Er du klar til at ændre på juletraditionerne for at redde klimaet?
Pebernødde-bagning, juletræspyntning, julemarkeder, glögg, risengrød, romantiske julefilm, pakkekalendre, nisser og ikke mindst sovs!
Der er mange følelser og minder forbundet med julens mange traditioner, og selvom vi her på Videnskab.dk de sidste tre søndage har leveret tips til en mere klimavenlig jul, kan det være mere end svært at lave om på de traditioner, der er forbundet med julen.
Red Verden: Adventskalender
I december får du en adventskalender spækket med sjove, nemme og inspirerende tips til, hvordan du holder en mere klimavenlig jul. Det er en del af Videnskab.dk's konstruktive serie 'Red Verden'.
For vi ved godt, at julen er vigtig for mange danskere. Men som vi har skrevet om de sidste tre søndage, er julegaver, madspild og pyntefråds også dyrt på klimakontoen.
Den gennemsnitlige forbruger udleder omkring 5,5 procent af deres årlige CO2-forbrug i juledagene alene.
Derfor har vi viet den sidste søndag i advent til, hvorfor det er så svært at ændre på traditionerne - og ikke mindst, hvordan man alligevel med lette tips kan ændre på tingene.
Du kan også få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
»Det er vanvittigt svært at ændre vaner og traditioner, fordi de er forbundet med følelser og livsstil. Så skal man ændre dem, kræver det, at man synes, der er en god grund,« siger Simon E. Nygaard til Videnskab.dk.
Han er psykolog, bæredygtighedskonsulent og videnskabelig assistent ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han forsker i, hvordan man kan udvikle bæredygtig livskvalitet.
En god grund kunne være, at julen en forbrugsfest, som er rigtig dyr for klimaet.
På Videnskab.dk har vi derfor viet årets 4. adventssøndag til, hvordan vi kan ændre de sejlivede traditioner, og hvorfor de er så svære at lave om på.
Julens traditioner ændrer sig »umådeligt« langsomt
»Traditioner opstår og overlever så længe, som der findes behov for dem.«
Så klar i mælet er Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, da Videnskab.dk får fat i hende.
Ifølge Caroline Nyvang har julens traditioner siden 1800-tallet handlet om to ting:
- Samvær med familien
- Mad.
Især maden er en klimasynder. Det betyder dog ikke, at traditioner slet ikke ændrer sig over tid.
»Selvfølgelig smitter generelle forbrugsmønstre af på julen. Det kunne for eksempel være den øgede interesse i økologiske varer. Men vi kan bare konstatere, at det går umådeligt langsomt i netop den her periode,« siger hun.
Julen tager al opmærksomheden
Gode klimaintentioner kan altså godt vinde indpas i julen, men det går langsomt.
Traditionerne får os nemlig til at ‘glemme’ klimaforandringerne og alle de gode tiltag, vi måske allerede godt ved, vi burde gøre, lyder det fra John Thøgersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse ved AAU og blandt andet forsker i miljøvenlig forbrugeradfærd.
»I julen er vi ekstremt fokuserede på noget andet end klimaet og miljøet, selvom vi ikke ignorerer det med vilje. Hyggen og det at være sammen er det, vi virkelig lægger vægt på i julen, og maden er med til at fremme, at vi har en dejlig tid sammen,« siger han til Videnskab.dk.
John Thøgersen kæder denne ‘glemsomhed’ sammen med menneskets begrænsede evne til at koncentrere sig om flere ting på en gang.
»Vi ved generelt fra forskning i forbrugeradfærd, at vores begrænsede opmærksomhed betyder, at jo mere vi fokuserer på nogle ting, des mindre plads har vi til at fokusere på andre. Derfor træder sideeffekterne, som belaster klimaet, i baggrunden,« forklarer han.
Danskerne forventer brun sovs juleaften
En rundspørge blandt cirka 1.000 danskere tyder på, at brun sovs er den vigtigste ingrediens på julebordet.
Knap 90 procent af de adspurgte forventer, at der vil stå brun sovs på bordet.
Næsten lige så mange forventer brunkartofler og hvide kartofler, mens and (76 procent) og flæskesteg (63 procent) er de mest forventede kødretter.
Gæsternes forventninger og værternes indkøb stemmer godt overens, og det skyldes, at julen er en tradition, der er svær at lave om på, ifølge Caroline Nyvang.
Julen er en pause fra dagligdagen
Men hvad er det så, der stjæler vores fokus i juletiden? Ifølge Caroline Nyvang fra Det Kgl. Bibliotek drejer det sig om, at vi ved højtider generelt tillader os selv at holde pause fra de normer, der ellers hersker.
»Det er en tid, hvor vi vender det hele på hovedet. Vi har et hedonistisk (lystbetonet, red.) overforbrug, og det er ligesom et vindue, hvor vi får lov at skeje ud,« siger Caroline Nyvang.
Der eksisterer til gengæld et andet sæt normer, som gør sig gældende i juleperioden. For eksempel er det meget fastlagt, hvad vi forventer at spise, og det er ikke så nemt at lave om på det.
Eksempelvis viste en analyse i 2017 fra Landbrug og Fødevarer, at der var stor sammenhæng mellem, hvad danskerne forventede på julebordet, og hvad værten havde købt ind til. Højest på listen var den brune sovs, som 9 ud af 10 danskere serverer juleaften.
»Det er en meget fastlagt menu, og det vil nærmest blive anset som ekstremt, hvis du siger nej til sovsen,« siger Caroline Nyvang.
Danskerne ved udmærket godt, hvad de skal spise juleaften. Her er gæsternes forventninger sammenholdt med værternes indkøb i en rundspørge lavet af Landbrug og Fødevarer i 2017. 981 deltagere og heraf 395 værter og 586 gæster.
Vaner opstår i hjernen
Tilsyneladende er det altså en stor del af juletraditionen at spise sovs. Vi gør det nok til dels, fordi det smager godt, og fordi der er en forventning om, at vi gør det.
Men det kan faktisk også bare skyldes, at vi plejer at gøre det, og det er blevet til en vane, forklarer Troels W. Kjær, der er klinisk professor og hjerneforsker på Københavns Universitet.
»Vores hjerner plastiske, og det vil sige, at de ændrer form og funktion, alt efter hvad vi foretager os. Hver gang vi gør noget flere gange, så styrkes den forbindelse i vores hjerne, som er tilknyttet handlingen. Derfor får vi en slags motorveje i hjernen, og vi bliver tilbøjelige til at følge dem,« siger han.
Reptilhjernen modarbejder os
At man har fået en vane, gør det ikke umuligt at stoppe den, men det bliver mere udfordrende, fortæller Troels W. Kjær.
»Vi skal aktivt tænke over, at vi vil gøre noget andet, end vi plejer, og det gør vi ved hjælp af pandelapperne. Men hvis vi ikke har tilstrækkelig motivation, så får vi ingen belønning fra reptilhjernen, og så vil vi typisk bare vælge det nemme valg,« siger Troels W. Kjær.
Reptilhjernen er et populært ord for den ældste del af vores hjerne, som indeholder drifter og instinkter, og skal holdes i snor af hjernebarken.
Så synes vi tilmed, at brun sovs smager godt, er det altså ikke nemt at tage skeen i den anden hånd.
Traditioner er en måde at vise kærlighed på
Traditionsrige begivenheder som julen er tæt forbundet med dybe følelser, og mange traditioner, såsom gaverne, er en måde at vise sin kærlighed overfor familie eller venner.
»Både julemaden og det at give og få gaver er begge ting, som er tæt forbundet med at give og vise kærlighed. Det er en måde i samfundet at vise hinanden, at vi holder af hinanden,« forklarer Simon E. Nygaard.
Det gør det svært at ændre på traditionerne, for det kan føles farligt, hvis man ikke er med til at vise, give og få den kærlighed, som julens traditioner symboliserer.
»Folk kan måske føle, at de får taget noget fra sig. Julen er et udtryk for livskvalitet - lige netop mad og gaver kan udtrykke personlige relationer, så hvis du beder folk skrue ned for de her ting, kan det føles som en trussel mod ens relationer,« forklarer Simon E. Nygaard.
Traditioner og vaner
- Vaner: Handlinger vi ikke tænker over, og som vi ikke behøver have en grund til at gøre. Behøver ikke have en speciel værdi for en. Handlinger, vi har gjort mange gange før, som har opbygget et stærkt netværk i hjernen.
- Traditioner: Noget, vi er bevidste om, men som rummer en masse vaner, vi ikke altid er kritiske overfor. Forbundet med en masse følelser og har en værdi.
Kilder: Simon Elsborg, Jeppe Læssøe, Troels W. Kjær
Vi er ikke ens
Vores lyst til at ændre på traditionerne afhænger også meget af, hvordan vi hver især er som mennesker. Det påpeger Jeppe Læssøe, der er professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.
»Vi er jo ikke ens som mennesker. Nogle tænker altid 'inde i' traditionerne, mens andre synes, det er spændende at lave om på traditioner,« siger han.
»For nogle moderne familier vil det være nemt at finde noget at sætte i stedet for traditionerne, mens det kan være meget sværere for dem, der netop er i familie igennem deres traditioner. Hvordan man forholder sig til traditioner og vaner er jo også en måde at forstå sig selv på.«
Traditionerne indebærer altså en række vaner, som udløser belønninger i vores hjerne, de er en måde at vise og give kærlighed, og det er bestemt ikke alle, der nødvendigvis er glade for forandringer. Så er det overhovedet muligt at ændre på julen?
Selvfølgelig er det muligt. Keep on reading! I grafikken herunder kan du se et par tips fra forskerne til, hvordan du kommer i gang med forandringerne. Artiklen fortsætter nedenunder.
Her er forskernes opskrift på, hvordan du kan pege dine traditioner i en lidt mere klimavenlig retning. (Grafik: Lea Pilsborg og Asbjørn Mølgaard Sørensen.)
Erstat den gamle handling med en ny
Det kan være en god idé ikke at forsøge at stoppe med alle traditionerne på én gang, men udskifte dem en ad gangen, vurderer Simon E. Nygaard.
»Hvis det eksempelvis er kødet, man vil sætte ind overfor, kunne man fokusere på at blive rigtig god til at lave mad uden kød, så man stadig kan nyde en rigtig lækker vegetarisk julemiddag, uden at føle at det bliver en mangel,« siger han.
Netop det at sætte noget andet i stedet - her et ønske om at blive vegetar-mesterkok - er også en måde at distrahere sig selv på og ikke tænke forandringerne som forbud eller mangler.
»Det gælder om at finde det positive ved forandringen - er det gaverne, man skruer ned på, kan man måske tænke på den tid, man sparer på indkøbsræset, som kan bruges med familien, og hvordan man kan udtrykke det, som gaven symboliserer, på en anden måde,« siger Simon E. Nygaard.
Udskift handlingen - ikke meningsfuldheden
Skal man komme i hus med forandringerne, er det altså vigtigt at distrahere sig selv, så man ikke tænker på det, der mangler, men på det nye gode, man får i stedet.
Men ifølge Simon E. Nygaard er man også nødt til at se på, hvad der føles meningsfuldt. For udskifter man bare en handling uden at have en dybere mening med det, kan det være svært at overbevise sig selv om, at forandringerne er gode.
»Man skal forsøge at holde fast i, hvorfor man synes, det er meningsfuldt at ændre sine vaner og traditioner. Man må prøve at blive bevidst om, hvad det er, man gerne vil - eksempelvis at holde en bæredygtig jul, fordi det er et led i at give en god klode til sine børn,« siger Simon E. Nygaard.
At tænke over, hvad man gerne vil med julen, er også en måde at forholde sig til, hvad der giver livskvalitet.
»Essensen er at forholde sig til, hvad der reelt giver livskvalitet, og hvad der kan skæres fra, uden at det går ud over julen, men måske faktisk gør den bedre.«
Hjerneforsker: Det vigtigste er motivationen
Troels W. Kjær er helt enig i, at man skal gøre det klart for sig selv, hvorfor man vil ændre på traditionerne. Det er nemlig motivationen, der driver værket, siger han.
»Hvis du ikke er motiveret, så vil din hjerne hele tiden modarbejde din beslutning. Er du til gengæld meget motiveret, så vil du blive belønnet, hver gang det lykkes,« siger Troels W. Kjær.
Han advarer dog også om ikke at ændre alt på én gang.
»Det er bedre at tage små skridt ad gangen, for hvis du har meget høje ambitioner fra starten, og du fejler, så risikerer du at miste motivationen hurtigt,« siger han.
Snyd din hjerne lidt ad gangen
Hvis du er vild med brun sovs, kartofler og flæskesteg, er det måske ikke så sjovt at give afkald på dem juleaften.
Derfor foreslår Troels W. Kjær også, at du ikke giver afkald på alle dine yndlingstraditioner på én gang, men i stedet skærer lidt ned på dem, du bedst kan undvære.
»Mange vil nok få svært ved at gøre det hele nu og her, men hvis der er tre ting, du gerne ville spise mindre af, så kan du måske starte med at fjerne én af dem,« siger han.
Han nævner også, at man kan snyde hjernen ved at bytte handlingerne ud med noget andet.
»Hvis du er vant til at ryge en cigaret efter frokost, så gå på toilettet i stedet. Hvis du vil motionere mere, så cykl en omvej hjem fra arbejde. Det giver selvfølgelig ikke den samme belønning i starten, men langsomt vil du få trukket nogle nye forbindelser i hjernen,« siger Troels W. Kjær.
Hvad nytter det?
Det er ikke mere end et par uger siden, at medierne desværre kunne meddele, at 2018 er blevet det år i historien med størst CO2-udledning. Nyheden bygger på rapporten Global Carbon Budget 2018, som blandt andet konkluderer, at CO2-rekorden primært skyldes et stigende globalt forbrug af kul.
Så hvad nytter det egentlig at skifte anden ud med bønner, give genbrugsgaver og have sit juletræ i potte?
»Vi skal både påvirke det enkelte individ og strukturerne. Hvis vi kun påvirker det enkelte individ, vil det nok drukne i strukturerne. Politikere og virksomheder spiller en stor rolle, for mange af vores handlinger er styret af regler, økonomi og teknologi,« siger Jeppe Læssøe.
Er det eksempelvis meget dyrt eller besværligt at købe og bruge en elbil, fordi den er dyr at producere, dyr at få repareret, kører meget lidt på en opladning og pålægges høje elafgiter, er der nogle strukturer rundt om os, som gør det svært for den enkelte at træffe et klimavenligt valg.
»Men vi er borgere og dermed politiske mennesker, der kan handle. Hvis ikke rammerne for et mere klimavenligt liv er der, må vi stille krav til, at de skabes. Politik er både en kollektiv og individuel adfærd,« opfordrer Jeppe Læssøe.
#FridaysForFuture
Men ligesom der findes nok så mange triste nyheder, som kan tage modet fra selv de mest grønne juleambitioner og efterlade os med et indtryk af, at den individuelle handling ikke hjælper, findes der også eksempler på det modsatte.
Måske hjælper det at tænke på den svenske 15-årige skoleelev og klimaaktivist Greta Thunberg, der i begyndelsen af måneden til COP24 kaldte verdens ledere for barnlige, foran knap 200 deltagende nationer.
»Jeg vil ikke tigge verdens ledere om at tage vare på fremtiden. I stedet vil jeg lade dem vide, at forandringer er på vej, uanset om de kan lide det eller ej,« udtaler Greta Thunberg ved en pressekonference til COP24 ifølge The Guardian.
»Siden vores ledere opfører sig som børn, bliver vi nødt til at tage det ansvar, de skulle have taget for længe siden,« siger hun.
Greta Thunberg blev i første omgang kendt for at strejke fra skole for klimaet, en handling, som nu har spredt sig blandt børn og unge verden over under hashtagget #FridaysForFuture.
Vi skal lære at leve i en verden ramt af klimakatastrofe
Hendes historie er både et eksempel på, hvordan et enkelt individ kan handle politisk, men hun afspejler også en anden vigtig pointe, som Jeppe Læssøe fremfører.
»Vi skal omtænke vores uddannelser, så det bliver en del af dens formål, at mennesker og samfund er bæredygtige. Hvis du fortæller vores børn i skolerne, at de skal passe på kloden, men skolen ikke selv gør noget, lærer du dem to modsatrettede ting,« siger han.
Skal vi lære at tænke og handle mere klimavenligt generelt, så vi ikke kun skruer lidt på traditionerne til jul, men generelt i vores liv uden at drukne i dårlige CO2-nyheder, er det vigtigt, at klima og miljø bliver en indgroet del af uddannelsesinstitutionerne, ifølge Jeppe Læssøe.
»Det er ikke nok at vide en masse om klimaforandringer. At have kompetencer til at handle er også meget vigtigt. Vi skal lære børn at forestille sig, at ting kunne være anderledes og at handle for at realisere det. Vi skal ikke lære dem en bestemt politik eller etik, men de skal lære at være mennesker i et demokrati og løse problemer,« mener Jeppe Læssøe.
Børnene kan redde julen - og klimaet
Traditioner er altså svære at ændre på, både fordi de betyder meget for os selv, men også for vores relationer til venner og familie. Ifølge Caroline Nyvang vil vi helst holde den jul, vi selv har oplevet som børn.
»Vi holder fast i vores forventninger til julen. Og det er meget svært at gøre noget ved ens egne forventninger til traditioner,« siger hun.
Men har man stiftet familie, er det nærliggende at pege børnene i en grønnere retning, foreslår hun.
»Hvis du kan give børnene en god, grøn jul, så vil det helt sikkert også føre til, at de vil holde en lignende jul som voksne. På den måde kan man godt sætte skub i at ændre en tradition, men det kræver også, at du selv kan se en mening med det,« siger Caroline Nyvang.
