»De fleste har hørt om det, men mange er usikre på, hvad det er for noget.«
Sådan beskriver musikforsker Anders Reuter K-pop-genren, der lige nu er overalt på verdens musikscener.
Roskilde Festival har eksempelvis den sydkoreanske K-pop-stjerne Jennie Kim som et af deres hovednavne i 2026.
»Det er kun et spørgsmål om tid, før alle må forholde sig til K-pop,« uddyber Anders Reuter, der er lektor i musikvidenskab på Lund Universitet.
Han er en af dem, der i den grad er hoppet med på K-pop-bølgen:
»Jeg synes, det er vanvittig godt. Og det kan noget andet end traditionel vestlig popmusik. Det er så interessant.«
Men hvad er K-pop for noget? Og hvorfor tryllebinder det så mange? Videnskab.dk tager temperaturen på en af tidens hotteste musiktendenser og giver dig her fem fede fakta om K-pop.
1. K-pop gør op med klassiske popdyder
K-pop er en genre, der opstod i 1990’erne med bands som Seo Taiji and Boys, der med slagkraftige beat, rap og bløde budskaber om selvaccept og selvkærlighed, blev foregangsfolk inden for sydkoreansk popmusik.
Noget af det, der gør musikforsker og pop-entusiast Anders Reuter begejstret for K-pop, er måden, de sydkoreanske stjerner mixer forskellige genrer og greb i deres numre.
»K-pop er både ballader, sukkersøde tekster og det mest avantgarde popmusik, du kan forestille dig,« forklarer han.
Lyt eksempelvis til Seo Taiji and Boys sang ‘Come Back Home’, som blander rock, pop og rap:
K-pop-sange sammensætter desuden vers, omkvæd og C-stykker (også kaldet et kontraststykke eller en bridge er en sektion i en sang, der som et slags pusterum adskiller sig markant fra vers (A-stykker) og omkvæd (B-stykker) på helt nye måder).
Genren er nemlig ikke tynget af vestlige idéer om, hvordan et traditionelt popnummer er skruet sammen, uddyber Anders Reuter, der blandt andet er ved at skrive en forskningsantologi (tekstsamling) om K-pop.
»Det er musik til og af yngre generationer, der ikke er bange for at makse ud, give informationsoverload og skyde med skarpt i en blanding af rap, dance og skønsang,« siger han.
Hvis man lytter til Jennie Kims nummer ’Jennie Like Jennie’ kan man da også godt fornemme det med informationsoverloadet.
Det er imponerende, med hvilken kraft og hvilket tempo den unge kvinde får sagt sit eget navn mindst 30 gange i nummeret.
2. K-pop har særlige bootcamps til sydkoreanske stjerner
Et andet aspekt, der er med til at skille K-pop fra almindelig popmusik, er selve produktionen af musikken.
»De har det her artist-system, hvor musikselskaberne rekrutterer meget unge potentielle stjerner. De bliver sendt igennem et vildt trænings- og uddannelsesforløb over flere år,« fortæller Anders Reuter.
Unge sydkoreanske stjerneskud skal både lære at synge, danse og kommunikere om deres musik.
»De bliver nøje instrueret i alt, hvad de skal gøre og sige. Og de bliver sammensat i grupper med forskellige roller. Det er ekstremt effektivt, og niveauet rent musisk er fantastisk,« siger popforskeren.
Men selvom artisterne, der kommer ud af de intense uddannelsesforløb, er helstøbte og top-tunede performere, er der grund til at være kritisk over for producenternes metoder og forløbene.
»Der går mange rygter om, at artisterne ikke får nok i løn. Og at de skal arbejde i 12 timer om dagen. Vi taler jo børn og meget unge, der er igennem de her bootcamps, så man kan godt kritisere den hårde disciplin,« lyder det fra Anders Reuter.
Presset bliver da også for hårdt for flere K-pop-stjerner, og der har været eksempler på artister, der har begået selvmord, eller som er stoppet med at lave musik, sidstnævnte eksempelvis Manon Bannerman fra bandet Katseye, der for nylig har meldt sig ud.
\ Serie: Dette ville jeg ønske, alle vidste
Videnskabsfolk frembringer den bedste viden, der findes. Men det er ikke altid, at den viden spredes og rodfæster sig uden for forskernes laboratorier og lange rapporter.
Forskningsbaseret viden bliver indimellem overset, mens myter og holdninger fylder i debatter.
I denne serie fremhæver forskere derfor vigtig og fascinerende fakta, som de føler fortjener mere opmærksomhed.
3. K-pop har next level fans eller stans
Samtidig er fans af K-pop-genren i en liga for sig, fortæller Andy Jackson, der er lektor i koreanske studier på Monash University i Australien.
»Det er næsten som en religion eller kult. Når folk først bliver fans, bruger de en masse energi og penge på deres yndlingsbands. Det er altopslugende. Simpelthen altopslugende,« siger han til Videnskab.dk.
Som eksempel forklarer han, at flere af de studerende, han underviser, har brugt 1,5 millioner koreanske won, eller mere end 6.000 kroner, på telefonsamtaler med deres K-pop-idoler.
»Vi taler samtaler på halvandet minut,« fortæller Andy Jackson, der specifikt forsker i koreansk populærkultur.
\ J-pop eller K-pop?
Ifølge popeksperterne i denne artikel er K-pop inspireret af J-pop.
J-pop er en japansk popgenre, der begyndte i slutningen af 1980’erne, hvor artisterne blander både japansk og engelsk og bruger elementer fra både rock, pop og rap i deres musik.
Dér, hvor K-pop adskiller sig fra J-pop, er, at sidstnævnte er også i høj grad er inspireret af amerikansk popkultur.
J-pop er heller ikke lige så styret med bootcamps og årelange træningsforløb, som det er tilfældet for K-pop.
At tilhængere af K-pop er en fangruppe helt for sig, kan Anders Reuter kun nikke genkendende til.
»Da jeg var barn, havde man måske en plakat med sit idol på væggen, og det var det. De her fans er ekstremt aktive og aktivistiske,« siger han.
Anders Reuter forklarer, at K-pop fans har præsteret at købe næsten samtlige billetter til et Trump-vælgermøde under valgkampagnen i USA 2020.
»De dukkede bevidst ikke op til vælgermødet. Så resultatet var en halvtom sal, hvilket nok ikke har huet Donald Trump.«
K-pop-fans eller ’stans’, som de også kalder sig, og som er en blanding af ordene ’stalker’ og ’fan’, bruger især sociale medier som Instagram og TikTok til at mobilisere deres aktivisme.
»Hvis MTV laver en afstemning om bedste popband, mobiliserer K-pop-fans sig lynhurtigt og får deres yndlingsband til tops,« forklarer Anders Reuter.
Eksempelvis har det populære K-pop-band BTS vundet MTV Europe Music Awards-prisen for bedste sang med ’Dynamite’ i 2020.
4. K-pop siger, ’elsk dig selv’
Men hvad er det, der gør K-pop-genren så populær hos så mange i hele verden?
»Teksterne er meget opløftende og opfordrer til, at man skal elske sig selv,« indleder Andy Jackson fra universitetet i Australien.
Derudover er stjernerne smukke og danser vanvittig godt.
»Og så er der også en vis grad af eksotisme på spil. Vestlige fans føler, at koreanerne tilbyder noget, der er anderledes end deres egne stjerner og kultur,« pointerer Andy Jackson.
Anders Reuter er enig i, at de færreste K-pop-sange handler om dystre emner som depression eller selvskade.
»Det meste handler om at have det godt, være glad og glemme sine bekymringer,« siger han.
Der er også en del ’girl power’ på spil, supplerer Anders Reuter.
»Bandet Girls’ Generation synger om at crushe på andre piger og at synes, de er seje og smukke. Så 'female empowerment' er også en stor del af genren.«
Lyt til sangen ’Gee’ af Girls’ Generation her:
5. K-pop inspirerer verden
En ting er sikkert, ifølge de to musikforskere: K-pop er kommet for at blive.
Flere vestlige stjerner og scener er stærkt inspirerede af genren.
Eksempelvis er Eurovision-vinder-sangen ’Bangaranga’ fra Bulgarien et godt eksempel på et nummer, der trækker tråde til K-poppens verden.
»De store temposkift, lydordsomkvæd og det med at hoppe rundt og skifte mellem vers og omkvæd på nye måder, sker også i Bangarranga. Og dansen er også totalt K-pop-agtig,« siger Anders Reuter.
Også Charli XCX og Pink Pantheress kan tolkes som værende inspireret af K-pop.
»Jeg elsker at følge den her genre og glæder mig til at se, hvordan den vil udvide vores forståelse af popmusik i fremtiden,« slutter Anders Reuter.
