsmål, der sætter det harske argument på spidsen om at lade Afrika være: Hvilke afrikanske børn skal man lade dø? Disse fra Den centralafrikanske republik? (Foto: Shutterstock)

Flemming Konradsen er stødt på argumentet før. Han kalder det en illusion, der er et tegn på afmagt blandt mennesker, der tror, at man kan leve bag en mur, afskærmet fra verden ude omkring.

»Det er et kynisk perspektiv at ønske at bremse en udvikling, så man kan udradere befolkningsgrupper. Det ville slet ikke hjælpe mod overbefolkning, for jo fattigere og mindre uddannet et land er, des flere børn vil komme til verden.«

»Hvis du vil have færre mennesker i verden, er den eneste farbare vej at investere i og forbedre levevilkårene i fattige lande. På den måde får de også adgang til prævention,« konstaterer Flemming Konradsen.

Han nævner »uddannelse, arbejdsmarkedsudvikling, sundhedsfremmende indsatser, naturressourceforvaltning« som vigtige områder.

»Det er det, der gør, at fertiliteten falder. Er det det, du ønsker, er det her, du skal investere. Sørg for, at pigerne får adgang til prævention og mulighed for at afslutte deres ungdomsuddannelse. Ellers opnår du ikke dit mål,« siger Flemming Konradsen.

Tilbagegang i Afrika ville ramme os i Danmark

Professoren tilføjer, at det oven i købet ville være umuligt at isolere effekten af at lade de fattige lande klare sig selv.

Gapminder bekræfter udvikling

Gapminder blev i 2005 grundlagt af den svenske professor i international sundhed Hans Rosling og hans søn, Ola Rosling, og sønnens kone, Anna. I dag har virksomheden 10 medarbejdere, blandt andre projektleder Olof Gränström.

Olof Gränström bekræfter, at alle tal peger i retning af, at befolkningsudviklingen vil stagnere. Derfor giver det langt bedre mening at tale om, hvad vi vil gøre ved befolkningstilvæksten i stedet for, hvordan vi kan bremse den.

»Vi bliver flere mennesker, men ikke så mange, som nogen frygter. Vi skal til at se på, hvor skal de leve, hvordan skal vi finde mad til dem, hvordan kan vi få adgang til mad og sanitet i stedet for at fokusere på, hvordan vi undgår, at de kommer,« konstaterer Olof Gränström.

Han nævner, at flere fattige mennesker i verden kun vil skabe endnu større problemer med folk, der flygter eller migrerer.

Verden er efterhånden så tæt forbundet, at indsatsen mod klimaforandringer, pandemier, forurening og fødevaremangel ikke kan løses uden samarbejde. Flemming Konradsen nævner kvaliteten af fødevarer, som vi spiser i Danmark.

Tit bruger bønder i udlandet mange sprøjtemidler for effektivt at kunne tjene penge. Hvis vi ikke samarbejder med de producerende lande, vil de importerede grøntsager, vi får på bordet herhjemme, sandsynligvis blot have endnu mere sprøjtegift på.

Så kunne man lege med tanken om, at vi klarede os ved at blive mere selvforsynende i eksempelvis Danmark. Men den løsning ville også kræve en enorm omstilling, bemærker Flemming Konradsen.

»Jeg har lige været til møde på Folkeuniversitetet i København. Når man går folk på klingen, viser det sig, at hver eneste genstand, de har på, er produceret i et land langt væk,« siger Flemming Konradsen og fortsætter:

»De drikker kaffe fra bønner høstet i Colombia, spiser chokolade fra Ghana, vindruer fra Chile, broccoli fra Egypten og så videre. Forestillingen om, at vi kan gå tilbage til stenalderens selvforsyningssystem har perspektiver, som vi slet ikke kan overskue.«

»At begrænse udviklingen for en stor del af verdens mennesker vil ikke gavne den økonomiske udvikling, heller ikke i Danmark. Verden er så global, at det simpelthen ikke er muligt at isolere den skade, du ønsker at forvolde på andre ved at lade dem være. Det rammer os før eller siden, hvis vi ikke udvikler de samfund. Den eneste vej frem er udvikling.«

Vær hellere bekymret for 'underbefolkning'

Hvis du på sagligt grundlag vil bekymre dig om befolkningsudviklingen på verdensplan, skal du overveje at vende din forestilling totalt på hovedet.

På Syddansk Universitet forsker professor James W. Vaupel i såkaldt biodemografi – en ret ny disciplin, som blandt andet ser på, hvordan vores helbred udvikler sig, i takt med at vi bliver ældre. James W. Vaupel har grundlagt instituttet for demografisk forskning under ansete Max-Planck-Gesellschaft i Tyskland.

James W. Vaupel er meget enig i Flemming Konradsens udlægning af verdens udvikling, men kommer med en vigtig ekstra-oplysning:

»Jeg vil blot tilføje, at efter verdens befolkningstal har nået sit højeste, så vil det nok begynde at gå nedad igen. Nedgang i befolkningen er allerede et problem i visse østeuropæiske lande, Japan og andre steder. Så vores opmærksomhed vil vende sig fra en bekymring over stigning i befolkningstal til bekymring over nedgang. Det vil betyde, at der vil være færre unge og flere ældre,« skriver James W. Vaupel i en mail til Videnskab.dk.

Vi ved ikke, hvordan folk får lyst til flere børn

Flemming Konradsen giver James W. Vaupel ret.

Han tilføjer, at vi indtil nu har været så fokuserede på at begrænse antallet af fødsler – ét-barnspolitikken i Kina er et berømt eksempel – at vi i fremtiden risikerer at stå med en helt anden udfordring end overbefolkning, nemlig at have få børn i verden.

Overbefolkning, Kina, etbarnspolitikken, etbarnspolitik, videnskab

Også i Kina bliver der født færre børn per kvinde end i Danmark. Efter tre årtier med etbarnspolitik kæmper myndighederne nu mod tilfredsheden med kun at have et enkelt barn. (Foto: Shutterstock)

Og vi aner næsten intet om, hvordan vi skal vende den tendens.

»Det er langt mere vanskeligt at stimulere fertiliteten end at bremse den. Vi får for alvor et problem, når vi som samfund har en forsørgerbyrde, der er så høj, som vi nu ser den komme i Korea, Japan og andre steder.«

»To generationer ude i fremtiden får vi virkelig en udfordring i forhold til at tænke nye pensionssystemer, teknologier, boligformer. Vi har kun begrænset viden om, hvad der kan få folk til at ønske en større familie, og hvordan vi understøtter det ønske,« siger Flemming Konradsen.

Du kan læse mere om udfordringerne med at få antallet af fødsler op i artiklen 'Kina vil have flere babyer, men befolkningen lystrer ikke'.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.