Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

Hvis Jessica Aschemann-Witzel skulle pege på, hvor du lettest kan gøre en forskel for verden uden at lave for meget om i dit liv, ville hun anbefale dig at spise mindre kød og flyve mindre.

De to gode råd er dog blevet givet af flere andre forskere i Videnskab.dk’s serie Red Verden.

I serien dykker vi ned i, om verdens problemer kunne blive løst ved hjælp af for eksempel atomkraft, GMO eller ved at undgå overbefolkning – og samtidig får forskere lov at komme med de bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kan gøre en forskel hjemme fra lænestolen.

Jessica Aschemann-Witzel kaster sig derfor over tre andre råd med rødder i hendes egen forskning i, hvordan vi opfører os som forbrugere.

Råd nr. 1: Juster forbruget – støt ny teknologi

Det er helt oplagt, at hvis vi vil gøre noget godt for klimaet, skal vi købe nogle færre varer.

Hver gang vi køber et hus, et køleskab, en smartphone eller en ny sofa, betaler vi også for udledningen af en masse drivhusgasser, som er brugt til at skabe varen og transportere den ud til dig.

Tidligere har for eksempel lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet anbefalet, at vi i langt højere grad bruger låne-, dele- eller lejeordninger i hverdagen, uanset om vi taler værktøj, køkkenmaskiner eller transportmidler.

Problemet er, at vi faktisk er utroligt glade for at købe ting. Derfor kan en supplerende løsning til at sætte forbruget ned være at blive bevidst om især at købe ting og madvarer, der er skabt for at give miljøet og klimaet en hjælpende hånd.

Mere konkret betyder det blandt andet mad og ting, som er skabt med hjælp fra noget, vi ellers ville have smidt ud.

Du kan hjælpe uden at forbruge mindre

Et eksempel er mad med protein fra kartofler. Vi producerer et væld af kartofler i Danmark. Mange af dem bliver brugt til at lave stivelse. I den proces er protein i kartoffelsaft et biprodukt, som ikke bliver brugt til fødevarer.

Men kartoffelprotein er faktisk mere bæredygtigt end mange andre typer proteiner – så tænk, hvis man kunne bruge det i andre madvarer i stedet for eksempelvis soja eller protein fra dyr, som det kræver drivhusgasser af opdrætte.

»Vi skal indstille os på at være åbne over for biprodukter. Hvis vi ændrer vores forbrug, så vi for eksempel spiser kartoffelprotein eller køber varer med genbrugte materialer, bliver det muligt at leve mere bæredygtigt, selvom vi ikke nedsætter vores forbrug,« siger Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd på Institut for Virksomhedsledelse – MAPP – ved Aarhus Universitet.

Samme toner lyder fra supermarkeder – her et citat fra et medlem af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden, hvor alle er velkomne til at debattere løsninger på verdens problemer:

Jessica Aschemann-Witzel tilføjer:

»Når man taler forbrug, taler man tit om, at forbrugerne skal skrue ned. Det skal vi også, men hvis vi støtter nye teknologier og nye metoder, kan vi også være med til at redde verden med cirkulær økonomi og uden at ændre adfærd,« uddyber professoren.

Vi skal gøre det svært at lave fejl

Budskabet er lidt det samme, som et hold af forskere fra Syddansk Universitet tidligere er kommet med i Red Verden-serien.

I artiklen ‘Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi‘ fortæller de, at hvis bare vi sørger for at lave grønne brændstoffer som erstatning for kul, olie og naturgas, så behøver vi faktisk ikke skrue ned for antallet af flyture eller ændre andre indgroede vaner, mens vi laver en grøn omstilling i samfundet.

»Generelt handler det rigtigt meget om at designe systemer, hvor folk kan agere i hverdagen uden at begå fejl.«

»Man kan sammenligne det med ledningen i Apples computere, der er designet til at ryge ud, hvis man træder i den. Man skal kun kunne vælge bæredygtige løsninger i samfundet, hvis det skal lykkes,« sagde ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Anders Winther Mortensen i artiklen.

Ville du spise kiks med kartoffelprotein?

Ifølge Jessica Aschemann-Witzel har netop producenterne et stort medansvar.

Et konkret eksempel: Hvad siger du til at spise kartoffelprotein? Det lyder lidt ulækkert, ikke?

Men hvad siger du så til at spise is og kiks, der er tilsat naturlige biprodukter, som gør fødevarerne mere bæredygtige uden at give køb på alt det, du elsker ved dem?

Hvis du er mere positivt stemt over for den sidste formulering, er du som folk var flest i et forbrugerstudie, som Jessica Aschemann-Witzel har lavet under projektet Propotato.

Første del af studiet har vist, at vi er mere tilbøjelige til at acceptere nye ingredienser i produkter til nydelse, for eksempel chokoladekiks.

Anden del af studiet er endnu ikke publiceret, men ser på, hvad der skal til, før vi vil acceptere at spise mad med restprodukter fra anden fødevareproduktion.

»Hvis man kommunikerer ideen bag produkterne, er folk også mere positivt indstillede,« lyder meldingen fra Jessica Aschemann-Witzel.

Spis hele dyret eller grøntsagen

Endelig har politikerne et ansvar for at sørge for, at det kan betale sig at lave mad af biprodukter eller såkaldte sidestrømme.

Sidestrømme er for eksempel den kartoffelsaft med protein, vi nævnte før, eller dele af et dyr, som slagterier smider væk, når vi har skåret de rene stykker kød af. Spiselige rester, som ville være havnet andre steder end i menneskers maver.

»Det er vigtigt, når jeg taler om at reducere eller ændre forbruget, at sige, at forbrugerne alene ikke kan gøre forskellen. Beslutningstagerne skal ændre systemerne, og så kan vi som forbrugere bidrage ved at acceptere ændringerne,« bemærker Jessica Aschemann-Witzel.

Råd nr. 2: Vær nøjsom og hold det simpelt

I samme boldgade anbefaler Jessica Aschemann-Witzel, at vi køber meget mere genbrug, både når det gælder ting og tøj. For jo mere, vi kan bruge noget, der allerede er skabt, des mindre nyt kræver vi.

En måde at få mere gang i genbrug kunne måske være ved at etablere og støtte store varehuse med lutter genbrug, som det er set i blandt andet Schweiz og Sverige.

Verdens første genbrugsindkøbscenter ligger uden for Stockholm.

Et medlem af Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden har fundet et klip fra BBC om det svenske center, som sælger varer fra genbrugspladsen lige om hjørnet.

Klippet kan desværre ikke hives ud af Facebook, men du kan se det i Red Verden-gruppen i et opslag fra 27. februar.

Jessica Aschemann-Witzel peger desuden på, at vi er bedre til at genbruge og selv skabe ting, hvis vi kan se det sjove i at lave dem selv.

Vi kan også arbejde på at gøre det til en del af vores identitet at nøjes med mindre.

»Det lyder lidt gammeldags, men det ville være godt, hvis vi kunne lære os selv at finde glæde i den nøjsomhed, som vores bedsteforældre har haft, men på en ny måde,« siger professoren og uddyber:

»Hvis vi arbejder på at gøre det til en trend at holde det simpelt og at gøre det til en del af vores identitet og selvforståelse eksempelvis at gå på jagt i køleskabet og gøre det til en udfordring at lave mad af restprodukter for at undgå madspild.«

»Så kunne det gøre en forskel,« siger Jessica Aschemann-Witzel.

Sådan kan du lære at blive nøjsom

Det gode spørgsmål er så, hvordan man får gjort nøjsomhed til en vane.

I tidligere artikler har forskere fortalt, at gode metoder til at ændre vaner er at:

• Træne din viljestyrke – jo mere du træner, des stærkere bliver den. Få otte gode råd til træning i denne artikel på Videnskab.dk.
• Snyde hjernen ved at skrue på en enkelt knap ad gangen; det kunne i dette tilfælde være at købe genbrugstøj hver tredje gang eller lave mad af rester en gang om ugen.
• Lave lister, som du følger ret slavisk i hverdagen

Jessica Aschemann-Witzel tilføjer, at det hjælper at gå sammen med venner eller bekendte eller bare andre med samme interesse.

»Hvis du deler din oplevelse med andre, og gør det til et oplevelse af bruge de ressourcer, man har, sammen med andre, så er det ikke så kedeligt at være nøjsom,« siger hun.

I det hele taget bør du have i baghovedet, at dit forbrug skal være en oplevelse.

Råd nr. 3: Køb oplevelser i stedet for ting

Hvis du gerne vil sætte dit forbrug ned, kan du begynde at fokusere på, at det sandsynligvis er alt muligt andet end ting, der gør dig lykkelig.

Lykkeforskning peger på, at du i stedet skal søge kontakter til og oplevelser med andre mennesker.

»Kigger man lidt efter i litteraturen, vil man se, at en søgen efter lykke faktisk kan ændre det forbrug, man har,« siger Jessica Aschemann-Witzel.

Hun henviser til særligt ét studie fra 2011 med titlen »If money doesn’t make you happy, then you probably aren’t spending it right«:

Ud fra en række studier giver forskere fra bl.a. Harvard University i USA otte konkrete råd til, hvordan du bør bruge dine penge for at komme nærmere lykken:

1. Køb flere oplevelser og færre materielle goder
2. Brug pengene til at gavne andre end dig selv
3. Køb mange små glæder i stedet for få store
4. Undgå udvidede garantier og andre former for forsikringer til overpris
5. Udsæt dit forbrug
6. Husk bagsiden af dine overvejelser: Et sommerhus ved søen er dejligt, men hvad med myggene, der vil gøre sommeraftenerne til et helvede?
7. Pas på med at sammenligne med andre eller bedre kategorier – et finere stykke tøj, et større køleskab, en dyrere lejlighed osv. Det kan rykke dine ønsker og forventninger og gøre dig mindre tilfreds med dit køb
8. Vær meget opmærksom på andres lykke

»Sammenhængen mellem penge og lykke er overraskende svag, hvilket måske delvist har noget at gøre med måden, folk bruger dem på,« skriver forskerne i artiklen, der er publiceret i tidsskriftet Journal of Consumer Psychology.

Vi har brug for nye måder at gøre tingene på

Som en afsluttende bemærkning appellerer professor Jessica Aschemann-Witzel igen til, at vi får etableret nogle nye systemer, så vi kan træffe klogere valg. Det ville også kunne skabe mere lykke og mindre forbrug i hverdagen.

Hun nævner som eksempel, at hun selv ville elske, at nogen kom forbi en gang hver anden uge for at lave små reparationer derhjemme, om det så er cyklen, der skal lappes, eller bukserne der skal syes.

»Det ville kræve, at man erstatter produktkøb med servicekøb.«

»Jeg ville for eksempel gerne betale for, at jeg kunne bruge min tid på at læse en bog for børnene i stedet for at reparere cyklen. Hvis der opstod en generel efterspørgsel, ville det ændre systemet, og så ville vi have flere reparationer og mere genbrug,« mener Jessica Aschemann-Witzel.

Professoren nævner flere gange cirkulær økonomi som et nøgleord – at vi sørger for at genbruge ting og rester, om vi så taler produkter eller mad, så meget som overhovedet muligt.

»Cirkulær økonomi er en måde at have en høj livsstil og velstand, samtidig med, at vi har mange og gode produkter. På den måde vil man måske ikke engang lægge mærke til, at man er i gang med at redde verden,« siger Jessica Aschemann-Witzel.