Kan GMO redde verden?

Du står ved brødhylden i supermarkedet. I den ene hånd holder du en pakke softkernerugbrød med det klassiske røde økomærke på siden. I den anden et lignende rugbrød, men med en helt anden mærkat: GMO står der på brødet.

»Yrdh!« Det skal du i hvert fald ikke nyde noget af.

Du snupper det sidste økologiske softkernerugbrød og stiller forsigtig GMO-brødet tilbage på den fyldte hylde.

Sådan ville mange af os formentligt tænke, hvis der rent faktisk stod et GMO-brød på hylden i supermarkedet. Man ville ikke købe det.

Genmanipulering er farligt og unaturligt.

Det er den klassiske fortælling om GMO, som er indlejret i mange af os.

Men mange forskere påpeger, at frygten for GMO er ubegrundet, og vores tøven over for GMO kan faktisk være med til at hindre udviklingen af et mere bæredygtigt landbrug:

»Alle førende forskere inden for GMO er enige om, at genteknologi i sig selv ikke er farligt. Det er et af de områder, der er forsket mest i overhovedet, og man har endnu ikke fundet eksempler på, at GMO er noget, man skal være bange for,« siger professor og leder af Afdeling for Plantefysiologi Stefan Jansson fra Umeå Universitet i Sverige.

Hvis genmodifiering af planter bruges på den rigtige måde, kan det faktisk være med til at redde verden ved at gøre vores afgrøder mere modstandsdygtige, så de skal sprøjtes og gødes mindre, mener forskerne - også de mere skeptiske. Læs mere om det i denne artikel: GMO har givet mere sprøjtegift.

Forskere: GMO er ikke farligt

Stefan Jansson er en af fortalerne for genetisk redigering af planter.

Han forsker i brugen af CRISPR til at klippe i planters arvemasse. Hans forskning er grundforskning, som primært handler om at forstå forskellige geners rolle i planter. Ved at klippe gener i stykker og studere, hvordan det påvirker plantens udvikling, får han en forståelse af, hvad netop det gen gjorde for planten.

Stefan Jansson er kritisk over for miljøorganisationer, som er imod alle former for genredigering og over for EU’s meget strikse GMO-lovgivning, som gør det stort set umuligt at dyrke genmodificerede afgrøder til menneskeføde i EU.

»Der er ingen eksempler på, at GMO har spredt sig ukontrolleret i naturen. Der er ingen eksempler på, at GMO- afgrøder er usunde eller giftige at spise,« siger han.

»Hvis vi ser på fødevaresikkerhed og en mere bæredygtig produktion af landbrugsafgrøder, så kan genredigering tværtimod spille en vigtig rolle i at redde verden. Vi kan skabe afgrøder, som kræver mindre gødning og mindre sprøjtegift,« siger han.

\ Læs mere

Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen

Professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Michael Palmgren er enig.

»GMO er kun et værktøj. Alle værktøjer kan bruges både hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt. Det er resultatet, der må vurderes,« siger han.

Hvad i alverden mener han med det?! Enten er en plante vel GMO og dermed unaturlig, eller også er den ikke GMO, og dermed blevet til på naturlig vis.

Radioaktiv stråling og giftige kemikalier

Nej, faktisk er måden, vores afgrøder er udviklet på, langt fra naturlig. Det er længe siden, bonden gik fra plante til plante og udvalgte frø fra de bedste planter og brugte dem til såsæd.

Traditionel planteforædling handler om at skabe mutationer i planternes DNA, som giver et bedre afkast for bonden. For eksempel større tomater eller flere kartofter per kartoffelplante.

\ Læs mere

Dansk forsker: Økologer burde elske ny GMO-teknik

Mutationer opstår naturligt, når der sker en skade på en celles DNA. Planteforædling handler altså om, at skabe de rigtige skader og dermed de rigtige mutationer i afgrøders arvemasse.

Det gør man traditionelt med radioaktiv stråling og kemikalier, som kan give skader på cellers DNA og mutationer i DNA efterfølgende. Det er i øvrigt grunden til, at radioaktiv stråling og nogle kemikalier kan give kræft.

»Ved traditionel planteforædling forsøger man at skabe øget genetisk variation med de værktøjer der er til rådighed. I håb om at man hurtigt får skabt nogle mutationer, som vil være gode i dyrkningen,« forklarer Michael Palmgren.

På den måde har vi fået store tomater ved at ødelægge den del af DNA, som bremser væksten i tomaterne. Tomater var oprindelig nogle små bær på størrelse med blåbær, som igen er blevet forædlede og er væsentligt større, end de blåbær som vokser i naturen.

»Planteforædling handler i princippet om at ødelægge gener. Man tilfører ikke noget nyt,« understreger Michael Palmgren.

Gener ødelægges i blinde

Når man på den måde muterer planten for at få en ønsket egenskab, sker der også mutationer andre steder, uden at man nødvendigvis har opdaget det.

»Du ser bare, at dine kartofler er lidt større, og at frøene stadig spirer og vokser, som de skal, men opdager ikke, hvis der er sket utilsigtede mutationer,« siger Michael Palmgren.

Gennem traditionel planteforædling har vores afgrøder mistet naturlige evner til at optage nok næring og til selv at modstå svampe- og bakterieangreb.

Læs mere om det i denne artikel: »Prøv at se denne rose. Den er jo svag!«

»Ved i stedet at klippe i planternes arvemasse med de nyeste genteknologier, har vi et værktøj til at forædle gamle sorter, der som udgangspunkt er robuste, og vil kunne give allerede forædlede sorter deres modstandsdygtighed tilbage,« siger Michael Palmgren.

Målrettet slukning af gener

CRISPR er nyeste metode, forskerne bruger til at pille ved afgrøders DNA. CRISPR er baseret på et enzym, der kan guides til et helt bestemt sted på DNA-strengen, som det klipper over.

\ Læs mere

Sådan fungerer CRISPR

»Når DNA’et bliver klippet over, vil planten reparere skaden og samle enderne igen. Men enzymet vil igen klippe genet over. Det bliver ved med at klippe, indtil der sker en mutation, hvor genet ændrer sig lidt,« forklarer postdoc på Institut for Plante- og Miljøvidenskab Jeppe Thulin Østerberg.

Nu genkender enzymet ikke længere DNA-strengen og holder op med at klippe. Og så har du en mutant.

Den metode kan bruges til at slukke uønskede gener i en afgrøde.

Lad os tage hvede som et eksempel. Hvede er en af de mest dyrkede græsarter i verden sammen med ris og majs (ja, majs er faktisk en græsart, som er blevet forældet til at have kæmpestore kolber med majs).

Hvede bliver ofte angrebet af svampen meldug, som i økologisk landbrug kan gøre stor skade, fordi hveden visner, før den sætter frø.

I konventionelt landbrug sprøjter man gift på sin hvede for at undgå meldug.

Resistens mod svamp

Forskere har fundet ud af, at sporerne fra meldug bruger et særligt protein på hvedens overflade, til at genkende hveden.

Det sikrer, at sporerne kun bruger energi på at spire, når de er landet på netop hvede, som de gerne vil vokse på.

»Det er i alt tre gener, som gør, at hvede laver det protein. Hvis man slukker de gener, kan meldug ikke genkende hveden, og den er dermed resistent over for svampen,« forklarer Michael Palmgren.

Det er faktisk lykkedes forskere fra Kina at gøre netop det. De har dermed i laboratoriet skabt hvede, som ikke behøver at sprøjtes mod meldug.

Deres resultater blev publiceret i 2014 i Nature Biotechnology.

Hveden vil dog ikke kunne dyrkes i EU, fordi det hører under GMO-reguleringen, som ikke tillader genmodificerede afgrøder til menneskeføde.

\ Læs mere

Nobelpristager: Forbrydelse mod menneskeheden at afvise GMO

Forskere fra Italien har med succes eksperimenteret med at gøre det samme i vinstokke.

Druer til vin er stort set umulige at dyrke uden sprøjtemidler, fordi de angribes af blandt andet meldug.

Derfor er det faktisk tilladt i mange lande at sprøjte selv økologisk vin med tungmetallet kobber, som fjerner meldug. Kobber er giftigt for mikroorganismer, derfor fjerner det svampen.

Hvis man kan fjerne de gener, som gør, at meldug kan genkende vinplanten, så slipper man for både svampesygdommen og for at sprøjte sin vin med kobber.

At fjerne gerne kan altså tilføre brugbare egenskaber og ny robusthed til afgrøder.

Reparation af skadede gener

Det er lidt mere besværligt, hvis man skal have tændt for et gen – for eksempel kunne man give den dyrkede kartoffel det gen tilbage fra den vilde kartoffel, som sikrer mod svampeangreb.

»Som oftest vil en lemlæstet udgave af genet stadig være der, men det er blevet gjort ukampdygtigt af en mutation,« forklarer Michael Palmgren.

Genfunktionen kan den domesticerede kartoffel have mistet, enten ved spontane, naturlige mutationer, som forekommer hele tiden, eller når man har muteret i blinde ved hjælp af kemikalier og radioaktivitet.

Hvis man skal have liv i et dødt et gen, skal man først klippe DNA-strengen over, der hvor man gerne vil reparere en gammel skade.

Når DNA’et skal samle sig igen, hjælper man cellen ved at give den en skabelon, der som en lap passer til begge ender, men i midten har den oprindelige sekvens, der skal erstatte den uheldige mutation.

»Man forærer plantecellen en skabelon, som indeholder den mutation, man gerne vil klippe ind. Så man sætter faktisk ikke noget ind; det er planten selv, der laver en kopi af skabelonen,« forklarer Jeppe Thulin Østerberg.

Både Michael Palmgren, Stefan Jansson og Jeppe Thulin Østerberg er overbevist om, at mere forskning i genmodificering, som gør planter mere modstandsdygtige, er en helt afgørende brik for at skabe en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

GMO-lovgivning bremser udvikling

Ifølge Michael Palmgren vil CRISPR's muligheder for at bidrage til et mere bæredygtigt landbrug blive begrænset, måske endda helt tilintetgjort, hvis CRISPR kommer til at høre under GMO-reguleringen i EU.

Skal man i dag have lov til at dyrke GMO-afgrøder til dyrefoder, kræver det omfattende studier, hvor man viser, at afgrøden ikke spreder sig, og at den ikke er farlig for dyr og mennesker.

Det betyder ifølge Michael Palmgren, at man skal regne med omkostninger på omkring 1 milliard kroner bare for at få lov at dyrke og sælge afgrøden i EU.

»Det er en meget høj såkaldt entrance-to-market fee. Og de eneste, der har råd til det, er jo de multinationale selskaber i den agrokemiske industri. Det er umuligt for andre mindre aktører at komme ind på markedet,« siger han.

Det vil derfor være i den agrokemiske industris interesse, at de nye teknologier med CRISPR skal omfattes af GMO-lovgivningen.

»Miljøorganisationer, der med de bedste hensigter har det samme mål, kommer på den måde paradoksalt nok til at gå hånd i hånd med den industri, de bekæmper,« siger Michael Palmgren.

CRISPR bør undtages fra lovgivning om GMO

Både Michael Palmgren og Stefan Jansson mener, at CRISPR ikke bør omfattes af GMO-lovgivningen.

Det er der tre overordnede grunde til:

1. Med CRISPR skabes mutationer, som i princippet kunne være forekommet naturligt, og som man kunne forsøge at frembringe med traditionel planteforædling ved brug af radioaktiv stråling og kemikalier.
2. Forskningen har ikke kunnet vise nogen risiko ved genredigering med CRISPR. Og hvorfor bruge en masse energi på at regulere noget, som ikke er farligt.
3. Genredigering kan, hvis det får nemmere udbredelse, skabe et mere bæredygtigt landbrug med mindre sprøjtegift.

Andre forskere mener dog stadig, det er vigtigt med risikovurderinger og regulering. Læs mere om det i denne artikel: GMO har givet mere sprøjtegift.

Drop GMO-diskussionen

Mange af os har sikkert haft den opfattelse, at et fravalg af GMO indebærer et tilvalg af noget naturligt. Noget, som ikke er muteret på unaturlig vis.

Men det er bare ikke tilfældet. Alle vores afgrøder er fremavlet gennem mutationer, som har været mere eller mindre målrettede.

Derfor mener lektor i bioetik Mickey Gjerris fra Københavns Universitet, at vi bør tage en diskussion om vores måde at regulere og mærke afgrøderne på.

»Måske skal vi droppe hele diskussionen om GMO og i stedet lægge mere åbent frem for forbrugerne, at vi har en række planteforædlingsteknikker, som alle handler om at ændre planters arvemasse,« siger han.

I hans øjne er det vigtigste, at forbrugerne får at vide, hvor meget der er pillet ved de enkelte planters arvemasse.

Udfordringen med den tilgang er, at ved traditionel forædling ved man faktisk ikke, hvor meget man ændrer i generne.

Han understreger dog, at man også med CRISPR kan opleve bivirkninger, hvor enzymet har klippet i DNA-strengen og skabt mutationer på steder, som ikke var planlagt.

\ Læs mere

Kan atomkraft redde verden?

\ Læs mere

Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?