Ung dansker scorer plads på vild ekspedition: Udforsker skibsvrag i berømt ubåd

For et år siden sad Annamaiya Norling og skrev speciale på Københavns Universitet.

Nu er hun marinarkæolog på Nationalmuseet, og i dag drager hun afsted på en ekspedition, som de færreste kommer på i løbet af hele deres karriere:

Hun har fået plads som marinarkæolog på en amerikansk-canadisk ekspedition på jagt efter berømte skibsvrag i Grønland og Canada.

Her skal hun sænkes ned til omkring 400 meters dybde med den legendariske dybhavs-ubåd Alvin, som blandt andet er kendt for at have dykket ned til Titanic-vraget.

»Det er helt vildt, og jeg glæder mig virkelig meget,« siger 28-årige Annamaiya Norling.

»Det er en kæmpe mulighed, som jeg aldrig havde drømt om at få.«

'Once in a lifetime'

Formålet med ekspeditionen er at kortlægge og dokumentere to vrag efter skibe, som blev brugt af de berømte polarforskere Ernest Shackleton og Robert Scott.

Annamaiya Norling og de øvrige dykkere i mini-ubåden kommer til at blive de første i årtier, som med egne øjne kigger på skibet Quest. Den berømte, britiske polarforsker Ernest Shackleton døde ombord i 1922.

Det andet skibsvrag, Terra Nova, stammer fra polarforskeren Robert Scotts skæbnesvangre ekspedition til Sydpolen i 1912.

Her blev Scott slået på målstregen af norske Roald Amundsen, der som den første i verdenshistorien ankom til Sydpolen – en måned før Scott, som endte med at dø i det barske polarlandskab.

»Hele verden kommer til at følge med i ekspeditionen, så det bliver virkelig spændende,« siger marinarkæolog David Gregory, som er forskningsprofessor og leder af NJORD - Center for Maritim og Submarin kulturarv på Nationalmuseet.

»Det er en fuldstændig fantastisk mulighed for en ung marinarkæolog. Det er virkelig en ’once in lifetime’-oplevelse.«

Spænding overstiger frygt

At dykke dybt ned under havets overflade er ikke ufarligt.

I 2023 døde fem mand, som var på vej ned mod vraget efter Titanic i den privatbyggede dybhavsubåd ’Titan’.

»Jeg har selvfølgelig hørt mange historier om ting, som kan gå galt, når man dykker dybt ned i havet,« siger Annamaiya Norling.

»Men jeg tror, at spændingen overstiger frygten. Jeg glæder mig mest af alt bare super meget.«

Ubåden Alvin, som skal føre den unge dansker ned i dybet, har flere årtier og over 5.000 dyk bag sig.

På trods af enkelte uheld – såsom et angreb fra en sværdfisk, som borede sit sværd ind i mini-ubåden – har ingen af dem kostet menneskeliv.

Vil inspirere næste generation

Alvin er ejet af den amerikanske flåde og opereres af forskningsinstitutionen Woods Hole Oceanographic Institution, som sammen med The Royal Canadian Geographical Society er arrangør af ekspeditionen til de to vrag efter de berømte polarhelte.

»Modet og lederevnerne, som de to polarhelte udviste, har gennem årene inspireret generationer af opdagelsesrejsende,« siger en af de ledende forskere på ekspeditionen, David Mearns, som er en af verdens mest erfarne skibsvragsjægere i en pressemeddelelse.

»Vores håb er, at vi ved at dokumentere deres sidste skibe med den nyeste teknologi også kan inspirere den næste generation af opdagelsesrejsende verden over.«

Ud over den bemandede dybhavs-ubåd Alvin deltager også flere robotstyrede undervandskameraer i udforskningen af de to skibsvrag.

Digital tvilling af vrag

Med såkaldt fotogrammetri vil ekspeditionen genskabe de to skibsvrag digitalt, så forskere fremover kan udforske vragene uden at dykke ned på 400 meters dybde.

»Fotogrammetri betyder, at vi tager en hel masse billeder af vragene. Billederne ryger ind i et computerprogram, som kan genskabe vragene i 3D. Så får vi en digital tvilling af begge vrag,« forklarer Annamaiya Norling.

På Vikingeskibsmuseet vurderer marinarkæolog Otto Uldum, at det er en helt usædvanlig ekspedition, som Annamaiya Norling har fået lov at komme med på.

»Som marinarkæologer udforsker vi normalt navnløse skibe, som ligger på lavt vand. Her er det lige modsat, fordi de skal dykke dybt ned til velkendte og navngivne skibe,« siger Otto Uldum

»Men det gør det selvfølgelig ikke mindre spændende. Det lyder som en helt fantastisk mulighed, som de færreste får i løbet af deres karriere. Jeg kunne da godt selv tænke mig sådan en tur.«

Sådan fik hun pladsen

Så hvordan har en ung, nyuddannet marinarkæolog fået plads på en så prestigefyldt international ekspedition?

Oprindeligt var det hendes erfarne kollega på Nationalmuseet, David Gregory, som blev tilbudt pladsen, fordi han forsker i bevaring af undervandskultur - og en del af ekspeditionen går netop ud på at vurdere bevaringstilstanden af polarforskernes sunkne skibe.

Men David Gregory var selv optaget af udforskning af andre skibsvrag i samme periode, så han foreslog, at Annamaiya Norling i stedet kunne få pladsen.

»Jeg sagde, at det kunne blive en fantastisk mulighed for en dygtig marinarkæolog tidligt i karrieren, og det var de med på,« fortæller David Gregory.

Vraget ’Quest’, hvorpå Ernest Shackleton døde i 1922, blev fundet på bunden af Labrador-havet i 2024 af folkene bag den nuværende ekspedition.

Fundet blev gjort på 390 meters dybde af robotstyrede kameraer »efter omhyggelig research og et grundigt historisk faktatjek,« skriver Royal Canadian Geographical Society i en pressemeddelelse.

Shackleton var på vej til Antarktis med skibet Quest, da han døde af hjertestop om bord.

I sine sidste dage blev Quest benyttet som sælfangerbåd, men i 1962 blev båden beskadiget af is og sank ud for kysten ved Newfoundland og Labrador.

Polarudforskere har stadig heltestatus

Robert Scotts båd Terra Nova blev fundet i 2012 på omkring 300 meters dybde.

Skibet transporterede Robert Scott på hans livs sidste rejse til Sydpolen præcis 100 år før fundet af vraget. Efter Scotts død blev skibet blandt andet brugt til sælfangst, inden det i 1943 sank ud for Grønlands kyst.

I 2025 blev Scotts Terra Nova for første gang besøgt af et bemandet dybhavsfartøj.

»Jeg tror ikke nødvendigvis, vi kommer til at lære noget nyt og banebrydende om Shackleton, Scott eller polarudforskningen ved at dykke ned til vragene,« siger Peder Roberts, som er professor og forsker i polarudforskningens historie ved Universitetet i Oslo.

»Men Shackleton og Scott hører til blandt de største helte i det, som på engelsk kaldes for ’Den heroiske æra i udforskningen af Antarktis.’ Selvom ingen af dem faktisk nåede deres mål, har de stadig stor heltestatus og en enorm kulturhistorisk betydning, særligt i britisk kultur. Man kan kalde dem kulturbærere.«

Videnskab.dk følger ekspeditionen, og vil du være sikker på ikke at gå glip af noget, så skriv dig op til vores nyhedsbrev her.